Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - bincheknipling ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
birk
Bisgaard
frost. 37 arter på nordl. halvkugle. Arter
i Danm: vortebirk (B. pendula),
hvidbirk (B. pubescens). Rester af
disse to samt af den i Danm. uddøde
dværgbirk (B. nana) findes i da.
tørvemoser. - Skovbrug: p. gr. af ringe pro-
Birkegren m. rakler, nederst t. h. frugt
og rakleskæl.
duktion anv. b kun i ringe udstrækning
i da. skovbrug til bevoksninger, der skal
opnå højere alder, men meget til
ammetræer og forkultur. - Raklerne indsamles
i aug.; 2-3 år gl. planter benyttes til
ud-plantn.; tynding foretages ofte i ca. 10
års alder og gentages med få års
mellemrum. - Veddet bruges til møbler,
drejerarbejder, vognstænger m. m., godt
brændsel.
birk, jur., opr. en retskreds, der var
udskilt fra et herred og havde et særl. ting:
birketing; nu bevaret i enkelte politi- og
retskredses navne.
’Birka, sv. hovedby i vikingetiden, på
Björkö i Målaren; var ca. 800-1000 et
centrum i Nordens handelsliv. Byborgog
volde, samt udstrakte gravpladser viser
endnu dens bet. Her virkede Ansgar i
to perioder og byggede kirke.
Birkagården, social-pædagogisk
institution i. Sthlm., grl. 1912 af Natanael
Beskow (f. 1865) i stil med eng.
settlements.
birkebarkolie, æterisk olie, der
indeholder indtil 99% metylsalicylat
(vintergrøntolie); fås ved vanddampdestillation
af barken af den nordamer, sorte birk
(Betula lenta) og anv. til likør, parfume
og i med.
’birkebeiner [-bæinar], no. parti i
kongs-emnestriden (mod baglerne), kaldt
således, fordi de anvendte birkebark som
fodtøj i den første modgangstid.
Opstillede 1174 Øystein Møyla og 1177 Sverre,
hvis æt de derefter støttede.
’Birkeda’l, Uffe (1852-1931), da. præst,
opr. grundtvigsk; fra 1900 præst for
unitarmenigheden. Kirk. forf. og
oversætter (bl. a. Milton).
Birkedal, Vilhelm (1809-92), da. præst;
en af do mest kendte grundtvigianere;
ypperlig prædikant. Da han 1865
afskedigedes for angreb på konge og regering,
dannedes i Ryslinge en frimenighed om
ham (årsag til valgmenighedsloven af
1868). (Portr.)
birkedommer (opr. birkefoged),
dommeren i et birk. Betegn, bortfaldt ved
retsplejeloven af 1916.
’Birkeland, Olaf Christian Bernhard
(1867-1917), no. fysiker. Har ydet
værdifulde bidrag til forståelsen af
magnetiske uvejr og nordlys ved at frembringe
et kunstigt nordlys omkring en
magnetisk kugle (terella: lille Jord), anbragt i
et udladningsrør. B udarbejdede s. m.
d. no. ingeniør Sam Hyde (1866-1940)
en metode til v. hj. af en lysbue at
udnytte luftens kvælstof til
salpeterfabrikation.
Birkelse, hovedgård NV f. Nørre-Sundby,
opr. klostergods, 1696-1921 stamhus i
slægten Skeel, som stadig besidder den.
Hovedbygn. delvis fra 16. årh.; fredet i
kl. B.
birkemus (’Sminthus sub’tilis), lille,
langhalet mus med sort rygstribe, hører til
springmusene. Egl. østeur. steppeform,
forekommer i Jylland som relikt fra
slutningen af tundratiden.
birkemåler (Am’phidasis betu’Iaria), stor
måler, hvid med sorte prikker; larven
på løvtræer. (111. se tavle Sommerfugle).
Birkenhead [’ba:kanhæd] ei. [-’hæd],
havne- og industriby i NV-Engl., over
for Liverpool; 136 000 indb. (1947).
Skibsværfter, tekstil- og maskinindustri.
292
L. V. Birck.
Vilh. Birkedal.
To tunneler til Liverpool. Forstad:
Be-bington [’bæbbjtan].
birkepatron, i ældre tid den godsejer,
der havde birkeret,
birkeregionen er i Skandinavien det
øverste træbælte ml. nåletræsregionen
og det træløse højfjeld,
birkeret, 1) retten til at have et birk på
sit gods (oph. ved grundloven af 1849);
2) den i birket gæld. ret, som før 1683
adskilte sig fra landets alm. ret.
’Birkerø’d, da. stationsby (Nordbanen),
20 km NNV f. Kbh. B sogn : 7092 indb.
(1945). Ebberødgård, gymnasium
(kostskole).
birkesbrød (hebr. berakot velsignelsen,
der udtales over jødernes sabbatsbrød),
hvedebrød, hvis skorpe er bestrøet med
valmuefrø (birkes),
birkesækmøl (Coleo’phora fuscedi’nella),
art af sækmøl, frembringer runde huller
på birkeblade,
birketing, domstolen i et birk.
birket)æreolie (’oleum ’rusci), udvindes
ved destillation af birketjære, der fås
ved tør destillation af birkeved og bark,
fremstilles navnlig i Sovj.; anv. til
tilberedning af ruslæder (giver den særlige
lugt), samt i parfumeriet og med.
Birket Qärün [birketkra:’ru :n], saltsø i
Faiyüm-lavningen i N-Ægypten.
Overfladen 44 m under havets overflade. I
oldtiden: Møris-søen.
