- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
454,455,456

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - bladmosser ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

bladmosser

blanko-transport

Ung løn med bladmosaik.

mæssigt, at de opnår omtr. samme
be-lysningsgrad. Eks. løn og bog.
bladmosser (’Musci fron’dosi ei. ’veri)
er en stor afd. af mosser. Sporehuset
forsynet med hætte. Omfatter ca. 12 000
arter. I Danm. ca. 500.
bladnæser, forsk, flagermus med
bladformede hudfolder på hovedet,
bladplanter, prydplanter, som mere
udmærker sig ved bladenes form, farve og
størrelse end ved blomsterne. Eks.
vedbend, philodendron, kongevin.
bladpletsyge forårsages af forsk,
snyltesvampe og virusarter; viser sig som
karakteristisk farvede pletter på blade,
bladrandbiller (’Sitona), snudebiller,
der gnaver i bladranden af forsk, planter,
en art skadelig på ærter, larven i disses
bakterieknolde,
bladrandsyge, plantesygdom, der bl. a.
kan skyldes kali- ei. vandmangel;
optræder f. eks. hos ribs, hvis blade bliver
visne i randen,
bladroset, samling af tætstillede blade
på en stængel, b findes som regel lige
ved jordens overflade. Eks:
gulerods-planten det første år, mælkebøtte,
bladrullere, snudebiller, der lægger æg
i sammenrullede blade, arter på hassel,
birk og bøg.
bladrullesyge, en hos kartoflen
optrædende virussygdom. Planterne er lavere
end normalt, bladene sammenrullede,
så undersiden vender opad, ofte rødligt
farvede, b kan forvolde store økon. tab;
bekæmpes ved kun at anv. læggekart.
fra sunde planter,
bladskimmel (Pero’nospora) angriber
blade, hvis underside får en lådden,
hvidlig ei. violet beklædning af
frugt-hyfer. Inde i bladene ml. cellerne findes
myceliet.

bladskærerbier (Me’gachile), enlige bier,
der udforer cellerne med afskårne
bladstykker, navnlig af roser,
bladskærermyrer (’ Atta), myrer, der
lever af svampe, som udvikles på
tyggede blade, myrerne anbringer i deres
boer; S-Amer.
bladsyre, d. s. s. folie acid.
bladsølv, tyndt udvalset sølvplade af

forsk, sølvlegeringer,
bladtang (Lami’naria), brunalger med et
tit mange m langt, bladagtigt løv. 3
arter findes på dybt vand i danske have.
’bladtellu’r, sortgråt, metalglinsende
mineral bestående af guld, bly og tellur.
Guldmalm fra Ungarn og Colorado,
bladtorn, et til torn omdannet blad. Eks:
berberis og måske også tornene hos visse
kaktus. Hos tidsler og kristtorn er det et
bladafsnit, der bliver til en b.
Blago’vest jensk [-JtJensk], sovj. by i
Østsibirien ved Amur; 59 000 indb.
(1939). Grænsestation mod Manchuriet;
træindustri.
Blake [btæik], Robert (1598-1657), eng.
admiral under Cromwell. 1649 flådechef.
Slog holl. og span.
Blake [blæik], William (1757-1827), eng.
digter og kunstner; mystisk-rel. digtning.
Hovedværker: Songs of Innocence and
Experience (1798-94) og Marriage of Hea-

ven and Heil (1790), som den første af
The Prophetic Books (1790-1804).
Forkastede hele den kristne kulturs, i hans
øjne uvirkelige, verden af fornuft og
moral, som han fandt hemmende for den
frie og fuldstændige livsudfoldelse. I
stedet forlangte han livet i dets helhed og
rigdom. B trykte og ill. selv sine værker.
Desuden ill. han Dantes »Guddommelige
Komedie« (1825) og Jobs Bog (1826).
(Portr. sp. 459).
Blakeslee [blæ:ksli], Albert Francis (f.
1874), amer. botaniker og
arveligheds-forsker. Vigtige undersøgelser vedr.
kromosomernes bet. som bærere af
arvefaktorer.

