- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
484,485,486

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - blyacetat ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

bodsdage

Boabdil

Giovanni Boccaccio. Fr. v. Bodelschwingh.

Boab’dil, sidste maurerkonge i Granada

1481-92, d. 1534.
BOAC, fork. f. British Overseas Airways

Corporation.
Boadi’cea [-’se-] ei. rettere Boudicea
(d. 62), britisk dronning, der 62 rejste
opstand mod romerne,
board [bå:d] (eng., egl: bræt, bord), råds-

forsamling, kommission; kost.
boarding house [’bå:dir)’haus] (eng.),
pensionat; boarding school [-’sku:t],
kostskole.

Board of Tråde [’bå:d av ’træid], det
eng. handelsmin. Oprettet 1696 som
permanent komité af Privy Council. Ledet
af en min. (President of the B), delt i
7 departementer, hvoraf et f. oversøisk
handel (fælles m. udenrigsmin.).
’Boas, jøde som blev g. m. moabiterinden
Rut. Deres søn Obed var Davids farfader.
Boas [’bo:as], Franz (1858-1942), ty. amer.
etnolog og antropolog; bet. studier i
N-Amer., México m. m. Mind of Primitive
Man (1911), Anthropology and Modern
Life (1928).
Boas, Harald (f. 1882), da. dermatolog,
overlæge v. Frederiksberg Hosp.
Arbejder over serologiske emner.
Boas, 7ohan £rik Kesti (1855-1935), da.
landbrugs- og forstzoolog. Prof. v.
Land-bohøjsk. 1903-27. Studier over
sammenlign. morfologi. Forf. af meget anv.
lærebøger.

’bobak (Arc’tomys’bobac), asiat, murmeldyr,
bobby [’båbi] (eng., af Bob, Robert (efter
Robert Peel, skaberen af Londons politi)),
politibetjent.
Bo’bé, Louis (f. 1867), da.
personal-historiker. Kgl. ordenshistoriograf fra
1921. Udg. skildringer af da. litt.
personligheder (Friederike Brun, Charlotte
Dorothea Biehl) og adelshistorie (slægten
Ahlefeldt); stærkt knyttet t. ty. kultur:
arb. f. oplysn. om Grønland. Udg.
erindr. (1947).
bo’bine (fr.), spole, i reglen af træ, til

op (af)vik’.ing af garn på væven,
bobi’net (eng. bobbinet egl: net lavet v.
hj. af spoler (bobbins)), tyl, blondegrund
ei. gardinstof, et løst væv, fremstillet ved
en sammenknytning af tråde på tylsvæv.
’bobolin’k (Doli’chonyx ory’zivorus),
sort-og hvidbroget, nordamer, trupial.
Skadelig bl. a. i rismarker.
’Bobriki, til. 1934 navn på Stalinogorsk,
Sovj.

’Bobrikov [-kaf], Nikolai (1839-1904),
russ. generalguvernør i Fini. 1898-1904.
Gennemførte hensynsløs russificering,
bidrog til statskup 1899, opløsn. af fi. hær,
fra 1903 m. diktatorisk magt. Skudt af
E. Schauman.
Bo’brujsk [bä-], by i Hviderusland, SØ
f. Minsk; 84 000 indb. (1939);
jernbane-centrum for et landbrugsområde.
Bobrzynski [ba’bjinjski], Michal
(1849-1935), po. historiker; gennemførte en
kritisk revision af Polens hist.-opfattelse.
Statholder i Galicien 1908-14.
bobsleigh [’båbslæi], styrbar kælk, meget

anv. til konkurrencer i bjerglande,
bobymaskine, maskine, der sorterer
sæden efter kornstørrelser v. hj. af et
sorteresold.
Bocage [bu’k«3i], Manuel Maria Barbosa
du (1765-1805), portug. lyriker og
satiriker af fr. afstamning.
Boccaccio [bo’kat:Jo], Giovanni, ital.
digter (1313-75). Ital.s første store
prosaist. Købmandssøn fra Firenze. Levede
sine ungdomsår ved det frivole
neapolitanske hof. Dantes modsætning, men
også hans beundrer og kommentator.

Fra 1350 intim ven med Petrarca.
Ungdomsarbejder Il Filostrato (1338) med
motiv fra Trojasagaen, Ameto (1345),
den moderne tids første hyrderoman, og
Fiametta (1343), en selvbiogr. roman.
Hans verdensberømmelse hviler
imidlertid på manddomsværket V Decamerone
(1348-53; da. 1805, 1907), 100 noveller
fortalt i løbet af 10 dage af 10 fornemme
damer og herrer, der er flygtet fra pesten
i Florens. I sin uhæmmede livsglæde
betegner B den første reaktion mod
middelalderens askese. B har desuden skrevet
et utal af digte og lærde afh. (Portr.).

