Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Boghandlerforening ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Boksburg
Bolivia
peditionstid, kan mod et gebyr leje
nøgler til natb samt låne metalbeholdere,
hvori pengene lægges, før de anbringes i
natb.
Boksburg [’båksbaig], guld-og kulmineby
i Transvaal, S-Afr., 24 km 0 f.
Johannesburg; ca. 50 000 indb. (1946 var der
21 000 hvide).
bokser, udbredt ty. hunderace af buldog-
typen, god vagthund, hyppigste
farve-varieteter gul m. sort maske ei.
bruntig-ret.
Bokseropstanden, kin.
nationalistbevægelse 1899-1900, vendt mod de
fremmede. Deltagere var især unge kinesere,
organiseret i militærafdelinger, hvis
øvelser englænderne kaldte boxer-drill.
Sommeren 1900 udbrød åben krig mod
europæerne i Kina; ty. gesandt v. Ketteler
myrdedes og legationerne i Peking
belejredes. Kin. reg. sympatiserede m. B,
men måtte ydmyge sig, da de eur. magter
i fællesskab sendte militær til Kina.
Efter plyndring af Peking og skarpt
gennemførte straffeekspeditioner sluttede
magterne fred m. Kina 1901 (store
erstatninger, off.
undskyldningsgesandt-skab m. prins i spidsen til Berlin).
Bokse-Union, Dansk Amatør, (fork.
DA BU), grl. 1915; 1948 : 6027 aktive,
14 479 passive medl.
boksning, tvekamp, som udkæmpes med
slag (mods. brydning), b foregår i en
boksering (5-6 m8). Deltagerne er
forsynet med polstrede handsker. Kun
slag med knofladen og oven over
bæltestedet er tilladt. 3 pointsdommere afgør
kampen, som kan vindes på points (efter
bedst arbejde), på knockout (når
modstanderen er slået ned og ikke på 10 sek.
er kampklar) og tekn. knockout (når
kampen standses af kampleder ei. læge).
En amatørboksekamp går over 3
omgange å 3 min. m. 1 min. pause ml. hver
omg., professionelle kampe kan gå over
fl. omg. b deles i vægtklasser. Professionel
b: fluevægt: indtil 50 kg, bantamv:
indtil 53,5 kg, fjervægt: indtil 57,15 kg, letv:
indtil 61,2 kg, welterv: indtil 66,67 kg,
mellemv: indtil 72,574 kg, letsværv:
indtil 79,4 kg, og sværv: over 79,4 kg.
Amatørb: fluevægt: indtil 51 kg,
bantamv: indtil 54 kg, fjerv: indtil 58 kg,
letv: indtil 62 kg, welterv: indtil 67 kg,
mellemv: indtil 73 kg, letsværv: indtil
80 kg, og sværv: over 80 kg.
bo’l (afledt af at bo), opr. formentlig så
megen jord, som normalt hørte til en
bondegård. I landsbyfællesskabets tid
regningsenhed for de enkelte gårdes andel i
fællesskabet, anv. v. omrebning af
fælles-jorden, v. bestemmelse af græsningsret
og v. skatteligning. Jfr. bolsted.
Bol [bål], Ferdinand (1616-80), holl. maler.
En af Rembrandts betydeligste elever.
Kunstmus. i Kbh. ejer et af hans
hovedværker: De tre Marier ved Kristi Grav
(1644) og to portrætter.
’bola ei. 1bolas (sp. bola kugle), kastevåben
hos pampafolk, består af 1-3 stenkugler
indsyet i læder og forbundet med
læderremme.
bolag [’bo:la:g], (sv.), sammenslutn. for
at drive økon. virksomhed; f. eks.
aktie-b = aktieselskab.
Bolän (eng. [bou’la:n]), pas i Balüchistän,
SØ f. Quetta, for vejen og banen ml.
Indus-landet og Afghanistans grænse.
Bolbjærg, tidl. stavemåde for Bulbjærg.
Bolderslev [’bol’srH. da. stationsby
(Padborg-Lunderskov) N f. Tinglev; 863 indb.
(1945).
boldhus, bygn. indrettet til boldspil, opr.
tennis; kendtes allerede i 14 årh.s Frankr.
Chr. 4. havde fl. b; om et senere offentl. b
minder Boldhusgade i Kbh.
boldhuseden, højtidelig erklæring,
afgivet af tredjestands repræs. i fr.
stænder-forsaml. 20. 6. 1789 i boldhuset i
Versailles. Tredjestand erklærede sig for fr.
nationalforsaml., kaldet til at give en fri
forfatning. Maleri af David.
