- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
469,470,471

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Blida ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

blokadebryder

blomster, kunstige

gyldig, behørigt erklæres og notificeres
samt håndhæves effektivt og ensartet.
Da b ikke kan hindre, at forsyninger når
fjenden via neutrale lande, har de store
sømagter i de to Verdenskrige anvendt
andre metoder, navnlig en stærkt
udvidet kontrabandekontrol, til at hindre
forsyninger ad søvejen til fjenden. - b i
fredstid kan være lovlig som repressalie
ei. led i internat, organisationers
kollektive tvangsmidler; 2) i fagbevægelsen
forhindring af tilgang til en arbejdsplads
(under arbejdsstridigheder i alm. en
tilladt form for boykot).

blo’kadebryder, skib, der bryder en
blokade.

blokanlæg ved jernbaner er tekn. anlæg
til sikring af toggangen |på fri bane samt
af ind- og udkørsler på stationerne.
Jernbanetog kører altid med rumafstand,
d. v. s. at der på et strækningsafsnit kun
må være eet tog ad gangen.
Stræknings-afsnittet er normalt lig med et
stations-interval, og togene kører da i
stationsafstand. Ved telef. ei. telegr. af- og
tilbagemelding af togene sikrer man sig, at
afstanden overholdes. På baner m. lange
stationsintervaller ei. m. stærk trafik kan
togantallet og dermed strækningens
ydeevne øges ved gnm. blokposter at
underdele stationsintervallerne i
blokstrækninger. Herved opnås, at der kan være
to ei. fl. tog på et stationsinterval
svarende til antallet blokposter. Personalet
på blokposterne er i reglen af
bekost-ningshensyn ikke uddannet til at deltage
i den telef. ei. telegr. togmeldetjeneste, og
man har derfor sikret togfølgen ved særl.
tekn. b. På stationerne og blokposterne
findes foruden henh. udkørsels-,
indkørsels- og bloksignalerne særl.
blokapparater. Ml. signalerne og de tilh.
blokapparater er der ad mekan. ei. elektr. vej
etableret gensidig afhængighed, så at et
signal ikke kan stilles på »kør« for et tog,
før det forudkørende tog har passeret
den foranliggende blokstrækn. og før det
signal, der afslutter denne strækning, er
stillet på »stop« og fastlagt (blokeret) i
denne stilling. På enkeltsporede baner er
b udført således, at det tillige kan hindre,
at togene kører mod hinanden. På
stationer anv. b (stationsblok) til sikring af
ind- og udkørsler ved at etablere en tekn.
afhængighed ml. en stations forsk,
signalposter og kommandoposten. I tyndt
befolkede egne samt på strækn. med stærk
toggang (f.eks. Kbh.s S-bane) anv. i st.
for den håndbetjente (manuelle) blok ofte
automatisk blok.

blokbøger, bøger fra 15. og 16.
årh., hvor hver side er skåret i
træblok, opr. kun billeder, senere også
med tekst.

blo’ke’re (ital.), afspærre; spærre en havn
ei. landsdel.

blokfløjte (d. v. s. fløjte i eet stykke), gl.

træblæseinstrument, der minder om en
primitiv klarinet uden klapper. Findes
i forsk, størrelser,
blokforbandt, et forbandt som ill. viser,
blokforme ei. klodsforme,
trykforme til stof- og
tapettrykning. Mønstret
er udskåret i træet ei.
dannet af
metalstrimler og stifter, der
fæstnes til klodsen,
blokhus, hus bygget af friske
nåletræs-stammer, der sætter sig ved udtørring og
derved gør huset tæt. P. gr. af sætningen
må vinduer, døre o. 1. anbringes i lister
med not således at stammerne kan
bevæge sig frit, og skorstenen føres frit gnm.
taget, som sædv. dækkes med græstørv.
I videre, mil., bet. er b et forsvarshus af
faste emnen.
Blokhus, badested og fiskerleje ved
Jammerbugt, 30 km NV f. Ålborg; 295 indb.
(1945).

