- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
433,434,435

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - bincheknipling ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

bioelektricitet

birk

bioelektricitet, elektr. fænomener
knyttet til den levende celle ei. organisme.
Videnskaben, der beskæftiger sig med b,
kaldes elektrofysiologi,
biofysik, grænseområdet ml. biologi og
fysik. Omfatter bl. a. fysikkens anv. i
lægevidenskaben som f. eks.
røntgenstråler og radioaktivitet samt visse
områder af optik og akustik,
bio’ge’n (bio- + -gen ’)), hvad der er

dannet af levende væsener,
bioge’ne’tisk grundlov (af biogeni), en
især af E. Haeckel (1866) benyttet
betegn. for det forhold, at fosterudvikl.
hos en dyreart i nogen grad gennemløber
stadier, der sammentrængt og afkortet
er en gentagelse af artens mulige
forhistorie (fylogenese),
bioge’ni’ (bio- + gr. génos slægt), læren
om organismernes individuelle og
slægts-mæssige udvikling (ontogenese, resp.
fylogenese),
biogeografi, sammenfattende betegn, for

plante- og zoogeografi,
bio’gra’f (bio- + -graf), også b-teater,
lokale til forevisning af film. Verdens
første b åbnedes i Paris 1895 af brdr.
Lumiére. I Danm. vistes film tidligst
1896, mens den første egl. b åbnedes i
Kbh. 1904. Antal biografer i Danmark
1949 ca. 400, deraf 55 i Storkbh. Antallet
af b i hele verden nærmer sig 100 000.
biogra’fi’ (bio- + -grafi),
levnedsbeskrivelse. I verdenslitt. har den gr.
histori-ker-filosof Plutarks 23 par
sammenlignende b (1. årh. e. Kr.) med deres
konsekvente sammenstilling af en græker og
en romer haft bet. for Shakespeare og
som model for Holbergs helte- og
heltindehistorier. Af epokegørende selv-b
må nævnes Augustins og Rousseaus
»Bekendelser« (henh. ca. 420 og ca. 1770).
En særlig art af biogr. litt. danner værker
som Boswells »Life of Johnson« (1791)
og Eckermanns »Gespräche mit Goethe«
(1837). Bl. biogr. håndbøger kan
fremhæves »Who’s Who« (Engl.), »Vem år
det« (Sv.), samt for Danm.s vedk. »Da.
Biogr. Leksikon« 1-27 (1933-44) og
»Kraks Blå Bog«.
Biografisk Leksikon, Dansk, leksikon
i 27 bd., red. af Povl Engelstoft, udkom
1933-44 som en fortsætt. og stærkt
udvidet nyudg. af C. F. Brickas værk af
samme navn. Ca. 11 700 artikler,
biografloven. If. nugæld, lov nr. 117 af
13.4. 1938 (første lov 1922) kan
biografteater kun drives i h. t. bevilling. Ingen
kan få biografbevilling til at drive
mere end eet biografteater, og vedk. skal
have de fornødne kunstneriske og
forretningsmæssige forudsætninger for at
kunne lede et biografteater.
Bevillingshaveren skal personlig varetage teatrets
drift og bære det kunstneriske ansvar
for denne. Han skal drage omsorg for, at
de kulturelt og kunstnerisk mest
værdifulde film forevises. Bevillingen gælder
for 5 år. Hvor en bevilling meddeles en
kommune, en samfundsnyttig ei.
folke-opdragende landsorganisation ei. et da.
filmselskab, skal lederen af biografteatret
opfylde de nævnte betingelser for
bevillingshaveren. Ved loven er tillige
indført et af justitsministeren udnævnt
filmsråd, et filmsfond og en filmscentral.
Overstiger overskudet af et biografteater
12 000 kr., svares en afgift til filmsfonden.
’biokemi’ (bio- + kemi), læren om de kem.
processer i organismerne, ofte kaldet
fysiol. kemi.
bio’litter (bio- + -lit), bjergarter,
dannede af plante- ei. dyrerester
(organo-gene’ bjergarter),
biolo’gi’ (bio- + -logi), den videnskab, der
omhandler de levende væsener, i alm. de
lev. organismers naturhistorie: deres
beskrivelse og systematisering (zoologi og
botanik), deres individuelle udvikling
(embryologi og ontogenese), deres
slægts-mæssige udv. (evolution, fylogenese),
deres livsytringer (fysiologi), deres
ned-arvnings- og celleforhold (genetik og
cytologi), deres sygdomme (zoo- og
fyto-patologi), deres forhold til klima og kår
(økologi), deres udbredelse (geografi),
deres forhold til andre af samme art
(sociologi).

