- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
439,440,441

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - bisharin ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

bisharin

Bissen

bisharin [bija’ri:n], bedjafolk i ørkenen
ml. Nilen og Det Røde Hav;
muhamedanske nomader med hamitisk sprog.
Bishop f’bijap], Henry Rowley (1786-1855),
eng. komponist, bl. a. til Horne, Sweet
Horne (1823).
Bishop Auckland [’bijap ’årklsnd], by
i NØ-Engl., SV f. Durham. 35 000 indb.
(1939). Kulminer, jernindustri,
bishopske ring [bif-] (først iagttaget 1883
af S. E. Bishop (1827-1909) i Honolulu),
den lysende skive ei. glorie, der
undertiden ses omkring Sol ei. Måne, når de ses
bag et tyndt skydække, b er ofte brunligt
farvet evt. med blågrønne ringe. Skyldes
lysets interferens ei. bøjning ved
passagen ml. de små vanddråber (0,01-0,001
mm), skyen består af.
bisidder, den, der sidder ved siden af
(nemlig af formanden for en domstol),
bi’skayahva’l, d. s. s. nordkaper,
biskj oldbruskkirtler (parathyreoideae),
4 knapt ærtstore kirtler med intern
sekretion, beliggende ved
skjoldbruskkirtlen. Regulerer kalkstofskiftet,
biskop (gr. eplskopos tilsynsmand), den
højeste kirk. embedsmand. I N. T. er b
tilsynsmand i menigheden, siden dens
enerådende leder. Den rom., gr. og
anglikanske kirke bygger på b. På luth. og
reformert grund er bispeembedet enten
afskaffet ei. kun bevaret som et
tilsyns-embede. Da. b vælges af
menighedsrådene og udnævnes af kongen,
biskop (efter bispedragtens violette farve),
punch af rødvin, sukker og udtræk af
pomeransskaller.
Bi’skra, oase og by i Algier S f.
Atlasbjergene; byen: 11 000 indb. (1936), hele
oasen: 22 000. Turiststed,
biskuit [-’skvit] (fr. biscuit egl: bagt ei.
brændt 2 gange) (porcelæn), uglaseret,
hårdtbrændt porcelæn med hvid,
gennemskinnelig skærv, anv. især til fine relieffer
for at undgå glasurens tilslørende
virkning.

biskuits [-’skvits] (fr. biscuit egl: bagt 2
gange), fabriksfremstillede småbrød ei.
kager, bagt af lign. dejg som kiks; lægges
efter bagningen sammen med et fyld
(sukker, fedt- og aromastoffer).
Bi’skupin, oldtidsby ved Poznan i
V-Polen fra midten af 1. årtus. f. Kr. med
stammebyggede rækkehuse omsluttet af
træbefæstningsværker; fundet 1934. Blev
forladt på grund af oversvømmelser fra
B-søen og er derfor fuldstændig bevaret
i grundplan,
bislag, lille verandalign. udbygn. foran
indgangsdør, evt. m. siddepladser;
udvendigt vindfang, b-sten (15.-17. årh.)
er bænkegavle af sten, flankerende
indgangsdøren.
Bismarck [’bizmark], hovedstad i North

Dakota, USA; 15 000 indb. (1940).
’Bismarck, ty. slagskib (1939-41), der
24. 5.. 1941 i Danm.strædet sænkede den
eng. slagkrydser Hood for derefter at
blive jaget og 27. 5. 1941 sænket af
kraftige eng. luft- og flådestyrker ca.. 500
sømil V f. Brest.
’Bismarck, Kap, sydspidsen af Germa-

nialand, NØ-Grønl.
’Bismarck (-Schön’hausen), Otto von (1815
-98), ty. statsmand. Jurist af pommersk
junkerslægt, godsejer. 1851-59 preuss,
gesandt v. forbundsdagen i Frankfurt,
modarbejdede Østrig; 1859-62 i
Petersburg, 1862 i Paris. 1862 satte Vilh.
1. B i spidsen for ministerium, der skulle
gennemtrumfe militærreform mod
liberalt landdagsflertal; B gennemførte
oprustning, samarbejdede m. Rusl. under
po. opstand 1863-64, frarev 1864 Danm.
Hertugdømmerne i samarb. m. Østrig,
slog derpå Østrig 1866 og samlede
Nord-tyskl. under preuss, ledelse. Slog Frankr.

