Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - bomber, vulkanske ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bomber, vulkanske
Bonald
(ca. 10 000 m). Lette b (til taktiske
formål) er een-el. tomotorede til angreb over
kortere distancer. Hertil henregnes
dyk-bombere og jagerbombere. (111. se tavlen
Luftvåben),
bomber, vulkanske, lavaklumper, der i
smeltet tilstand udkastes af vulkaner og
størkner i luften,
bombesigte, sigteapparat i et bombefly
til bestemmelse af det punkt, hvor
bomben skal udløses for at ramme målet.
Indstillingen må tage hensyn til
flyvehastighed, bombens faldhastighed,
luftmodstanden, vindstyrken og målets evt.
bevægelse.
bombåd ei. kadrejerbåd, lille fartøj til
transport af varer til skibe på reden,
bomhanger, sov., vire, som holder en
lossebom i sin skrå stilling. Går fra
bomnokken ind til masten,
’bomhart (fr. bombarde baspibe) ei.
pom-mer, den gamle type af
rørbladsinstru-menter, fra hvilken både obo og fagot
stammer.
’Bomhol’t, Julius (f. 1896), da. forfatter og
politiker, cand. theol. Siden 1929 soc.
dem. medl. af Folketinget, 1945 dettes
formand. Fra 1940 formand i radiorådet.
Marxistisk præget litt. hist. forsøg Da.
Digtning fra den Industrielle Revolution
til Vore Dage (1930) og Arbejderkultur
(1932). Senere essaysaml. viser videre
horisont. Vægtig landsbyroman Længsel
(1944). (Portr. sp. 498).
bomhul, udspares ei. udhugges
midlertidig i murværk til anbringelse af
stillads-bomtne; er ofte bevaret utilmurede på
gotiske bygningsdele, f. eks. kirketårne,
bomlærke (ty. Baumlerche trælærke)
(Embe’riza ca’landra), værling, farvet
omtr. som lærke; alm. markfugl.
Standfugl.
bomme (af bom), søv., med agterlig vind
at lade sejlene skifte fra den ene side
til den anden,
’bom-me’sa’n, søv., mesan, hvis underlig
er lisset til ei. strakt langs en bom.
bomme’si’ (afledet af bombasin), tykt,
hvidt, kipret bomuldstøj med ruet vrang,
bomolie (nty. bom træ), en teknisk
olivenolie.
bompenge, da. vejafgift, opkrævet ved
hovedvejene efter 1786, da
chaussé-anlægsudgifterne skulle dækkes. Hver
mil fandtes en bom, hvor b skulle
betales. Afløstes gradvis af hartkornsskatter
efter 1851.
bomsejl, søv., sejl, hvis underlig er lisset
til ei. strakt langs en bom.
bomuld (ty. Baumwolle træuld), frøhårene
af bomuldsplanten, b fjernes fra frøene i
egreneringsmaskiner; af frøene udvindes
bomuldsfrøolie og foderkager. De
korteste frøhår, som ikke egner sig til
spinding (cotton lin ters), anv. bl. a. til fremst,
af skyde-b. Lange, tynde taver er
de værdifuldeste: den ægyptiske Maco-b
er gullig til brunlig, taverne 25-50 mm
lange, 0,01-0,014 mm tykke; særlig
værdifuld er også Sea Island-b, USA;
mellemkvaliteterne, Upland cotton m..fl. fra
USA, S-Arner., Sovj., Afr., er hvide til
gullige, taven 20-40 mm lang, 0,015-0,022
mm tyk; grovere kvaliteter stammer fra
Indien, er grå til hvid, taven 10—20
mm 1., 0,02-0,04 mm tyk. b-taverne
fremtræder i mikroskopet som flade, let
skruede, 0,01-0,04 mm tykke bændler,
b består af næsten ren cellulose;
urenhederne består bl. a. af voksarter og
.pektinstoffer. b-s brugsegenskaber skyldes
dels tavernes komplicerede, i
elektronmikroskop konstaterbare, af fibriller
opbyggede biostruktur, dels cellulose-
Kilde: Annuaire International
de Statistique Agricole, Rome.
Kort over verdensproduktionen af bomuld 1938-39,
som er det sidste år, for hvilket der ved leksikonnets udgivelse kunne skaffes pålidelig
og fuldstændig statistik. Udarbejdelse: J. Humlum.
