Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - bomber, vulkanske ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bonitet
Bopp
hartkorn; ved b af alle da. jorder i beg.
af 19. årh. blev et jordstykke på
Karlslunde Mark N f. Køge taget som norm
for jord til takst 24 (bedste jord) og anden
jord takseredes i forhold hertil; 2) i
fiske-ribiol. en bestemmelse af mængden pr.
arealenhed af bunddyr, der tjener til
fiskeføde.
boni’te’t (lat. bonitas), godhed,
beskaffenhed.
bon jour [bä’3u:r] (fr.), 1) god dag; 2)
gammeldags betegn, for herrekjole.
bon marché [bä mar’Je] (fr.), billig.
bonmot [bo^’mo] (fr.), vittighed,
morsomhed.
Bonn [bon], ty. by ved Rhinen S f. Köln;
101 000 indb. (1939). Berømt univ. (grl.
1818). Bet. industri (maskiner,
kemikalier m. v.), handel m.
landbrugsprodukter. Ca. 40 % ødelagt i 2. Verdenskrig.
1948-49 førtes i B forhandl, om en
forfatning for V-Tyskl., hvorefter B
udpegedes som hovedstad i den kommende
Bonnard [bo’na:r], Abel (f. 1883), fr.
forfatter, undervisningsminister i Vichyreg.;
dømt til døden efter befrielsen, men
flygtet til Spanien.
Bonnard [bo’na:r], Pierre (1867-1947),
fr. maler og grafiker. Sluttede sig 1895
til »Les Indépendants«; er en af nyere
fr. kunsts mest udprægede kolorister.
Bogill. og plakater; repr. på glyptoteket,
bl. a. med Frokosten. (111.)
Bonnat [bo’na], Léon (1833-1922), fr.
maler. Hans forbilleder var de gl. sp.
naturalister. Vægbilleder i Panthéon i
Paris. Fremragende portrætter. Stor bet.
som lærer i Danm., bl. a. for L. Tuxen.
’bonne (fr.), barnefrøken, barnepige.
Bonnén [bo’ne’n], Helge (f. 1896), da.
komponist og pianist. Stifter af Det Unge
Tonekunstnerselskab (1920).
’Bonner Durchmusterung [’durx-1
(ty. Durchmusterung mønstring), en
stjernefortegn., fuldendt 1862 i Bonn af
d. ty. astronom F. W. A. Argelander
(1799-1875), indeholdende tilnærmede
positioner for alle stjerner på den nordl.
stjernehimmel lysstærkere end ca. 10.
størrelsesklasse, i alt ca. 324 000 stjerner.
Bonnesen, Beatrice (f. 1906), da.
skuespillerinde. Deb. 1922; 1931-33 v. Det
Kgl. Teater, ellers ved forsk,
privatscener, siden 1944 v. Det Ny Teater
(»Kvinder«, »En Kone fra Landet« o. a.).
Filmdebut 1926.
Bonnesen, Carl /ohan (1868-1933), da.
billedhugger; Adam og Eva ved Abels
Lig (1902, Kunstmus.), samt dyremotiver.
Bonnesen, Tommy (1873-1935), da.
skolemand og matematiker. 1906-18 rektor
for 0. Borgerdydskole, 1918 prof. i
geometri ved Danmarks Tekn. Højskole.
B har øvet en ikke ringe indflydelse på
matematikunderv. i den højere skole.
Hans vidensk. indsats falder inden for
geometrien og variationsregningen
(iso-perimetriske og beslægtede problemer).
Bonnet [bo’næ], Georges (f. 1889), fr.
polit. Radikal, finansmin. 1933-34 og
1937-38; udenrigsmin. under Daladier 1938—
39, støttede München-politikken, gik af
v. krigsudbruddet; justitsmin. til juni 1940.
Bonnet [bo’næ], Henri (f. 1888), fr.
diplomat og hist.; fra 1919 knyttet t.
Folke-forbundsarbejde, fra 1940 i USA,
1943-44 knyttet til de Gaulle (kommissær f.
information); fra jan. 1945 fr.
ambassadør i USA, bidrog til planlægn. af FN.
Bonnevie [’bånavi:], Kristine
(1872-1948), no. zoolog. 1912-38 prof. i Oslo
og leder af Instit. for
Arvelighedsforskning. Kendt for arvelighedsundersøgelser.
