- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
499,500,501

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Boghandlerforening ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

boliviano

Chile om det salpeterrige kystland, slået
og afstod kystområderne (Tacna-Arica).
B-s indre hist. har været yderst urolig. I
1930erne kæmpede B med Paraguay om
Gran Chaco-distriktets oliekilder.
Sluttede sig til USA i 2. Verdenskrig. 1937
eksproprierede B Standard Oils
oliekoncession. (Kort, se Sydamerika),
boliviano [boli’Øjano] ei. peso, hovedmønt
i Bolivia (juli 1948 42,42 b = 1 USA $).
boll [boul] ei. boie (samme ord som eng.
bowl skål), mål for tørre varer i Engl. og
Skotl. 1 b = 6 bushels = 48 gallons. 1 b
havremel = 140 pounds.
bollan’dister, et jesuitisk selskab,
opkaldt efter Bolland (1596-1665), til
udg. af de kat. helgeners hist., især Acta
Sanctorum (1. udg. 1643-1910).
’Bol’ler, tidl. hovedgård SØ f. Horsens,
nævnt fra 1350; 1630-58 opholdssted for

Chr. 4.s forskudte gemalinde Kirsten
Munk. 1930 købt af staten og udstykket.
Hovedbygn. fra 16. årh.; fredet i kl. A.
Nu rekreationshjem.
’Bollnäs,sv. købstad (fra 1942),
Hälsing-land, ved Ljusnan; 5100 indb. (1949).
Savværk.

’Bolmen, 184 km2 stor sv. sø (Smålands
største).

Bologna [-’Ionja] (lat. Bo[nonia), ital.
hovedby i landsdelen Emilia; 326 000 indb.
(1947). Den sydøstl. Poslettes
betydeligste handels- og industriby. En af Italiens
ældste byer m. Italiens berømteste uni-

Bologna. Kirken San Francesco’s kor.

versitet, grl. i 11. årh. (romerret).
Kunst-og musikcentrum. Hævdede
selvstændighed mod Hohenstauferne; 1506 til
Kirkestaten. Nov. 1944-apr. 1945 holdt
tyskerne linie S f. B. Efter 5. og 8. armés
offensiv (fra 9.4.) erobredes B 21. 4. 1945,
og under samtidig rejsning af ital.
modstandsbevægelse brød ty. magt i Podalen
sammen.

Bologna [bo’lonja], Giovanni da
(1524-1608), flamsk-ital. billedhugger, virkede
især i Firenze: Rytterstatue af Cosimo 1.
af Medici foran Palazzo Vecchio (1594),
Neptunsbrønden i Bologna (1563-67). B
er i formen meget akademisk,
bologneserhund [bolo’nje’sar-], d. s. s.

malteserhund.
bologneserspat [bolo’nje’sar-], tungspat
på hvilket det første gang blev påvist, at
glødet tungspat kunne fosforescere.
bolognesisk lyssten [bolo’nje’sisk], d. s.

s. bologneserspat.
bolo’me’ter (gr. boie kast, stråle + -meter),
instrument til måling af varmestråling,
b består af et tyndt sværtet platinbånd,
der opvarmes ved strålingen, hvorved
dets ledningsmodstand vokser.
Bols, berømt holl. likør(fabrik).
Bol’sena messen. Ved en messe i
Bol-sena (ved B-søen) gav hostien sig if.
legenden til at bløde, hvilket skal have
foranlediget pave Urban 4. (d. 1264) til at
indstifte Kristi legemsfest. B er gengivet
af Raffael i et berømt maleri.
Bolsena-søen [-’sæ-], ital: Lago di
Bol-sena, ital. kratersø 85 km NV f. Rom,
184 km2, 305 m. o. h., 145 m dyb.

