Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - bisharin ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bistader
bjerghøne
bistader, bihuse af træ, nu alm. anv. i
stedet for kuber af halm. "
Bistag’ma’t, fot. objektiv kun
korrigeret for fortegning.
Bis-te’la’r, fot. teleobjektiv m. stort
åbningsforhold.
’bister (fr. bistre sodsværte), 1) brun
vandfarve, fremstillet af sod; 2) mangan-b,
mangandioksyd til farvning af bomuld,
fremstillet f. eks. på selve
bomuldstaverne ved udfældning af
manganohy-droksyd og iltning af dette, med luft,
klor ei. dikromat.
bi’stro (fr.), folkeligt navn på (vin)knejpe
i Frankr.
Bistrup, i middelalderen landsby under
Roskildebispen (egl. Biskopstorp); 1661
skænket af Fred. 3. til Kbh., der siden
(undt. 1801-08) har ejet B gods. 1816
anlagdes i B St. Hans Sindssygehospital,
’bisulfit, surt salt af svovlsyrling, f. eks.
natriumbisulfit NaHSO
Bisu’tun (Behistün), by og klippe i V-Iran
med stort relief, der viser kong Dareios 1.
som triumfator, og lang indskrift, der
beretter om hans tronbestigelse og un-
Bisutun. Dareios (nr. 2 fra venstre) og
oprørernes førere.
derkuelse af oprørere. Indskriften er
affattet i rigets tre off. sprog: pers., babyl.
og elamitisk. De tre parallelindskrifter
gjorde det muligt at tolke kileskriften,
bisætning, gramm., underordnet sætning,
bisættelse, 1) henstilling af et lig i kirke
ei. gravkapel; 2) foreløbig ligbegængelse;
3) ligbrænding modsat jordbegravelse,
bit, skillemønt i tidl. Da. Vestind. =
Vioo franc.
’bite’stikel (epididymis), langagtigt
organ, der ligger langs bagkanten af
testiklen og består af den stærkt snoede
og bugtede udførselsgang fra denne
kirtel.
bi testikelbe tænde Ise skyl-
des infektion, oftest gonorré, sjældnere
tuberkulose ei. simpel infektion.
Symptomerne er smerter og hævelse af
pungen. Lægebehandling er nødvendig.
Bi’thy’nien, oldtidslandskab på
Lilleasiens NV-kyst; 297-75 f. Kr. selvst.
kongerige, testamenteret til Rom af
Ni-komedes 3. (romersk 64).
’Bitolj, tyrk. Mona’stir, handelsby i
S-Jugoslavien, nær grænsen mod Grækenl.;
31 000 indb. (1948).
bitter, brændevin tilsat bitre stoffer.
’Bitterfeld [-fælt], ty. by i
Sachsen-Anhalt; 24 000 indb. (1939).
Brunkuls-brydning og kem. industri,
bitterkløver, d. s. s. bukkeblad.
bitterling (ty.; navnet skyldes b-s bitre
smag), d. s. s. blåfisk.
bittermandelolie, æterisk olie, der fås af
det i bitre mandler ei. abrikoskærner
værende glykosid amygdalin, ved
enzymatisk spaltning; b er næsten rent
benzal-dehyd, hvilket sidstnævnte også betegnes
kunstig b.
bittermandelvand indeholder
cyanbrinte og bittermandelolie, har været brugt
som appetitvækkende middel,
bittermikstu’r fremkalder reflektorisk
øget funktion af mavens muskulatur og
kirtler.
bittersalt, d. s. s. magniumsulfat; virker
afførende.
bitterte, bittert smagende urteudtræk,
bi’tumen (lat. af pix turnens svulmende
beg), naturligt forekommende
kulbrinter, findes i asfalt, stenolie, brunkul og
naturi. gas; opløselige f. eks. i benzol.
bitumi’nø’s kaldes stenarter, kul osv., der
indeholder bitumen,
bitu’ri’ger, gallisk stamme omkr. Bourges,
biu’re’t (bi- + gr. üron urin), farveløst
krystallinsk stof, der opstår ved
ophedning af urinstof, b giver biuretreaktion.
biu’re’treaktion. En biuretopløsning
giver med kobbersulfat og
natriumhy-droksyd ikke bundfald, men en smuk
violet opløsning, b har stor anv. i
proteinstofkemien,
biva’len’t, d. s. s. divalent.