(kæde)molekylernes længde (den såk.
polymerisationsgrad er for b ca. 3000,
for viskosesilke (rayon) kun 250-500),
hvilket formentlig i forb. med strukturen
betinger b-s høje trækstyrke også i våd
tilstand, modsat alm. viskoserayons, b
anv. til fremstilling af garn, vat, skyde-b,
kunstsilke og papir, b står godt over for
alkalier, således varm alkalisk vask, men
nedbrydes af syrer til hydrocellulose og
af iltningsmidler til oksycellulose. b kan
merceriseres. 1940—41 var verdensprod.
6,7 mill. t; heraf i USA 42 % Indien
17 %, Sovj. 12 %, Bras. 7,5 %, Kina ca.
7 %, Ægypten 6 /„; mindre b-lande (m.
voksende prod.) er Anglo-Ægyptisk
Sudan, Uganda, Congo, Peru og
Argentina. De vigtigste eksportlande er USA
(eksporthavne: Galveston, Houston, New
Orleans), Indien (Bombay, Karächi),
Ægypten (Alexandria) og Bras.
(Pernam-buco, Santos, Rio de Janeiro). De
vigtigste b-distrikter i USA især staterne
fra Texas til Virginia, under udnyttelse
af negrenes billige arbejdskraft, desuden
Arizona og California (kunstvanding); i
Indien egnen omkr. Bombay og i NV v.
Sukkur (her kunstvanding); i Sovj., der
er selvforsynende siden 1930erne, især
Syr-Darja dalen i Centralasien, desuden
Kaukasus og Ukraine (til dels på tidl.
kornarealer); i Bras. (stærkt stigende
prod.) staterne Pernambuco og Säo Paulo
(på tidl. kaffearealer); i Kina v.
Yang-tze-Kiangs munding. I Ægypten betinges
avlen af kunstvanding, da d. naturlige
oversvømmelse først indtræder aug.-okt.
(derfor dæmninger, f. eks. v. Assuan).
bomuldsbespinding (-bevikling) benyttes
som elektr. isolation for ledninger, særlig
i elektr. maskiner,
bomuldsfrøkager, oliekager, fremstillet
af bomuldsplantens frø. Kvantitativt
vore betydningsfuldeste oliekager,
bomuldsfrøolie udvindes af frøene af
bomuldsplanten ved presning ei.
ekstraktion; resten benyttes til foderstof, mens
olien raffineres med natronlud, hvorved
fremkommer et bundfald, »soap-stock«,
der kan bruges til fremstilling af
fedtsyrer. b anv. til margarine- og
sæbefremstilling ei. som spiseolie, sardinolie og
erstatning for andre olier,
bomuldsplante (Gos’sypium), slægt af
katostfam., grenede, meterhøje urter ei.
buske med hvidlige, gule, purpurfarvede,
enkeltsiddende blomster, frugten en
kapsel, frøene tæt beklædt med lange, hvide
hår. Disse består hver af een, meget
langstrakt celle, der ved frømodningen især
er fyldt med luft. Udvendig er håret
beklædt med en fin hud, som er en
korkdannelse, mens den øvrige del af håret
består af ren cellulose. Efter plukning af
frø + hår tørres disse, og derpå skilles
hårene fra til videre bearbejdn. (jfr.
bomuld). De mange kulturformer af b
henføres til 4 arter. Dyrkning af b stammer
opr. fra Ostindien og Kina og går mere
end 2000 år tilbage i tiden. Bomuldstøj
var kendt i S-Amer., før eur. kom dertil,
bomuldstøj er en gruppe
bomuldsvaske-stoffer, vævet helt ei. delvis af
garnfar-vet materiale i lærredsbinding. De
lettere kvaliteter bliver undertiden
appre-teret efter vævning,
bomærke, navne- ei. ejendomsmærke.
Tidl., da skrivekunsten var mindre
udbredt, blev kontrakter ofte underskr. med
vedk.s b, der også anv. til mærkning af
kreaturer ei. lign. Nu også betegn, for
firmamærke,
bon [bä] (fr.), god, godt.
bon [borç] (fr.), skriftlig penge- ei.
vareanvisning (også i totalisatorspil).
Bon, Kap [bä], det nordøstligste forbjerg
i Tunis yderst på Kap Bon-halvøen, hvor
krigen i Afr. endte d. 13. 5. 1943 med
tilfangetagelse af ca. 150 000 tyskere og i tal.
’bona ’fides (lat.), god tro, mods. mala
fides. - ’bona ’fide, i god tro.
Bonald [-’nald], Louis Gabriel Ambroise,
vicomte de (1754-1840), fr. politiker og
forfatter; hævdede uindskrænket
enevælde, ultramontan; toneangivende for
reaktionen efter 1815.
Bomuldsplante. 1. Blomstrende gren.
2. Opsprungen kapsel. 3. Frø.
493
503
495
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
