- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
415,416,417

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - beværternæring ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

beværternæring

bibelkritik

Henri Beyle. Georges Bidault.

lings strafbarhed er i reglen uafhængig af
motivet, således er strafferammen f.
medlidenhedsdrab d. s. s. for alm. manddrab.
Derimod skal der ved udmålingen af
straffen tages hensyn til b. Undtagelsesvis
kan der endog blive tale om at gå ned
under den sædv. strafferamme; dog
findes der handlinger, som kun er strafbare,
når de skyldes et bestemt motiv,
beværternæring, næringsvirksomhed v.
beværtn. af en ikke afgrænset kundekreds
i et nærmere best. lokale ei. lign.
(herunder konditornæring). Adkomst på b
meddeles efter beværterloven af 1939 ved
bevilling fra vedk. bevillingsnævn (i byerne)
ei. amtsråd (på landet), i visse tilf.
Over-bevillingsnævnet; evt. efter forudgående
kommuneafstemn. Der stilles strengere
personl. betingelser til indehaveren (og
til evt. bestyrer og personale) end ved
andre næringsbreve. Beviil. kan gives inkl.
ei. ekskl. ret til udskænkn. af stærke
drikke (til konditornæring dog kun uden
denne ret). Uden for egl. b falder
»beværtn. ved sluttet bord« (f. eks. i
pensionater), drift af marketenderi, handel
(»ud af huset«) med stærke drikke m. m.
Bex-les-Bains [bele’bæ], kursted i Vaud.
Schw. 4000 indb. (1941). Brydning af
stensalt.

Bexley [’bæksli], forstad til London, 18

km SØ f. City; 80 000 indb.
Beyle [bæ:l], Henri (1783-1842), fr. forf.,
(pseud. Stendhal). Hans værker,
hvoriblandt romanerne Le Rouge et le Noir
(1831; da. Rødt og Sort 1897), og La
Chartreuse de Parme (1839; da. Hoffet i
Parma 1900), udmærker sig ved
indtrængende sjæleanalyse. De er præget af
tidens romantik, men foregriber
realismen ved B-s store iagttagelsesevne og
psyk. sans. (Portræt).
Beyrouth [bæ’rut], fr. stavemåde for
Beirut.

bezant [-’san’t] (af Byzans), byzantinsk
guldmønt; udløber af den rom. solidus.
Béziers [be’zje], fr. by i dept. Hérault;
65 000 indb. (1946). Vinhandel,
tekstilindustri. I middelald. vigtig fæstning,
bézique [be’sik] (fr. af sp. bazico kys), opr.
sp. kortspil i hvilket »ægteskaber« ml.
konger og damer, og damer og knægte
fortrinsvis giver points.
Bezjitsa, anden stavemåde for Bjezjitsa.
bezo’a’r [-s-], (pers. bäd-zahr modgift),
stenagtige klumper, der dannes af
ufordøjelige emner i bezoar-gedens o. a.
pattedyrs mave. Anv. som amuletter ei.
medicin hos orientalske folkeslag,
bezoar-geden (’Capra ae’gagrus), ged
med lange sammentrykte horn; Kreta,
V-Asien.

BGB, alm. fork. f. den ty. ßürgerliches

Cesetzöuch af .1896.
Bhaga [’ba-] (sanskr. bhajati han tildeler),

i ind. rel. lykkens guddom.
Bhägalpur (eng. [’ba:g3lpu3]), by i prov.
Bihär, Hindustan; ved Ganges NV f.
Calcutta; ca. 90 000 indb. Tekstilindustri.
Bhagavad’gitä [ba-] (sanskrit: den
helliges sang), en episode af det ind. heltedigt
Mahäbhärata (6. bog vers 830-1532), opr.
et selvstændigt rel. skrift, hvor
forkyndelsen af bhakti, den mystiske
gudshen-givelse, fremsættes af Krishna. B regnes
i nutidens Indien for den helligste tekst
af alle, i hvilken alle trosretninger og
sekter genfinder deres egen tro.
bhagavat [’ba-] (sanskrit: ophøjet,
hellig), i ind. rel. titel for guder og
overordentlige mennesker, f. eks. Buddha,
bhakti [’ba-] (sanskrit: hengivenhed), i
ind. rel. betegn, for forløsnings vejen fra

karma og samsara gnm. umiddelbar
følelsesmæssig mystisk inspireret
hengivenhed for Gud.

