- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
424,425,426

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - beværternæring ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

bijou

billedhuggerkunst

Bijäpur. Gravmæle for sultan Ibrahim 2.
(d. 1626).

1686 hovedstad i et muham. rige; fra
denne tid mange bygningsværker,
bijou [bi’3u] (fr.), smykke, ædelsten;
bijouterie [bi3u’tri], smykker, især m.
indfattede stene; smykkehandel.
Bijsk, by i S-Sibirien, Sovj., SSØ f.
Novosibirsk; 80 000 indb. (1939). Centrum for
et landbrugsområde.
Bikaner (eng. [’biikania]), 1) ind.
fyrstestat, tilsluttet Hindustan, i Räjputäna;
60 391 km2; 1 293 000 indb. (1941). Tort
klima, kvægavl. 2) Hovedstad i 1);
127 000 indb. (1941). Jernbanecentrum.
Tæppe- o. a. tekstilindustri,
’bikarbona’t (bi- + lat. carbo kul), salt
af kulsyre, hvor kun det ene brintatom
er erstattet med metal, f. eks.
natriumbikarbonat, NaHCO,
Bi kini, atol bl. Marshalløerne. Anv. til
atombombeforsøg 1. 7. og 25.7.1946. (111.
se sp. 248-249).
bi’ki’r (Po’lypterus bi’chir), primitiv fisk,
beslægtet m. størene. Rygfinnen
overvejende dannet af frie pigge; skællene
rombeformede, halen skæv;
svømmeblæren lungelign. Ungerne m. ydre gæller.
Nilen; andre arter i forsk. afr. floder,
biklove, hos hovdyrene de små,
højeresiddende klove til 2. og 5. tå.
’bikonka’v (bi- + konkav) ei.
dobbeltkonkav kaldes en linse med to konkave
overflader (spredelinse),
’bikonveks (bi- 4- konveks) ei.
dobbeltkonveks kaldes en linse med to konvekse
overflader (samlelinse),
bikromat, d. s. s. dikromat.
’bikrone, bot., skæl ei. indposninger i den
øvre del af kronen (svælget), træffes
f. eks. hos pragtstjerne og forglemmigej.
Bikuben, sparekasse og
forsørgelsesfor-ening i Kbh., grl. 1857. Samlede indlån
ult. marts 1947: 534 mill. kr.
’bikvadra’t (bi- + kvadrat), kvadratet på
en størrelses kvadrat, d. v. s. 4. potens
af størrelsen,
bi’l (mnty.), bred økse til glathugning af

lodrette flader,
bi’l, kortform for automobil (foreslået af

»Politiken« 14. 3. 1902).
’bilabia’l (bi- + lat. labium læbe), (lyd)
dannet med begge læber, f. eks. p, b, m.
’bila’ger (ty. Beilager, egl: det at ligge hos),
opr. bryllup, hvor giftermålet bliver
retsgyldigt ved, at parret i vidners påsyn
bestiger ægtesengen,
’bilatera’l (bi- + -lateral), dobbeltsidig

(om lyd, spec. bogstavet 1).
Bilbao [bil’ftra], sp. havneby ved
Biscaya-bugten, hovedstad i prov. Vizcaya;
220 000 indb. (1947). Ligger ved Span.s
rigeste jernmalmfelt, har skibsværfter og
anden metalindustri. Udfører jernmalm
(især til Engl.) og vin, indfører kul og
tømmer.

bilboquet [-bo’kæ] (fr.), legetøj, bestående
af et på et skaft siddende bæger, hvori
man skal opfange en med en snor til
skaftet fastgjort kugle,
’bi’lbre’v (mnty. bil økse), 1) attest
udfærdiget af myndighederne efter
skibsbyggerens anvisning. Giver opl. om
skibets art, byggeår, -sted, mål, ejer m. m.
2) Pantebrev i skib under bygning,
bilde [’bils] ei. bille, hugge kanaler i
møllestens overflade,
bildende kunst (bilde fra ty. bilden
forme), fællesbetegn. for kunstarter, hvis
værker udformes i materielt stof:
billedhugger-, maler-, tegnekunst, grafik og

