- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
475,476,477

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - blyacetat ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

blyacetat

blærebetændelse

malm i Altaj og Turan; Asiens eneste
betydelige b-felt findes i Burma. - Kun
få lande indfører b-malm; det gælder de
kulrige Belg. og Tyskl. og det
vandkraft-rige Italien,
’blyaceta’t [-s-], eddikesyrens blysalt,
»blysukker«, fremstilles ved indvirkning af
eddikesyre og luft på bly. Basisk b
»blyeddike«, fås ved opløsning af
bly-oksyd i varm eddikesyre. Begge forb. anv.
ved fremstillingen af andre blyforb., især
blyfarver, som bejtsemiddel for
tekstilstoffer samt i med.
blyant, skriveredskab m. afsmittende
stift, indkapslet i et træhylster ei. en
holder af metal, ebonit o. 1. Alm. b-stifter
fremstilles af en blanding af pulveriseret
og renset grafit med 1-1,6% fint ler, som
formes til tynde stænger, der glødes i
lerkapsler. Ved variering af lermængde og
glødningstid fås b af forsk, hårdhed.
-Kulørte b fås af farvestoffer, som æltes
sammen med kridt, ler og et
bindemiddel: voks, gummi ei. lign. - Blækstifter er
b med tilblandet metylviolet,
’blyarsena’t, Pb3(AsO^)i, arsensyrens
blysalt; hvidt i vand uopløseligt stof. Anv. i
opslemning til besprøjtning af frugttræer
på samme måde som schweinfurtergrønt,
blyaske, d.s.s. sølverglød, d.v.s. blyoksyd.
blya’zi’d [-s-], Pb(N3\, blysaltet af azoimid
HN„ farveløse krystaller, b er et brisant
sprængstof, der anv. som initialsprængstof.
’Blücher [-xsr], Gebhardt (1742-1819),
preuss, general. Bidrog til sejrene over
Napoleon 1812-14; slået af Napoleon
16. 6. 1815 v. Ligny, afgjorde ved sin
indgriben slaget v.Waterloo 18. 6. (Portr).
Blücher [’bljufsr], Vasilij (f. 1889), sovj.
marskal (1935). Kæmpede 1920 mod
Wrangel, 1923-27 rådgiver for
Kuo-min-tang regeringen i Kina (under
navnet Galen). 1929-38 øverstkommand. i
Det Fjerne Østen,
’blydioksy’d, plumbioksyd, blyoverilte,
PbOt, er et kraftigt oksydationsmiddel.
Anv. til forsk. kem. formål, i
blyakkumulatoren, samt i tændstikfabrikationen,
blyeddike, basisk blyacetat,
bly-folie, tyndt udvalset bly.
blyforgiftning (saturnismus) optræder
kronisk hos folk, som arbejder med
blyholdige materialer, akut og i tilf., hvor
bly (oftest sølverglød) er indtaget for at
fremkalde abort. Fremtrædende
symptomer er mave-, tarmtilfælde,
blodmangel og lammelser. Akut b behandles med
kulpulver og magniumsulfat,
blyglans, blysulfid, PbS, blygråt, regulært
mineral med metalglans, kraftig
terning-spaltelighed. Vigtigste blymalm,
indeholder hyppigst så bet. mængder
sølvglans, at sølv udvindes,
blyhvidt, basisk blykarbonat, et af de
vigtigste hvide farvestoffer (pigmenter) til
oliemaling; b dækker godt, og malingen
har ikke tilbøjelighed til at revne ei.
smitte af; men det farves mørkt af
svovlbrinte, og det er meget giftigt. Som
fyldstof kan anv. tungspat,
blyisolation, anvendelse på
røntgenafdelinger og radiumstationer af bly (i plader,
kapper, forklæder, handsker m. m.), der
i en vis tykkelse er uigennemtrængelig
for røntgen- og gammastråler, til
beskyttelse af personalet og patienterne mod
strålernes skadelige virkning,
blykabel, en ei. fl. isolerede ledninger
med et ompresset tæt blyhylster. Uden
på dette hyppigt lag af asfalt, jute og
jernbånd ei. -tråd.
blykammer, kem., blyklædt
reaktions-rum fra 3000-10 000 m3 størrelse i
svovl-sy refabrikker, i hvilket svovldioksyd i
vandmættet luft af salpetersyredampe
oksyderes til svovlsyre,
blykamrene (ital. piombi), venezianske
fængselsrum i en bygn., der ved
»Sukkenes Bro« er forbundet m. dogepaladset;
anv. fra 1591 til polit, forbrydere.
Opholdet under det blytækte tag var
uudholdeligt.

