- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
487,488,489

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - blyacetat ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

bodssalmer

boghandel

bodssalmer, Davidssalmerne 6, 32, 38, 51,

102, 130, 143.
’Bodø, no. købstad i Nordland, ved
Saltfjordens munding. 6000 indb. (1946).
God havn. Fiskeudførsel. Købstad 1816.
Ty. bombardement maj 1940 og senere
ty. ødelæggelser.
Boeck [bo:k], Carl Wilhelm (1808-75), no.
dermatolog, kendt som modstander af
syfilisbehandl. med kviksølv.
Boeck [bo:k], Cæsar (1845-1918), no.
dermatolog, opdagede sygdommen Boecks
sarkoid.

Boecks sarko’i’d (sarko- + -id), d. s. s.

benign lymfogranulomatose.
Boeing Aircraft Co. [’bo:irj ’ærkrä:ft
’kämpsni] (eng. aircraft flyvemaskine),
amer. flyvemaskinefabrik, der har
fremstillet talr. flyvemaskinetyper, bl. a.
»stra-toliner«, den første
stratosfæreflyvemaskine med trykkabine, anv. i reglm.
passagerflyvning. B har tillige fremstillet
de berømte »flyvende fæstninger« (B-17)
og »super-fæstninger« (B-29). Den
sidstnævnte udvikledes til den kæmpestore
civile transportmaskine »stratocruiser«.
boere ([’buira], da. ofte f’bo’ars]) (holl.
boeren bønder), sydafrikanere af holl.
afstamn., opr. indvandret efter 1650.
Da Engl. 1814 fik Kaplandet, vandrede
en del af de holl. bønder nordpå m. deres
kvæg og grl. boerrepublikkerne Oranje
og Transvaal, som efter langvarig
konflikt m. Engl. kom under brit. rige efter
b-krigen 1899-1902.
Boerhaave [’bu:rha:va], Hermann (1668
-1738), holl. læge, en af det 18. årh.s
store systematikere. Prof. i Leyden,
berømt kliniker, søgt af elever og patienter
fra hele Eur.
’bo’erkri’gen 1899-1902, krig hvor Engl.
erobrede de tidl. selvst. boerrepublikker
Oranje og Transvaal. Bestemt af
Cham-berlains og Rhodes’ politik: samling af
hele S-Afr. i imperiet; tillige begrundet i
boerstaternes hensynsløse og udfordrende
behandling af de eng. indvandrere
(uitlanders), der var strømmet til efter
opdagelsen af guldlejerne. Indlededes m.
boerangreb mod Natal okt. 1899; Engl.
led serie nederlag mod boergeneralerne
Botha, Cronjé, Joubert, men trak
overlegne styrker til under Roberts og
Kit-chener, sejrede 1900, men kunne først
efter ødelæggelse af kvægbestanden og
internering af dele af civilbefolkningen i
koncentrationslejre kue boernes guerilla
i 1902. Freden i Pretoria 1902 sikrede
holl. sprog ligestilling m. eng., gav
desuden amnesti og løfte om selvstyre.
Boeroe [’buru], ø bl. Molukkerne; 8584

km2; ca. 20 000 indb.
Bo’ethius (ca. 480-525), rom. filosof og
embedsmand. Berømt som
kommentator af Aristoteles og som forf. til et
trøsteskrift De Consolati’one Philoso’phiae,
skr. i fængslet, før han, anklaget for
højforræderi, blev henrettet.
Bo’ethius, Axel (f. 1889), sv. arkæolog.
Forstander f. »Sv. institutet i Rom«
1925-34, prof. v. Gøteborgs högskola
fra 1935. Har bl. a. udg. Hur Rom byggdes
under antiken (1938).
Bo’ethius, Gerda (f. 1890), sv.
kunsthistoriker, inspektør v. Zorns samlinger iMora;
bl. a. udg. Uppsala domkyrka (1935).
Bo’éthos (omkr. 200 f. Kr.), gr.
billedhugger. Hovedværk: Drengen med Gåsen.
Boeton [’butan], ø i Holl. Indien SØ f.

Celebes; 4200 km2; ca. 60 000 indb.
Bo’fors, sv. industriområde i byen
Karl-skoga; jern- og stålværk, kanon-,
ammunitions- og motorfabr.
Bofors, a. b., sv. industrivirksomhed i
Värmland, grl. 1646, siden 1873 a/b
(B-Gullspång), der 1919 ændrede navn til
B. Fabrikation: jern- og stål-maskiner,
krigsmateriel samt kem.-tekn. prod.,
herunder også især krigsmateriel. B
ejer gruber og vandkraftværker. Antal
arbejdere (1946) 6000, omsætn. 135 mill.
kr. 95% af Sv.-s krigsmateriel-eksport
kommer fra B.
bog, bot., bøgens frugt,
bog, i papirhandelen et kvantum af 20,

24 ei. 25 ark.
bog (slav.), gud. Hyppigt i personnavne,
f. eks. Bogdan (= Teodor).

Bogaerts-tryk [’bo:yarts-], metode til
gengivelse af oliemaleriets penselstrøg
og struktur i litografi, opfundet af den
holl. litograf Henri Bogaerts.

Bo’ganis, egl. indiansk navn på vilde
nødder; pseud. for Wilhelm Dinesen.

