- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
427,428,429

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - beværternæring ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

billedrim

binaural

Babyionien og Assyrien allerede i 3.
årtus. f. Kr., senere fra Persien, Kina
og Indien. Eur. b begynder med antik
(gr.-rom.) b (s. d.), som danner
grundlaget for udviklingen i Eur., og hvis
tradition stadig genoptages.

I oldkristelig b er formen antik, men
indholdet nyt. Fra efterkonstantinsk tid
stammer talr. buster, statuer (bl. a.
kejserstatuen på torvet i Barletta fra 4. årh.)
og relieffer, hvis stil nærmer sig den
byzantinske, som man især kender fra
mosaikkunsten. Stor udbredelse fik
skulpturen i romansk kunst (ca. 1000-ca. 1250)
ved kirkeudsmykningerne. Den
efterfulgtes af gotikken (katedralen i Reims),
der blev særlig udbredt i N-Eur., f. eks.
i ty. træskærerskulptur. Ital. b fortsatte
med en kort afbrydelse traditionerne
fra antikken. Den nye stils
(ungrenæssancens) vigtigste repræsentant var
Do-natello, højrenæssancens Michelango.
Fra Ital. bredte renæssancen sig til det
øvrige Eur.; Michelangelo især fik bet. for
den efterfølgende barok. I højbarokken
udformedes fontænéplastikken. Dens
fornemste repr. var Lorenzo Bernini. I det
18. årh. tog Frankrig føringen.
Barokken afløstes af rokokoens elegantere og
mere yndefulde former, i sidste halvdel af
årh. gjorde den vågnende interesse for
antikken sig gældende i en ny stil,
nyklassicismen, hvis egl. gennembrud skete
i Ital. med Canovas og Thorvaldsens
kunst. Den vigtigste fr. repr. var Houdon.
En reaktion med tilbagevenden til
barokkens former opstår i 19. årh.
(Car-peaux, Rodin, Kaj Nielsen). I vor tid er
sansen for b uden for Eur. (kin. og ind. b,
negerskulptur) vågnet og har tilført
nutidskunsten bet. værdier. En vis
indflydelse har også den abstrakte skulptur
vundet.

billedrim, rimede digte med en sådan
typografisk opstilling, at de enkelte
strofer danner f. eks. et jambisk æg ei. en
daktylisk-anapæstisk pokal. Navnlig
dyrket i 17. årh.s barok.

billedskrift, system af billedtegn til
gengivelse af tanker, uden at de enkelte
billeder nødvendigvis hver for sig repr.
bestemte af talesprogets ord.

billedskæring, billedlig fremstilling i
træ, elfenben ei. andet ikke for
modstandsdygtigt stof. b kendes fra forhist.
tid og udvikledes til fuldkommenhed i
Ægypten. I Grækenh var gudebillederne

Relief på trædør i S. Sabina. Rom, ca. 430.

opr. skåret i træ, i byzantinsk tid
foretrak man’elfenben. I middelalderen fik
træskæringen" en opblomstring, især i
gotikken og ung-renæssancen i N-Eur.s
kirkelige kunst. Efter Reformationen
forekommer b ikke så hyppigt, men
ophører dog ikke. b optræder ofte i
møbelkunsten og som husflidsarbejde.

billedsten, da. navn for agalmatolit.

billedsten, mindesmærker fra y.
jernalder med indhuggede billeder i lavt
relief. - Især kendt er de gotlandske
b fra 5.-11. årh. Af en ældre gruppe fra
1. halvdel af 5. årh., der er udsmykket
med cirkelfigurer over stiliserede skibe

Gotlandsk billedsten fra o. 700.

ei. små krigere i kamp til hest ei. fods,
kendes ca. 30 ekspl., hvoraf fl. har været
rejst ved grave. Stenene er af gotl.
kalksten, 1,5-2,5 m h. og udhugget i meget
svagt relief. Fra 6.-7. årh. kendes kun
»dværgsten«, ca. 3/4 m h. Fra omkr. 700
er ca. 30 storsten rigt prydet med
billeder af dødsskibet, Odin på Sleipner,
Thor, optog, ormegårde, kampscener osv.
En tredie gruppe er fra 11. årh. med
runeindskrifter, smykket i sv.
runestens-stil.

billedstorm, de ødelæggelser af
helgenbilleder og andet kat. kirkeinventar, som
forekom sporadisk på Reformationstiden
(f. eks. i Kbh. 1530). b forekom også i
Byzans i 8. årh.

billedstøbning. Ved b udfyldes en form,
der er dannet over den af kunstneren
udf. model, med flydende metal (oftest
bronze), som under afkølingen stivner
til en nøjagtig kopi. Der findes to
fremgangsmåder: 1) å cire perdue (egl. ved
tabt voks): den brændte lermodel dækkes
med et lag voks og derover et lag gips
og pulveriseret teglsten udrørt i vand,
idet man sørger for, at der er kanaler
for det smeltede metal. Når formen er
stivnet, styrkes den med murværk og
anbringes i en ovn, hvorved vokset
smelter bort, og hulrummet fyldes med
smeltet metal. Når det er afkølet, fjernes
formen og lermodellen. 2) Af fint
støbesand over modellen tages afstøbninger
af de enkelte dele af modellen, der
bagefter samles til en hel form om en kerne,
der støttes af et jernskelet. Efter
støbningen fjernes kernen. Denne metode
opstod i Frankrig i 18. årh. Fig. støbes i
reglen hule og ciseleres og afpudses
bagefter.

