- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
481,482,483

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - blyacetat ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Blå Bånd, Atlanterhavets

boa

Blå Bånd, Atlanterhavets, tænkt
udmærkelse til det passagerskib, der
krydser Atlanten hurtigst for vestgående.
Distance: 2777 sømil (Bishop Rock,
Engl.-Ambrose fyrskib, USA). Navn
efter Hosebåndsordenen, hvis bånd er
blåt fløjl. - Eks: 1933: ty. »Bremen«
4 døgn 14 timer 43 min., 1935: fr.
»Nor-mandie« 4 døgn 11 timer 42 min., 1936:
eng. »Queen Mary« 4 døgn 0 timer 27
min., 1949: eng. »Queen Elizabeth« 3
døgn, 20 timer, 42 min.
blådæmpningsprocessen for teglvarer
(tag- og mursten, fliser), hvorved disse
bliver grå, blå ei. sorte, består i, at der i
ovnen straks efter fuldbrændingen
fremkaldes en afiltende atmosfære, hvorved
teglets jernindhold omdannes fra
ferri-til ferroforb.; ved at tætne ovnens indre
fra den ydre luft og tilføre den glødende
ovn dæmpningsmateriale (tjære, masut
o. 1.), der forbrænder under røgudvikling,
vil der under langsom afkøling afsætte
sig kulstof i teglets porer,
blåfisk ei. bitterling (’Rhodeus a’marus),
ml.-eur. karusseagtig karpefisk, hunnen
i yngletiden med et 5 cm langt læggerør.
Lægger æg i muslingers gællehule, hvor
de spæde unger opholder sig. Hannen
har farveprægtig yngledragt. Yndet

Blåfjeld, 665 m h. basaltfjeld på
SV-Disko, Vestgrønl., kendt som findested
for tellurisk jern.
blåfugle, små dagsommerfugle af fam.
Lycænidae; hannernes vinger med blå
overside. (111. se tavle Sommerfugle).
Blå Grotte, ital. Grotta azzurra [a’dzur:a],
klippehule på N-kysten af den ital. ø
Capri; 54 m 1., 30 m bred og 12 m h.

over vandspejlet. Da indgangens loft
kun ligger 1 m over dagligt vande,
trænger lyset hovedsagelig ind gnm. vandet
og hulen får derved et blåt skær. B
kendtes i oldtiden; genopdagedes 1826.
blågrønalger (Cyano’phycece) er nærmest
beslægtet med bakterier på den ene side
og rødalger på den anden. Navnet
skyldes, at cellerne, der mangler cellekerne
og grønkorn, indeholder forsk, blå og
grønne farvestoffer. Kan være encellede
ei. flercellede (tråddannende). b vokser i
vand, på jord og klipper og indgår i
forsk, lavarter. Vandet i da. søer kan
blive helt grønt af b, ligesom der er visse
b, der kan farve saltvand rødt (Det Røde
Hav).

Blågård, opr. lystejendom V f.
Peblingesøen v. Kbh. Seminarium 1791-1807,
ødelagt ved engl.s belejring; en tid sæde
for industriforetagender; senere
udstykkedes B-s jorder; tæt bebygget efter 1852.
Blågårds Seminarium, navn på to
seminarier på Nørrebro i Kbh., oprettet
på lystgården Blågårds grund: 1) Danm.s
næstældste semin., grl. 1791; 1809 flyttet
til Jonstrup; 2) det af Jeppe Tang
(1828-1904) 1859 grl. seminarium,
blåhaj (Car’charias ’glaucus), 5-6 m lang,
levendefødende haj uden pigge, enkelte
gange set i da. farvande,
blåhals (Lu’scinia ’suecica), lille
drossel-fugl med blå strube, nordlig, i Danm. nu
og da på træk.
blåhat (’Knautia ar’vensis), art af
karte-bollefam.; har en kurvelign.
blomsterstand med 4-delte, lyslilla blomster.
Alm. i Danm. på marker og langs veje.
(111. se tavle Grøftekantens Planter),
blåhjort (Syste’nocerus carabo’ides),
blåligt metalskinnende torbist. Larven i
trøsket løvtræ. Ikke sjælden i Danm.
blåhoved (’Diloba coeruleo’cephala),
natsommerfugl (ugle), larven med blågrå t

