- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
505,506,507

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - bomber, vulkanske ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

bona officia

bonitering

’bona of’ficia (lat: gode tjenester), råd
ei. forslag, hvorved en ståt prøver at
afværge ei. bilægge en konflikt ml. andre
stater.

Bonaparte [bona’part], i tal. Buonaparte,
ital.-corsikansk adelsslægt. Carlo B (1746—
85), g. m. Maria Lelizia de’ Ramolini
(1750-1836), var fader til Joseph,
Napo-léon, Elisa, Lucien, Louis, Paulina,
Carolina og Jéröme.
Bonaparte, Carolina (opr: Maria
Annun-ciata) (1782-1839), Napoléon l.s søster;
ægtede 1800Muratog blev 1808 dronning
af Napoli.

Bonaparte, Maria Anna Elisa
(1777-1820), søster til Napoléon 1.; blev 1805
fyrstinde af Lucca og Piombino, 1809
storhertuginde af Toscana.
Bonaparte, Jéröme (1784-1860), konge i
Westfalen 1807-13. Villigt og ubet.
redskab for broderen Napoléons polit. B-s
søn Napoleon B (1822-91) sluttede sig
til Napoleon 3., fremsatte arvekrav efter
1879, men var for ubet. til at rejse en
bonapartistisk bevægelse.
Bonaparte, Joseph (1768-1844), blev 1806
af sin broder Napoléon gjort til konge i
Napoli, flyttedes 1808 meget mod sin
vilje til Span., hvor den godmodige, men
ikke særlig bet. mand ikke magtede
forholdene.

Bonaparte, Louis (1778-1846), af sin
broder Napoléon indsat som konge i
Nederl. 1806-10, nedlagde kronen under
konflikt m. Napoléon. G. m. Hortense
Beauharnais.
Bonaparte, Louis Napoléon, se
Napoleon 3.

Bonaparte, Lucien (1775-1840), fr.
politiker. Hjalp 1799 sin broder Napoleon
ved brumaire-kuppet, men nægtede siden
at bøje sig for Napoleons vilje og holdt
sig i baggrunden.
Bonaparte, Napoléon, se Napoleon 1.
Bonaparte, Carlotta Maria Paulina
(1780-1825), søster til Napoléon 1. Berømt for
sin skønhed. Udsvævende. G. m. 1)
general Leclerc (1772-1802) og 2) (1803)
fyrst Camillo Borghese (1775-1832).
bonapar’tister, parti, der ønsker familien
Bonaparte på tronen i Frankr. Hævdede
sig efter 1870 under Rouher, tabte
indflydelse efter kejserprinsens død 1879.
bona va’cantia (lat.), gods, hvortil ingen

ejer findes.
Bonaven’tura, egl. Giovanni di Fidanza
(1221-74), ital. skolastiker og mystiker
af fransiskanerordenen, hvis leder han
var. Helgen 1482.
Bonaven’tura, Nachtwachen des
[’nattvafan], ty. romantisk prosaværk
(1804), pessimistisk-nihilistisk med
effektfulde uhyggestemninger. Sandsynligvis
forf. af litteraten Friedrich Gottlob
Wetzel (1779-1819).
bonbonni’ere [bonboni’æTa] (fr.))
konfektæske.

bonbons [bor;’bor;] (fr. bon god), forsk,
formede kogte sukkervarer tilsat smags- og
farvestoffer,
bond [bånd] (eng., egl: bånd), i Engl. og
USA fællesbetegn. for forsk, arter
obligationer.

bonde, 1) i kortspil d. s. s. knægt; 2)
skakbrik; i skåk findes i alt 8 b, der normalt
kun kan rykke eet skridt frem ad gangen.
Bonde [’bonda], Gustav (1620-67), sv.
rigsskatmester; arb. under
formynder-styret efter 1660 for finansreform og
uafhængighed af fremmede subsidier, men
led nederlag,
bondeborg, primitiv voldring på
utilgængeligt sted, oftest af betydelig udstrækn.
Rejstes i oldtid og middelalder af en egns
befolkn. som tilflugtssted for folk og fæ.
Bondeforbundet (sv. Bondeforbundet),
sv. polit, parti, oprettet 1913.
Understregede bondestandens synspunkter som
oppositionsparti i 1920erne, gik i 1930erne
ind i kriseforlig m. Soc.dem., ledet af
Axel Pehrsson-Bramstorp, der juni-sept.
1936 dannede min. og derpå gik i
koali-tionsreg. m. Per Albin Hansson.
Fortsatte under samlingsreg. 1939-45. Fik
1948 474 000 stemmer og 30 af
Andetkamrets 230 mandater (-r- 5).
bondegård, alm. betegn, for en
landejendom på 10-50 ha; grænserne er dog ikke

493

faste. I ældre tid var b en gård på ml.
1 og 12 td. hartkorn.