Birket-Smith, Kaj (f. 1893), da.
etnograf, leder af Nationalmuseets etnogr.
afd. 1940, lektor i etnologi 1945. Rejser i
arktiske egne, bl. a. deltager i 5.
Thule-eksp., eksp. til Alaska 1933. Bet. vidensk.
og populær produktion: The Caribou
Eskimos 1-2, (1929), Vi Mennesker (1940),
Kulturens Veje 1-2 (1942), m. m. (Portr.)
Birket-Smith, .Sophus (1838-1919), da.
bibl.-mand. 1880-1909 leder af univ.-bibl.
i Kbh.
Birkholm, da. 0 ml. Tåsinge og Ærø;
1 km2; 59 indb. (1945).
-Birkholm, Jens (1869-1915), da. maler;
især kendt gnm. sine proletarskildringer
bl. a. fra Berlin.
Jens Birkholm:Figurstudie til Fattiggården.
Birksted, Kaj (f. 1915), da. flyver
(oberstløjtnant i det no. luftvåben). Forlod
Danm. apr. 1940 for at tage del i No.s
kamp mod de ty. invasionsstyrker. Efter
at have virket som instruktør i Little
Norway i Canada kom B 1941 til Engl.
med den første no. Spitfire-afd. og viste
sig som en fremragende jagerflyver. B
deltog i planlægningen af det allierede
luftvåbens indsats under invasionen i
Frankr. Efter krigen blev B det da. for-
293
Kaj Birket-Smith. Kaj Birksted.
svarsmin.s rådgiver i luftmilitære
spørgsmål og medl. af forsvarskommissionen.
(Portr.)
’Birma, tysk stavemåde for Burma.
Birmingham [’ba :nw)3m], industriby i
Midt-Engl. 1 098 000 indb. (1947).
Hovedsædet for Engl.s metalindustri:
dampmaskiner, motorer, biler, våben,
værktøj, penne, kobber-, messing-,
bronze- og nikkelvarer, gummi-, glas- og
kemikalieindustri. Moderne by med kun
få gl. bygninger. Fl. medl. af fam.
Cham-berlain har været knyttet til B. - Svære
skader v. ty. luftangreb 1940-41, især
20. 11. 1940.
Birmingham [’barmir/häm], industriby i
Alabama, USA; 268 000 indb. (1940),
deraf 2/s negre. Jern- og stålindustri
baseret på jernmalm, kul og kalk i byens
nærhed og bomuldsindustri baseret på
Alabamas råbomuld og den billige
arbejdskraft (negre).
Birmingham Small Arms Co. Ltd.
[’bs :mii)3m ’små :1 ’a :mz] (eng. small arms
håndvåben), eng. våben-, cykel-og
motorcykelfabrik; tilvirker tillige dele til fly,
biler m. m.; grl. 1896.
Birmingham Standard Gauge
[’ba:-mirçam ’ständad (gæid3] (eng. gauge mål)
ei. New Birmingham Gauge (fork. B G),
standardskala, der angiver tykkelsen af
plader, båndjern o. 1.
Birmingham Wire Gauge [’baimbjsm
’wais ’gæid3] (eng. gauge mål) (fork.
B W G), skala, der angiver tykkelsen af
ståltråd.
’Birö, Lajos (i. 1880), ung. forf., har
skrevet naturalistiske romaner og skuespil,
der udmærker sig ved stor teknisk
dygtighed, f. eks. Hotel Imperial (1917).
Virkede fra ca. 1920 som
film-manuskript-forf. i Engl. og USA. B-s senere
produktion er skrevet på eng.
Birobidzjan [-’d3an], hovedstad i
jødernes autonome område, Østsibirien ved
Amur, Sovj.; ca. 10 000 indb.
birod, enhver rod, som udspringer fra en
stængel ei. et blad. Må ikke forveksles
med siderødder, der udspringer fra en
hovedrod. Løg, græsser, jordstængler
har birødder.
’Biron ei. Bühren, Ernst Johan( 1690-1772),
d. russ. kejserinde Annas yndling, ved
magten under hendes reg. 1737 hertug af
Kurland. Hans søn Peter afstod
hertugdømmet til Katarina 2.
BIS, fork. f. Bank for International
Settlements (se internat, bank).
bis (lat: to gange), tve-; dobbelt; da capo!
’bisamrotte (’Fiber zi’bethicus), ret stor,
nordamer, rotte, lever ved fersk vand;
vigtigt pelsdyr (bisamskind). Indført
til Finland og til Ml.-Eur., hvor den er
blevet skadedyr for fiskeri og
vandbygningsvæsen.
Biscaya [bis’kaja], alm. skrivemåde for
Vizcaya, sp. provins.
Biscaya Bugten [-’skaja], bugt i
Atlanterhavet ml. Spanien og Frankrig, indtil 2
km dyb, kendt for sine hyppige storme.
Frankrigs kyst er en havnefattig klit- og
strandsøkyst, Spaniens er en klippekyst
med en del gode naturhavne.
’biseksuel’ (bi- + lat. sexus køn), bot.,
d. s. s. tvekønnet.
biseksuel potens, betegn, f.
organismernes arvebegrundede evne til at kunne
udvikle begge køn, hvoraf det ene bliver
hemmet ved kønsbestemmelsen.
Biserta [-’zær-], ital. navn på Bizerte.
Bisgaard, Holger (1880-1943), da. læge.
Kendt for sin behandling af
skinnebenssår (kombination af massage og bandage).
436
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