11 481

hoved og gule og hvide længdestriber,
skadelig på frugttræer,
blåhval (Balan’optera ’musculus),
kæmpestor finhval, indtil 31 m, det største
kendte pattedyr, udbredt over oceanerne,

enkelte strandede i Danm. Lever af
plankton, navnlig lyskrebs, er et af
hovedobjekterne for den mod. hvalfangst.
Blåkilde, stor kilde (ca. 110 100 hl pr.
døgn), 18 km NNØ f. Hobro. Afløb:
Villestrup Å.
Blå Kors, internat, afholdsselskab, grl.

1877 i Schweiz,
blåkrage (Cyano’corax ’chrysops), syd- og
ml.-amer. ravnefugl. Stærke blålige farver,
blåkælk, d. s. s. blåhals.
blå kærhøg (’Circus cy’aneus), rovfugl.
Hannen blålig m. lys underside. Alm. på
træk i Danm.
blåler, det uforvitrede blålig-grå moræne-

og diluvialler. Anv. til teglværksier.
blålyng (Phyllo’doce coe’rulea), art af
lyngfam., har rødlilla blomster, der i
form minder om klokkelyngs. En
dværgbusk, der bl. a. vokser i Skandinaviens
fjelde, over trægrænsen,
blålys, fyrværkeri til forlystelse
ei. signalisering (bruges bl. a.
til tilkaldelse af lods),
blåmand (ældre da. blå
sjældent = sort), forældet betegn,
for neger,
blå mandag, opr. den sidste,
festbetonede mandag i fasten
(alteret var dækket af et blåt
klæde); nu »dagen derpå«,
blåmejse (’Parus cae’ruleus),
lille mejse med blålig overside,
alm. i Danm. Standfugl,
blåmunke (Jasi’one mon’tana),
art af klokkefam., med de små,
blå blomster i en kurvelign.
stand. En 10-40 cm h. urt, der
er alm. på sandjord,
blåmuslinger (My’tilidae), muslinger med
trekantede blålige skaller og tilspidset
forende, forreste lukkemuskel reduceret,

fingerformet fod med byssuskirtel;
udbredt i alle have, kystformer. Den alm.
b ei. pælemuslingen (Mytilus edulis)
spises navnlig i V-Eur. Udbredt langs
alle eur. kyster,
blånelse, farvestof (ultramarin ei.
tjærefarvestof) der giver gulligt vasketøj,
fjer, sukker o. 1. et hvidt udseende, idet
blåt og gult ophæver hinanden.
Blå Nil, arab. Bahr el-Azraq, vigtigste
biflod til Nilen, fra Tana-søen i
Abessinien til Khartoum. Anv. til vanding af
et bomuldsområde i trekanten mellem
B og Nilen,
blåning, anløbning af stål til ca. 280°
for at give søm, fjedre ei. lign. en smuk
farve.

blå ordensbånd (Ca’tocala fra’xini),
natsommerfugl med blå bagvinger med
sort rand.

blå Peter, søv., internat, signalflag P

<111. se tavle Signalflag),
blåpude, bot., d. s. s. Aubrietia.
blår, det affald, der fremkommer ved
skæt-ning og hegling af hør og hamp; det
består af kortere taver blandet med skæver
o. 1. b anv. til møbelpolstring, som
pakning til rørledninger, til kalfatring af
skibe, ei. spindes til b-garn til groft
lærred ei. rebslagerarbejder,
blåravn (Cyano’corax), S-amer. ravnefugl.

Sort m. blå øjeplet,
blåregn (Wi’staria chi’nensis), art af
ærte-blomstfam. Slyngplante med smukke

482

blåviolette blomster i lange hængende
klaser. Prydplante,
blåræv, den mørke varietet af
polarræven; kostbart pelsværk,
blåskade (Cyano’pica ’cyana), lille gråblå

skade. Ø-Asien, Pyrenæiske Halvø,
blåskjorter, betegn, f. medl. af den irske
fascistiske organisation National Guard,
dannet 1933 af O’Dufly.
blå skovskade (Cyano’citta cri’stata),
N-amer. skovskadelign. fugl. Blå overside,
fjer top.

