Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - bincheknipling ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bincheknipling
biodynamik
bincheknipling [’bæ:H (efter den belg.
by Birtche), flamsk knipling, hvori
mønstret og bunden er kniplede samtidigt.
Binck, Jacob (ca. 1500-69), ty. kunstner;
virkede ca. 1530-ca. 1550 i Danm. som
hofmaler og kobberstikker,
bind, 1) tværbånd på et bogbinds ryg; 2)
d. s. s. bogbind,
bindebrev, gådebrev, der sendes til
navne- ei. fødselsdag og »binder«
modtageren til at løse sig med en gave.
bindebue, mus., tegn der angiver at to
ei. fl. følgende noder fraseringsmæssigt
hører sammen, evt. bindes sammen til
een tone.
bindeegne (binde d. s. s. strikke), egne
af Midtjyll., hvor strikning af uldvarer
er en væsentl. indtægtskilde (bl. a.
Hamrum herred),
bindehinde (conjunctiva), slimhinden på
bagsiden af.øjelåg og forsiden af
øjeæblet.
bindehindebetændelse (conjunctivitis)
hører til de hyppigste former af
øjenbetændelser. 1 lette tilfælde findes kun
lidt rødme, i sværere er der svulst af
bindehinden og materieafsondring. Den
smitsomme b skyldes bakterieinfektion,
men b kan også skyldes irritation i øjet.
bindeord, d. s. s. konjunktion,
bindepunkt, i væveteknikken betegn, for
de steder i en binding, hvor en tråd
skifter plads fra ret- til vrangside,
bindere, de sten, der i et murværk ligger
på tværs og sammenbinder den ydre og
den indre skal. Ved hule mure kan anv.
b af galvaniseret ståltråd. (III. se
forbandt).
binderotting, de tyndeste sorter
spanskrør; anv. til kurvefletning o. 1.
Bindesbøll [’ben’as-j Gottlieb (1800-56),
da. arkitekt. I Paris påv. af F. C. Gau.
Hovedværk: Thorvaldsens Museum (1839
-47), hvor B med sine farvevirkninger
bryder med den forudgående tid. Gnm.
bygn. i middelald. stilmotiver arb. B
sig frem til en praktisk-konstruktiv stil,
der kendetegner bygn. som
Landbohøjskolen (1856) og Vordingborg
sindssygeanstalt (der blev færdig eft. B-s død).
Bindesbøll, Johanne (1851-1934), da.
væverske. Har fremstillet fl. gobeliner
og ledet gobelinvævningen til
Frederiksborg Slot.
Bindesbøll, Thorvald (1846-1908), da.
arkitekt, søn af G. B. I sine mangesidige
Bindesbøll-sølvskål.
kunstindustr. arbejder søgte B at skabe
en ny, personligt præget ornamentik.
B er rigt repræsenteret på
kunstindustrimuseet i Kbh.
bindestue (binde d. s. s. strikke),
arbejds-sammenkomst i de jy. hedeegne; man
samledes om aftenen for at strikke i
fællesskab og forlystede sig med at synge
viser og fortælle eventyr og sagn.
bindesål (ty. Binnensohle indersål), den
indre sål i fodtøj, hvor overlæderet fastgøres,
bindevæv, væv opbygget af celler og
ml. disse intercellulær substans, der
består af tråde
(fi-briller). b-celler-ne (fibroblaster
ei. fibrocyter) er
aflange og
tenformede m.
rund-agtige, ret store
kærner. De mere
modne b-celler,
der først og
fremmest findes omkr:
blodkarrene, kan
optage fedt,
hvorved fedtceller
opstår, og har endv.
fagocytære egenskaber. Trådene er
dels kollagene (limgivende) og dels
elastiske. De kollagene tråde er
ordnet i mere ei. mindre regelm.
forløbende bundter. De elastiske tråde er
meget tyndere end de kollagene. I
blodkarrenes vægge danner det elastiske b
mere sammenhængende lag og fine
netværk omkr. den glatte muskulatur,
b udformes dels som selvstændige
organer (sener, membraner, bånd) og
optræder dels som støttematerialer og »fyld«
i organerne,
binding, 1) kem., atomerne holdes i
molekylerne sammen på forsk, måder ved
såk. b, der er af elektr. art.
Denelektro-kem. teori behandler arten af de forsk,
former for kem. b. Med udgangspunkt
i valensteorien taler man om enkeltb, når
kun 1 af hver af 2 atomers valenser er
anv. til b, og om dobbelt- og tredobbeltb,
når 2 henh. 3 valenser fra hvert atom er
anv; 2) på skier, forskydelige
metalstykker med remme, hvormed skien
fastgøres til skistøvlen; 3) i voeveteknikken
det skema hvorefter kæde og skud
samvirker. Ved lærreds-b løber hver
skudtråd skiftevis over og under på hinanden
følg. kædetråde og omv. Ved java- ei.
panama-b er såvel kæde som skudtråd
dobbelt ei. flerdobbelt. Ved kiper-b er
hvert skud forrykket een kædetråd til
siden i forh. til det foregående, hvorved
der fremkommer skråtløbende striber.
Atlask-b har spredtliggende, svagt
synlige bindepunk ter, hvor kæde og skud
skifter plads fra ret til vrang.
Lcerredsb.
Kiperb.
Atlaskb.
