- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
445,446,447

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - bisharin ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

bjergirisk

bjælkelag

af hokkoernes fam., næbbet m. et stort
horn. Guatemalas bjergskove,
bjergirisk (Cardu’elis flavi’rostris), yngler
i bjergegne, bl. a. No., ligner tornirisk,
rød overgump; i Danm. på træk og som
vintergæst,
bjergkalk, da. navn for mountain
limestone.

bjergkork, gullig korklignende asbest,
bjergkrystal, klare, gennemsigtige
krystaller af kvarts. (Se tavle Mineraler og
Ædelsten).

bjergkæder, langstrakte bjergzoner, der
er opstået ved sammenskydning af
mægtige sedimentmasser, aflejrede i
geosyn-klinaler, idet der opstår talrige folder og
overskydninger. Efter kambrium er
dannet kaledoniske, variskiske og alpine b.
bjergland, ujævnt højland,
bjerglandsbaner er hovedbaner, som er
ført over, ei., ved tunneler, gnm.
bjergkæder ei. -plateauer, og som deltager i
den gennemgående jernbanetrafik fra
land til land, f. eks. Alpebanerne, ei.
fra landsdel til landsdel, f. eks.
Bergensbanen og Dovrebanen i Norge. De
anlægges således, at lange og tunge tog kan
fremføres, og at de også under dårl.
vejrforhold er driftssikre. I Eur. anv.
i reglen ikke stign. over 30%,,. For at
opnå den fornødne højde uden
overskridelse af maksimalstign. anv. ofte
kunstige linieforlængelser, f. eks. ved at
føre b frem og tilbage i sidedalene ei.
op ad bjergskråninger i slyng frem og
tilbage ei. ved at anlægge spiraler
-oftest som tunneler. Kendte b i Eur. er:
Albulabanen, Arlbergb., Bergensb.,
Bren-nerb., Dovreb., Gotthardb., Simplonb.
bjerglæder, læderlignende asbest,
bjergløbere (Thinocoridae), vagtellign.

vadere. Andesbjergene, Patagonien,
bjergmel, pulverformig kalkspat,
opstået i kalkhuler,
bjergmælk, fine kalkspatkrystaller,
udskilt i kalkhuler som en i vand udslemmet
tykflydende masse,
bjergning, søv., redning af skib, gods ei.
mennesker. Hertil har b-selskaber
spe-cialskibe klar til på kort varsel at
assistere. - Bjergelav, lokal
sammenslutning med lovlig eneret og pligt til
redning af skib og ladning.
Bjergprædikenen, den samling Jesusord,
som er overleveretMatth. kap. 5-7;
sammenfattende udtryk for Jesu forkyndelse,
bjergret, lovgivningen om ejendomsretten
til malme og nyttige mineraler og om
driften af bjergværk, i da. ret lov nr. 27
af 19. 2. 1932, hvorefter råstoffer i
Danm.s undergrund, som hidtil ikke har
været undergivet privatøkon. udnyttelse,
tilhører staten. Dog kan koncession til
efterforskn. og indvinding »af sådanne
råstoffer meddeles private i indtil 50 år
ad gangen,
bjergskole, tekn. skole, hvori
bjerg-værksmænd videreudd. teoretisk og
praktisk.

bjergsport ei. alpinisme omfatter
gletschervandring, bjergbestigning og
klatring.

bjergsyge fremkommer ved bratte
stigninger op i iltfattig luft og viser sig ved
træthed, svimmelhed, besvimelse,
åndenød, blødninger,
b jergtagning, if. folketro menneskers
optagelse i overnaturlige væseners boliger,
bjergtjære, halvflydende, brun jordolie.
bjergtræ, vedagtig asbestvarietet,
bjergulk (’Cottus poe’cilopus), lille fersk-

vandsulk; i Danm. i Skern Å.
bjergvidenskab, læren om grubedrift,

opberedning og hyttedrift,
bjergvind, vind, der blæser ind mod et
bjerg, p. gr. af dets opvarmning. Luften
tæt ved bjergets side opvarmes mere af
solen, end luften i samme højde over
jorden i-den fri atmosfære; luften »ledes«
så op ad bjergsiden, ligesom røgen op
ad en varm skorstens indre, b blæser
derfor kun om dagen, og afløses om
natten af dalvind.
bjergvipstjert (Mota’cilla ci’nerea),
meget langhalet vipstjert. Grå overside,
gullig underside. Ved bjergbække o. 1. 1
Danm. ved vandmøller. Trækfugl ei.
standfugl.

292

bjergværk, anlæg til brydning og
udvinding af malme og mineraler, b
består af grube, hvor malmen brydes,
opberedningsanstalt, hvor den renses og
sorteres og hytte (hytteværk), hvor
metallerne udsmeltes ei. udvindes ad kem. vej.
bjergzebra (’Equus ’zebra), bredstribet
zebraart. Stribet helt ned til hovene.
S-Afrikas bjerge.
’Bjerke, André (f. 1918), no. forf. Har udg.
fl. formsikre digtsaml., bl. a. Syngende
jord (1940), Regnbuen (1946).
Bjerknes, Vilhelm (f. 1862), no. fysiker
og meteorolog. B videreførte faderen,
Carl Anton B-s (1825-1903)
hydrodynamiske undersøgelser. B-s meget
betydelige arbejder førte til opdagelse af visse
fundamentale grundtræk ved de meteor,
processer, som har medført en
revolutionering af den meteor, vejrtjeneste.
Hans grundtanke var at nå til en
forklaring af strømningerne i atm. v. hj.
af hydrodynamikkens og
termodynamikkens love. Ud over meteor, har hans
arbejder haft bet. for radiotekn.
Æresdoktor ved Kbh.s Univ.
Bjernede kirke ved Sorø, eneste
nogenlunde bevarede af middelalderens sjæll.
rundkirker, opf. omkr. 1150-75 af Sune

Ebbesen, en fætter til biskop Absalon.
Rundskibets hvælv bæres af 4 mægtige
rundpiller, over hvilke der er rejst et
lille 8-kantet tårn, skærende sig ud af
det koniske tag, en afslutning, der er en
korrekt, men kedelig rekonstruktion fra
1892. (Før sadeltag af form som en
bispehue, se ill).