blakestopper [’blæik-] (efter Robert Blake),

søv., kort kæde med slippehage.
bla’me’re (fr. blamer dadle), bringe i vanry,

latterliggøre.
Blanc, Kap [bid], Afr.s nordl. punkt, i

Tunis; 37°18’ n. br.
Blanc [bid], Louis (1811-82), fr. socialist.
Krævede statsindgreb over for kapitalen
(Arbejdets Organisation 1839). Håbede
at bedre arbejdernes kår ad polit, vej
gnm. alm. stemmeret, fik 1848 fastslået
»retten til arbejde«; skuffedes af
udviklingen, flygtede til Engl.; 1871 atter
til Frankr.

Blanca Peak [’blärçka ’pi:k], ’ højeste
bjergtop (4410 m) i Rocky Mountains,
Colorado, USA.
Blanc de Chine [bid da ’Ji:n] (fr: kjn.
hvidt), en hvid ei. elfenbensfarvet kin.
porcelænsvare.
Blanche [bld:J], sp. Blanca (1187-1252),
datter af Alfons 9. af Castilien, g. m.
Ludvig 8. af Frankrig; formynder for
Ludvig 9. 1226-35.
Blanche [blar?J], August (1811-68), sv.
forfatter af vaudevilleagtige lystspil og
spændende romaner. Kulturhist. værdi
ved sine Sthlm.sskildr. har skitsebogen
Bilder ur verkligheten (1863-65).
blanchering [blarç’Je’-] (fr. blanche hvid),
neddypning af grøntsager og frugt m. v.
i kogende vædske med påfølg,
neddypning i koldt vand. Tager sigte på at
bevare produktets konsistens, farve osv. og
standse enzymers virksomhed,
blanchetter [blarç ’Jætar] (fr. blanchet
lille plade), to stålfjedre, der indsys foran
i korsetter, og på hvilke låsene til
lukning er anbragt.
Blanck, Anton (f. 1881), sv. litt.historiker.
Prof. i Uppsala. Hovedværk: Den
nordi-ska rendssancen (1911), en redegørelse
for de nord. motivers historie.
’Blanda, elv i N-Island, fra Hofsjokull

til Hünaflöi.
blandede distrikter, ml. 1850 og 1864
de dele af Mellemslesvig (fra nuv. grænse
til et stykke N f. Slien, de frisiske egne
undt.), hvor kirkesproget var skiftevis
da. og ty., retssproget valgfrit, mens
skolesproget var dansk, enkelte
tysktimer undt. Befolkn. var delvis
dansktalende, men gennemgående bevidst ty.
og følte ordningen som tvang,
blandede domstole, 1) organer oprettet
efter 1. Verdenskrig til afgørelse af
tvistigheder, der var opstået af krigen og
angik private økon. interesser. Bestod af
en repr. for hvert af de to interesserede
lande og en neutral formand. Ved
fredstraktaterne af 10. 2. 1947 med Tyskl.s
forbundsfæller oprettedes
forligskommis-sioner med lign. funktioner og
sammensat af en repr. for hver af parterne og,
hvis disse to medl. ikke når til enighed, af
en statsborger i et tredieland; - 2) særl.
domstole i Ægypten, oprettet 1876 til
påkendelse af retssager ml. udlændinge
af forsk, nationalitet og ml. udlændinge
og ægyptere. Sammensat af ægyptiske
og fremmede dommere. Skal efter
Mon-treux-konventionen af 8. 5. 1937 afvikles
i 1949, således at deres domsmyndighed
overgår til ægyptiske domstole,
blandede stemmer, i korsang, hvor
herre- og damestemmer synger sammen,
modsat lige stemmer,
blandet bund, bundart i havet af
sandblandet ler.
blandet ægteskab, ægteskab ml. to
personer af forsk, trosbekendelse,
blanding, kemisk (mods. kem. forb.),

består af fl. rene stoffer, der ved fys. ei.
mek. metoder kan adskilles,
blandingsgas, blanding af luftgas
(kulilte og kvælstof) og vandgas (kulilte og
brint), fremstillet ved at generatoren
samtidig tilføres luft og vanddamp; b
kan også betegne f. eks. en blanding af
kulgas med karbureret vandgas.
blandingsgødning, de i handelen gående
alsidige, som regel koncentrerede,
kunstgødninger, f. eks. Nitrophoska.
blandingskvæg, krydsninger ml. forsk,
kvægracer.