Bhamo [’ba:mou], burmes. Bamaw, by i
NØ-Burma; ca. 10 000 indb.
Endestation for jernbane fra Mandalay; bilvej
til S-Kina.

Bhärata [’ba:-] (sanskrit: ætling af
Bhara-ta, en sagnhist. konge), ind. navn for
beboerne af Bharatavarsha, d. v. s.
Indien.

Bharatpur (eng. [’bärstpus]), 1) ind. ståt
i NØ-Räjputäna, S f. Delhi; 5123 km!;
576 000 indb. (1941). 2) Hovedstad i 1);
36 000 indb. (1941).

Bhäravi [’ba:-] (6-700 e. Kr.), ind. forf. af
et epos, Kirätärjuniya, bygget over en
legende om en kamp ml. helten Arjuna og
çiva.

Bhartri’hari [bar-], 1) ind. forf. til en
berømt samling poet. tankesprog; 2) ind.
grammatiker (7. årh. e. Kr.); 3) ind.
sagnkonge.

Bhasa [’ba-] (omkr. 200 e. Kr.), ind.
dramatiker, af hvis værker 13 dramaer over
motiver fra ind. sagnhist. er bevaret.

Bhatpära (eng. [bät’pficra]), industriby i
Bengalen, Hindustan, ved Hügli N f.
Calcutta; 117 000 indb. (1941).

Bhafti [’ba-] (6-700 e. Kr.), ind. episk
forfatter.

Bhavabhüti [bava’bu:-] (omkr. 700e. Kr.),
ind. dramatiker, den største efter
Käli-däsa; af B-s værker er 3 dramaer bevaret.

Bhävnagar (eng. [bau’nägs]), 1) ind. ståt
på halvøen Käthiäwär N f. Bombay;
9690 km2; 713 000 indb. (1941). 2)
Hovedstad i 1); 103 000 indb. (1941).
Havneby i stærk vækst; bomuldseksport og
-industri.

bhikshu [’bikju] (sanskrit: tigger), ind.
munk, vandrende asket.

bhil [bhi:l] (hind. bhil), primitivt
agerbrugsfolk i Forindien: Narbadädalen og
Räjputäna; mørkhudet, dravidisk
racetype, opr. dravidisk sprog, men i
Räjputäna nu gujaräti.

Bhopal (eng. [bou’pa:l,-’på:!]), ind. Bhüpäl
[bho:pa:l], 1) indisk fyrstestat, tilsluttet
Hindustan, i Vindhya Bjergene NØ f.
Bombay; 17 875 km2; 785 000 indb.
(1941). 2) Hovedstad i 1); ca. 55 000 indb.

Bhotan, urigtig stavemåde for Bhutan.

Bhutan (eng. [bu:’ta:n]), ind. ståt på
Himalayas S-skråning N f. Assam; 46 000 km2;
ca. 300 000 indb. Dyrkning af ris, byg og
hirse. Under brit. kontrol fra 1865.

bi- (lat. bis to gange), dobbelt-, to-, tve-.

Bi, kem. tegn for vismut (bismut).

bi, ligge, søv., ligge underdrejet, ligge tæt
til vinden under storm med mindsket
sejlføring afventende bedre vejr.

Bialik f’bja-], Chaim Nachman
(1873-1934), f. i. Rusl., fra 1924 forlægger i Tel
Aviv, nutidens betydeligste hebr. digter
og fornyer af det hebr. sprog.

Bialowieza [bjato’vjæ3a], po. navneform
for russ. Bjelovjezj.

Biaiystok [bja’listok], by i Polen NØ f.
Warszawa på banen til Leningrad;
57 000 indb. (1946). Handelsby med
tekstil- o. a. industri. 1939^*1 sovj.. 0 f. B
indringede og tilintetgjorde v. Bocks armé
juni 1941 store sovj. styrker (angivet til
ca. 30 div.). Besat af tyskerne 2. 7.
1941-27. 7. 1944.

