- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
448,449,450

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - bisharin ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

bjælkevæger

Black

- For træbjælker findes dimensionerne for
forsk, spændvidder i
bygningsvedtægterne, mens de for jern og jernbeton i
hvert enkelt tilfælde må beregnes ud fra
Dansk Ingeniørforenings normer.

bjælkevæger, kraftig langskibs planke i
træskibe, b befæster og understøtter
dæksbjælkerne ved skibssiden.

Bjärred [bjæred], sv. badested v.
Øresund. V f. Lund. 1000 indb.

Bjärsjö’lagård (sidste led = da.
ladegård), sv. herregård S f. Horby. Bygn.
fra 1760 og 1822. Ved B ruin af
middel-alderl. da. kgl. borg.

B jörck, Oscar (1860-1929), sv. maler; har
bl. a. malet pa Skagen, Nødskud (1884);
hist.- og genre-, i de senere år navnlig
portrætmaler.

Bjørgvin [’björgvi:n], 1) oldn. navn for
Bergen; 2) bispedømme i vestl. No.,
omfattende Bergen, Hordaland og Sogn og
Fjordane fylker; 39 403 km2, 477 000 indb.
(1946). Stiftsby er Bergen.

’Björkquist [-kv-], Manfred (f. 1884), sv.
teolog og pædagog, ledede fra 1909 den
såk. korstogsbevægelse bl. sv. studenter
og ungkirkebevægeisen. Grundede 1915
Sigtunastiftelsen og ledede den til 1942,
da han blev Sthlm.s første biskop.
(Portr.)

’B jörkstén, Ell i (1870-1947), fi.
gymnastikpædagog, grl. den egl. kvindegymn.

Björkö, 1) sv. ø i Målaren; her lå Birka;
2) by (fi: Koivisto) ved østenden af Den
Fi. Bugt over for øen af samme navn (fi:
Koivusaari). Sovj. 1944.

Björkö-traktaten, ty.-russ.
venskabsaf-tale. sluttet juli 1905 ml. Vilh. 2. og
Nikolaj 2. ved personligt møde i den fi.
skærgård. Mødt med kritik af ty.
udenrigsmin. og absolut afvisning af det russ.
udenrigsmin., hvorefter B faldt, til stor
skuffelse for Vilh. 2., der troede det
fr.-russ. forbund sprængt.

’Björling, Jussi (egl. Johan) (f. 1911), sv.
operasanger (tenor). Elev af bl. a. John
Forseli. Deb. 1930 på operaen i Sthlm.
1937 i Arner., 1939 på Covent Garden i
London og 1940 på La Scala i Milano.
Er med sin velskolede, lyse, høje stemme
en af samtidens førende lyriske
opera-tenorer. (Portr.)

’Björling, Sigurd (f. 1907), sv.
operasanger (baryton). Siden 1936 ved operaen
i Sthlm.

bjørn, 1) søv., firkantet hul i mærset for
toppen af undermasten. I træskibe er
b kraftigt tømmer på siderne af rorkisten;
2) mil., muret, smal dæmning med sluse
på tværs af våd fæstningsgrav til
indstilling af vandhøjden.

’Bjør’nbak, Lars (1824-78), da.bondepolit.
Grl. 1857 højskole i Viby J.; mod
skandinavismen og den nat. stemning, der førte
til krigen 1864, antimilitarist, mod
grundtvigske retning (Nørregaard på Testrup).
Grl. 1866 »Aarhus Amtstidende«. Af Nat.
lib. og grundtvigianere angrebet som
materialist. Bjørnbakkerne gjorde sig
længe gældende især i østjysk
venstrepolitik. (Portr.)

bjørne (’Ursidæ), store, korthalede
rovdyr, sålegængere, knudetænderne
veludviklede, savtænderne svage, føden del-

M. Björkquist.

Jussi Björling.

Lars Bjørnbak.

Bjørn Bjørnson.

Bjørneklo.