’Bocca della veri’tå [’bok:a] (ital:
sandhedens mund), antik marmormaske i
kirken Santa Maria in Cosmedin i Rom. If.
sagnet ståk romerne v. edsaflæggelser
hånden i maskens mund. Menedere skulle
ikke kunne trække hånden tilbage.

’Bocca ’Tigris (kin. Hu-men Tigerporten),
en af Si-kiangs delta-arme, S-Kina.
Danner indløbet til Kanton.

Bocche di Cattaro [’bok:e di ’kat:aro],
ital. navn på ’Boka ’Kotorska i
Jugoslavien.

Bocche’rini [bok:e-], Luigi (1743-1805),
ital. komponist og violoncellist. 1769-87
i Madrid, 1787-97 i Preussen, herefter
atter i Madrid. Skrev ca. 500 værker, bl.
a. 20 symfonier, 91 strygekvartetter og
125 strygekvintetter.

boccia f’batja] (ital: kugle), kuglespil,
hvorved det gælder om at kaste et antal
kugler så nær som muligt til en mindre
kugle.

Bocconia [-k’k-] (efter den ital. botaniker
P. Bocconi (1633-1704)), slægt af
vatmue-fam., en art, B cordata, med en stor
hvidgul blomsterstand er prydplante.

boche [boj] (fr., måske af caboche
tykpande), fr. øgenavn for tysker.

Bochnia [’bafnja], by i Polen ØSØ f.
Krakow; ca. 15 000 indb.; store saltlejer.

Bocholt [’bafalt], ty. industriby nær holl.
grænse i Nordrhein-Westfalen; 35 000
indb. (1939). Maskin- og tekstilind.

Bochum [’bo:fum], ty. industriby i
Ruhr-området; 245 000 indb. (1946). Jern- og
stålværker; kulbrydning. Ca. 75%
ødelagt i 2. Verdenskrig.

Bock, Fedor von (1880-1945), ty. general.
Førte 1941 midterste ty. armégruppe
på russ. front, jan.-sept. 1942 den sydlige.

Bock, Johannes (f. 1867), da. prof. i
farmakologi ved Kbh.s Univ. 1900-38.
Form. f. farmakopékommissionen 1921
-39.

Bockbier [’bakbi:r] (ty.), stærk bayersk
ølsort; opr. kun fremstillet af
»König-liches Brauhaus« i München.

’bocksbeutel [-bay-] (ty.), flad »feltflaske«,
som anv. til Steinwein (frankenvin).

Bockstens-fundet [’båk-], mand klædt
i velbevaret dragt fra 14. årh.; fundet
1936 i mose ved Bocksten, Halland.

bod (oldn. båt forbedring, bøde), i
kirkelæren betegn, for de handlinger,
mennesket skal øve i forb. med synds tilgivelsen,
b-s hovedformer er bøn, faste og almisse;
i oldkirken var b som regel offentlig;
2) jur., gl. nord. ord for bøde. I gl. ret
kunne de fleste forbrydelser (bodemål
- mods. ubodemål, der medførte
fredløshed) afgøres ved b til den forurettede,
b indeholdt i reglen såvel erstatning for
forvoldt skade som yderligere oprejsning.

Bodaj’bo [bä-], stort guldfelt i Sibirien
ved Lenas biflod Vitim.

Bodding [’bod:ir?], Paul Olaf (1865-1938),
no. santalmissionær og sprogforsker. Udg.
tekster, gramm. og ordbog til studiet af
santali.

Bode [*bo:da], 169 km 1. biflod til Saale,
udspringer i Harzen.

Bode [’bo:da], Wilhelm v. (1845-1929), ty.
kunsthistoriker. Leder af Kaiser
Friedrich-Museet i Berlin. Har bl. a. skrevet
Rembrandt 1-8 (1897-1906), Bildhauer
der Renaissance (1902), Botticelli (1923).

bo’dega (sp., af gr. apothéké, oplagssted),
vinstue.

’bo’de’l, den del af det ægteskabelige
formuefællesskab, som en ægtefælle har
indbragt i ægteskabet ei. erhvervet under
dette. Den påg. ægtefælle udøver i
levende live rådigheden over sin b, men
mods. rådigheden over særeje er rådig-

heden over b underkastet visse
begrænsninger, jfr. boslod.

Bodelschwingh [’bo :dalfvi7)], Friedrich
von (1831-1910), ty. præst og filantrop.
Fra 1872 forstander for Bethel v.
Biele-feld (anstalt for epileptikere, sindssyge,
åndssvage, diakonisseskole m. m.).