Biwa-søen, Japans største sø, på Midt-
Honshü; 675 km2,
biveje, veje, som er optaget på
amtsrådenes bivejsfortegn. for sognekomm., af
hvilke de bestyres,
bivu’ak (fr. bivouac af nty. biwake ekstra
vagt), mil. lejr (hvile) under åben
himmel.
bi’za’r ei. bi’sa’r (fr.), besynderlig, kuriøs.
Bizerte [bi’zært], ital. Biserta, by i
N-Tunis, hovedstøttepunkt for fr.
Middel-havsflåde; 28 000 indb. (1936). Erobredes
af de Allierede 7. 5. 1943.
Bizet [bi’zæ], Georges (1838-75), fr.
komponist. Levede i Paris, hvor han
væsentligt ernærede sig som operakomp. Bl. a.
Perlefiskerne (1863, Kbh. 1900) og C armen
(1875, Kbh. 1887). Hans øvrige
produktion omfatter bl. a. 3 symfonier, suiterne
Roma og /’Arlésienne (opr. musik til et
skuespil), ouverturen Patrie samt
klavermusik og sange. (Portr. sp. 440.)
Bizonia [bai’zounjs] (bi- + zone), eng.
betegn. for eng. og amer. besættelseszoner
i Tyskl., fra 1947 sammensluttet i økon.
hens.
biædere (’Meropes), fugleorden,
insektædere, langt, krumt næb, brogede,
beslægtet med isfugle. Reden i brinker,
overvejende trop. En art,Merops apiaster,
enkelte gange truffet i Danm. som
tilfældig gæst.
biæggestok (epoofron), 1 cm 1.
rudimentært organ, rest af urnyren, beliggende
tæt op ad æggestokken.
Biørn, Per (1887-1944), da. operasanger
(bas), 1917 ansat ved Det Kgl. Teater,
1934 kgl. kammersanger.
Bjarke, den berømteste af Rolf Krakes
kæmper, der faldt s. m. ham i Lejre;
B-s indsats i kampen skildres i
Bjarkemål (kun kendt i sin helhed gnm. Sakses
lat. gengivelse), en dialog ml. B og Hjalte
under slaget, hvoraf Rolfs fald mi. sine
tro hirdmænd fremgår.
Bjarmeland, no. middelaldernavn for
egnen ved N-Dvinas udløb, hvor
nordmændene 10.-13. årh. drev pelshandel.
Bjarne, nord. mandsnavn, beslægtet med
ordet bjørn.
Bjarnhof, Karl (f. 1898), da. forfatter og
radiomedarb., tidl. kronikred. v.
»Soc.-Dem.«. Blind fra 1918. Novellesaml.
- Men hver sin Vej (1932) (om blinde),
romanerne Møl og Rust (1935) og Livets
Elskere (1937). Betydelig sprogkunstner.
’Bjelaja, 1070 km 1. biflod til Kama, Sovj.
’BjelgorodDnjestrovskij [-’strof-](tidl.
russ. Akker’man og rum. Cetatea-Albä),
havneby i Ukraine (Bessarabien) ved
Dnjestrs munding; 40 000 indb.
’Bjeloje Ozero [’ozero] (russ: hvide sø),
1125 km2 stor sø i Sovj., SØ f.
Onega-søen; passeres af Maria-kanalen.
Bjelo’morsk, tidl. Soroka, by i den
karelsk-finske rep., Sovj., ved
Hvidehavet. Udgangspunkt for
Hvidehavs-kanalen; tømmereksport. Station på
Murmanskbanen. Udgangspunkt for
tværbane til banen Arhangelsk-Moskva.
’Bjelorusland, andet navn på
Hviderusland.
’b)elorussisk(hviderussisk),østslav. sprog,
nær beslægtet med russisk, tales i
Hviderusland.
Bjelovjezj Skoven [bjælå’vjæj], urskov
i Hviderusl., N f. Brest (1920-1939 under
Polen). Her levede til 1919 de sidste vilde
eur. bisoner,
bjerg, større højdeparti, der markeret
hæver sig mindst 200 m over omgiv,
terræn; i Danm. også om højeste bakker,
b-s absolutte højde er højde o. h.,
relative højde højden o. terræn. Efter
oprindelsen adskilles vulkan-b, folde-b,
brud-b og erosions-b.
