- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
478,479,480

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - blyacetat ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

blærebrok

Blå Bånd

vækkende mikrober. Lette former for b
kan skyldes kuldepåvirkninger, svære
former ses ved urinvejssygdomme ei.
nyretuberkulose. Ved blæretømning m.
katheter bør efterskylles m. lapis for at
undgå infektion. Symptomerne er
hyppig, ofte smertefuld, vandladning, b
behandles ved fjernelse af årsagen og med
sulfapræparater,
blærebrok (cystocele), nedsynkning af
blæren sammen med forreste skedevæg.
blærebælg (Co’lutea arbo’rescens)er en i
haver ret alm. prydbusk, der har store
blæreformede, oppustede bælge, der hele
vinteren bliver siddende på busken.
Mellemeuropa,
blæredannelse i metaller kan hidrøre fra
i smelten opløste ei. dannede luftarter,
som ikke undslipper ved størkning,
blærefistel(fistula vesicalis), 1) en abnorm
kanal ml. urinblære og legemsoverflade,
moderskede ei. endetarm; kan opstå
under vanskelige fødsler ei. efter
strålebehandling af livmoderkræft; kan
lukkes ved operation; 2) en operativ
anlæggelse af kanal fra blære til
legemsoverflade, især tidl. anv. ved
prostatahyper-trofi, nu ofte anv. som midlertidigt led
i operationen for denne lidelse,
blærefødder (Thysan’optera), små
insekter, hvis fødder ender med en udskydelig
blære; smalle, frynsede vinger (b kaldes
også frynsevinger). Sugende munddele;
forplanter sig ofte uden befrugtning; hos
visse mangler hanner. De fleste suger
plantesaft, adskillige gør skade på
kul-tur- og prydplanter. Kaldes i
landbrugs-zool. thrips. Sværmende b betegnes
kolerafluer,
blæregopler (Siphon’ophora), gopleorden,
fritsvømmende kolonier, arbejdsdeling
ml. ernæringsindivider, følere, frugtbare

meduser, ufrugtbare meduser
(svømme-klokker); kolonien bæres som regel af en
luftsæk; oceaniske,
blærehalskirtel (prostata), kastaniestor
kirtel, der omgiver det første stykke af
det mandlige urinrør lige neden for
urinblæren. Foruden kirtelvævet består den
af glat muskulatur. Sekretet udstødes
samtidig med og tilblandes sædvædsken.
blærekrampe (cystospasme), tenesmi
ve-sicales, smertefulde sammentrækninger
af blæren. Findes særlig ved betændelse,
svulster ei. sår i denne,
blærekræft, kræft i urinblæren; ret
sjælden. Hovedsymptom ^blod i urinen i forb.
med smerter ved vandladningen.
Behandles operativt ei. med radium,
blærelammelse, lammelse af blærens
muskulatur, enten af lukkemuskler ei. af
de uddrivende muskler (ei. af begge).
Kan skyldes svækkelse af muskulaturen,
fremkaldt af svulster, forsnævringer,
blæresten m. v. b findes endv. ved visse
sygdomme i nervesystemet, især
rygmarvslidelser. Forbigående b ses ved
narkose,
bevidstløshed m. v.
Behandlingen er fjernelse
af årsag,
blæreorm, d.s.s.den
blæreformede tinte
hos visse
bændelorme,
blærerod
(Utricu’la-r/o), slægt af b-fam.
med 250 arter, især
i troperne. I Danm.
findes 5 arter i
ferskvand ; de er som alle
andre arter b uden
rod;de i vandet ned-

11 480 482

Blærerod.

sænkede findelte blade har små blærer,
hvori små dyr kan suges ind, men ikke
komme ud igen. Efterhånden fordøjes
dyrene.