bolsje’vikker, betegn, f. medl. af Sovj.s
■ kommunistiske parti. Anv. fra 1903, da
den yderligtg. marxistiske fløj (Lenin) af
det russ. Socialdemokrati på partikongres
fik flertal (russ. bolsjinst’vo) over
højrefløjen (mensjinst’vo, mindretal; heraf
mensjevikker),
’bo’lsted, bondebrug af størrelse ml.
gårdbrug og husmandsbrug (sædv. 1-2 tdr.
hartkorn).

bolster (gl. da. bulstær dyne), i folkelig
vævning dyner og dynevår, især linnede.
Bolstrede hvilemøbler blev kendt i 16.
årh. I senbarokken bliver bolstringen
omfangsrig, dog kendes svulmende b først i
rokokotiden.
Bolswert [’bålsvært], Boetius
(1580-1633), holl. kobberstikker. Var ligesom
broderen Schelte (1586-1659) en dygtig
Rubens-stikker,
bolt, 1) rund metalstang, som stikkes gnm.
dele, der skal samles, b har ofte et hoved
i den ene ende og gevind i den anden
(maskinb, bræddeb); klin kb nittes i
den ene ende, og splitb fastholdes m.
en split, der stikkes gnm. et tværgående
hul. Pindb har gevind i begge ender;
2) søv., fordobling af sejl mod slid.
Bolt-Jørgensen, Laurits (f. 1882), da.
diplomat. Legationsråd i Berlin 1927-34,
gesandt i Moskva 1938-41, søgte
forgæves at bevare kontakt m. Sovj.-reg. juni
1941 trods da. afbrydelse af dipl. forb.
1941-45 ges. i Budapest. Tog sin afsked
1948; s. å. gift m. Bodil Begtrup.
Bolton [boultn], industriby i NV-Engl.,
NV f. Manchester. 167 000 indb. (1948).
Gl. uldindustri; stor bomuldsindustri.
’Boltzmann, Ludwig (1844-1906), østr.
fysiker. Har især bidraget til udviklingen
af den kinetiske varme teori.
Boltzmanns konstant, gaskonstanten

pr. molekyle.
Bölu-Hjålmar [’boulø ’xaulmar],
kaldenavn for Hjalmar Jonsson fra Böla
(1796-1875), isl. almuedigter; levede sit
liv i fattigdom og nød. Efterlod sig fl.
rimur samt mange, især satiriske, viser og
digte.

Bolungavlk [’bo:lu7?gavi:k], isl.
fiskerihavn NV f. Isafjöröur, 650 indb. (1946).
’bolus (lat: (jord)klump), brunt ler fra
blærerum i mandelsten; anv. som
malerfarve (terra di Siena) og til kit. - b alba,
hvid lerjord, er jernfri; anv. bl.a. til
kridtpiber, i med. - steriliseret - til
sårbehandling. - b rubra, rød lerjord, anv. til
maler-farve.

’bolusgrund, grundering af jordfarve til

oliemaleri og forgyldning,
bolværk (oldn.6«/r træstamme), 1) lodret ei.
svagt hældende væg, der begrænser og
støtter terrænet ud imod et havnebassin,
en sluse ei. lign. b udføres simplest af en
række nedrammede træpæle, forbundet
indvendig med træflager. Hvor større
jordtryk forefindes, må b-pælene
forankres inde i land f. eks. v. hj. af andre
pæle. Træet må beskyttes mod angreb af
pæleorm og pælekrebs (se
pælebeskyttelse), mens b af jernbeton må udføres af
betonblandinger som ikke angribes af
vandet. b kan også udføres som spunsvæg af
jern ell. træ; 2) mil., ældre ord for
palisader og bastion,
bolværkspenge og pælepenge, afgift
for benyttelse af bolværk, pæle m. m. i
Kbh.s havn.
Bolyai [’boljoi], Jdnos (1802-60), ung.
matematiker, en af grundlæggerne af den
ikke-euklidiske geometri.
Bolzano [bol’tsa-], ty. Bozen, nordital.
tu-rist- og handelsby, 90 km S f.
Brenner-passet; 45 500 indb. (1936). 1363-1918
under Østrig (ill. sp. 501).
Bolzano [bDl’tsa:no], Bernhard
(1781-1848), østr. filosof og mat. Foregreb i
Wissenschaftslehre (1837) mange af den
moderne mat. logiks ideer,
bom, søv., oftest det rundholt, der
anbringes ved sejlets underlig (underkant).
Også lossebom t. lastning og losning.
Bom [båm], Emmanuel de (f. 1868), flamsk
digter, medstifter af det proflamske, litt.
tidsskr. Van nu en Straks (1893).
’Boma (fr. [bo’ma]), havneby 95 km fra
Congos munding. Hovedstad i Belg.
Congo til 1923; ca. 3500 indb.

