- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
418,419,420

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - beværternæring ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

bibeloversættelser

biceps

Bibelhåndskrift: Codex Sinaiticus.

udelukkende sandheden til formål og må
ofte godkende Bibelens fremstilling. Da
den nye metode vandt indpas i Danmark
i slutn. af 19. årh., fremkaldte den en
skarp strid ml. de gammeldagstroende og
de »liberale«. Endnu blusser striden af
og til op.

bibeloversættelser. G. T.s hebr.
grundtekst oversattes i Ægypten til gr. i
århundrederne f. Kr. (se alexandrinske b).
Hieronymus oversatte ca. 400 e. Kr.
N. T. til latin (Vulgata), hans
oversættelse er autoriseret i romerkirken. Af
Luther blev N. T. oversat fra gr. 1522 og
hele Bibelen fra grundsprogene 1534. På
Luthers oversættelse bygger Christian
Pedersens da. oversættelse 1550, også
kaldet Chr. d. 3.s Bibel. En mere ordret
oversættelse gaves af H. P. Resen 1607,
den rettedes af Hans Svane og
revideredes 1736, 1819 og 1871. På grundlag af
Buhls oversættelse af G. T. (1910)
udarbejdedes og autoriseredes en ny 1931. Til
N. T. blev oversættelsen af 1871
revideret 1907. 1942 udsendtes en ny
prøveoversættelse til N. T. - Bibelen er nu
oversat til næsten alle jordens sprog,
bibelselskaber virker for Bibelens
udbredelse; af eng. opr.: »The British and
Foreign Bible Society« (da: brit. og
udenl. b), grl. 1804 (havde til 1943
udgivet bibeloversættelser til 758 sprog).
De nærmest flg. år oprettedes lign. i de
fleste eur. lande, 1814 i Danm. Det
Danske B støttes af en fast kollekt;
bibelsalget ligger på ca. 60 000 årl. b
bekæmpedes af den kat. kirke i fl. encyklikaer,
bibelsk arkæologi omhandler
samfundsforholdene i videste forstand i den
bibelske tid, bygger først og fremmest på
Bibelen selv, dernæst på antikke foiif.,
rejsebeskrivelser og udgravn. i Orienten,
bibelsk indledning, fag, som behandler
de bibelske skrifters tilblivelse og
affat-telsestid samt kanonsamlingen og
tekstens overlevering. Faget kaldes også
isagogik (gr: indførelse).
Bibelskole, Dansk, stiftet 1912, afholder
årligt en række bibelkurser. Nu mest
under ledelse af Indre Mission,
bibelsk teologi, fremstillingen af G. T.s
og N. T.s rel. tankeverden; adskiller sig
fra dogmatikken ved kun at ville være
hist. og beskrivende.
Bibelstudium, International
Forening for, før 1925 navn på sekten
Jehovas Vidner.
Biberach [’bkbaraf], ty. by i
Wurttemberg; 11 000 indb. (1939). Rigsstad
1312-1802.

biber’nelle (forvanskning af Pimpinella),
Po’terium, slægt af rosenfam.
Blodstillende b (P. sangui’sorba) hist og her på
kalkgrund i Danm.
Bi’bescu, Marthe (f. 1887), rum.-fr.
forfatterinde; har skrevet eksotiske bøger
som Les huit paradis (1905).
Bibiena [bi’bjæna], ital. kunstnerfamilie
(17.-18. årh.), hvoraf 8 specialister i tea-

terbygn. og -dekorationer; indkaldtes til
fremmede hoffer, virksomme f.
udbredelsen af det ital. barokteaters
skoledannen-de ideer.

’Biblia ’Pauperum, de fattiges bibel,
middelalderligt træsnitsværk med
billeder fra G. T. og N. T.
biblio- (gr. biblos papyrusbast, bog),

bog-; undertiden: Bibel-,
biblio’fi’l (biblio- \ -fil), bogven, bogelsker;

samler af smukke ei. sjældne bøger,
bibliofi’li’ (biblio- + gr. filia kærlighed),
lysten til at samle på gl. og sjældne bøger.
Fra Renæssancen har b givet resultater i
store private bogsamlinger. I Danm. var
d. 18. årh. b-s rigeste tid, men endnu
findes anselige da. private samlinger.
Bi-blio’fi’lerne ser navnlig på bogens
udseende, dens alder (førsteudgaver), evt.
dedikationer, men også aktuelle
begivenheder kan gøre bøger kostbare (Kaj
Munk).

bibliogra’fi’ (biblio- + -grafi),
bogfortegnelse. 1) Universalb d. v. s. fortegn,
over bøger. udk. i alle verdens lande.
Findes nu næsten kun i form af kataloger
fra de største bibl. ei. udarbejdet af det
internat, bibliograf. institut i Haag.
2) Nationalb, omf. et enkelt lands
bogproduktion, i Danm. repr. af Bibliotheca
Danica og Da. Bogfortegnelse. 3) Fagb,
omf. litt. om et enkelt fag, f. eks. Erichsen
og Krarup: Da.Hist. Bibliografi 1917-27.
Bibliographisches Insti1 tut [-[-’gra:-fifas-],-] {+[-’gra:-
fifas-],+} ty. forlag og trykkeri, grl. 1826 i
Gotha af Joseph Meyer, fra 1874 i Leipzig.
Udgav bl. a. Meyers Lexikon, Brehms
Tierleben.