Bondegårde har i de sidste par
hundrede år de fleste steder i Danm. bestået
af 4 længer, der omslutter en gårdsplads.
I de nordvestl. egne var der dog mange
tolængede gårde, hvis længer begge lå i
0-V parallelt med hinanden. Også i den
firlængede gård ligger stuehuset gerne i
0-V. På gårdspladsen lå møddingen (dens
gamle plads skimtes endnu som en skygge
på fig. 1). Længerne bestod af
bindingsværk, der på Sjælland i reglen var
overkalket, mens det på Bornholm, Fyn og
i Jylland blev malet ei. tjæret. I
Jylland ligger laden ofte modsat stuehuset
(fig. 1); på Fyn er længerne tit bygget
sammen uden gavle (fig. 2); på Sjælland
og Bornholm har man fra gammel tid
haft lodrette, frie gavle. Hvor jorden var
rig på kampesten, byggede man fra
1850erne mange udhuse af kløvet granit
(fig. 3). - I tiden kort før 1900 blev
husdyrholdet stærkt udvidet, og de gamle
bindingsværkslænger blev for små. En
tid klarede man sig på Øerne og i
Østjylland med tilbygninger og nye,
fritliggende længer (fig. 2-3), mens de store
opdyrkninger i Vest- og Nordjylland
næsten alle vegne sprængte de gamle
rammer og krævede helt nye bygninger med
grundmur og ildfast tag. Siden
slutningen af 1930erne har man også i de
frugtbarere egne taget fat på en rationel
fornyelse af de snævre stråtækte længer, der
ikke svarer til tidens krav. Man søger at
samle hornkvæg, svin, heste og lade
omkring en fodringscentral, hvortil det
tærskede korn let kan transporteres, og
hvorfra det kan fordeles til husdyrene. Her er
der også oplagsrum for rodfrugterne. Fig.
4-6 viser typiske eksempler på, hvorledes
man i dag løser denne opgave: den
T-formede, den korsformede og den
enlæn-gede gård. (Hertil tavle Danske
Bondegårde).

bondekrig, tyske, 1524-25, rejsning bl.
syd- og mellemtyske bønder for at hævde
gl. bonderet og afskaffe klostres og adels
voksende tvang. Bønderne slog adelen,
fik tilslutning bl. gendøberne, mens
Luther og hans venner tog afstand; slået
ved Frankenhausen i Thüringen af
fyrsterne maj 1525 og blodigt underkuet.

bondemøbler har tilegnet sig den store
møbelkunsts former og gnm. lange tider
bevaret forlængst afdøde stilarter, b-s
begyndelse ligger i næsten alle lande i
15. årh. I 19. årh.s 2. halvdel bukkede
b under for møbelindustrien.

Bondens Selvstyre, ugeblad udg. 1925-26
(1927-28 u. titel »Folkets Selvstyre«) af
den frisisk-sønderjyske bonde Cornelius
Petersen (1882-1935). Krævede under
indtryk af landbrugskrisen svækkelse af
centraladmin. og selvstyre for bønderne
i de enkelte sogne og herreder. Corn.
Petersens bevægelse vandt bet.
tilslutning på vesteregnen, men fik kun 2100
stemmer v. valg 1926.

Bondepartiet, da. polit, parti, grl. 1934
som Det Frie Folkeparti, fra dec. 1938
under navn B. Støttet til LS, i skarp
opposition mod den soc.dem.-rad. reg.,
ensidigt bondesynspunkt. Samarb.
sommer 1940 åbent m. de da. nazister, søgte
at styrte samlingsreg. og opnå højere
land-brugspriser v. særforhandl. m. tyskerne
Fik 1939 51 000, 1943 25 000 stemmer v.
folketingsvalg; ikke opstillet fra 1945.
Af B-s ledere idømtes Valdemar Thomsen,
Jens Thomsen, Johs. Foget og især A.
Hartel langvarige fængselsstraffe 1947;
de 3 første frifundet 1948.

Bondepartiet, no. polit, parti, opstået
under 1. Verdenskrig (No.
Landmands-forbund), frem i 1920erne som talsmand
for bondestandens økon. krav (svækkelse
af no. Venstre). Dannede mindre talsreg.
(Kolstad, Hundseid) 1931-33; 1935-38
krisepolit. samarb. m. arbejderreg. Gik
ved valg 1936 tilbage til 18 mandater,
1945 til 10 (af 150 mandater i Storting).

’bondepraktika, ældre
landbrugshånd-bøger, der giver vejrspådomme og
arbejdsanvisninger.

bonderose, d. s. s. pæon.