blæresmælde (Si1 lene vul’garis), en art
af nellikefam., med hvide blomster og et
stort, opblæst bæger som ved tryk kan
sprænges med et lille smæld. Alm. i Danm.
på marker og ved veje.
blæresnegle, visse baggællesnegle med

blæreformet skal.
blæresnit (cystotomi) (lat. sectio alta det
høje snit), operativ åbning af blæren ved
snit i forvæggen for at fjerne blæresten
ei. -svulster, så at der skaffes afløb for
urinen, ved hindringer i urinrøret,
blæresten (cystolithiasis),
udkrystallisering af sten af urinsur, fosforsur ei.
oksal-sur kalk i blæren, skyldes ofte
urinvejslidelser. Symptomerne er smerter ved
bevægelse, blod i urinen og
vandladnings-besvær. b påvises ved røntgenfot. ei. ved
cystoskopi. Store b bør fjernes og
behandles med operation,
blæresvulster er oftest små, godartede
udvækster på blæreslimhinden af
koral-lignende form. Hovedsymptomet er
periodisk optrædende blod i urinen, b fjernes
oftest ved diatermi; ondartede former
kræver operation,
blæresyge optræder på ferskenblade, som
bliver blærede og gullige og falder for
tidligt af. Skyldes en sækdugsvamp.
blæresæl, d. s. s. klapmyds.
blæretang (’ Fucus vesicu’losus), brunalge
med båndformet,
gaffelgrenet løv,
forsynet’ med glatte
luftblærer, der
hölder den oprejst i
vandet. De
ægformede,vortede frugtlegemer sidder i
spidsen af skuddene.
Meget alm. overalt
ved da. kyster,
blæretræk kende
midler, tidl.
meget anv. i med., da
man troede dermed
at kunne trække »det onde« ud gnm.
huden.

blæretuberkulose ses oftest hos
patienter med tuberkulose i nyrerne, hvor
tuberkelbacillerne følger urinen til blæren
og forårsager tuberkuløs sårdannelse på
slimhinden. Symptomerne er smertefuld
vandladning, ofte med lidt blod i urinen.
Behandlingen er ofte fjernelse af den
angrebne nyre.
blæsebælg, ildpuster, bestående af to
endebunde forbundet med en læderbælg.
Luften indsuges gnm. en ventilklap og
blæses ud gnm. et rør.
blæseinstrumenter, musikinstrumenter
bestående af et som regel konisk rør og
for de enkelte instrumenters
vedkommende af forsk, form og materiale. Tonen
dannes ved, at den i røret stående
luftsøjle sættes i bevægelse af en indblæst
luftstrøm. De to hovedgrupper, som
kendes fra det alm. symfoniorkester, er
træ-fa (fløjte, obo, klarinet, fagot) og blik-b
(horn, trompet, basun, tuba),
blæselampe, lampe, hvori der dannes en
stikflamme v. hj. af sprit-, benzin- ei.
petroleumsdampe, der under tryk blæses
gnm. en dyse. b anv. t. lodning,
opvarmning af motorer, bortbrænding af
gammel maling m. m.
blæsere tilvejebringer en strøm af luft
v. hj. af roterende vinger (centrifugalb),
stempler ei. tandhjul (kapselb), v. hj.
af frem- og tilbagegående stempler
(cy-linderb), ei. v. hj. af en damp- ei.
vandstråle (stråleb, ejektor). - For
flyve-motorens vedk. se overlader.
blæserør, vinkelbøjet rør med
mundstykke og en fin åbning i modsat ende.
Idet man blæser gnm. b ind i en flamme,
dannes en hed stikflamme, der anv. til
lodning og i mineralogien til b-analyse.
blæserørsanalyse, undersøgelse af
mineraler (især malme) i flammen fra et
blæserør. Mineralpulveret (evt. blandet
med soda og trækul) ophedes på et stykke
trækul. Der kan da dannes metalkorn
(Au, Ag, Cu, Pb, Sn, Bi), en magnetisk

483

masse (Fe-holdige mineraler), beslag på
trækullet (ilter af forsk, metaller Pb, Bi,
Sn, Zn, As, Sb, Te, Mo), ligesom røg og
lugt er karakteristisk for bestemte stoffer
(S, Se, As, Sb). Smeltes mineralet i en
fos-forsalt- ei. boraks-perle med blæserøret,
vil Mn, Ti, Cu, U, Co, Ni, W og Mo
meddele perlen karakteristiske farver, b er i
forb. med ydre kendetegn af stor
vigtighed for mineralbestemmelsen,
blæst, alm. udtryk for mellemstærk vind.
blødbiller (Malaco’dermata), billegruppe,
langstrakte med blødt hudskelet; de" fl.
på blomster og blade. Hertil bl. a. sankt
hansorm.