blokhæftning, samling af bogark gnm.
siden v. hj. af nikkelklammer, mods.
brochering.

blokkoefficienten, forholdet ml. et
skibs nedsænkede volumen og produktet
af længde X bredde x dybgang.
blokkondensator, elektr. kondensator
bestående af metalfolie med isolation af
glimmer ei. paraffineret papir,
blok-la’vet, en affutage, der er
sammensat af en massiv bjælke (blok) og to
vægge, der foroven har lejer, hvori
kanonens tappe hviler, forneden indskår,
hvori lavettens aksel er fastgjort,
bloksav, maskinsav til opskæring af
blok træ.

Bloksbjerg, folkeligt da. navn for
Brocken.

bloksejgring [-saig-] (ty. seigern
udsmelte), udskillelse af ofte urent og skørt
materiale m. lavere smeltepunkt i det indre
af størknende metalblokke,
blokskib, skroget af et krigsskib, anv. v.

havneforsvar,
blokskrift, typ., d. s. s. grotesk,
blokstøbning, støbning af råmetal som
blokke i kokiller (metalforme); når
metallet størkner, står de dannede
krystaller vinkelret på overfladerne og når ofte
midten (transkrystallisation). Urenheder
og letsmeltelige bestanddele samler sig
midt i blokken og gør dens kerne skør
(bloksejgring). Ved størkningssvind
opstår i blokkens top en suge tragt ei.
indvendig en hulhed, en lunker. Opløste
gasarter udskilles under størkningen og
giver gasblærer, især noget under
overfladen. Gasudskillelse og størkningssvind
kan i blokkens midte give svampet
metal (mikrolunker).
bloktræ, rund, afkortet træstamme,
blokvogn, sværtbygget lav vogn til
transport af svære byrder. Benyttes i
skovbruget til transport af svære stammer over
korte afstande. Sædv. har b 2 hjul og en
stærkt opadbøjet aksel, hvori stammen
ophænges i en tang eller kæder.
Blom, Frans (f. 1893), da. arkæolog,
direktør for Department ofMiddle American
Research ved Tulane Univ., New
Orleans, 1929—43. Ekspeditioner i Ml.-Amer.
og Mexico; bl. a. udgivet ’The Conquest
of the Maya (1936, da. Mayalandets
Erobring 1945).
Blomberg [’blombærj],. Erik (f. 1894),
sv. lyriker og kunsthistoriker. ■ Søgte at
overvinde efterkrigstidsdepressionen ved
tro på en soc. humanisme, især
udtrykt i saml. Människan och guden
(1919), Jorden (1920).
Blomberg, Harry (f. 1893), sv. forfatter.
Udd. som typograf. Har efter
gennembrud med digtsaml. Kap Horn (1920)
skrevet fl. romaner, bl.1 a. Det brinner i
snön (1935, da. 1936), dér foregriber
B-s tilslutning til oxfordbevægelsen
(1937).

Blomberg, Stig (f. 1901), sv. billedhugger;
monument over Andrée-ekspeditionen (1933,
Sthlm.s rådhus), udsmykn. af rådhuset i
Halmstad (1938) m. m.
’Blomberg [-rk], Werner von (1878-1946),
ty. general af pommersk junkerslægt. Jan.
1933-febr. 1938 rigsværnsmin.,
gennemførte som Hitlers tillidsmand hærens
nazificering. Generalfeltmarskal 1936.
Styrtet kort før Anschluss; påskud; et
for B-s stand upassende ægteskab,
blomkål (ty. Blumenkohl, egl:
blomsterkål) (’Brassica
ole-’racea var.bo’trytis),
køkkenurt, hvis
monstrøse
blom-sterstandsanlæg
danner et såk.
hoved. b dyrkes i
udstrakt grad på
friland og under glas.
blomkålssvamp (Sparassis), slægt af
køllesvampe med store blomkålslignende
frugtlegemer. Kruset b (Sparassis crispa)
på jord i nåleskove, men sjælden, er
spiselig.