Bondesen [’bona-], Jørgen Dit le ff (1855-

506

1939), da. komponist. Grl. 1901 Århus
Musikkonservatorium. Teoretiske
skrifter, sange og scenemusik.

bondetoget 1935, massedemonstration,
organiseret af LS; ca. 40 000 da.
landmænd krævede 29.7, på Amalienborg
Plads med Knud Bach i spidsen
foranstaltninger, der kunne ligestille
landbrugets vilkår med øvr. erhvervs. Fik ikke
konsekvenser for min. Staunings politik.

Bondevennernes Selskab, da. forening
stiftet 5. 5. 1846, arbejdede for
bøndernes krav om ligestilling m. andre
samfundslag (skattereform, alm. værnepligt,
fæsteafløsning osv.). Ledende i første
år Tscherning, I. A. Hansen;
valgorganisation for bønderne, hvis parti kaldtes
Bondevennerne. Fremtrædende i
1850-erne (Balthazar Christensen); forsvandt
i 1860erne uden egl. ophævelse.

’Bondorff, Ä"arl Andreas Christian (f.
1891), da. landbrugskemiker, professor i
landbrugets jorddyrkning ved
Landbohøjskolen 1923-28, forstander for Statens
Planteavls-Laboratorium 1926.

Bond Street [’bånd ’stri:t],
forretningsgade i West End, London.

Böne [bo:n], havneby i det østl. Algier;
82 000 indb. (1947).

Bone [boun], Sir Muirhead (f. 1876),
skotsk maler og raderer. Arbejdede især
med gade- og arkitekturmotiver, indtil
han under 1. Verdenskrig off. tildeltes
opgaven at gengive landhærens og flådens
kampe.

bonevoks (mnty. bonen polere) er
voks-arter ei. højere kulbrinter (paraffin,
ceresin) opløst i terpentinolie og benzin;
giver ved indgnidning træ (gulve) en
glansfuld flade.

Bonheur [bo’nö:r], Rosa (1822-99), fr.
malerinde. Har malet kraftfulde og
farve-skønne billeder af dyr i landskaber.

bonhomme [bo’nom] (fr.), hædersmand,
skikkelig fyr. Jacques B, øgenavn på
franskmændene.

Bonhomme, Col du [kol dy bo’nom],
2329 m h. fr. pas i dept. Savoie, forbinder
Arve- og Isére-dalen.

Bonifacio-strædet [-’fatlo], ml. Korsika
og Sardinien; 11 km br.

Boni’facius [-s-] (d. 432), rom. statholderi
Afr., der 429 kaldte vandalerne til hjælp
mod sin rival Aétius.

Boni’facius [-s-], 9 paver. Mest kendt er
Bonifacius 8. (pave 1294-1303), som
hævdede de pavelige magtkrav over for
Frankr. og Engl. Blev 1303 taget til
fange af den fr. konge; dermed indlededes
pavestolens næsten 100-årige
afhængighed af Frankr. 1300 fejrede han det første
jubelår.

Boni’fatius, opr. Wynfrib (ca. 672-754),
eng. benediktinermunk og Tyskl.s
apostel ; ml. sine rejser i Friesland og
Mellem-tyskl. organiserede han den forfaldne
kirke i lydighed mod Rom. Døde som
martyr i Friesland.

Boni’fatius-Foreningen (grl. 1849),
understøtter katolikker i protestant,
egne. Modsvarer den protest. Gustav
Adolf Forening.

Boni’fazio Vero’nese [-’fatsio]
(1487-1553), ital. maler. Elev af Palma Vecchio.
Virksom i Venezia. Har malet Madonna
med barnet omgivet af helgener. 2 bill.
på Nivågård.

Bo’nin, Eduard von (1793-1865), preuss,
general, deltog i slesvigholstenernes kamp
mod Danm. 1848, skabte slagkraftig
slesv.-holst. hær; slået v. Fredericia 6. 7.
1849.

Bonington [’båninton], Richard
(1801-28), eng. maler. Elev af Gros. Har bl. a.
malet akvareller, ofte gadebilleder og
strandscener.

’Bonin Øerne, jap. Ogasawara-(Shotö),
97 vulkanske småøer i Stillehavet S f.
Tökyö; 70 km«; ca. 8000 indb. Jap. fra
1862. Arner, bombeangreb fra sommer
1944, besat 1945.

bo’nit (’Katsuwonus ’pelamis), en med
tunfisken beslægtet oceanisk makrelfisk.

boni’te’ring (lat. bonitas godhed), 1)
bedømmelse og vurdering af jordbunden,
særlig af dens egnethed til agerbrug. Tidl.
beregnedes landejendommenes skattepligt
udelukkende efter det ved b ansatte

495

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0207.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free