blykarbonat, PbC03. Basisk b, 2PbC03,
Pb(OH)t, anv. under navnet blyhvidt
som hvid malerfarve,
blymalme, mineraler, der brydes til
blyudvinding. De vigtigste er blyglans,
cerussit og anglesit.

G. Blücher.

N. Blædel.

blymellemilte, d. s. s. mønje.
Blümlisalp [’bly:mlis’alp], bjerggruppe

i Berner Oberland, Schw. 3664 m.
’blyoksy’d, sølverglød, blyaske, PbO, fås
ved brænding af bly. Anv. til fremstilling
af andre blyforb., i glas-, glasur- og
fernisfabrikationerne, samt til fremst, af
plastre.

blyplader støbes og valses tyndere i kold
tilstand. De bruges til udforing af
syre-kar, vaske, tagbeklædning og indlæg i
kanalbroer og husmure,
blyplaster, gl. plastergrundlag af
olivenolie og blyoksyd.
blyrør anv. til kabelhylstre, gas- og
vandledninger; b til drikkevand skal være
indvendig fortinnede,
blysand (efter dets blygrå farve) d. s. s.
blegsand.

blysikring, elektr. smeltesikring med
smeltelegeme af bly. Forbudt i Danm.
til alm. sikringer,
blysukker, d. s. s. blyacetat,
blysøm, mørk rand omkr. tænderne p. gr.
af udskillelse af blysulfid i tandkødet ved
blyforgiftning.
Blytgen-Petersen, Emil (f. 1905), da.
journalist. »Nat.Tid.«s London-red.
1935-45. Under 2. Verdenskrig
kommentator i BBCs da. udsendelser og red. af
»Frit Danm.«, London. 1945 chef for
Udenrigsmin.s Pressebureau.
Blyth [blai(/>)], by i NØ-Engl„ N f.
Newcastle; 35 000 indb. (1939). Skibsværfter,
kuleksport.
Blüthner [’bly:t-], Julius Ferdinand (1824
-1910), ty. flygelfabrikant. Grl. 1853
i Leipzig en flygel- og pianofabrik,
blytråd bruges til indfatning af ruder,
tætning af muffesamlinger på
støbejernsrør m. m.

bly vand, alkoholisk-vandig opløsning af
basisk blyacetat, som har været anv. i
med. bl. a. til kølende omslag.
’Blæ’del [-Sal], Nicolai (1882-1943), da.
journalist, cand. theol. 1906. 1917
»Politiken« udenrigspolit. red. Fra 1927 red. v.
»Dagens Nyheder«, 1933 chefred.,
1934-40 red. ved »Berl. Tid.«. Fremragende
udenrigspolit. indsigt (oversigter i
radioen; afbrudt 1940); deltog under
besættelsen i illegal bladvirksomhed.
Posthumt udkom Forbrydelse og D umhed( 1946).
(Portræt).

blæk (oldeng. blæc sort), en til skrivning
benyttet farvet vædske, har været kendt
siden oldtiden opr. vel i form af en slags
tusch. Den vigtigste, allerede i et langt
tidsrum anv. (og til dokumenter osv.
statsanerkendte type) skrive-b er
jern-gallus-b, der kan have flg.
sammensætning: 23,4 g garvesyre, 7,7 g gallussyre,
30 g ferrosulfat, 10 g gummi arabicum
og saltsyre med 2,5 g klorbrinte og 1 g
fenol fyldt op med vand til 1 liter. Da
den rigtige mørke streg på papiret først
fremkommer efter en vis tid ved oks
ydation fra luftens ilt, tilsættes et
tjærefarvestof for at give en tilstrækkelig kraftig
begyndelsesfarve. Fyldepenne-b har lidt
afvigende sammensætning, indeholder
f. eks. glycerin; til kuglespidspenne anv.
viskose olier ei. andre org. vædsker
indeholdende farvestoffer ei. -pigmenter.
Kopi-b er mere koncentreret og viskos
end skrive-b. Mærke-b til vasketøj
indeholder sølvnitrat. Sympatetisk b kan
f. eks. bestå af en opløsning af et
koboltsalt, der kun ses ved opvarmning,
blækhat (Co’prinus), slægt af bladhatte,
har sit navn efter den blæklign. vædske,
som b ved sporemodningen flyder hen i.
b vokser især på gødning ei. fed jord. I
ung tilstand er nogle arter spiselige.