Boldklubben af 1893, fork: B 93, kbh.
boldklub i 1. div. Dyrker fodbold, tennis
og cricket. Medl. af Det Internat.
Fodboldstævne; ca. 1400 aktive medl.
(1948).
Boldklubben 1903, fork: B 1903, kbh.
fodboldklub i 1. div. Mange
mesterskaber. Medl. af Det Internat.
Fodboldstævne. 522 aktive medl. (1948).
Boldspil Union, Dansk (fork. DBU),
stiftet 1889; omfatter fodbold, cricket og
tennis. 1920 udskiltes tennis i DLTF.
1948: 105 886 aktive medl.
bo’lero, 1) sp. dans i rolig "U takt.
Benyttet i kunstmusikken f. eks. af Ravel,
hvorover bl. a. Nijinska og Harald
Lander har komp. balletter; 2) sp.,
stumpet, fortil åben trøje uden ærmer og krave.
Boleslaw [bo’læslaf], 5 polske konger:
Boleslaw 1. den Tapre (967-1025),
hertug fra 992, konge 1000-25, erobrede
1002 Lausitz og Meissen, grl.
ærkebispe-dømmet Gniezno (Gnesen). - Boleslaw
2. den Dristige, reg. 1058-81, frigjorde
Polen for ty. overhøjhed. - Boleslaw
3. Skævmund, reg. 1102-39; erobrede
Pommern.
Bo’letus (lat.), bot., rørhat.
Bol’gary [-ri], tidl. by ved Volga neden
for Kazan. I 10.-15. årh. hovedstad i
Bulgarriget ved Volga.
’Bo’lhøje, højeste punkt i Tolne Bakker,
V f. Frederikshavn (84 m).
’boli (lat. af gr. bölos (jord)klump),
medicinkugler af 1/a—5 grams vægt.
bo’lide (gr. bol is kastevåben), astron.,
ildkugle.
’Boliden, sv. guld- og arsenmalmfelt ca.
30 km VNV for Skellefteå. Malmen
opdagedes 1924 og består af svovlkis med
lidt arsen, 1,25% kobber, lidt sølv og
1-3 g guld pr. t. Rigeste malm har 24%
arsen, 2% kobber og 41 g guld pr. t.
Brydningen sker i dagen og i gruber,
bolighygiejne omfatter alle forhold, der
skal tages i betragtning for at gøre
boligerne sunde og hygiejniske, f. eks.
isolation mod kulde, fugt, lyd m, m.,
hurtig fjernelse af affald, gode vilkår for
renholdelse af såvel boligerne som disses
beboere, osv.
boligministeriet, alm. betegn, for
Ministeriet for Byggeri og Boligvæsen,
bolignød fremkommer, når krig ei. økon.
krise har hemmet boligbyggeriet, så
behovet ikke kan dækkes, og betegner da en
tilstand, hvor mangelen på ledige
lejligheder er så stor, at soc. uheldige
konsekvenser opstår - såsom stign. i antal
husvilde, overbefolkede lejligheder og
helårsbeboelse af dertil uegnede boliger
(sommer- og lysthuse m. m.). I Danm.
har b optrådt i en lang periode efter 1.
Verdenskrig og på ny fra slutn. af 2.
Verdenskrig. 1948 åbnedes ved lov adgang
for de største da. byers
kommunalbestyrelser til tvangsmæssigt at rekvirere
overtallige værelser (d. v. s. ud over et
minimum pr. lejlighed af 2 værelser + 1 pr.
beboer) til udlejning til værelsesøgende
(»Kjærbøl-værelser«),
boligselskaber, 1) erhvervsmæssige
byggeforretninger; 2) sociale b.
boligtilsyn. Statens tilsyn m.
boligejendomme for at bekæmpe uhygiejn.
bolig-forh. -udøves af det 1939 v. lov om b og
sanering af usunde bydele oprettede
Boligtilsynsråd (fra 1947 under
boligministeriet); 5 medl. med
medicinaldirektøren som formand. Desuden
foretages b af kommunale organer, i Kbh. af
Boligkommissionen (under
sundhedsvæsenet), under hvilken Kbh.s b henlagdes
1940.
Bolinder [-nd-], Gustaf {f. 1888), sv.
opdagelsesrejsende og etnograf; rejser i
Central- og Sydamer. 1914-37, i V-Afr.