Brun landbjørn.

vis bær, rødder o. 1. Hertil en række
arter: bambusb, isb, læbeb m. fl., samt
den brune landb (Ursus arctos), udbredt
på den nordl. halvkugle, endnu enkelte
i Ml.-Eur.s bjergskove og i Skandinavien.
Den nordamer, grå b (U. horribilis)
er vist kun en race af den brune b.
Den brune b er om end sjældent fundet i

da. moser fra forhist. tid. Bjørneskind
finder anv. som tæpper og pelsværk. Ca.
25 000 kommer årlig i handelen, langt
de fleste nordamer, baribalskind, ca.
1000 isbjørneskind.

’Björneborg [-bårj], sv. navn på Pori, Fini.

B jörneborgarnas march, fi. march,
bygget over en gl. vandremelodi. Fik sit
navn, da Runeberg 1860 underlagde den
sin kendte tekst i »Fånrik Ståls sägner«.

Björneborgs regiment, sv.-fi. regiment,
kendt fra 17. årh., udmærkede sig 1808
-09 under Döbeln i sv.-russ. krig.

bjørnefod siges en hest at have, når
koden er så
gen-nemtrådt, at den
helt ei. omtrent
får vandret
stilling.

bjørnegræs (Fe-

’stuca ’crinum
1ursi) har smalle, I
mørkegrønne,
stikkende blade i
tætte tuer. Anv. som prydplante i haver,
f. eks. ml. trædesten.

bjørneklo (He’racleum), slægt af
skærmbloms tfam., store
urter med hvide ei.
hvidlige blomster og
mange småsvøbblade.
60 arter, i Danm. 2
vildtvoksende. I
haver dyrkes alm. den
2-3 m høje H.
man-j-tegazzi’anum fra
Kaukasus.

bjørnekrebs
(’Scylla-rus), slægt af brede,
flade m. languster
beslægt. krebsdyr.
Varmere have.

Bjørnen, to på vore breddegrader
cir-cumpolare stjernebilleder. 1) Den Store
B (lat. Ursa major), indeholder 7
lysstærke stjerner, der danner en
vognlig-nende figur. Karlsvognen. 2) Den Lille
B (lat. Ursa minor) er beliggende
omkring himlens nordpol. Den lysstærkeste
stjerne i Den Lille B er Polarstjernen.

Bjørner, Anna, se Larssen Bjørner, Anna.

bjørnerokken ei. væven-, handelsfejl hos
hesten, viser sig ved, at hesten stadig
svinger hoved og forkrop fra side til
side, når den står ledig i båsen.

bjørnespindere (Arc’tiina), plumpe,
brogede sommerfugle, i Danm. bl. a. Arctica
caja med brune forvinger og røde
bagvinger med store sorte pletter. Stærkt
hårede larver på urteagtige planter. (111.
se tavle Sommerfugle.)

Bjørnestrømmen, et antal stjerner, der
bevæger sig parallelt og med lige store
hastigheder gnm. rummet. Fem af
stjernerne i Karlsvognen samt Sirius hører
til B.

Bjørnesund, dyb fjord i Godthåb distrikt
(63° N). Ved S-bredden nordboruiner.

bjørnetjeneste, udtryk fra Lafontaines
fabel om bjørnen, der tog en stor sten
for at jage en flue bort fra sin herres
hoved, men derved knuste både hovedet
og fluen.

Bjørnevogteren, da. navn f.
stjernebilledet Bootes.

Bjørneøer, sovj. øgruppe N f. Ø-Sibirien.

Bjørn Jernside, søn af Regner Lodbrog,
ledede det store vikingetog til
Middelhavet 860.

Bjørns’hol’m, tidl. hovedgård S f. Løgstør,
grl. 1158 som Vitskøl kloster, 1573 navn
efter rigsråd Bjørn Andersen. Nu kun
avlsgård, siden 1941 i statens eje.

Bjørns’knude, østligste pynt på Vejle
Fjords N-side.

’Bjørnson, Bjørn (1859-1942), no.
skuespiller og instruktør, søn af Bjørnstjerne
B. Deb. i Tyskl. 1880, 1885-93 v.
Kristiania Teater, fra 1899 v.
Nationalteatret i Oslo, 1899-1909 og 1924-28
som chef. Spillede et stort repertoire
og udøvede storartet iscenesætterkunst.
Adsk. gæstespil i Kbh. Erindringer: Mit
Livs Historier 1-4 (1922-37). (Portr.)