Bjerg, Johannes (f. 1886), da. billedhugger;
medl. af »Den Fri
Udst.« fra 1922,
prof. v.
kunst-akad. 1945.
Værker: Abessinier
ogElskovskampen
(kunstmus.),
statuer af Skipper
Clement (1921-3 \,
Ålborg) og
Valdemar d. St.
(1936-37, Ringsted),
b jergakademi,
teknisk højskole,
hvori uddannes
bjergingeniører
og metallurger.
Berømte fra gl.
tid erb i Freiberg
og Clausthal
Sachsen, École
des Mines, Paris,
og The Royal
School of Mines,
London,
b j er gand (’ Aythya
ma’rila), arktisk
dykand,sort, metalskinnende hoved, alm.
vintergæst i Danm.
bjergarter, de af eet ei. fl. mineraler
bestående aggregater (stenarter), der
opbygger jordskorpen, b deles i eruptiv-b,
sediment-b og krystallinske skifre,
bjergbaner fører fra dalene op til
bjergtoppe og højsletter, b er p. gr. af deres
spec. tekn. udformn. normalt uden
direkte forb. m. hovedbanenettet, således
at vognovergang ml. b og de normale
jernbaner ikke finder sted. b kan
inddeles i 4 hovedgrupper: 1) rene
adhæ-sionsbaner med stign. indtil 110%„, f. eks.
Utliberg-banen i Schw.; 2)
tandhjuls-baner, alm. med stign. indtil 250 %„,
f. eks. Jungfrau-banen og Pilatus-banen
(denne med stign. indtil 480%,) i Schw.;
3) faste tovbaner med stign. indtil 700 %,,.
På disse løber vognene på skinner og
trækkes af et træktov, f. eks.
Bürgen-stock-banen i Schw. ved
Vierwaldstätter-see; 4) tovhængebaner ei. svævebaner,
hvor vognen hænger på et bæretov, f. eks.
Chamonix-Mont Blanc-banen i Frankr.
og den østr. Zugspitz-bane, som har en
stigning på 900 %<,.
bjergblåt (bremerblåt, kalkblåt),
kobber-holdige, kalkægte farver til maling og
tapettryk; nu erstattet af
tjærefarvepig-menter (substratfarver) med lign. navne.
Bjergby’går’d, hovedgård V f. Holbæk.
Bygning fra 1805.
bjerge, redde; søv., nedtage (sejt).
Bjerge, Torkild (f. 1902), da. fysiker. 1938
prof. v. Danm.s Tekn. Højskole. Arb.
over kunstig radioaktivitet,
bjergeløn, vederlag for fare og møje ved
bjergning af gods.
Bruxelles-konventio-nen af 1910 giver ensartede regler for
bjergning ml. skibe fra de vigtigste
søfarende nationer..
bjergemærs, d. s. s. redningskrans.
Bjerget, fr. la Montagne, fr. yderligtgående
politikergruppe under d. fr. revol.; kaldt
B, fordi den sad på de øverste bænke i
forsamlingssalen. Ledende 1793-94 under
Danton og Robespierre. De fleste af B
henrettedes under Rædselsperioden ei.
efter Robespierres fald 1794.
bjergfolk, if. folketroen overnaturlige
væsner, der bor i højene: kæmper,
underjordiske, dværge o. 1.
bjergfrue (Sa’xifraga coty’ledon) er en
smuk, statelig urt af stenbrækfam.
Bladene i tæt roset, de store hvide blomster
i en pyramideformet, grenet stand.
Vokser på bratte fjeldvægge, f. eks. i No.,
men også i Pyrenæerne og Alperne,
bjergfyr (’Pinus mon’tana), art. af
nåletræer, er enten et lavt træ ei. en
fler-stammet busk med parvise, mørkegrønne
nåle og ustilkede kogler. Hjemmehørende
i S-Eur.s bjerge, plantes alm. i Danm. i
klitter og på heder,
bjerggrønt (malakitgrønt), malerfarve af
malakit, senere erstattet med kunstigt
fremstillede kobberfarver af basisk
ku-prikarbonat; også disse anv. nu sjældent,
bjerghøne (Oreo’phasis derbi’anus), fugl
292
293
442
Johannes Bjerg:
Abessinier. 1914-15.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
