- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
412,413,414

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bernhardt ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

betonskibe

bevæggrund

og sten; anv. til vandledn. og afløb.
Jern-armerede b kaldes monierrør.

betonskibe, skibe ei. pramme, bygget af
jernbeton, b er tunge og derfor kun en
krigsforeteelse.

betonveje, veje forsynet med
cementbetonbelægning.

Betsje’an, by i Jordandalen ca. 25 km
S f. Genezareth (nu Tiberias) Sø.
Filisterne hængte liget af Saul på B-s mur,
da de havde fældet ham i kampen på
Gilboas Bjerg. Først under David kom
B i Israels besiddelse. Amerikanerne har
foretaget udgravninger i B.

’Betula (lat.), bot., birk.

betu’li’n (af betula), aromatisk alkohol i
birkebark og -ved.

Betuwe [’be:ty:va], frugtbar
marskstrækning ml. Waal og nedre Rhin, Holl.
Anses for batavernes hjemland.

betydningslære, d. s. s. semasiologi.

betynget silke, natursilke, der med forsk,
metalsalte er gjort fyldigere og tungere
(undertiden 3-400%) end den opr. silke.
Den efterlader ved ophedning et
karakteristisk askeskelet.

betændelse, en sygelig proces i vævene.
Ved akut b ses øget blodtilstrømning,
udsivning af vædske og udvandring af
hvide blodlegemer fra blodkarrene, samt
degenerative forandringer i vævscellerne.
I nogle tilf. går processen ikke videre,
men fordeler sig; i andre tiltager
mængden af hvide blodlegemer, der dannes pus
og der kommer vævshenfald, såvel som
reparative processer med tendens til
af-afgrænsning. b skyldes i alm. bakterier
og disses gifte, men kan i øvr. opstå ved
vævsbeskadigelser af forsk, karakter.
Den akute b viser sig ved rødme, varme,
hævelse, smerte, påvirkning af
almentilstanden og feber. Den kron. b forløber
mere snigende, b af en slimhinde kaldes
katarr. Udbredt b i vævet med spredning
i lymfebanerne betegnes flegmone. Hvis
bakterierne når over i blodet, opstår
sepsis.

betænkning, jur. og polit., sagkyndiges
skriftlige udtalelse som svar på en
henvendelse.

beuf ä la mode [böf a la’mad] (fr:
oksekød (tilberedt) efter (sidste) mode),
vin-dampet, helt filetstykke med kraftig
skysauce.

Beulé [bø’le], Charles Ernest (1826-74),
fr. arkæolog. Udgravede 1853 på
Akro-polis den efter ham opkaldte Beulé’ske
Port (4. årh. e. Kr.), der nu danner
indgangen t. borgen.

Beumelburg [’boymalburk], Werner (f.
1899), ty. forfatter. B-s hist. og litt.
krigsværker forberedte nazismens sejr;
bl. a. Sperrfeuer um Deutschland (1929).

Beuningen [’bø:-], Konrad van (1622-93),
holl. diplomat. Modarb. Karl Gustav af
Sv., udsending i Danm. 1656-58,
tilskyndede til krigserklæringen mod Sv.
1657.

Beuron [’boy-], valfarts- og kursted i
Sigmaringen; kloster, grl. af augustinere
1077, siden 1877 for benediktinere, m.
skole f. kirkekunst samt teol.
seminarium.

Beust [boyst], Friedrich Ferd. von (1809-86),
ty. politiker. Ledede Sachsens politik
1849-66, søgte at danne blok af
middelstore stater ml. Preussen og Østrig; mod
Preussen 1866. 1867-71 ledende min. i
Østrig, gennemførte Ø.s omdannelse til
dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn.

Beuthen [jboytan], ty. navn for byen
Bytom i Sl^sk, Polen.

Bevan [’bævan], Aneurin (f. 1897), brit.
politiker. Kulminearb., fremtrædende i
S-Wales’ minearb.s organisationer.
Un-derhusmedl. (Labour) sukn 1929.
Sund-hedsmin. siden 1945. Tilhænger af
na-tionaliseringsprogrammets fortsættelse.

’Beveland [-lant], to holl. øer i Scheldes
delta, Noord-B (91 km2) og Zuid-B
(371 km*).