’Bjørnson, Bjørnstjerne (1832-1910), no.
digter. Præstesøn. Student 1852.
Periodevis red. og teaterleder. Bidrog livet
igennem m. artikler og foredrag t. de
offentlige debatter; var midtpunkt i
signalfejden (omkr. 1872), stærkt
impliceret i sædelighedsfejden (80erne).
Nobelprisen 1903. Brød igennem m. de
reali-stisk-idylliske bondenoveller Synnøve
Solbakken (1857), Arne (1859), En glad
gut (1860), hvis fælles motiv, sagasindets
forædling i kærlighed, udsprang af B-s
kamp med sig selv. Moderne
problem-digtn. i 70ernes manér træffes i
romanerne Det flager i Byen og på Havnen
(1884), På Guds Veje (1889) og i
dramaerne En Fallit (1875), det stærkt
omstridte indlæg i sædelighedsfejden En
Hanske (1883), hvorefter samme seksuelle
moral må kræves af mand og kvinde,
Over Ævne 1-2 (1883-95) om idealistens
vilje til at overskride menneskets
naturbestemte grænser og Paul Lange og Tora
Parsberg (1898) om det ædle sinds
afmægtighed over for polit, intriger. B-s
digte er kendt og sunget overalt i Norden,
således nationalsangen Ja, vi elsker dette
Landet, Jeg vil værge mit Land, Løft dit
Hoved o. m. fl. Den rigt strømmende og
frodige lyrik er det naturlige udtryk for
hans åbne og folkelige personlighed.
(Portr. sp. 451.)

Björnsson, Jon (f. 1907), isl. forfatter,
skriver på da. Bl. a. romanerne Jordens
Magt (1942) og Slægtens Ære (1944).

Björnsson [’bjös:ån], Sveinn (f. 1881),
Islands præsident. Sagfører, 1920-24, 1926
-40 isl. gesandt i Kbh. 1941 valgt til
isl. rigsforstander, fra juni 1944 isl.
præsident. (Portr. sp. 451.)

’Björnstorp, sv. herregård SØ f. Lund;
tilh. slægten Gyllenkrok. Bygn. fra ca.
1730, rige kunstsamlinger.

’Bjørnvi’g, Thorkild (f. 1918), da. forf.
Mag. art. (Århus) 1947. Red. af »Heretica«.
Debut, med den lovende, symbolistiske
digtsaml. Stjærnen bag Gavlen (1947).

Bjørnø, da. ø i Lille-Bælt, S f. Fåborg;
l1/« km2; 71 indb. (1945).
Landbrugs-kort over B, se landbrugssystemer.

’Bjørnøya [-öia], no. ø ml. Finnmark og
Spitsbergen; 178 km2; højeste Punkt

• 536 m. Meteor, station. No. fra 1920.
Admin. s. m. Spitsbergen.

B-komplekset, d. s. s. B-vitaminer.

Blach, Mogens (f. 1888), da. ingeniør, 1931
-38 hos Kampsax, 1937-38 som underdif.,
1938 havnebygmester, 1945 havnedirektør.

’Blache [-ka], Christian Vigilius
(1838-1920), da. marinemaler. Var 2 år i
skibs-byggerlære, dimitteret fra Tekn. Inst. til
Akad., under krigen 1864 marinesoldat.
Danske Orlogsskibe under Letning i Sundet
(1865), Panserskibet Ivar Huitfeldt
Passerer Forbjerget Ståt i en Storm (1893).
B var teknisk dygtig, solid og grundig,
stundom noget tør.

Black, Ejnar (1899-1949), da. journalist,
fra 1926 ved »Berl. Tid.«, 1938-42 red.
af »Billedbladet«, 1940^12 af »B. T.«;
afsat af tyskerne, 1945-46 udsendt
korrespondent for »Berl. Tid.«

292

293

448

Bjørnefod.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0186.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free