1870-71 og skabte det ty. kejserrige. Gav
fri rigsforfatn. m. alm. valgret til
rigsdagen. I Kulturkamp med katolikkerne

1871-78; søgte forståelse med dem igen
for at skaffe flertal for toldbeskyttelse,
militærbevillinger, undtagelseslove mod
det ty. Soc.dem. og aktiv socialpolitik
.til bekæmpelse af revolutionær stemning
bl. arbejderne; men nåede ikke at svække
arbejderbevægelsen afgørende. Søgte at
isolere det revanchelystne Frankr. ved

O. v. Bismarck. Georges Bizet.

at balancere ml. Østrig og Rusl., skabte
triplealliancen Tyskl.-Østrig-Ital.
1879-82, men havde svært ved at bevare
venskab m. Rusl. efter at have støttet Østrig
på Berlin-kongressen 1878. Efter skarpt
sammenstød m. den unge Vilh. 2. måtte
B 1890 søge sin afsked. B-s Gedanken
und Erinnerungen giver indtryk af hans
hensynsløse magtpolitik. (Portr.)
’Bismarck Arkipe’la’get,
hesteskoformet øgruppe ud for NØ-Ny Guinea;
samlet areal 45 600 km2; 142 000 indb.
(1941) (indfødte melanesiske agerdyrkere).
Hovedstad: Rabaul (New Britain).
Omfatter New Britain, New Ireland,
Lavon-gai, Admiralitets Øerne og ca. 100
småøer. Vulkanske, bjergrige, enkelte
koraløer. Klimaet trop., regnfuldt. Frodig
regnskov. Kopra-eksport. - Ty.
1884-1919, derefter austr. mandat, fra 1946
austr. formynderskabsområde.,
’Bismarck Bjergene, 4300 m h.
bjergkæde i NØ-Ny Guinea,
’bismarckbru’nt (vesu’vi’n ei.
manchesterbrunt), azofarvestof til uld, silke, læder,
tanneret (bejdset) bomuld, jute, træ,
fernis, lak; tillige anv. i mikroskopien.
’Blsmarckhütte [’bismarkhyta], ty. navn

for Hajduki Wielkie i SV-Polen.
bismer, en toarmet uligearmet vægtstang,
hvormed en vejning udføres, ved at et
lod forskydes langs den lange inddelte
arm, indtil stangen står vandret,
bismerpund, ældre da. og no. handels-

vægt, henh. 6 og 5,98 kg.
bismilläh [-’la:h] (arab: i Guds navn),
indledningsordene i den muhamedanske
bøn.

’bismut, d. s. s. vismut.

bismu’ty’l, det monovalente radikal BiO-,

f. eks. bismutylklorid BiOCl.
bisol og bimåne, stærkt lysende pletter,
der undertiden ses i et tyndt skylag,
oftest i en afstand af nogle og tyve grader
fra Solen ei. Månen; undertiden farvede
og langagtige (med »hale«), sjældnere
blændende lysende. Skyldes lysets
brydning i de små iskrystaller, som skyen
består af.

’bison (gr.-lat. fra germ.), to oksearter
med små horn og høj forkrop,
langhårede. Den amer. b (Bos bison) tidl.
talrig på de nordamer, prærier .nu atter

i tiltagen. Den eur. b (Bos bonasus)
levede indtil 1918 i Polen og Kaukasus,
nu kun i zool. haver; har i begyndende
skovtid levet i Danm.

Bispebjerg, kvarter i NV-Kbh.;
Grundt-vigskirken, B Hospital, B Kirkegård, B
Krematorium. Overv. moderne
bebyggelse. (111. se København).