Beverage-antenne [’bæv(3)rid3-] (efter
d. arner, radioing. H. H. Beverage (f.
1893)), modtageantenne for lange bølger i
form af en lang tråd udspændt i ringe
højde over jorden.

Beveridge [’bævarids], Sir William (f.
1879 i Indien), brit. nationaløkonom, li-

W. Beveridge. Ernest Bevin.

beral politiker. 1919 prof. i
statsvidenskab og nationaløkonomi v. Londons
univ.; 1937 Master ofUniversity College
i Oxford. Fik 1941 til opgave at udarbejde
social reformplan (B-planen). Okt.
1944-juli 1945 underhusmedl. (liberal), juni 1946
baron og overhusmedl. Udg. Full
Employ-ment in a Free Society (1944). (Portr.).

Beveridge-planen, en under W.
Beve-ridge’s ledelse udarbejdet plan for
omdannelse af brit. forsorgssystem,
fremlagt 1.12. 1942. Vil skabe social tryghed
v. garanteret mindsteindtægt på 3 £ om
ugen f. en fam. Foreslår tvungen
socialforsikring, omskoling til nye fag,
børnebidrag, organiseret sygehjælp. Udg.
afholdes af de forsikrede (22%),
arbejdsgiverne (15%) og staten (60%) (resten v.
renter). Modstand fra forsikr.selskaber
og kons.

Beverly Hills [bævarii’hilz], forstad til
Los Angeles, USA; 27 000 indb. (1940).
Mange amer. filmsstjerner bor i B.

Bewick [’bjuik], Thomas (1753-1828), eng.
xylograf. Fornyede træsnit-kunstens
teknik. Fremragende bogkunst. Erindringer
(1862).

bevidsthed, 1) en særlig livsytring
karakteriseret ved at individet sanser, føler,
tænker ei. handler på en plastisk,
hensigtsmæssig og helhedsbestemt måde
(mods. bevidstløshed); 2) indbegrebe t af et
individs oplevelser, fornemmelser,
følelser, tanker, vil jesoplevelser; 3) ofte
benyttet som ensbetydende med »bevidst
væsen«, »sjæl«, »sind« o. 1.

bevidsthedstærskel, 1) den intensitet,
som en sansepåvirkning skal have for
netop at kunne mærkes; 2) den intensitet,
en nerveproces må have for at være
forbundet med bevidsthedsfænomener.

bevidstløshed, tilstand, under hvilken
et individ er uden påvirkelighed af ydre
indtryk, ude af stand til at udføre villede
handlinger, b kan være kortvarig, som
ved besvimelser ei. epileptiske anfald.
Den findes ved dyb beruselse, ved visse
svære forgiftninger og under total
bedøvelse. Mange svære sygdomme, især
sådanne, som angriber hjernen, er i
slutstadierne ledsaget af b.

bevilling, tilladelse; især en af admin.
meddelt tilladelse til at foretage noget,
som normalt ikke er tilladt efter loven
(f. eks. til, at en mand indgår ægteskab
før sit 21. år), ei. som if. loven
forudsætter en sådan særlig tilladelse (f. eks. til at
være testamenteksekutor). Hjemlen for
at meddele en b kan være udtrykkelig
givet ved den lov, som omhandler det
på-gæld. retsforhold, ei. i henh. t. grundloven
bero på, at kongen før 1849 meddelte
sådanne b. Desuden anv. b som betegn,
for den ved finans-, tillægs- ei.
midlertidig bevillingslov givne tilladelse til,
at regeringen anv. et vist beløb til et
nærmere betegnet formål.

bevillingsgebyr, gebyr for erhvervelse
af kgl. bevillinger; sædv. 33,66 kr., evt.
kan fritagelse indrømmes.

bevillingsmyndighed, myndigheden til
at meddele finansielle bevillinger.
Tilkommer i Danm. den lovgivende
myndighed. d. v. s. kongen og rigsdagen i
forening.

bevillingsnævn, kommunale nævn, som
i byerne meddeler bev. til at drive næring
som beværter. Et fælles overb for hele
Danm. meddeler visse særl. bevillinger.