Blåskæg (fr. Barbe-bleue), hovedperson i
et eventyr af Perrault fra 1697; B dræber
seks hustruer efter hinanden, men dræbes
selv af den syvendes brødre,
blåskørhed hos stål, en forringelse af
stålets styrke; fremkommer ved
smedning ved for lav temp. (200-500° C).
Navnet hidrører fra, at stålets
anløbsfarve er blå ved c. 300° C.
blåsot (cyanosis), blålig farvning af huden.
Symptom på kredsløbsforstyrrelse ei.
visse forgiftninger,
blåsplint, misfarvning af nåletræers
splint, skyldes svampeangreb
(Cerato-stomella m. fl.),
blåstak, hannen af læbefisken Labrus
mixtus. Hunnen hedder rødnæb.
Mørkegrøn m. blå striber og gule finner.
V-Eur. Enkelte gange i Danm.
blåsten, kobbervitriol ei. kobbersulfat anv.
tidl. til afsvampning af korn, men er nu
afløst af specialpræparater.
blåstjerne (She’rardia), slægt af krapfam.
Agerb (S. arvensis) med nedliggende,
ru stængel og kransstillede blade er i
Danm. alm. ml. sæden, b anv. også som
navn for Scilla italica (liljefam.) med
linieformede blade og en tæt kegleformet
blomsterstand med himmelblå blomster,
af hvilken grund den også kaldes blåtop.
blåstrømpe (eng. blue-stocking), spottende
betegn, for en kvinde m. intellektuel
interesse. Ordet stammer fra Lady
Mon-tagus litt. »saloner« ca. 1750, hvor
mændene bar dagligdags blå strømper, ikke
selskabsdragt,
blåsyre, d. s. s. cyanbrinte,
blåt blod, d. s. s. adeligt blod, opr. (sp.
sangre azul) om de vestgotiske
adelsmænds hvide hud med synlige årer,
mods. maurerne,
blåterne, d. s. s. sortterne,
blå toner. I den typiske jazz-skala, som
er den alm. dur-skala, kan terts og
septim erstattes med b, der er den lille terts
og den lille septim; jfr. blues,
blåtop (Mo’linia coe’rulea), art af
græs-fam. Højt, ret stift græs m. topformet
blomsterstand af et blåligt-violet skær.
Alm. i Danm., især på tørveholdig bund.
blåtryk ei. cyanoty’pi’, fot.
kopierings-metode, som giver hvide billeder på blå
baggrund, spec. benyttet v.
stregtegninger. b sker på papir præpar. m.
cyan-forb., der v. belysning omdannes t.
ber-linerblåt.

blåtræ fås af Hæmatoksylon
campechia-num, der er nær beslægtet med
ærte-blomstfam. Vokser i Mellem-Amer. b er
det vigtigste af alle farve træer. Indeholder
bl. a. hæmatoksylin, et farvestof, der anv.
til blåfarvning.
Blå Tårn, firkantet tårnbygning på det
gl. Kbh.s Slot, fra før 1500, muligvis
opkaldt efter blytaget. Benyttet til
fængsel, bl. a. for Leonora Christina
1663-85. Nedrevet 1731-32. - Navnet
B overførtes senere til firkantet
arresthus ved Langebro, nedrevet efter 1848.
’Blåvan’ds ’Huk,Danm.s vestligstepunkt,
8° 4’ 36 "0. 1., NV f. Esbjærg. Fyrtårn,
radio- og redningsstation,
blåvinger, d. s. s. blåfugle,
b. m., receptfork. af lat. bene misceantur,

blandes godt.
b-mol, moltoneart med grundtonen B.
Har fem fortegn: 17 for h, e, a, d, g.
Paralleltoneart til Des-dur.
Bo (egl: den boende), da. og sv. mandsnavn.
bo, jur., formuekompleks, der omfatter
både rettigheder og forpligtelser, især
i sammensætn. som dødsbo, konkursbo,
’boa 1) (’Boa con’strictor), S-amer., fl. m
lang kvælerslange; 2) (slangeformet)
pelskrave til damer.

483

[-Blåmunke.-]

{+Blå-
munke.+}

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0197.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free