Bolzano. Torvet med statue af
Walther von der Vogelweide.

Bomar’sund, tidl. russ. fæstning på
Åland, ødelagt 1854 af eng.-fr. flåde
(Krimkrigen),
bom’barde (gr. bombos drøn), navn på de

ældste kanoner,
bombardement [-’ma^] (fr.), stærkt
dæng med bomber (granater) fra skyts
og (ei.) fly.
bombar’de’r (fr.), gl. navn for visse
skytsfolk (jfr. bombarde), som især brugte
kasteskyts. 1 da. artilleri var graden lig
korporal (1777-1854).
bombar’de’rbiller (Bra’chinus),
løbebiller, som fra bagkropspidsen kan
udsprøjte en vædske, der eksploderer med
et knald. En art, B.crepitans, på Bornholm,
bomba’si’n ei. bombazet (gr. bömbyks
silke), opr. et ital. silkestof, benyttet som
for. Nu forsk, stoffer med silkekæde og
uldskud.

bom’bast (nylat. bomba.x bomuld),
ordskvalder.

Bombay (eng. [båm’bæi], ind. Mumbai
[mumbäi]), 1) prov. i Hindustan langs
Forind.s V-kyst; 198 700 km2; 20 850 000
indb. (1941). 69% af arealet dyrkes; især

Bombay. Parti fra den indre by.

ris, hvede og hirse. Indiens største
bom-uldsproducent. Stor tekstil-, især
bomuldsindustri; 2) hovedstad i 1), på en ø
ud for kysten; 1 490 000 indb. (1941)
(Indiens næststørste by). Havneby og
jernbaneknudepunkt. Centrum for d.
ind. bomuldsindustri C/4 af alle
bomulds-fabr.). Univ. Portug. 1534-1661,
derefter brit.

bombe (gr. bombos drøn), 1) udtryk for en
tidl. anv. hul støbejernskugle, fyldt med
krudt, der bragtes til sprængning af et
brandrør efter udskydningen; 2) brandb,
flyveb.

Bombebøssen, stiftelse i Kbh. oprettet
1819 af kommandør P. N. Sølling
(1758-1827) til beboelse for gamle sømænd.
Opkaldt efter en tom bombe, der af stifteren
opstilledes som sparebøsse,
bombefast rum, skudfast rum.
bombekanon, morser ei. morter, meget
kort kanon til udskydning af svære
bomber ved små ladninger på kort afstand,
bombekaster (sfcero’bolus), lille bugsvamp;
det lille frugtlegemes væg omslutter en
kugleformet, med sporer fyldt blære;
ved sporemodningen brister væggen og
blæren kastes fl. m i vejret,
bombeluftfartøjer ei. bombere,
flyvemaskiner som anv. til bombeangreb.
Tunge b (til strategisk bombardement)
er som regel firemotorede, med stor
lasteevne (indtil 10-15 t bomber), rækkevidde
4000-7000 km ei. mere, hastighed ca.
400 km/h, en kraftig defensiv bevæoning
og - for dag-b-s vedk. - stor flyvehøjde

493

500

495

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0203.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free