493
William Booth. Kristen Bording.
Bonnevie f’bonsvi], Poul (f. 1907), da.
dermatolog og hygiejniker, overlæge ved
fabriktilsynet (erhvervssygdomme). Prof.
i hyg. v. Kbh.s Univ. 1948.
Bonneville-søen [’bånavil-], ca. 50 000
km2 stor sø, der i istiden lå i Great Basin,
USA, og hvoraf Great Salt Lake og Lake
Utah er rester.
Bonnier [’bånjsr], Gert(f. 1890), sv. zoolog,
prof. i genetik v. Sthlm.s högskola fra
1936. Har bl. a. skrevet: Om
könsbe-stämningen (1925) og s. m. O. Tedin:
Biologisk Variationsanalys (1940).
Bonniers för’lag, Albert [’bånjsrs], sv.
forlag, grl. 1837 af A. B. (1820-1900),
der fra Danm. var indvandret til Sv.
Hans søn Karl Otto B. (1856-1941)
optoges 1886 i forlaget og gav det den
førende stilling i Sv. Virksomheden, der
tillige omfatter trykkeri og bogbinderi,
ledes nu af K. O. B.s sønner. I årenes løb
optoges fl. mindre forlag, 1929 det store
tidsskr.-forlag Åhlén & Åkerlund. B er
i dag Nordens største forlag. - 1937
stiftedes A. B.s minnefond på 1 mill. kr. til
fremme af sv. litt.
Bonniers Litterära Magasin, udg.
siden 1931; førende sv. litt. tidsskr.;
bringer artikler, noveller, digte og talr.
anmeldelser samt teater- og filmkronik.
Bono [’bo-] Emilio de (1866-1944), ital.
general, deltog i marchen mod Rom,
forberedte angrebet på Abessinien 1934-35,
men fjernedes fra ledelsen nov. 1935,
dybt skuflet trods marskaltitel; sluttede
sig juli 1943 til Mussolinis modstandere
i Storrådet, henrettet af fascisterne som
forræder 1944.
Bonomi
’no-J, Ivanoe (f. 1873), ital. polit.,
moderat socialist. Førstemin. 1921-22,
evnede ikke at standse Mussolinis [-fremgang. Juni 1944-juni 1945 leder f. ital.
samlingsreg.
Bonoxicini [-1 tjini], ital. musikerfamilie;
kendtest er operakomp. Giovanni
Battista B (ca. 1660-ca. 1750), 1703-05
i Berlin. 1716-33 i London, senere i Paris.
Bo’nonia, latiniseret navn på Bologna.
Bonsels [’bonz-], Waldemar (f. 1881), ty.
forfatter. Skrev rejse- og dyrebøger, Die
Biene Maja und ihre Abenteuer (1912).
bonsens [borç’sarj] (fr: sund sans), sund
fornuft.
bon soir [bä ’swa:r] (fr), god aften, god nat.
Bontem’pelli, Massimo (f. 1884), ital.
forfatter. Medl. af det ital. akad. Har
skrevet noveller, romaner, dramer og
digte. Begyndte i streng klass. stil, men
gik senere over til en fri stil, hvis
hovedkendemærke er anbringelsen af det
paradoksale og fantastiske i en klar og logisk
ramme.
bonton [boij’toi;] (fr.), god tone, levemåde.
’bonus (lat: god), 1) ekstraord. udbetaling
af en virksomheds overskud; 2) et
livs-forsikr.selsk.s tilbagebetaling til de
forsikrede af overskud på forudbetalte, for
højt beregnede præmier, b anv. af de
fleste livsforsikr.selsk. i st. f.
nedsættelsen af tariffen.
’bonus ’pater fa’milias (lat.), god
familiefader, jur., betegn, for den
fornuftige person, der opstilles som
målestok i retsordenen for, hvilke krav man
kan stille til en person, f. eks. med
henblik på hans ansvar for skadegørende
handlinger.
bonvivant [borçvi’ varç] (fr: som lever godt),
levemand.
’bonze [-ns-] (portug. fordrejelse af bon-so,
jap. transskription af kin. fan-sang
buddhistisk præst), ældre eur. fællesnavn for
den buddhistiske gejstlighed i Østasien.