Bodelschwingh, Friedrich (Fritz) von
(1877-1946), ty. gejstlig. Søn af F. v. B,
overtog 1910 ledelsen af
Bethel-stiftel-serne v. Bielefeld. Bl. de mest
fremtrædende i ty. protestantiske kredse, maj
1933 udpeget af ty. prot. kirke som ty.
evang. rigsbiskop, tvunget bort af
nazisterne juni s. å. Kendt som modstander
af nazismen, vendte sig offentligt mod
jødeforfølgelser og mod aflivning af racisk
uønskede (epileptikere o. a.). (Portræt).

’Bodelsen [-dsl-], Carl 4dolf (f. 1894), da.
prof. i eng. v. Kbh.s Univ. siden 1932.
Skrev bl. a. Moderne Engelsk
Skønlitteratur (1929) og Det Britiske Kolonirige
(1937). Medl. af Danm.s Frihedsråd fra
dec. 1944. Gift med Merete B.

’Bodelsen [-dal-], Merete (f. 1907), da.
kunsthistoriker. Har bl. a. udg. Da.
Kunsth’ist. Bibliografi (1935, s. m. Aage
Marcus) og monografien Ludvig Find
(1943). S. m. Povl Engelstoft red. af ny
udg. af Weilbachs Kunstnerleksikon.

Boden [’bo:dan], sv. købstad fra 1918,
Norrbotten, ved Lule älv; 11 000 indb.
(1949). Stor garnison. Vigt.
jernbane-knudep., fæstningsværker, flyveplads.

’Bodenbach [-bat], ty. navn på
Pod-mokly, Cechoslov.

Bodenhoff [’bo’ö-], Andreas (1723-94),
kbh. tømmerhandler, skibsbygger,
anlagde efter 1768 B-s Plads på
Christianshavn.

Bodensee [’bo:danze:], fr. Lac de
Constance, sø på grænsen ml. Schw., Ty. og
Østr.; 396 m o. h.; 537 km2; 252 m dyb;
afvandes af Rhinen. Stort fiskeri, rester
af pælebygn. Ved B byerne Konstanz,
Friedrichshafen, Lindau (Tyskl.) og
Bregenz (Østr.).

Bodes lov [’bo:das], en af den ty.
astronom J. E. Bode (1747-1826) opstillet
regel, der med tilnærmelse fremstiller
planeternes middelafstande fra Solen.

bod’fær’dige, i oldkirken de, som p. gr.
af grove synder midlertidigt var
udelukket af menighedsfællesskabet.

bodhi [’bo :di] (sanskrit), i ind. rel. 1) den
forløsende erkendelse; 2) buddhisternes
hellige træ (Ficus religiosa), på
singhalesisk bo-træ.

Bodhi’sattva (sanskrit:
erkendelses-væ-sen), inden for buddhismen betegn, for
Buddha i hans tidl. inkarnationer, før
han blev Buddha.

Bodil (oldn. böt bod -f hildr kamp) ei. Boel,
da. kvindenavn.

Bodil (d. 1103), da. dronning, datter af
den jydske stormand Trugot (Trued), g.
m. Erik Ejegod; d. på Oliebjerget.

Bodin [ba’dæ], Jean (1530-96), fr. filosof.
Forkæmper for rel. tolerance, tilhænger
af et ved guddommelige og naturretslige
love begrænset monarki.

Bodleian Library, The [öa båd’li(:)an
’laibrari], Det Bodleianske Bibliotek,
univ.-bibt. i Oxford, eorettet 1602 af Sir
Thomas Bodley (1545-1623); omfatter
ca. VI, mill. bd. og 40 000 håndskrifter.
1946 fuldførtes en omfattende, moderne
nybygning.

Bodmer [’bo:d-], Johann Jakob
(1698-1783), schw. forf. og kritiker. B var
ligesom Gottsched talsmand for borgerligt
livssyn, men gav under indflydelse af
Milton, som B oversatte, fantasien større
plads, deraf langvarig fejde. Som digter
ubetydelig.

bodme’ri’ [boö-] (nty. bodemen skib(skøl)
(egl: bund)), i ældre søret et lån til
sejladsens gennemførelse, dog således at
kreditors krav bortfaldt, hvis skibet gik
til grunde.

bo’doni, fin antikva-skrift skabt af
empirens bogtrykker Giambattista B (1740
-1813), der trykte berømte udg. af
Féné-lons, Racines, Boileaus og Lafontaines
værker. (Bodoni).

bodsdage, i den kat. kirke særlige til
bodsøvelser anv. dage. Kaldes efter
Reformationen bededage.

11 484

482

483

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0198.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free