Bevin [’bæ-], Ernest (f. 1884), brit. polit.
1922-40 generalsekr. f. Transport and
General Workers’ Union, 1937 form. f.
General Council and Tråde Unions Con-

gress og for »Daily Herald«. Maj 1940
arbejdsmin., sikrede den eng.
krigsindustri arbejdskraft, okt. 1940 medl. af
krigskabinettet og Underhuset. Ved
op-løsn. af koalitionsreg. maj 1945 udtrådte
B, men blev juli 1945 udenrigsmin. Har
med lidenskabelig veltalenhed fremsat de
brit. synspunkter på
udenrigsmin.møderne og på FN’s forsaml. Gennemførte
1947 eng.-fr. alliancetraktat, 1948
vestunionen m. Benelux og Frankr., 1949
Atlantpagten. Balancepolitik ml. USA
og Sovj. måtte vige for fællesoptræden
med USA (støttet af de kons.) med
skarpe angreb på Sovj. Søgte at hævde
verdensrigets strategiske positioner; støtte
til arab. mod Israel gav nederlag for B.
(Portræt).

bevingede ord, alm. citerede steder i litt.
værker ei. berømtheders overleverede
mundtlige ytringer,
bevis, godtgørelse af et udsagns sandhed,
enten a) ved påvisning af det sagforhold,
som udsagnet beskriver ei. b) ved
påvisning af, at udsagnet er en logisk følge af
sande udsagn. Ved et formalt b for et
udsagn forstås en påvisning af, at udsagnet
følger logisk af visse andre udsagn,
uanset om disse er sande ei. ej. Et indirekte
b for et udsagn er et b for, at udsagnets
negation er falsk. Induktive b er strengt
taget ikke b, men induktionsslutninger
ud fra enkelttilfælde,
bevisbyrde. At en part i en retssag har
b for et vist forhold betyder, at det går
ud over ham, hvis dette forhold ikke kan
bevises. Som regel påhviler b hovedsagelig
sagsøgeren; men jævnlig fthder der en
fordeling af b sted.
bevis in per’petuam ’rei me’moriam
[1 re:i] (lat.), bevis til evig erindring.
Optagelse af bevis med henblik på evt. anv.
i fremtiden, mods. anden bevisførelse,
som i reglen finder sted med en bestemt
retssag for øje.
bevisteori, en af den ty. matematiker
D. Hilbert udformet teori, hvorefter
beviser kan opfattes som blotte
manipulationer af indholdsløse tegn uden h. t.
deres mulige bet. b spiller en stor rolle
ved undersøgelser over mat. grundlag
samt i den mat. logik,
bevoksningskappe, randen af en
bevoksning med levende grene på træerne
ned til jorden, værner jordbunden mod
sol og træk og bevoksningen mod
stormskade.

bevægelse, psyk., 1) en organismes
tilsigtede (vilkårlige) ei. utilsigtede (uvilk.)
ændring af sine lemmers indbyrdes
stilling og evt. derved af hele legemets plads
i forh. til omgivelserne, 2) heftig
emotionel bevidsthedsændring, sindsb.
bevægelsesenergi, den energi, som et
legeme besidder som følge af sin
bevægelse. Måles ved det halve produkt af
legemets masse og kvadratet på dets
hastighed Vi mv!.
bevægelseslære, fys., dels læren om
legemers bevægelse i forhold til
omgivelserne (kinematik), dels om bevægelsens
sammenhæng med de virkende kræfter
(dynamik). Af simple retlinede
bevægelsesformer kan nævnes den jævne
bevægelse, hvor hastigheden er konstant og
den jævnt voksende ei. aftagende
bevægelse, hvor accelerationen er konstant.
Grundlaget for dynamikken er Newtons 3
love: 1) inertiens lov, 2) kraften er lig
med produktet af legemets masse og dets
acceleration, 3) loven om aktion og
reaktion. If. Newtons love kræver en jævn
bevægelse ingen kraft, medens en jævnt
voksende bevægelse kræver en konstant
kraft.

bevægelsesmængde ei. impuls,
produktet af et legemes masse og hastighed,
bevægelsesmængdemoment ei.
impulsmoment, produktet af et roterende
legemes inertimoment og
vinkelhastighed.

bevægelsesterapi, gradvis og langsom
tilvænning til normale bevægelser efter
langvarig sygdom,
bevægenerver, nerver, som leder
bevæ-gelsesimpulser fra hjerne og rygmarv til
musklerne.

bevæggrund ei. motiv (jur.). En hand-

292

293

412

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:45:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/4/0172.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free