’Bogart, Humphrey (f. 1900), amer.
filmskuespiller. B har siden 1930 vist et
stærkt, groftskåret talent, særlig i
gangsterroller.

bogbil, bil, udstyret med reolanordninger.
Kendt i USA og Engl. fra 1920erne, i
Danm. fra 1926. Bruges af folkebibl.,
opr. for at komme i kontakt med
fjernere-boende enkeltlånere, nu hovedsagelig
med sognebibl. ved reglm. besøg til
supplering og udskiftning af
bogbestanden.

bogbind, omslag med papstykker,
læderryg o. 1., der ved indbinding sættes om

Helbind, nigerskind, dekoration i guld.

en bog; b-s opgave er beskyttelse af
bogen, men det er allerede tidligt gjort
t. genst. f. kunstnerisk udsmykn.
bogbinderi, håndværks- ei.
fabriksmæs-sig indbinding af bøger. De løse bogark
falses, tages op (d. v. s. lægges i den
rigtige rækkefølge), presses, hvorefter
forsatspapiret anbringes. Derpå hæftes bo-

Hæftemaskine.

gen, ryggen limes, og bogen rundes og
beskæres. Man kan låve bindet løst og
hænge bogblokken ind i det, ei. man laver
bindet over bogen, idet bogblokken for-

Rundemaskine.

synes med pap, hvorefter skindet
anbringes, og sluttelig forsatspapiret
opklæbes på bindets inderside. I Danm.
sælges de fleste bøger hæftet i omslag
(brocheret),
bogbinderlærred, ensfarvet, stærkt ap-

preteret, ofte præget kattun (calico).
bogblok, bog uden bind.
Bogense [’bå:y-], købstad på
NV-Fyn; 3029 indb. (1945). ’
St. Nikolaj Kirke. Industri.
Havn; jernbane til
Brende-rup og Odense. Ældste
kendte privilegier fra 1288.

Torvet i Bogense.

Bogens Verden, tidsskr. f. da.
bibl.-væsen, udg. af Danm.s bibl.-forening siden
1918. 8 gange årlig.
Boge’sund, nu Ulricehamn, by i
Våster-götland, hvor Chr. 2.s hær 19. 1. 1520 slog
Sten Sture d. y., der blev dødeligt såret,
bogey [’bougi] (eng.), det antal slag,
hvormed en golfspiller antages at kunne gå
banen rundt for at starte scratch. Nu
afløst af SSS (standard scratch score),
bogfinke (Frin’gilla ’coelebs), finke,
hannen på undersiden rødlig, hunnen grålig.

Alm. ynglefugl i bøgeskov, frøæder.
Trækfugl, men kan være standfugl,
boggæld, gæld, for hvilken der ikke er
givet særl. sikkerhed ei. bevis, men som
kun fremgår af handelsbøgerne.
boghandel. Handel med bøger findes
langt tilbage i tiden. I Ægypten
handledes med papyrusrullerne, i Athen
omtales boghandlere i 5. årh. f. Kr., i Rom
fandtes forlæggere, hvis vel uddannede
slaver afskrev bøgerne. Efter
kristendommens sejr var klostrene centrer for
bogfremstillingen. Men først
bogtrykkerkunstens opfindelse skabte betingelserne for
en b i større omfang, b knyttedes i de
første årh. til bogtrykkerierne, der ved
såk. bogførere solgte og byttede deres
bøger på messerne (bl. a. i Frankfurt a/M
og Leipzig). Efterhånden skiltes b dog ud
som en selvst. forretning, der i 18. og 19.
årh. fandt sin faste form og tillige sin
beskyttelse i en specielt udformet
lovgivning, der sikrer forf. deres åndelige
ejendom og forlæggeren mod ulovlig
eftertryk. Af største bet. var gennemførelsen
af bindende samhandelsbetingelser på
grundlag af den faste bogladepris, som
ikke tillader rabat fra sortiment til
publikum.

Da. b fulgte i begyndelsen de samme
linier som den ty. med byttehandel på
messerne. Sortiments-b i byerne blev
mest drevet i kirkerne, indtil den
verdslige litt. påkaldte forargelsen, og b måtte
søge sig et nyt sted, som den i Kbh. fandt
på børsen. Endnu til 1859 havde den
Schubothe’ske b lokaler der. Om en egl.
national b kan man først tale fra
oplysningstiden. Indførelsen af trykkefriheden
var da af største bet. De første store b i
Danm. grl. af Søren Gyldendal (1770),
Joh. Fr. Schultz (1783), J. H. Schubothe
(1795) ogC. A. Reitzel (1819). De to første
var i første linie forlæggere, idet det dog
må huskes, at adskillelsen ml. grenene
endnu for 100 år siden ikke var tydelig.
S. m. Gyldendal skal her nævnes Jacob
Deichmann, som tog initiativet til
oprettelsen af Boghandlerforeningen 1837.
1891 oprettedes Den Da.
Provinsboghandlerforening og 1893 Kbh-s
Boghandlerforening; (1918 trådte Gyldendal ud af
Boghandlerforeningen). Medhjælpere inden
for da. b çr organ, i Den Da.
Boghandlermedhjælper-Forening, der varetager
deres faglige og økon. interesser. Læretiden
er 4 år. Da. b tæller 1948: 47 forlag der er
medl. af Den Da. Forlæggerforening, 150
forlag som har underskrevet d. da. b-s
samhandelsbetingelser, foruden enkelte
andre, og 620 sortiments-b.

II*

487

488

489

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0199.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free