blomkålsøre, bokseblessure, fremkaldt
af gentagne slag på øret, som efterh.
svulmer op og deformeres,
blommebladlus (Hyal’opterus ’pruni),
lysegrøn, hvidpudret bladlus. Alm. på
blommer. Skadelig,
blommebrændevin fremstilles især i
Polen, Ungarn og Østrig ved at blom-

merne med kerner knuses og tilsættes
vand, og når blandingen har gæret,
afdestilleres alkoholen,
blommehinde, hinden om f. eks.
fugleæggets blomme (= ægcelle),
blommehveps (Hoplo’campa fulvi’cornis),
ganske lille bladhveps. Lægger æg i
blomster af blommer. Ødelægger frugten,
blommepunge er misdannede frugter af
blomme ei. hæg, forårsaget af
sæksporesvampen Taphrina pruni. Frugterne
bliver forlængede og læderagtige og
mangler sten og kerne,
blommesæk, zool., hos blæksprutter,
hajer, benfisk o. a. dyr den store
blommemasse, hvoraf fosteret ernærer sig, og
som p. gr. af sin størrelse ikke kan
rummes inde i dette, men hænger frit på
bugsiden, kun forbundet med fosteret med
en stilk.

blommetræ (’Prunus), frugttræ, af
hvilket der kendes ca. 2000 sorter, bl. a.
abri-kos-, havre-, sveske-, myrobalan- og
japanske blommer, mirabeller og reine
Claude. I Danm. findes 926 000 b (1945).
Frugterne er velsmagende; tørrede
blommer kaldes svesker. Der finder en bet.
dyrkning af b sted i Ml - og S-Eur.,
S-Afrika og det vestlige N-Amer.
blommevikler (Gra’pholitha fune’brana),
lille sommerfugl. Larven angriber
blommer. I Danm. uden større bet.
blomst findes næsten kun hos
blomsterplanterne (fanerogamerne), dog taler
man også om blomsterdannelse hos visse
sporeplanter, f. eks. padderokker, b hos
blomsterplanterne er en omdannet
stængel med blade; stængelen kaldes
blomster-bunden; denne er som regel ganske kort
(b kaldes da undersædig), men kan blive

Undersædig, omkringsædig og
oversædig blomst.

plade- ei. skålformet udvidet (b kaldes
da for omkringsædig), ei. den kan vokse
op omkr. og sammen med frugtknuden
(b er da oversædig). Bladene er dels
blosterblade (yderst bæger-, inderst
kronblade) og dels kønsblade (yderst
støvbærere, der danner støvkorn og i
midten af b støvvejen, der danner de
hunlige kønsceller). Når blosterblade

Længdesnit af blomst.

mangler, kaldes b nøgen, findes både
støvbærere og støvvej i samme b, er
denne tvekønnet; er der kun den ene slags,
kaldes b særkønnet. Er blosterbladene
indbyrdes fri, kaldes biosteret fribladet;
er de sammenvoksede, kaldes det
sambladet. b kan være reglm.
(flersymme-trisk), d. v. s. alle bladene i hver kreds
af b er ens i form og størrelse, ei. ureglm.,
d. v. s. at der kun kan lægges eet plan
gnm. b, som deler denne i to symmetriske
dele. Åf reglm. kroner kan nævnes
krukke-, tragt- og klokkeformede, af
ureglm. læbe- og maskeformede. Hele
b-s liv er som regel kortvarigt. Antallet
af blade i b-s kredse er forsk., men hos
den enkelte art næsten altid meget
konstant. Hos de enkimbladede er 3 ei. et
mangefold af 3 (6,9, 12 osv.) det alm.
forekommende (tretalsplanter), hos de
tokimbladede er 4- ei. 5-tallet
fremherskende (femtals planter).
blomster, kunstige, fremstilledes alle-

292

293 470



Blokforbandt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0193.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free