292

bygningskunst; nu ofte anv. i bet. de
billedskabende kunster.
Bilderdijk f’bildardæik], Willem
(1756-1831), holl. forf. En særpræget,
sammensat natur; dyrkede følelsens poesi, men
stod samtidig i gæld til oplysningen ved
bl. a. at skrive læredigte som De Ziekte
der Geleerden (de lærdes sygdom) (1807),
der af samtiden ansås for klassisk,
bildning (af bilde), hugning af riller i

møllestens overflade.
’Bildsø’e [-ls-], Jens (Jensen) (1849-1936),
da. søofficer. Grønlandsfarer, 1889-1911
navigationsdirektør. Opmålte store dele
af Grønl.s V-kyst 1877-78-79-84 og 85.
Foretog 1878 en af de første eksp. til
indlandsisen (i Frederikshåb distr.).
Bildudalur [’bildøda :lør], isl.
handelsplads, ved Arnarfjöröur; 400 indb. (1946).
Konservesfabrik.
’Bi’leam, en seer, som moabiterkongen
Balak hidkaldte for at forbande
israelitterne, da de kom fra ørkenen. I st. f.
velsignede han dem (4. Mos. 22-24).
’bi’lfaerdig (mnty. bil økse) betegner, at
et skib er færdigt fra sTdbsbygmesterens
hånd.

■Bilhana (omkr. 1070-90), ind. digter fra
Kashmir, forfattede hist.-episke digte og
elskovslyrik.
bil’harzia [-rs-] (efter den ty. læge
Theodor Bilharz (1825-62)), langstrakte,
særkønnede ikter; hunnen trådformet, lever
i en fure på hannens bugside,
blodparasitter hos mennesker, fremkalder
slimhindebetændelser; mellemvært
fersk-vandssnegle. Infektionen sker gnm.
huden. Udbredt i Afrika,
bili’a’r, hvad der stammer fra galde
(lat. bilis).

biliru’bi’n (lat. bilis galde + ruber rød),
galdefarvestof, som normalt udskillts
med galden i tarmen. Ved gulsot går b
over i blodet og andre væv, hvorved
den gule farve fremkommer,
bill [bil] (eng. af mlat. bulla beseglet
skrivelse), i Engl. betegn, for et lovforslag,
b of exchange [-sv iks’tfæind3], veksel;
b of lading [-av ’læidb?], konnossement,
billard [’bilia’r(d)] (fr. af bille kugle), et
spil hvori det gælder om med stokke
(køer) at støde kugler (baller) i ønskede
baner hen over et bord (b(bord)et), hvis
flade er retvinklet, aflang, overtrukket
med klæde, begrænset af 4 indadtil
fjedrende ophøjede kanter (bander) og evt.
forsynet med (6) lommer, liggende i
vinklen ml. flade og bander. Der er
mange b-former (karambole, blanche
bricole, Caroline, kegle-b m. fl.), forsk,
ved antallet af deltagere og kugler, ved
måden at vinde points på m. m.; det
sidste sker bl. a. ved med den kugle, der
stødes til, at berøre 2 ei. fl. andre kugler
el./og bringe disse til indbyrdes berøring
el./og til at vælte en på bordet opstillet
gruppe kegler, el./og falde i lommerne.
Gode b-borde har, under klædet, plader
af marmor, cement ei. lign.; gode baller
er af elfenben ei. lign. b menes at stamme
fra det 16. årh.s Frankrig.
Bill’bergia (efter sv. botaniker J. G.
Billberg (1772-1844)), slægt af
ananas-fam. En art, B nutans
fra Amer., med rød-gule
blomster er stueplante
(»havreblomst«).
’Bille, biflod til Elben;
danner grænse ml.
Holsten og Lauenburg.
Bille, da. adelsslægt, kendt ,
fra ca. 1300, besatte en ’
række bispestole i
senkatolsk tid. Havde
fremtrædende lensmands- og
rigsrådspladser i 16. og 17.
årh., godsrig, endnu
fortsat i linien Bille-Brahe.
Bille, Anders (1600-57), da. rigsmarsk.
Dygtig, stridbar, uven m. Fred. 3.;
arbejdede for stærkere forsvar, dødeligt
såret i nederlaget ved Frederiksodde
24. 10. 1657.
Bille, Carl Steen Andersen (1828-98),
da. journalist. Redigerede 1851-72
»Dagbladet«, nat. lib., skarp mod godsejere og
Bondevenner, behændig debattør,
opinionsdannende i kbh. bourgeoisi. Folke-

293

C. S. A. Bille. F.J. Billeskov Jansen.

tingsmand 1861-80. Talte 1870 for
deltagelse i fr.-ty. krig. Gesandt i
Washington 1880-84. amtmand i Holbæk 1886-98.
(Portræt).