Biarritz [bja’rits], fr. badested ved

Biscaya-bugten; 22 000 indb. (1946).
Meget mildt klima,
biavl. I Danm. fandtes 1946 omkr. 45 000
biavlere med tilsammen ca. 244 000
bistader; honningudbyttet varierer meget
og er navnlig afhængigt af sommerens

Bitavlerne tages op.

vejrforhold, idet såvel kulde og blæst
som tørke kan være ødelæggende. Kun
få biavlere har b som hovederhverv, men
for mange kan honningsalget give en god
hjælpeindtægt - ofte holdes også bier for
at gavne frugt- og frøafgrøder. Udbytte
1943: 2,6 mill. kg; 1945: 1,3 mill. kg.
Bi’bän ei mu’lük (arab: kongernes dal),
klippedal i Ægypt. i fjeldene mod
Libyske Ørken, ca. 60 hulegrave for Ægypt.s
konger fra ca. 1600-1100 f. Kr. fundet,
deribl. Tutankhamons uberørt.
Bibel (gr. biblia bøger), de kristnes hellige
skrift, som består af G. T., der også er
jødernes hellige skrift, og N. T. I den
hebr. B er G. T. delt i 1) Loven, d. v. s.
De 5 Mosebøger, 2) Profeterne: Josva,
Dommerne, Samuels-, Kongebøgerne,
Jesaja, Jeremias, Ezekiel og De 12 Små
Profeters Bog, 3) Hagiograferne d.v. s. de
(øvrige) hellige skrifter: Salmerne,
Ordsprogene, Job, Højsangen, Rut,
Klagesangene, Prædikeren, Ester, Daniel, Esra,
Nehemias og Krønikebøgerne. Hos de
hebraisk talende jøder skete den
afsluttende kanonisering af disse skrifter ca.
100 e. Kr. I de græsktalende jøders kanon,
Septuaginta, står de hist. skrifter foran
de poetiske, og de profetiske sidst.
Septuaginta omfatter tillige apokryferne.
Den da. oversættelse har fulgt
Septuagin-tas orden, men apokryferne udelades nu
i bibelselskabets udgaver. - N. T.
indeholder 4 evangelier (Mattæus, Markus,
Lukas og Johannes), Apostlenes
Gerninger, 13 paulinske breve (Rom., 1.-2. Kor.,
Gal., Ef„ Filp., Kol., 1.-2. Tess., 1-2.
Tim., Tit., Filemon), Hebræerbr., 1.-2.
Petersbr., 1.-3. Johannesbr., Judas Br. og
Johannes Åbenbaring. Alle N. T.s skrifter
er på græsk. Kanons endelige afslutn.
ca. 400 e. Kr.
bibelforbud, forbud mod at lægfolk læser
i Bibelen; kendes (lokalt og ikke i
Norden), da sekterne i højmiddelalderen
begyndte at udnytte Bibelen mod
romerkirken. Efter Reformationen bestemte
Tridentinerkonciliet, at Bibelen kun
måtte læses af lægfolk i autoriseret overs,
og med særlig tilladelse,
bibelhumanisme, kirk. bevægelse i
15.-16. årh. især knyttet til Erasmus af
Rotterdam. b ville en lempelig reformation
af kirken på det Ny Test.s grund, uden
brud med Rom. b blev af stor positiv
bet. for Reformationen, navnlig dens
melanchthonske fløj (Niels Hemmingsen),
bibelhåndskrifter. De ældste hebr.
håndskrifter til hele G. T. er først fra
9.-10. årh. e. Kr. Derimod findes en
papyrus med de 10 bud o. a. fra 2. årh. e. Kr.
Til N. T. eksisterer i alt ca. 2500 gr.
håndskrifter. De ældste til hele N. T. går
tilbage til 1. halvdel af 4. årh., til dele af
N. T. haves håndskriftfragmenter fra ca.
200. De mest kendte håndskrifter til hele
N. T. er Codex Sinaiticus (ei. Alef) (ill.
sp.- 418) fra 1. halvdel af 4. årh., Codex
Alexandrinus (ei. A) fra 5. årh. (begge i
Br. Museum) og Codex Vaticanus (ei. B)

fra 1. halvdel af 4. årh. (i Vatikanet),
bibelkritik, noget misvisende betegnelse
for udforskningen af Bibelen efter
videnskabelige principper. Den moderne
Bi-bel-forskning er ikke kun »kritisk« (hvis
herved forstås »nedbrydende«), men har

415

4x6

417

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0173.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free