blandingslyslampe, elektr. lampe, der
består af en glødelampe og en
udlad-ningslampe.
blandingsmælk, blanding af sødmælk
og skummetmælk i forsk, fedme beregnet
til ostefabrikation,
blandingsrør, radiorør i supermodtager
for blanding (modulation) af det
indkommende signal med de i modtageren
frembragte svingninger, således at der
opstår en mellemfrekvens,
blandingssprog, sprog, der er så stærkt
påvirket af et andet sprog, at dets
grammat. struktur kan henregnes til begge
sprog. Den blotte optagelse af låneord
skaber altså intet b. b forekommer i
SØ-Eur. Nutidens kamtjadalsk er et b
ml. kamtjadalsk og russisk,
blandstål (eng. compound steel) er
frem.-stillet ved støbning, svejsning og påfølg,
valsning af stålsorter med forsk,
hårdhed; anv. f. eks. til skinner med hård
overside og knive med hård æg.
blandsæd, blanding af havre og byg, der
ofte anv. på jorder, hvor byg er mindre
dyrkningssikker. Arealet udgør ca. 20%
af det samlede da. kornareal (1948:
282 000 ha, 716 000 t). Tidl. anv. også
iblanding af bælgsæd og på magre jorder
en blanding af vårrug, byg og havre.
Blangsted’går’d Forsøgsstation ved
Odense, under Statens
Forsøgsvirksomhed i Plantekultur, grl. 1915.
Hovedopgave: frugtavl og frugtopbevaring samt
gødningsforsøg med frugtbuske o. a.
’Blangstrup, Johan Christian( 1857-1926),
da. forfatter og redaktør. 1895 kaptajn i
hæren og fuldmægtig i krigsmin., 1902-12
red. af »Berl. Tid.« Redigerede fra 1891
1. udg. af »Salmonsens
Konversationsleksikon« og fra 1912 til sin død 2. udg.
af dette værk.
’Blanka ei. Blanche af Namur (1316-63),
sv. dronning, 1335 g. m. Magnus Smek,
moder til Erik 12. og Håkon 6.
Blankenberge [’blorçkabærya], belg.
badested NV f. Brugge, 8000 indb.
Blankenese [-’ne:z3], udflugtssted ved

Elben, nu indlemmet i Hamburg,
blankesten (Pa’gellus), benfisk. Høje,
sammentrykte; lang rygfinne. SV-Eur.s
kyster.

blan’ket (ty. af blank bar), uudfyldt
formular.

blanke våben, våben der benyttes til
nærkamp, f. eks. sabel, kårde, dolk,
bajonet.

blanklaks, den sølvskinnende laks under

opvæksten,
blanklæder, de lædermaterialer, der anv.
til b-fodtøj. De benyttes med kødsiden
udad og kan pudses blanke med
blank-sværte.

’blanko (sp. blanco hvid), handelssptog,
ikke udfyldt, uskrevet, uindskrænket.
Ofte i formen: in blanco,
blanko-endossement ei. e. in blanco,
endossement af en veksel ei. a.
værdipapir uden angivelse af modtagerens
navn; et med b forsynet værdipapir
betragtes som overdraget til ihændehaveren,
såfremt det er almindeligt, at
værdipapirer af den artoverdrages ved endossement,
blankofuldmagt, ubegrænset fuldmagt,
blankokredit, kredit, ydet uden pant
ei. a. sikkerhed, i tillid til debitors
vederhæftighed og betalingsevne,
blanko-salg (blanko-køb), salg og køb
til senere levering af varer ei.
værdipapirer, som sælger ikke ejer ved salget,
idet han håber senere at kunne købe det
solgte billigere, ei. fordi varen endnu
ikke er produceret,
blanko-transport, d. s. s.
blanko-endossement.

292

293

454

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0188.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free