bio’lo’gisk bekæmpelse, bekæmpelse
af skadedyr v. hj. af andre dyr, f. eks.
bladlus ved mariehøns,
sommerfuglelarver ved snyltehvepse o. 1.
bio’lo’giske stationer, videnskabelige
forskningssteder til undersøgelser af
dyre- og plantemateriale, ofte anlagt på
steder, hvor undersøgelsesmaterialet
naturligt forefindes, f. eks. Univ.s
Fersk-vandsbiol. Laboratorium i Hillerød; Da.
Biol. Station, grl. 1889 af C. G. Joh.
Pedersen, nu på Charlottenlund Slot,
udfører biol. og fys. undersøgelser i da.
farvande m. henblik på forhold, der kan
have praktisk bet. især for fiskeriet,
bio’lo’gisk race, betegn, for former inden
for snyltende dyr, svampe, bakterier
m. v., der udmærker sig ved specielle
tilpasningsforhold. Eks: gøgen og talr.
syg-domsvækkere hos planter,
bio’lo’gisk rensning af spildevand, kan
være såk. naturlig b, f. eks.
oversprøjt-ningsanlæg og overrislingsanlæg ei.
kunstig b, almindeligst aktiveret slamanlæg
og dråbefilteranlæg.
bio’lo’gisk værdi. 1 fodringslæren
forstås ved b udnyttelsesværdi i den dyriske
organisme. F. eks. er
foder-proteinstoffer af høj b i en sådan tilstand og af
en sådan sammensætning, at de i fuldt
omfang kan anvendes til proteinsyntese
i dyreorganismen.
bioman’ti(k) (bio- + -mantik), spådom
om et menneskes skæbne ud fra håndens
linier, pulsen m. v.
’bio-matema’tik, gren af biologien, der
forsøger at beskrive og forklare de biol.
fænomener ad mat. (statistisk) vej.
biome’tri’ (bio- + -metri), den videnskab,
der med mat.-statistiske (variationsstat.)
metoder undersøger planters, dyrs og
menneskers variation. Grl. i 19. årh. af
Francis Galton og Karl Pearson, i 20.
årh. videreført bl. a. af R. A. Fisher,
bio’me’triske funktioner, en række af
dødeligheden afhængige størrelser:
dø-delighedskvotient, dødssandsynlighed,
middellevetid og overlevende i en bestemt
alder.

biop’si’ (bio- + -opsi), udskæring af et
lille vævsstykke, f. eks. fra en svulst ei.
et sår, til mikroskopisk undersøgelse, for
at fastslå, om sygdommen er godartet ei.
ondartet,
biord, d. s. s. adverbium.
bi’oser(£>i- + glukose), 1) disakkarider, der
hydrolyseres til 2 molekyler
monosakkarid, f. eks. mælkesukker (laktobiose); 2)
aldehyd- og ketonalkoholer, der kun
indeholder 2 iltatomer,
’biosstoffer (gr. bios liv), vitaminer, uden
hvilke svampe og bakterier ikke
vokser. b er delvis de samme som de for dyr
nødv. vitaminer,
bi’ota (gr. bios liv), livstræ, folkloristisk
motiv, et træ, hvis trivsel er knyttet til
en bestemt persons skæbne. Hyldetræer
var i det gl. Nyboder ofte livstræ for
fraværende søfolk.
Bio’ta’r, fot. objektiv m. stort åbnings-

forhold (fra Zeiss).
Biotes’sa’r, fot. objektiv af tessar-(ana-

stigmat-)typen.
bio’tit (efter den fr. fysiker J. B. Biot
(1774-1862)), grøn, brun ei. sort glimmer
(magnesia-jern-glimmer). Alm.
bestanddel af eruptiver og krystallinske skifre,
bio’to’p (bio- + gr. töpos sted), et bestemt
afgrænset, for en dyreart karakteristisk
leveområde.
Biot-Savarts lov [’bjo-sa’va:r] (fundet
1820 af de fr. fysikere J. B. Biot (1774
-1862) og F. Savart (1791-1841)), udsiger
at den kraft, hvormed et elektrisk
leder-stykke påvirker en magnetpol, er
proportional med strømstyrken og
lederstykkets længde samt med sinus til vinklen
ml. lederstykket og linien til
magnetpolen og omv. proportional med
afstandens kvadrat,
’biotype (bio- + type), en af W.
Johannsen formet betegn, for en gruppe
arvemæssigt ens (isogene) individer. En
ren-linies ei. en klons (f. eks. en æblesorts)
individer vil udgøre en b.
bipest, en alvorlig og meget tabgivende
sygdom, der angriber biernes larver; der
er truffet lovforanst. til dens bekæmpelse.