Bille, Eiler (f. 1910), da. maler; medl. af
»Høstudst.«; abstrakte kompositioner og
skulpturer; udg. 1945 Picasso,
Surrealisme, Abstrakt Kunst. 1947 formand f.
Foren. f. Ung Da. Kunst.
Bille, Ove (d. 1555), biskop i Århus; den
kat. kirkes mest repræs. skikkelse i
Danm. på Reformationstiden.
Bille, Steen Andersen (1751-1833), da.
admiral. 1797-1800 eskadrechef i
Middelhavet, slog pashaen af Tripolis. Ledede
Kbh.s søforsvar 1807, nægtede at
underskrive kapitulationen. 1825 ledende i
admiralitetet, 1831 statsrådsmedlem.
Bille, Steen Andersen (1797-1883), da.
søofficer, søn af foreg. Ledede
»Gala-thea«s jordomsejling 1845-47.
Eskadrechef 1848-50, marinemin. 1852-54, 1860
-63.

Bille, Torben (d. 1552), sidste kat.
ærkebiskop i Lund (1532-36). Modarb. trods
givet løfte de evang. prædikanter,
billedbibel, 1) Bibel med illustrationer:
2) samling af billeder med bibelske
motiver, forsynet med forklarende tekst ei.
udtog af Bibelen.
Billedbladet, ill. ugeblad, udg. af »Berl.
Tid.« grl. 1938 med Ejnar Black som
red., har indført reportagen i da.
billed-journalistik. Red. fra 1942: Henry
Hellssen. Oplag 1948: 235 000.
billeddyrkelse, rel. kultus for
gudebilleder, forekommer ikke i
primitivantik rel., hvor guderne opfattes som
kræfter, ofte indesluttet i symboler, men
ikke personificerede. Ved senere
individualisering af rel. og personificering af
guddommene fremgår egl. gudebilleder,
og kulten, som før i sig selv var det
væsentlige, former sig da som en personlig
opvartning af disse billeder,
billede, 1) fys. Ved lysets tilbagekastning
fra spejle og ved brydning i linser kan
dannes billeder af selvlysende ei. belyste
genstande. Virkelige (reelle) b dannes,
når strålerne fra et punkt af genstanden
atter samles i et punkt. Indbildte
(virtuelle) b dannes, når strålerne fra et
punkt af genstanden efter
tilbagekastningen ei. brydningen tilsyneladende alle
kommer fra eet punkt, b kan være
forstørrede ei. formindskede og opret ei.
omvendt orienteret i forhold til
genstanden. 2) psyk., anskuelig
bevidsthedsdannelse, der opfattes som gengivelse af
et andet emne, f. eks. forestillingsb.
’billedeksper’tise (fr. expertise
sagkyndig undersøgelse), skriftlig erklæring fra
sagkyndig om et billedes herkomst ei.
ægçhed.

Billedhuggeren (Sculptor), stjernebillede

på den sydl. stjernehimmel,
billedhuggerkunst, skulptur ei. plastik,
tredimensionale materialeudformninger,
alm.vis gengivende former fra den
organiske verden i den hensigt at fremkalde
æstetisk virkning, b-s hovedgenrer er
statue (og .statuette), torso, buste og
relief. Billedhuggerarb. udføres både i
hårdt og blødt materiale, sten, træ,
elfenben ei. ler, voks, og den tænkte fig.
frembringes henh. ved borthugning ei.
-skæring af materiale ei. ved formning
omkr. en kerne (bl. a. bronzestøbning).
-Historie. Allerede fra forhist. tid kendes b
(dyr- og kvindestatuetter med
udprægede kønskarakterer). I ikke-eur.
oldtid kendes b fra Ægypten (se ægypt.
kunst) og de orient, kulturer i Sumer,

426

Billbergia.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0176.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free