Binding [’bindin], Rudolf (1867-1938),
ty. forf., f. i Basel. B hylder i sine
noveller, Unsterblichkeit (1922), et noget
banalt helte- og gentlemanideal,
bindingsværk, bygningskonstruktion m.
skelet af træ. På vandret fodtømmer
rejses stolper, over hvilke der hviler et
overliggertømmer, rem, som atter bærer
loftsbjælker og tagværk. Stolperne
forbindes omtr. i deres halve højde med
Bindingsværk. Borgmestergården i Den
Gamle By i Århus.
vandrette tømmerstykker, løsholter, og
afstives til fodremmen m. skråtstillet
tømmer, skråbånd. I vægge og gavle
lukkes der mellem træværket m.
udmuringer af mursten, tavl, ei. m. kline værk af
ler på vidiefletværk om pinde, støjler.
-Disse hovedprincipper er fastholdt v.
nutidens træhuse, hvor man dog i st. f.
at udfylde skelettet beklæder med
brædder ei. plademateriale. Det mindre
udsatte tømmerskelet kan da gøres
spinklere. - Historie, b har formentlig sin
oprindelse i oldtiden, men fik sin egl.
kunstneriske udformning i de nordeur.
borgerhuse i 15.-17. år[). De nordty.
former blev bestemmende for b i
S-Skand. Af Danm.s b-huse er de ældste
bevaret fra 16. årh.; som byggeskik på
landet var b endnu en hovedtype i beg.
af 19. årh.
’Bin’dslev [-ns-], Alfred(f. 1896), da. polit.
Teolog. Mod Vestindien-salg 1916-17;
for Flensborgbevægelsen; præst 1921-33.
Kons. folketingsmand 1926-45, medl.
af borgerrepr. i Kbh. 1925-38, rådmand
1938, fra 1940 borgmester (1. afd.).
bindstouw, jy. for bindestue. E B, titel på
en novellecyklus af St. St. Blicher (1842).
bindøkse ei. smaløkse, økse til grovere
tilhugning af tømmer, træfældning og
brændekløvning.
Binet [bi’næ], Alfred (1857-1911), fr. læge
og psykolog. Skrev bl. a. L’étude
experimentale de 1’intelligence (1907) og Les
idées modernes sur les enfants (1909).
Mest kendt for sin og den fr. psykolog
T. Simon’s (f. 1873) udformning og
standardisering af intelligensprøver:
B-S-testen (da. udformning 1930 og 1943).
Bing, Herman (f. 1871), da. læge; overlæge
ved Kommunehosp. i Kbh. 1921-41,
1934-1941 prof. ved den klin.
praktikant-undervisning v. Kbh.s Univ.
Bing, Jens (1707-54), da. læge, den første
i Danm., der anv. fødselstangen;
konstruerede sin egen tang-model,
bingelurt (Mercuri’alis), slægt af
vortemælkfam. I vore løvskove er M.
perennis karakterplante; den har særbo,
grønne blomster med de elliptiske blade
næsten samlet i en roset foroven på
stængelen. Bliver blåsort ved tørring,
giftig. Dyrespredning.
’Bingen, ty. by ved Nahes udløb i Rhinen,
Rheinpfalz; 17 000 indb. (1939). N f.
B danner Rhinen strømsnævringen
Binger Loch; på en klippe her findes
det såk. Mäuseturm, hvor efter sagnet
ærkebisp Hatto i 969 blev ædt af mus.
Binghamton [’birçamtan], industriby i
staten New York, USA; 78 000 indb.
(1940). Skotøjsind., fotoapp.,
musikinstrumenter.
Bing & Grøndahls Porcelænsfabrik,
Kbh., grl. 1853,
tilvirkede først
biskuitporcelæn, men gik snart over
til fabrikation af
luksusvarer med blå
underglasurdekoration og
efter 1910 af
stentøjs-figurer og vaser. Bl.
fabrikkens kunstnere nævnes: Willumsen,
J. Gauguin, A. Salto, Kai Nielsen og
E. Sadolin. Akt.-kap. 1948: 5 mill. kr.
Binh-Dinh [bin’din], største by i Annam,
Indokina; ca. 75 000 indb.
binoku’læ’r (bin- + lat. oculus øje)
kaldes optiske instrumenter indrettet til
benyttelse af begge øjne, hvorved
rumopfattelsen forbedres,
bi’no’m (bi- + gr. nömos regel), toleddet.
En b ligning er af formen xn-a = o.
binomi’a’lformlen (bi- + gr. nömos
regel) angiver det resultat, der
fremkommer, når man opløfter en toleddet
størrelse til potens. De talfaktorer, der
optræder i de enkelte led i resultatet,
kaldes binomialkoefficienter,
bi’nomium (bi- + gr. nömos regel),
mat., et udtryk på to led.
’binturong (Arc’titis ’binturong),
sydasiat. desmerdyr, langhåret med snohale,
lever væs. af planteføde.
binyrer (’glandulæ suprare’nalis), kirtler
med intern sekretion, der ligger tæt ind
imod nyrernes øverste ende. Består af
2 slags væv: barksubstans og
marvsubstans. I marvsubstansen produceres
hormonet adrenalin og i barksubstansen
hormonet cortin.
bi’næ’r (lat. bini to sammenhørende), 1)
kem., b-forbindelse : forb., der er
dannet ved forb. ml. to grundstoffer ei.
radikaler; 2) astron., b stjerner, d. s. s.
dobbeltstjerner,
’bio- (gr. bios liv), livs-, levneds-,
’biodynamik (bio- + gr. dynamis kraft),
en af antroposoffen Rudolf Steiner grl.
tankegang vedr. naturens
»formdan-nende ei. æteriske kræfter«. Danner
grundlaget for den såk. biodynamiske
driftsmåde i havebrug og landbrug, der
dels lægger an på rationel kompostering
af planteaffaldet, dels benytter sig af
visse »præparater« til sprøjtning af jord
og planter. Har mange tilhængere i forsk,
lande.
MiOWJW
B«G
Ml. trådbundterne ses
selve bindevævscellerne.
430
43i
432
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