1930-38.
Bolingbroke [’bålir?bruk], Z/enry St.
H. Bolingbroke. Julius Bomholt.
John, Viscount (1678-1751), brit.
statsmand og forf. Tory. Udenrigsmin. 1710.
Sluttede fred m. Frankr. 1713. Ønskede
stærkt kongedømme, støttet på
jordejerne, ledende 1714, søgte forgæves at
genindsætte Stuarterne, i landflygtighed
s. å.; amnesteret 1723. (Portræt).
Bolintine’anu, Dimitrie (1819-72), rum.
digter og politiker, skrev lyriske digte,
epos og dramer. Minister 1859.
’bolisch [-lij] (ty.-jødisk bolesche, vist
samme ord som bolle), spec. jødisk
bagværk, en art fede smørboller med
sukkerkugler.
bolivar [bo’li/3ar] (efter Simon Bolivar),
mønt i Venezuela, = 100 céntimos (juli
1948 3,35 b = 1 USA $).
Bolivar [bo’li/Sar], Simon (1782-1830),
sydamer. general. F. i Venezuela, deltog fra
1810 i rejsning mod Span., ledede
befrielseskampen i Colombia, Venezuela,
Ecuador, Bolivia (opkaldt efter B). Søgte
i 1820erne forgæves at samle nordl.
Sydamer., afgik 1830 som præsident i
Colombia.
Bo’li*via (sp. [bo’lißja]), off. Repüblica
Bo-liviana (efter frihedshelten Simön
Boll-var), republik (indlandsstat) i S-Amer.
1 085 000 km8, 3 854 000 indb. (1947),
3,5 pr. km8. Regeringsby: La Paz; off.
hovedstad: Sucre. B grænser til Peru,
Brasilien, Paraguay, Argentina og Chile.
Terrænet deles i Cordilleren mod V og
slettelandet mod 0. Cord. er meget tydeligt
delt i 2 kæder med et mellemliggende
plateau (Puna). V-Cordilleren har høje, unge
vulkantoppe (Sajama 6415 m) og
passerne ligger i 4 km højde. Punaen er et
vældigt, afløbsløst udfyldningsplateau
med Titicaca Søen mod N ved Perus
grænse, Poopö Saltsøen og saltørkenen
Pampa Salada. Ø-Cordilleren er
vulkanfri; de højeste toppe findes N og 0 for La
Paz (Sorata: 6610 m, Illimani: 6410 m).
Den nordl. del af slettelandet mod 0
afvandes til Amazonbifloden Rio Madeira,,
den sydl. del er en del afGranChaco og er
afløbsløs ei. afvandes til Paranå.
-Klima. B ligger i det tropiske bælte;
højsletten har.et køligt og ret tørt klima: La
Paz (3690 m): juni 6,7°, nov.
lavvegetationen er en fattig højsteppe. Næsten
hele befolkn. bor i højlandet i 3000-4000
m højde. Over halvdelen er indianere
(aimarå, quechua), resten mestitser og
hvide. Sproget er spansk ei. indiansk;
statsreligionen kat. - Mønt: 1 boliviano (ei.
peso) = 100 centavos. Mål og vcegt:
Metersystemet og det gl. spanske system.
-De vigtigste erhverv er landbrug og
minedrift. I punaen holdes får og lama, i
savannen hornkvæg. Minedriften er meget
bet.; den er på udenlandske hænder,
foregår i Ø-Cordilleren og er for tin, wolfram
og antimon steget stærkt under
2.Verdenskrig. - 1945 eksporteredes bl. a. 43 000 t
tinmalm (15% af verdensprod.), 23 000
t zinkmalm, 6100 t antimon (1938 26%
af verdensprod.), 4100 t wolframmalm
(1943; 11% af verdensprod. i 1945).
-Forfatn. Efter forfatn. af 1938 styres
republikken B af en præsident, valgt f. 4 år
ved direkte valg; parlamentet har 2
kamre, senatet (27 medl.) og
deputeretkamret (120). I praksis er forfatn.s
demokratiske forskrifter ikke blevet respekteret.
Lovene foreskriver tvungen og gratis
undervisning, men antal analfabeter er stort.
- Hist. Før Span.s erobring hørte B under
inkaerne; det kom under Span. ca. 1530,
løsrev sig efter 1809, definitivt 1823-25; tog
navn efter Bolivar; erobrede Peru 1835
tabte det atter 1839. Kæmpede 1879-83 m.
493
497
495
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