Bispebjerg Hospital, under Kbh.s
hosp.væsen, åbnet 1913, senere udvidet.
Bygningsform: ældre del pavillonsystem,
nye del korridorsystem. 6 afd. med ialt
1041 senge, røntgen-, bade- og
massage-afd. samt poliklinik. Centralvaskeriet
besørger al vask for Kbh.s hosp.væsen.

Bispebjerg Kirkegård, Kbh., åbnet
1903, ca. 70 ha. Her bl. a. fælles
gravsted for de den 29. 8. 1943 på Sjæll.

440

faldne. Stor urnekirkegård i forb. med
Bispebjerg Krematorium,
bispedragt er i Danm.-No. af silke og
fløjl med brystkors af guld. Ved
ordination dg kirkevielse desuden bispekåbe,
bispedømme ei. stift, biskoppens kirkelige
område.

bispeeksamen kaldes i Danm. en fra
Reformationstiden stammende overhøring
af præsten hos biskoppen før
ordinationen. Efter teol. embedseksamens
indførelse 1629 mistede b meget af sin bet.
bispehue, navn, der undertiden anv. om
den i haver dyrkede til berberisfam.
hørende urt Epimedium.
bispering overrækkes den kat. biskop ved
indvielsen; symbol på, at han er trolovet
med sit stift,
bispestav, krumstav ei. hyrdestav (lat.
lituus), tegn på kat. bispers
værdighed. Bruges også i den
anglikanske og sv. kirke. |
bispevielse foretages i den kat.
kirke af en ærkebiskop og to
bisper; b er her en
sakramental handling, hvorved den
apostolske succession overføres.
I Danm. foretages b af Kbh.s
biskop med assistance af de
andre bisper som en
usakramental menighedshandling.
bisp i en gåserede, d. v. s.

sidde lunt og godt. Udtrykket skal
hentyde til, at Martin af Tours søgte at
unddrage sig bispeværdigheden ved at
gemme sig i en gåserede.
bisse (om dyr), løbe vildt af sted, spec.

jaget af bremser på varme sommerdage,
bissekræmmer, omvandrende
handelsmand, der falbyder småkram v. dørene.
Omførsel af varer er nu kun tilladt i
meget begrænset udstrækning.
’Bissen, Herman Wilhelm (1798-1868),
da. billedhugger; udd. v. kunstakad.;
Thorvaldsens medarb. i Rom 1824-34;
prof. ved akad. B-s kunst bygger opr.

H. W. Bissen: A. S. Ørsted.

på senrokokoens tradition, men ændres
under Thorvaldsens indflydelse i
antikiserende retning (Ceres-statuen m. m.),
og under indflydelse af Høyen betones
det nord.-nat. i forb. m. større realisme.
Hovedværker: statuer af A. S. Ørsted
(1836-37, glypt.), Fru Emilie Bissen
(1851, glypt.), Oehlenschläger (1854-61,
foran Kgl. Teater), A. W. Moltke (1855,
glypt.), Fred. 6. (1856, Fr.berg Have),
Johanne Luise Heiberg (1860,
kunstmus.); Athena og Apollo <1843, glypt. og
Kbh.s Univ.), Sejrsfirspandet på
Thorvaldsens Mus. (1845-48), Landsoldaten
(1850-51", Fredericia), Moses (1853-59,
foran Frue Kirke, Kbh.) og Istedløven
(s. d.); endv. gravmæler og talr.
fremragende portrætbuster. B, der efter
Thorvaldsen er årh.s störste da.
billedhugger, er udmærket .repræsenteret i
glyptoteket.

Bissen, Vilhelm (1836-1913), da.
billedhugger; søn af H. W. B; fuldførte efter
hans død Fr. 7.s rytterstatue foran
Chr.-borg; hovedværk: Absalons rytterstatue
(1902, Højbropl., Kbh.).

441

[-Bispestav.-]

{+Bispe-
stav.+}

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0183.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free