- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
511,512,513

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - bopyrer ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

bopyrer

Bordø

matik (1833-52; fl. senere udg. og overs.)
den moderne sammenlign,
sprogvidenskab.

bo’py’rer (Bo’pyrus), snyltende isopoder
på gællerne af rejer o. a. krebsdyr;
hannen dværgform, sidder på hunnens hale.
bopæl, jur. Ved b forstås (mods. det
rent midlertidige ophold) en bosættelse,
der er udtryk for, at den pågæld. ønsker
at forblive på stedet i hvert fald for en
ubestemt længere tid. Udlændinge, der
tager b i Danm., vil opnå visse
rettigheder, undertiden dog kun når deres
ophold allerede har haft en vis varighed.
Indfødsret (statsborgerret) kan aldrig
erhverves ved ophold alene, men kræver
særlig lov. - Hustru og børn antages,
indtil andet bevises, at have samme b
som manden,
bo’r (pers.), et i ren tilstand sort,
metalagtigt grundstof, der dog i de fleste af
sine forb. optræder som metalloid. Kem.
tegn B, atomnr. 5, atomvægt 10,8, vf. 2,6,
smp. ca. 2500°, valens 3. Forekommer
som borater i visse mineraler, b med et
ringe indhold af aluminium danner hårde
krystaller (bordiamant), der ligesom
bor-karbider anv. som slibemiddel. De
vigtigste b-forb. er borsyre, boraks samt
perboraterne. - b er nødv. grundstof for
planter, b optages som borsyre fra jorden,
5-500 g pr ha. Mangel på b (som
afhjælpes ved gødskning med 15-30 kg boraks
pr. ha) forårsager marmorering og
tørforrådnelse hos roer.
bo’r, værktøj til fremstilling af runde
huller, a) Til metaller o. 1. anv. oftest
spiral-b m. konisk spids m. ca. 120°
topvinkel og 2 spiralformede spånriller
op ad skaftet. Tap-b styres i forud boret
mindre hul. b) Til mindre huller i træ
bruges vrid-b. Til sidetræ anv.
cen-trums-b m. spids midtertap, et forskær
til overskæring af fibrene og et vandret
skær ei. spiral-b m. 2 forskær. Til
endetræ anv. lign. b, men uden forskær, b
opspændes v. hj. af en cylindrisk,
konisk ei. pyramidestubformet hals. c) I
skovbrug anv. 1) plante-b undertiden
til optagning af planter og fremstilling
af plantehuller, 2) jord-b ved
undersøgelse af skov jorden, 3) tilvækst-b til
udboring af en prop, på hvilken
årringenes bredde kan måles og træets tilvækst
derefter beregnes; b føres vinkelret ind
i stammen, d) jfr. boring i jord og sten.
bor, det kolde, også kaldet Waropa, et
apparat, opfundet af den schweiz.
tandlæge W. Roos i 1938. b har til formål at
dæmpe smertefornemmelsen ved
udboring af følsomme cariøse huller i
tænderne ved at nedsætte temperaturen i
det lag, som skal fjernes, hvorved
nervetrådenes reaktionsevne formindskes,
’bora (ital.), stærk, kold vind af lokal
karakter, som ved sammenspil ml. de
geogr. og meteor, forhold kan indtræffe
ved stejlkyster, f. eks. ved Middelhavet
og Adriaterhavet.
■Bora, Katharina von (1499-1552), Luthers