biblio’litter (biblio- + -lit), håndskrifter,
forkullet ei. gnm.trængt af mineralske
stoffer, fundet bl. a. i Pompeji,
biblio’ma’n (biblio- + -man), person med

sygelig trang til at samle bøger,
biblioman’ti’ (biblio- + -manti), det at

spå ud fra Biblen,
biblio’te’k (biblio- + -tek), bogsamling,
senere også betegn, for det rum ei. den
bygning, hvori samlingen opbevares,
b-s hist. går tilbage til det 7. årh. f. Kr.
(Ninive), og allerede i oldtiden kendes
store b (Alexandria). I Rom fandtes i
kejsertiden fl. offentl. b. I middelalderen
rummede klostrene ofte bet. b (Corvey, Tours).
Med Renæssancen voksede trangen til at
samle bøger, navnlig antik litt. Fyrsterne
gik i spidsen og i mange tilf. blev sådanne
fyrsteb beg. til nationalb (Kbh., Sthlm.),
der i kraft af den i det 17. årh. mange
steder indførte pligtaflevering fik landets
bogproduktion tilsendt fra bogtrykkerne.
Klosterb blev ofte senere til
universitets-b; et af disse, univ.b i Göttingen, var
det første offentl. b i nyere tid. I løbet
af det 19. årh. fandt katalogapparatet
og publikumsrummene deres nuværende
form. I 1948 må Leninb i Moskva og
Library of Congress i Washington (8,1
mill. bd.) regnes for verdens største,
fulgt af British Museum Library (4,8
mill. bd.). Jfr. Danmark; biblioteker,
bibliote’ka’r, person, der beskæftiger sig
med biblioteksarbejde. I de da.
folke-bibl. giver en 3-årig praksis og eksamen
fra Statens Bibl.-skole ret til titlen. En
særlig uddannelsesform for de vidensk.
b er under overvejelse. Der findes 1948
i Danm. ca. 600
folkebiblioteksuddan-nede b og ca. 120 ved de vidensk. bibl.
bibliotekarskole, i Danm. Statens
Biblioteksskole i Kbh. i tilknytning til
Statens Bibliotekstilsyn. Den er for tiden
(1948) eetårig og uddanner fortrinsvis
folkebibl.s-personale.
biblioteksafgift, i Danm. en afgift af
hvert udlån i bibl. af deri repræsenterede
forfattere, der ønsker den indbetalt til
en fond til fordeling ml. sig. b var en
årrække genstand for principiel drøftelse,
men sagen er løst ved den i 1946 vedtagne
ændring af bibl.loven, der fastsætter en
årlig statsbevilling på 5 % af
grundtilskuddet til de statsunderstøttede bibl.
biblioteksbind, stærke, lavfalsede bind
med særl. solid hæftning, fremstillet m.
henblik på stærkt slid.

biblioteksbygning er kendtes allerede i

den klassiske oldtid. Først i det 19. årh.
nødvendiggjorde udviklingen særlig ud-

Frederiksberg Hovedbiblioteks udlånssal.

formning med plads til magasin og admin.
Bogtårnet med dets mange
magasinetager, sammenkoblet med en
publikums-og kontorfløj, er karakteristisk for det

Frederiksberg Hovedbibliotek.
Børnebibliotekets udlån.

mod. vidensk. bibl. (univ.bibl.s 2. afd.
i Kbh.) (ill. se bogtårn); folkebibl. lægger
særlig vægt på udformningen af
publi-kumslokalerne: udlånssal, ofte med
galleri, og læsesale,
biblioteksdirektør, i Danm. lederen af

Statens Bibliotekstilsyn,
bibliotekseksemplar, det eksemplar af
enhver da. publikation, der if. den i
1927 reviderede lov om pligtaflevering
skal afleveres til Det Kgl. Bibl. og
Stats-bibl. i Århus. Univ.bibl. i Kbh. har
re-kvisitionsret i samme omfang.
Biblioteksforening, Danmarks,
stiftet 1919. Medl. er dels biblioteker af alle
typer, dels bibliotekarer. B gør bl. a.
gnm. sine udvalg et arbejde for at løse
faglige problemer og udg. tidsskriftet
»Bogens Verden«,
biblioteksfotografering, den ved
ad-skill. vidensk. bibl. benyttede
affotografering af enkelte sider af et værk (for
derved at undgå udlån) el. af hele bøger
på mikrofilm,
bibliotekskonsulent, i Danm. fra 1920
tjenestemand i Statens Bibl.tilsyn, der
deltager i inspektionen af folkebibl. og
agitationen for bibl.sagen,
bibliotekslov. Den første da. b blev
givet i 1920, sidst revideret i 1936, og
omfatter betingelser og beregningsregler
for statens tilskud til folke- og børnebibl.
samt angiver rammen for Bibl.tilsynets
og Bibl.rådets virksomhed.
Bibliotekstilsyn, Statens, oprettet i
1920 i h. t. biblioteksloven. B ledes af
en bibl.sdirektør og fungerer som
mellemled ml. undervisningsmin. og de
statsunderstøttede bibl. B beregner og
udsender statstilskuddet samt rådgiver og
tilser bibliotekerne.
Bibliothéque nationale [biblio’tæ(:)k
nasjo’nal], Frankr.s nationalbibl., grl. i
middelalderen. Omfatter nu ca. 4 mill.
bd. og råder over en anselig bygning i
Paris samt en avismagasinbygning i
Versailles.

’bibloster, kravelign. dannelse inden for

biosteret, f. eks. hos pinselilje.
’Bibulus (d. 48 f. Kr.), rom. konsol 59

f. Kr., Cæsars modstander,
’bibæger, bægerlign. flige, der sidder ml.

de egl. bægerblade, f. eks. hos jordbær,
’biceps (lat: med to hoveder), tohovedet
muskel (med 2 knogletilhæftninger) 1) på
overarmens bøjeside; 2) på lårets
bagside (bøjesiden).

292

293

420

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0174.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free