- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
451,452,453

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - bisharin ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Black

bladmosaik

Bjørnst. Bjørnson.

Sv. Björnsson.

Black [blak], Joseph (1728-99), eng.
fysiker og kemiker. Opfandt kalorimetret
og opdagede stoffernes smeltevarme og
fordampningsvarme.
black and tan terrier [’bläk an ’tän

’tæria], eng. terrier, nu sjælden,
blackband [’bläkbänd] (eng. black sort
+ band bånd), kulholdig lerjernsten fra
kulførende lag. Engl.s vigtigste jernmalm,
black bottom [bläk ’batam] (eng: sort
bagdel), amer. dans, opstået bl. negrene,
mod. selskabsdans i tyverne.
Blackburn [’bläkba:n], industriby i
NV-Engl. 109 000 indb. (1947).
Tekstilindustri, fabrikation af tekstilmaskiner.
Black Country [’blak ’käntri] (eng: sort
land), eng. kul- og jernområde ved
sydenden af Penninske Bjerge med fl. store
industribyer, bl. a. Birmingham,
Wolverhampton, West Bromwich.
Black Dorne [’bläk ’do:m], d. s. s. Mount
Mitchell.

Blackett [’bläkit], P. M. S. (f. 1897), eng.
fysiker. Prof. i Manchester. Forfinede
tågekammeret til en præcisionsmetode
til fotografering af atomare partikler og
kosmisk stråling. Nobelprisen 1948.
Blackfoot [’bläkfut], indianerstamme med
algonkinsprog, Canadas vestl. og USAs
nordl. prærie.
Blackfriars Bridge [’bläk’fraiaz ’brid3],
bro over Themsen i London ml. City og
Southwark. Åbnet 1869.
Black Hills [’blak ’hilz], isoleret,
skovklædt bjergparti (2207 m. h.) på
grænsen ml. Wyoming og South Dakota,
USA. Guldlejer,
blacking out [’bläkjT? ’aut] (eng.),
sort-nen for øjnene, evt. m. bevidsthedstab,
hos flyvere under kurveflyvning. Skyldes
centrifugalkraften, der tvinger blodet
væk fra hjernen.
Blackpool [’bläkpu:!], eng. badested ved
Irske Hav, N f. Liverpool. 152 000 indb.
(1947).

Blackstone [’bläkstan], Sir William
(1723-80), eng. retslærd og dommer.
Hans forelæsninger anv. indtil nutiden
som grundlag for retsstudiet i Engl., i
USA endog en overgang som lovbog.
Blackwater [’bläkwå:ta], navn på fl.
floder, 1) i SØ-Engl. (65 km 1.), udmunder
N f. Themsen; 2) (irsk An Abha Mhör) i
S-Eire (167 km 1.), udm. ved Youghal.
blackwater-feber [’bläkwå:ta-] (eng.
black water sort vand), komplikation til
malaria tropica. Urinen farves brunsort
af hæmoglobin,
blackwood [’bläkwud] (eng: sort træ),
veddet af Acacia melanoxylon.
Værdifuldt møbeltræ,
blad, bot., et af plantens 4 grundorganer,
b sidder kun på stængler, aldrig på
rødder. b kan sidde mods., d. v. s. 2 over for
hinanden, ei. kransstillet, d. v. s. 3 ei. fl.
b i krans, og endelig spredt, b er i reglen
flade (trinde b har f. eks. stenurt) med
forskel på over- og undersiden. En
mængde forsk, typer af b: lav- og højb, kimb,
løvb og blomsterb (kronb, støvb osv.).
Et alm. løvb består af b-fod, b-stilk og
b-plade. b-pladen har en mængde forsk,
former: hjerte-, lancet-, ægformet osv.
og er forsynet med strenge ei. nerver ei.
ribber: lige-, bue-, fjerstrenget osv.;
desuden er b-pladen tit mere ei. mindre
indskåret: savtakket, fliget, snitdelt osv.
I anat. henseende består b af 3 slags væv:
overhud, strenge og b-kød. I overhuden
er der spalteåbninger, hvorignm. luften
i b-kødets cellemellemrum står i forb.
med den atm. luft, og gnm. hvilke også
ånding og fordampning sker. I b-kødet

I. ligestrenget. 2. buestrenget. 3. 5. 6. 7. 9.

II. flerstrengede. 4. 8. 10. håndstrengede.
1-4. helrandede. 5. 6. takkede. 7. lappet.
8. fliget. 9. 10. sammensatte. 9. finnet.

10. fingret. 11. dobbelt fjer snit-delt.

foregår assimilationen af luftens
kuldi-oksyd. b lever i reglen kun i een
vækstperiode, men hos stedsegrønne planter
længere, hos gran op til 10 år.

Tværsnit af blad.