Bjerre, Niels (1864-1942), da. maler;
medl. af »Den Fri Udst.« fra 1892;

Niels Bjerre: Harboørefolk. 1906.

elev af Krøyer; har malet missionske
fiskere: Guds Børn (1897) o. a. figurbill.
samt bl. a. vestjyske og færøske land-

Bjerregaard, Hans (f. 1908), da.
forfatter. Mangeartet journalistisk
virksomhed. Prosastykkerne Lille Sjove
Verden (1937), romanerne Drømmevagabond

(1940), De Afmægtige (1942) m. fl., de
særprægede digtsaml. Det Mærkelige År

(1941) og Tusmørke efter Ragnarok (1946)
samt novellesaml. Rytteren i det Skønne
Landskab (1945).

Bjerregaard, Hans Jensen (1728-81), da.
landmand. Fæstebonde under Bernstorff,
støttede udflytningen på godset, selvejer
på Bjerregård. Ejede 1772-78 herregården
Løvegård (Holbæk amt).

Bjerregaard, Jens P. (f. 1894), da.
tandlæge, 1927 prof. v. Danmarks
Tandlægehøjskole.

293 446

Bjerregaard, Valdemar (f. 1892), da.
officer. Oberstløjtnant 1936; knyttet t.
modstandsbevægelsen under besættelsen;
generalmajor, chef f. sjæll. division 1945.

Bjerresø, Karen (f. 1922), da. forf.
Debuterede som gymnasiast med den
selvbiograf. sygehist. En Lang Nat (1938).
Siden bl. a. en påbegyndt romantrilogi
om den ugifte kvindes ret til moderskab.

Bjerring’bro’, stor da. stationsby
(Viborg-Langå) ved Gudenå; 2337 indb.
(1945).

Bjerrum, Jannik (f. 1909), da. kemiker,
søn af Niels B. Mag. scient. 1932, dr. phil.
1941. Prof. i kemi v. Kbh.s Univ. 1948.

Bjerrum, Jannik Petersen (1851-1920),
da. prof. i øjenlæge vidensk. v. Kbh.s
Univ. Internat, kendt for sine
synsfeltundersøgelser (Bjerrums tavle).

Bjerrum, Niels Janniksen (f. 1879), da.
kemiker, prof. v. Landbohøjskolen 1914
—49, søn af foranst. B-s arb. falder væs.
inden for den fys. kemi. B fremsatte 1916
teorien om de stærke elektrolytters
fuldstændige dissociation. Har desuden
arbejdet med indikatorernes teori, med
forsk, atomfysiske problemer, samt med
uorg. kompleksforb.

Bjersjöholm, d. s. s. Bergsjöholm.

’Bjezjitsa [-31-], 1936-44
Ordzjonikidze-grad, by i RSFSR, Sovj., NV f. Brjansk;
83 000 indb. (1939).

’Bjowulf, d. s. s. Beowulf.

Bjurforsfältet [’bjü:r-], sv. kobber- og
zinkmalmleje, NV f. Boliden.

Bjuv [bjii:v], sv. köping, 0 f. Hälsingborg;
2700 indb. (1946). Kulmine.

bjælke, i bygningstekn., vandret ei. skråt
bærende hovedkonstruktionsdel, b kan
være af træ, jern ei. jernbeton; i
skovbrug, nåletræstammer, der sædv. er mindst
20 cm i diameter 1 m fra rod og egnede
til b i huse; i heraldikken, den midterste
del ved et skjolds vandrette tredeling.

bjælkebro, en brotype, hvor
hoveddragerne bærer som bjælker fra pille til pille,
d. v. s. hovedsageligt påvirkes til
bøjning, i mods. til buebro og hængebro.
b kan deles i: 1) broer, hvor hvert
enkelt brofag bærer for sig fra pille til pille

Bjælkebro (Skan’stullbroen, Sthlm.).

uafhængigt af de andre fag; 2)
kontinuerlige broer, hvor fagene er stift
forbundet med hinanden over understøtningerne
og derved til dels bærer hinanden. Disse
konstruktioner er dog meget følsomme
over for sætninger af pillerne og kan
derfor kun anv. på god byggegrund; 3)
ger-ber-el.cantilever-broer, hvor det midterste
parti af fagene (den svævende bjælke)
hviler på en udkragning, som bæres af
og selv bærer en tilsvarende udkragning
på den anden side af pillen som en slags
vægtstang.

bjælkebugt, skibsdækkets tværskibs
krumning.

bjælkehoved, 1) den synlige ende af en
bjælke; 2) ved T-bjælker af jernbeton

den vandrette del af bjælken, den
lodrette er bjælkekroppen,
bjælkeknæ ei. dæksknæ, i skibsbygn.
smedede knæ ei. trekantede plader, der
forbinder spant med dæksbjælke.
bjælkelag, etageadskillelse, der hviler på
bjælker. Bjælkerne kan udføres af træ,

jern ei. jernbeton, medens der ml. dem
foruden de nævnte materialer også tidl.
anv. buer af mursten ei. uarmeret beton.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0185.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free