509
Boo [bo:], Sigrid (f. 1898), no. forfatterinde.
Har udg. fl. populære
underholdnings-romaner, hvoraf Vi som går kjøkkenveien
(1930) blev en betydelig salgssucces,
booby-trap [’bu:bi träp] (eng. booby fjols
+ trap fælde), opr. en drenge-streg; en
vandbeholder anbringes over en dør
således at enhver der åbner denne, bliver
overøst. Under 2. Verdenskrig betegn,
for en minefælde, som udløses når en
intetanende person kommer til at berøre
den.
Booby Øen [’bu:bi], ubeboet 0 i
Torres-strædet. Proviantdepot og postkasse i en
hule på øen for forbisejlende skibe,
bookmaker [’bukmæika] (eng.), en mand,
der som forretning modtager væddemål
ved væddeløb; forbudt i Danm.
Boole [bu:l], George (1815-64), eng.
matematiker og logiker.Grl. i An Investigation
of the Laws of Thought (1854) den moderne
logiske algebra,
boom [bu:m] (arner.), voldsom,
spekula-tionsbestemt hausse; stærk
forhånds-reklame.
Boom [bo:m], belg. by S f. Antwerpen;
19 000 indb. (1948). Store teglværker,
boomerang [buma’rar;], [’bumararj’],
vin-kelformet kastestok, højest udviklet hos
australierne; nogle b kan vende
tilbage til kasteren, hvis målet forfejles.
Australsk boomerang.
b-s tilbagevenden beror på aerodynam.
kræfter (Magnus-effekt), der opstår
ved b-s samtidig roterende og
fremadskridende bevægelse, b-lignende våben
kendes også fra hopi i Arizona, fra
Dec-can og Ø-Afr., samt fra Brabrand ved
Århus (Danm.s ældre stenalder.).
booster f’bustar] (arner.), en elektr.
maskine, hvis EMK adderes til ei.
subtraheres fra en anden elektricitetskildes
spænding.
Bo’otes (gr. bootes oksedriver),
Oksedriveren ei. Bjørnevogteren, stjernebillede
på den nordl. stjernehimmel.
Booth [bu:£], eng.-amer. skuespillerfam.
Junius Brutus B (1796-1852), Engl.s
største skuespiller ved siden af Kean;
1821 til USA. Hans søn skuespiller John
Wilkes B (1838-65) dræbte Lincoln i
Ford’s Theater i Washington, dræbtes
selv senere på flugten.
Booth [bu:ö], William (1829-1912),
Frelsens Hærs stifter og enevældige leder.
Han fik støtte af sin begavede og
energiske hustru Catherine B (1829-1890),
og fl. af hans børn kom til at indtage
ledende stillinger i hæren. Datteren Lucy
B var en tid chef for arb. i Danm. (Portr.).
Boothe [bu:/»j], Clare (f. 1903), arner,
forfatterinde. Satiriske skuespil om amer.
overklassekvinder, bl. a. The Women
(da. Kvinder, opf. 1939 i Kbh.).
Boothia [’bu:/»ja, ’bu:öja] (tidl. B Felix),
arktisk canadisk halvø med Amer.s
nordspids, Cape Murchison, på 72° n. br. og
med den magnetiske nordpol, begge
påvist af Ross 1829-33. Boothia Gulf
er bugten ml. B og Baffins-land.
Bootle [bu:ti], havneby ved Mersey,
NV-Engl.; 70 000 indb. (1948). Store dokker;
jernindustri.
bootlegger [’buitlægar] (amer. bootleg
støvleskaft), person, der under
spiritusforbudet i USA drev ulovlig handel
med spiritus.
’Bopa (fork. f. Borgerlige Partisaner),
under Danm.s besættelse modstandsgruppe
på 125-175 medl., hjemmehørende i Kbh.,
opr. kommunistisk (Kopa), navneskifte
1943. Stiftet l§41-42; første større
sabotage 5. 8. 1942. Til apr. 1944 ledet af
Eigil Larsen, derpå af Børge Brandt
(dæknavn Thing). Gennemførte henved
1000 sabotagehandl. (Allways, Torotor,
Riffelsyndikatet, Globus). B havde 38
faldne.
Bopp, Franz (1791-1867), ty.
sprogforsker. Grl. med sin Vergleichende Gram-
495
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