blad, i jagtsproget skulderbladet på hårvildt,
blad, tekn., tynd, flad genstand, f. eks.
knivblad, savblad, søgerblad; i
bygnings-tekn. udskæring i enden af et stykke
tømmer, der passer til en tilsv. udskæring i
et andet stykke tømmer; tekstil
(væveblad), ritte ei. kam, et kam- ei. ristformet
apparat i væve, der presser skudtrådene
sammen og styrer skyttens bevægelse.
Blad, Augusta (J. 1871), da. skuespillerinde.
Deb. 1892 på Det Kgl. Teater, 1894-1910
v. Dagmarteatret i dets store tid, 1910
igen til Det Kgl. Teater. Ypperlig
fortolker af det klassiske dramas store
kvindeskikkelser,
’bladalumi’nium, ca. 0,001 mm tykt
aluminiumfolie, ofte anv. som sølvpapir,
blad-ar, det mærke, som bladfoden
efterlader på stænglen efter løvfældningen,
bladbede, kulturform af strandbede. En
varietet, sølv-b, har meget brede
bladstilke, der anv. i husholdningen,
bladbiller (Chryso’melidae), korte,
hvælvede, ofte metalglinsende biller, hovedet
skjult under forbrystet, firleddede fødder;
børste- og ^orteklædte larver, oftest med
veludviklede ben. Lever frit på planter,
bladædere. Adskillige arter (jordlopper,
kornbladbille, kartoffel bille o. a.) er
skadelige. Til b, der omfatter ca. 20 000 arter,
hører også sivbukkene,
bladbrogethed, forekomst af hvide,
lysegrønne ei. gullige partier ei. striber på
grønne blade,som følge af mangel på
grønkorn; skyldes cytoplasmatisk nedarvning.
bladfarvestoffer, bladgrønt og karotin-

oider (karotin og xantofyler).
bladfugle (Chlor’opsis), små grønlige

hårfugle. SØ-Asien.
bladfødder (Phyl’lopoda), orden af
småkrebs med bladlignende fødder, ofte
mange lemmer; de fleste med skjold. De
egl. b i udtørrende pytter; til b regnes
også dafnier,
bladgrønt ei. klorofyl, 2 grønne
farvestoffer, CilHliOlNl Mgog ClsHlaOtNt Mg,
som giver grønne planter deres farve,
b opløses i alkohol og æter. I planteeeller
findes b i små levende korn, grønkorn,
som skifter plads ei. form efter belysning,
og hvori fotosyntesen
(kulsyreassimilation) foregår v. hj. af b. Dannelse af b
afhænger af lys, ilt og næringsstoffer;
mangelfuld b-dannelse kaldes blegsot.

bladguld er guldlegeringer, der er
udvalset og hamret til meget tynde blade helt
ned til Veooo-Voooo mm tykkelse; bladene
kan være gennemskinnelige; det
gennem-faldende lys er da blåt. Legeringernes
indh. varierer fra ca. 990-300 % o guld,
5-30°/00 sølv, 500-700°/oo kobber.- Uægte
b er udvalset kobber, b anv. til
forgyldning, de tynde til bogbind,
bladhatte (Agari’caceæ), fam. af svampe,
hvis kødede, brusk- ei. læderagtige
frugtlegemer (hatte) bæres af en i reglen
midtstillet stok. På hattens underside sidder
tynde, knivbladformede lameller, som
er stråleformet stillet ml. hattens rand
og stokken, og som på sine sider danner
sporerne. Hertil hører talrige slægter,
som især skilles ved lamellernes form og
sporernes farve,
bladhvepse (Tenthre’dinidae), fam. af
årevingede,
bagkroppen i hele sin bredde
forbundet med
brystet. Hunnerne med
kort læggebrod,
larverne ligner
sommerfuglelarver, men har
mere end 5
gang-vortepar og kun eet punktøje. En del
larver minerer, de øvrige er fritlevende
på blade. Larver af adskillige arter
skadelige, f. eks. Lophyrus pini på fyr, Lyda
på gran, endv. blommehvepsen,
æblehvepsen og kålbladhvepsen.
Æblehvepsen og blommehvepsen bekæmpes ved
sprøjtning, når kronbladene netop er
faldet af frugttræernes blomster,
bladhøns (Ja’canae), orden af tropiske
vadefugle, stærkt forlængede tæer, kan
gå på åkandeblade,
bladjord, en porøs, mørk jordart,
fremstået ved hel ei. delvis formuldning af
løvtræers blade, b anv. alene ei. som
bestanddel af jordblandinger til
potteplanter.

bladkaktus (Epi’phyllum ei.
Phyllo’cac-tus) er en slægt af kaktusfam., der hører
hjemme i Mellem- og S-A mer., kendelig
ved de flade, bladlign. stængler. Fl. arter
og varieteter er prydplanter,
bladkrave, hvid lærredskrave med to
lodret nedhængende rektangulære flige.
Stammer fra 16. årh. og bæres endnu af
sv. præster,
bladkrebs, langusterens fritsvømmende,

affladede larve,
bladkrudt, røgfrit (røgsvagt) krudt af
form som små, kvadratiske skiver til
geværer og kanoner,
bladkål (’Brassica ole’racea ace’phala), kål
uden hoved, men med forlænget stængel
med udbredte blade. Mest kendt er
grønkål.

bladlopper (’Psyllidae), med cikaderne
beslægtet insektgruppe, lange klare vin-

ger, kraftige springben. Suger på blade,
fl. arter skadelige (krusesyge hos gulerod),
bladlus (Aphi’dinea), insektgruppe
beslægtet med cikaderne,
sugende munddele; inden for
samme art både vingede og
uvingede, tynde, klare vinger,
vokskirtler på ryggen,
sukkerholdige ekskrementer
(honningdug). Forplantningen
skifte ml. en række
parthenogene-tiske generationer og en
hanhun-generation. Ofte tillige
værtskifte; ofte
sommerkuldene på urteagtige planter,
vinterkuldene på træagtige, b er
blad-sugere, adskillige gør skade, især bedelus,
kållus, druelus og chermes.
bladlusløver, larverne af guldøjer,
bladmaven, afsnit af formaven hos
drøvtyggerne, indvendig beklædt med
blad-lignende udvækster,
bladmetal, udhamret ei. udvalset
metalfolie.

bladmosaik. Herved forstås, at alle
bladene på et skud er orienteret så hensigts-

292

293

453

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0187.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free