bløddyr (Mol’lusca), række af uleddede,
hvirvelløse dyr uden lemmer, omgivet af
en hudfold, kappen; på undersiden en
stor muskuløs fod. De fleste b er omgivet
af en kalkskal. Deles i 5 klasser: skallus,
snegle, sø tænder, muslinger og
blæksprutter.

blødende brød har man kaldt brød, der
er inficeret med en bakterie, bacillus
pro-digiosus (vidunderbakterien), som
danner blodfarvede pletter. Findes
undertiden på hostien og har været anset for
mirakuløs bekræftelse på
transsubstan-tiationslæren.
blødersygdom (hæmofili), arvelig sygdom,
som skyldes, at blodets evne til at
koagulere er nedsat, hvorfor der selv efter
ringe læsion kan komme stærke
blødninger. Forekommer praktisk talt kun hos
mænd, men nedarves gennem kvinder,
blødfinnefisk, forsk, grupper af fisk uden
pigstråler.

blødning (hæmorragi) skyldes bristning
af blodkar, b forekommer naturligt hos
kvinder ved menstruationen, men
skyldes ellers enten ydre vold ei. sygelige
tilstande. Ved udvendig b har blodet
ydre afløb (v. sår ei. gnm. opkastning,
afføring ei. urin). Ved indvendig b
forbliver blodet skjult (f. eks.
hjerneblødning). Symptomerne ved en større b er
bleghed, mathed, lille puls, evt.
besvimelse. Behandling af b retter sig efter
årsagen.

blødning hos planter foregår fra den
mod roden vendte sårflade på overskårne
stængler. Blødningssaften presses ud af
vedkar med 1-2 atm. tryk, idet rodceller
presser optaget vand op i stænglen. Stærk
blødning hos birk om foråret,
blødtjernsinstrument, elektr. universal
måleinstrument for jævn- og vekselstrøm,
særlig benyttet som voit- og
amperemeter for vekselstrøm. Virker ved, at en
lille jernkerne magnetiseres og tiltrækkes
af en strømspole, hvorved en viser gør
et udslag proportionalt med spændingens
(strømmens) kvadrat,
blødt stål, stål med et kulstofindhold på

mindre end 0,25%; kan ikke hærdes,
blødt vand, vand med ringe indhold af
kalciumforb. (kalciumkarbonat). Fås ved
afhærdning af hårdt vand. (Naturligt
forekommende b jfr. ferskvand).
blødvinger, d. s. s. blødbiller.
’Blöndal, Gunnlaugur (f. 1893), isl. maler;
elev af Chr. Krogh og André Lhote; isl.
landskaber, portrætter og modelbill.
Blöndal, Sig/üs (f. 1874), isl.-da. filolog.
Bibliotekar v. Det Kgl. Bibi. 1914-39;
hovedværk: lsl.-Da. Ordbog (1920-24).
blå, spektralfarve med bølgelængder ml.

4500 og 4900 Å.
Blå Bjerge, De, d. s. s. Blue Mountains.
Blåbjærg, 64 m h. klit S f. Nymindegab,
blå blomst, den, romantisk symbol på
den evige længsel, kendt fra Novalis’
roman »Heinrich von Ofterdingen«. b
stammer fra thüringske sagn.
blåbær (Vac’cinium myr’tillus), art af
bøllefam., lille, løvfældende busk med
kantede, grønne grene og ægformede
blade. Blomsterne enlige, med
kugleformet krone. Bærret (b) sort, blådugget,
indvendig rødt. På morbund i skov
og hede. Alm. i Jylland og NØ-Sjæll.
blå bøger, eng. regeringspublikationer,
benævnt efter omslagets farve,
indeholdende aktstykker vedr. vigtigere
statsanliggender, ofte af udenrigspolit. art.
Blå Bånd, i Danm. betegn, for det brede,
lyseblå akselskærf, som bruges af
Elefantriddere i st. f. ordenskæde.



Blæretang.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0196.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free