Blæksprutten, da. ill. satirisk årsrevu,
udg. siden 1889, opr. præget af
tekst-forf. som Axel Henriques og Anton
Melbye og tegnere som Alfred Schmidt og
Axel Thiess, siden bl. a. af Per Barfoed
og Herluf Jensenius.
blæksprutter (Cephalo’poda),
bløddyr-klasse, deles i 2 ordner: nautiler og ægte
b, har veludviklet hovede med 8 ei. 10
fangarme, store, kompliceret byggede
øjne, kroppen omgivet af en muskuløs
kappe, der omgiver en kappehule, som
munder fortil gnm. den tragtformet
omdannede fod og en smal spalte, b bevæger
sig ved, at vand tages ind gnm. spalten
og stødes ud gnm. tragten, b kan skifte
farve. I munden et par næbformede
hornkæber og en raspetunge; i
kappe-hulen udmunder en kirtel, blæksækken,
som producerer en mørk vædske, hvor-

10-armet blæksprutte.

med b kan forplumre vandet.
Veludviklet karsystem, hjertet med 2 forkamre.
Visse b har i ryghuden en skal; 2 gæller;
særkønnede, befrugtningen sker v. hj. af
en omdannet (hectocotyliseret) arm;
æggene afsættes på bunden, ofte i store
gelémasser, b deles i 8- og 10-armede;
er alle havdyr, lever af rov. b kan
træffes i da. farvande.

blænde ei. blinde, arkit., tillukke en
muråbning med mursten, træ ei. a., således
at den er helt skjult ei. står som et
fordybet felt, f. eks. blændet vindue,
blændet dør.

blænder (ty. blenden blinde), skærm med
cirkulær åbning til afgrænsning af
lysbundter i optiske instrumenter, spec. i
fot. objektiver, for at tilbageholde
stråler fra linsernes randzoner og for at
forøge dybdeskarpheden. I fot.
objektiver er b anbragt ml. linserne i
objektivet; b-s størrelse er variabel, enten v.
en skyde-b, en metalplade m. en række
huller, ei. v. en iris-b, en kreds af
metallameller fæstnet på en drejelig ring.

blænding ei. blinding, arkit., fordybet
murfelt, anv. til pryd på glatte murflader ei.

Blændingsgavl. Fodby kirke, SV-Sjæll.

for at spare bygningsmateriale (spare-b).
b-gavle er karakteristiske for gotikken og
træffes meget på landsbykirkerne.
Former: høj b, rund b, kors b, b-bånd m. m.
blænding ved automobillygter
fremkaldes af de fra lygterne udgående
blændende kernestråler og søges undgået ved
visse krav til lygteindstillingen,
blændklap, vand- og lystæt dæksel over
et koøje.

blændramme (blænd- af blind i bet.
skjult), ramme af træ, hvorover
oliemaleriets lærred udspændes,
blænker (nty. bienken gå hid og did),
mil., ældre navn for de folk, som
udsendtes som spejdere for at sikre en
marcherende styrke i front, side og ryg. De
arbejdede to og to sammen og kaldtes
i rytteriet for flankeurer og i fodfolket
tirailleurer.
blære (vesicd), anat., hulorganer, der
opsamler visse kirtlers produkter og med
mellemrum Hækker sig sammen og
tømmer sig. Eks: urinblæren,
blærebetændelse (cystitis), betændelse i
urinblæren, skyldes oftest betændelses-

11 475

482

483

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0195.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free