’bipla’n (bi- + lat. pianus flad),
flyvemaskine med to sæt bæreplaner, der er
indbyrdes opspændt v. hj. af planstøtter og

barduner, b finder endnu anv., men
bygges ikke mere, da konstruktionsformen
er uhensigtsmæssig, bl. a. p. gr. af den
med opspændingen forbundne store
luftmodstand.

’biplane’t, himmellegeme, der bevæger
sig om en planet ligesom Månen om
Jorden, d. s. s. drabant, satellit ei. måne.

’bipola’r (bi- + polar) (maskine), topolet
(maskine), en elektr. maskine med een
N- og een S-pol.

Birch-Reichenwald [birk ’ræikanvald],
Christian (1814-91), no. polit.; 1858-61
statsråd, ledende under forhandl, om
statholderpostens ophævelse, afgik i
protest mod øvr. regerings vigende holdn.
over for de Geer.

Birck, Lauritz Kilhelm (1871-1933), en
af Danm.s mest bet. nationaløkon., prof.
v. Kbh.s Univ. fra 1911. 1903-10 samt
1918-20 kons. folketingsmand; bidrog
til Albertis fald 1908. Afstandtagen fra
Flensborgbevægelsen førte 1920 til brud
m. D. Kons. Folkeparti. Udviklede siden
meget radikale synspunkter.
Hovedværket Den Økonomiske Virksomhed(1927-28)
indeholder en indgående beskrivelse og
kritik af det kapitalist, samfund. (Portr.
sp. 437.)

bi’re’m (bi- + lat. remus åre), i det gl.
Rom båd med 2 rækker årer over
hinanden.

’Bir’ger (oldn. bjarga hjælpe), nord.
mands-navn (fra Sv.) = da. Børge.

Birger [’birjar] (1280-1321), sv. konge
1290-1319, søn afMagnus Ladulås, g. m.
Erik Menveds søster Margrete; B lå i
stadig strid med brødrene Erik og
Valdemar, som han 1318 dræbte svigagtigt
i Nyköping (N.s gästabud), hvorfor
han blev fordrevet.

Birger Gunnersen (d. 1519), ærkebiskop
i Lund fra 1497; reformkatolik; stod på
kong Hans’ side i unionskampene.

Birger Jarl [’birjar] (d. 1266), sv.
statsmand af folkung-ætten, g. m. Erik 11.s
søster, hvorfor deres søn Valdemar blev
konge 1250. B var Sv.s virkelige styrer
fra 1234 under Erik 11. og Valdemar til
sin død 1266. Blev 1240 slået af
Alexander Nevskij. Udvidede Sv.s herredømme
i Finland 1249.

Bir’gitta (irsk Brigit, egl: ophøjet), nord.
kvindenavn, af irsk oprindelse.

Bir’gitta (1302-73), sv. helgeninde (fra
1391); helgendag 8. 10. Var af fornem
sv. slægt og en tid hofmesterinde. Som
enke levede hun klosterligt og havde
åbenbaringer, som blev optegnet, og
hvori hun viser sig som mystiker og
streng revser af kirkens forfald. Stiftede
birgi t tinerordenen.

birgit’ti’neror’denen, stiftet af Birgitta,
stadfæstet 1370. Munke og nonner boede
adskilt i samme kloster; hovedklostret var
Vadstena (i Danm. Maribo og Mariager);
der var 77 klostre i N-Eur., hvorfra en
rig kultur udgik i senmiddelalderen.Eksist.
stadig som nonneorden (bl. a. i Danm.).

Bir Hakheim, gammelt fort SV for Tobruk,
omstridt under 2. Verdenskrig.
Forsvaret i 2 uger mod overlegne aksestyrker af
frie fr. tropper under general Koenig,
erobret af tyskerne 11. 6. 1942.

birk (’Betula), bot., slægt af birkefam.
Buske og træer med lagdelt, hvid kork,
savtakkede blade og han- og hunrakler,
af hvilke de første kommer frem om
efteråret og overvintrer, de sidste
udvikles under løvspringet, i Danm. s. regel
i apr. Frøet modnes juli-aug.; frugterne
spredes med vinden v. hj. af to
hinde-agtige vinger, b er et udpræget lystræ,
meget nøjsom, samt hårdfør over for

10

433

434

435

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0181.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free