billedtelegrafi, fjernoverføring afbilleder
ad elektr. vej. Det første brugbare
system for b udvikledes af Arthur Korn
omkr. 1906. Billedet, der skal overføres,
belyses af en ganske tynd lysstråle, som
efterhånden afsøger hele billedet. Den
vekslende styrke af det reflekterede lys
påvirker en selencelle og omsættes
herved til varierende elektr. strømme, der
pr. tråd ei. radio overføres til modtageren.
Her kontrollerer de varierende strømme
den punktvise belysning af en fot. film.
Ved synkronisering opnås, at lyspletten
ved sender og modtager bevæger sig i
takt, og der vil da i modtageren
fremkomme en korrekt gengivelse. Ved
moderne systemer for b: faksimile er den
fot. proces erstattet af en elektrokem.
sværtning af præpareret papir ei. en
elektromek. sværtning v. hj. af
karbonpapir ei. lign. Apparater for b efter
disse systemer anv. i USA for telegrafisk
overføring af skrevne meddelelser samt
for modtagning af en over
radiofonistationer udsendt faksimile-avis. (Hertil
tavle).

billedvæg ei. ikonostas kaldes den over
mandshøje, af tre processionsdøre
gennembrudte, billedsmykkede skrankevæg,
der i gr.-kat. kirker spærrer for alter og
kor.

biller (Cole’optera), insekter med hårde,
uigennemsigtige dækvinger, bagvingerne
tynde, foldet op under dækvingerne;
kraftig bidemund, følehornene tråd-,
kam- ei. kølleformede, sammensatte øjne,
veludviklede lemmer, dækvingerne
skjuler næsten hele mellembryst samt
bagbryst og bagkrop. Larverne med kraftig
bidemund, hos de fritlevende med
veludviklede lemmer, hos de træborende
uden ei. med svagt udviklede lemmer.
De frie pupper oftest i jorden. Den største
insektgruppe, omfattende op mod 200 000
arter.

Billericay [bila’riki], nordøstl. forstad til

London; 35 000 indb. (1939).
Billes’holm, sv. mineby m. kulgrube,

Skåne, 0 f. Hälsingborg.
Billeskov Jansen, Frederik Julius (f.
1907), da. litt.historiker, prof. v. Kbh.s
Univ. 1946. Banebrydende værk om
Holberg som Epigrammatiker og Essayist 1-2
(1938-39). Danm.s Digtekunst 1-2 (1944
-47, endnu uafsl.) står v. sin teoretiske
underbygn. i nær sammenhæng med
hans talentfuldt indledede Poetik 1-2
(1941-45). En fr. Montaigne-studie (1935)
nyder eur. anseelse. (Portr. sp. 426).
bil’let (fr.), lille brev; adgangstegn.

billet doux [bijæ’du] (fr.), elskovsbrev.
billighed, jur., rimelighed, navnlig mods.
»den strenge ret«. At en afgørelse skal
træffes efter b, vil sige, at man ikke
behøver at følge de alm. retsregler, men
alene skal tage hensyn til, hvad der i
det foreliggende tilf. skønnes rimeligt,
f. eks. anerkende et krav, som ikke er
juridisk gyldigt stiftet.
’Billingen, 298 m h. plateauformet sv.

bjerg i Västergötland.
billi’o’n (fr. af bi- -f ital. millione), en
million millioner, 10’2. I Frankrig og.
USA d. s. s. milliard, 10".
Bil’liton, holl.-malaj. Belitoeng, ø i Holl.
Indien N f. Batavia; 4840 km1, ca.
80 000 indb. Store tinlejer.
Bill of Rights [bil av ’raits] (eng: loven
om rettighederne), 1) eng.
forfatnings-bestemmelse af 1689: kongen kan ikke
dispensere fra lovene; til skatter og
stående hær kræves parlamentets samtykke;
frie parlamentsvalg og talefrihed;
katolikker udelukkes fra tronen; 2) indledn.
i den nordamer, forfatning, om
menneskerettighederne (liv, frihed, ejendom,
lykke, sikkerhed),
bilokation (bi- + lat. locus sted), det at

være på to steder, dobbeltgængeri.
Bilston [’bilstan], industriby iMidt-Engl.,
NV f. Birmingham; 32 000 indb. (1939).
Kul- og jernminer,
’bilu’s (’Braula ’coeca), vingeløs,
levendefødende flue, snylter hos honningbier,
bilæggerovn (ty. beilegen lægge (ind) ved
siden af), forældet ovntype, hvis fyrsted
vendte ud til køkkenet, mens ovnen
iøvrigt var placeret i nabostuen til
køkkenet.

Bima (fork. f. billedhuggere og malere),
betegn, f. »Selskabet til Beskyttelse af
Bildende Kunstneres Ophavsrettigheder«..
’bimetal [bi- + metal] er en strimmel af
to sammenloddede ei. -nittede strimler
af forsk, metaller med forsk,
varmeudvidelse, der vil bøjes ved
temp.-ændringer. b anv. i metaltermometre og
termostater.

’bimetallisme, d. s. s. dobbeltmøntfod,
’bimil’t, lille organ, der ligger i miltens

nærhed. Er opbygget som milten,
bimyrer (Mu’tila), myrelignende
årevingede, hunnerne uvingede. Larverne
snylter hos bier og myrer. Enkelte arter
i Danm., mange, ofte stikkende, i troperne,
bimøl (Gal’leria mello’nella), lille
sommerfugl af pyralidernes gruppe, hvis larver
lever af voks i bistader, gnaver sig lange,
spindfyldte gange, meget skadelig,
bimåne, en lysende plet på himmelen,
fremkommet ved månelysets brydning og
tilbagekastning i iskrystaller i de højere

luftlag.

bin- (lat. bini to til hver), gentagen,

dobbelt, begge,
binau’ra’l ei. binotisk hørelse, den
samtidige hørelse med begge ører (mods.
monaural h.); tjener bl. a. til lokalisation
af lyden.

292

428

293 427

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0177.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free