hustru fra 1525, tidl. nonne.
Bora’bora, ø bl. Øerne Under Vinden,

omgivet af voldrev.
boracit [-’sit], M?6C/2ßii028. farveløst
mineral, der findes i salt og gips som
rombiske, tilsyneladende regulære krystaller.
Borah [’bo:rs, ’bå:re], William Edgar
(1865-1940), USA-polit. Republikaner,
senator fra 1907 (Idaho). Bidrog til
USAs afvisning af Versaillestraktaten og
Folkeforbundet 1920, formand for
udenrigsudvalget 1924-33.
’boraks (pers.), natriumtetraborat, Na2
BtO„ 10 H20, farveløst monoklint
mineral, der forekommer i b-søer i Tibet,
Persien og Californien ei. fremstilles af
andre borholdige mineraler. Anv. især til
glasurer og visse glassorter for at forøge
den kem. og mek. modstandsevne, endv.
til lodning ved visse metaller, til
gødskning for at tilføre jorden det for planterne
nødv. indhold af bor.
boraks og storaks, lugteblanding med
benzoe og storaks, bl. a. til potpourri og
kongerøgelse. Har intet m. boraks at gøre.
bo ’ra’t, salt af borsyre.
’Borberg, Laurits Ploug (f. 1885), da.
jurist og forsikringsmand, direktør for

SH

sygekassevæsenet fra 1927, herunder
bestyrer af Invalideforsikringsfonden og af
Krigsulykkesfors. af 1940.

Borberg, Niels Chr. (f. 1880), da. neurolog,
overlæge ved Invalideforsikringsretten
1928.

Borberg, Svend (1888-1947), da. förf.
Især som teateranmelder og ved sindrige
skuespil som Ingen (1920), Cirkus Juris
(1934) og Synder og Helgen (1939) (alle
Kgl. T.), en hovedfig. i da. dramas nyere
hist. Under besættelsen i nært kulturelt
samarb. med tyskerne.

Borberg, William (f. 1885), da. diplomat.
Legationssekr. i London 1926-28; fast
da. delegeret v. Folkeforbundet 1928-40,
fra 1947 ved FN.

Borch [-k], Christen (f. 1883), da. arkitekt.
Carlsbergfondets biolog, institut (1931-32),
Rigshosp.s psykiatriske og radiologiske
a/d. (1933) og domhuset i Gråsten (1936).
Har bl. a. restaureret Vor Frue Kirke i
Kbh. (1923-28), ombygget og udvidet
Landbohøjskolen i Kbh. (1918-26),
amtssygehuset og katedralskolen i Roskilde.

Borch [-k], Elna (f. 1869), da. billedhugger;
elev af Aug. Saabye. B-s motiver er
fortrinsvis mytol.-genreagtige, især kendt er
Døden (1912, glyptoteket). Endv.
dekorative arb.

Borch [-k], Martin (1852-1937), da
arkitekt; 1903-23 kgl. bygningsinspektør.
Arbejdede i forsk, stilarter med stor følelse
for arkitektonisk helhedsvirkning.
Landsarkivet i Odense (1892-93), Andreaskirken
i Farimagsgade (1898-1901),buegangen ved
Regensen (1908), Rigshospitalet (1903-11),
Studiegården og Studentergården (1923).

Borch [-k], Ole (Oluf) (1626-90), da. læge,
naturvidenskabsmand, klassisk filolog.
Stiftede 1689 Borchs Kollegium.

Borch [-k], Orla Kaldemar (f. 1891), da.
maler; medl. af »Den Fri Udst.« 1933
-45; figurbill. og romantiske landskaber,
kunstkritiker, senest i »Fædrelandet«;
ekskluderet af akademirådet 1946.

Borchardt [’barxart], Georg, se Hermann,
Georg.

Borchgrevinck [’borkreven’k], Melchior
(d. 1632), da. musiker, søn af nederl.
kapelmester, der 1587 blev da.
hofkapel-mester. 1596 blev B hoforganist. Udd. i
Italien. 1611-27 leder af Det Kgl. Kapel.
Udg. madrigaler.

Bor chgre vink [’borkrsviijk], Carsten
(1864-1934), no. polarforsker; deltog
1894-95 i d. første landstigning på d.
antarkt. fastland; ledede 1898-1900 den
første overvintringsekspedition til
Antarktis.

Borch’se’nius [bark-], Otto (1844-1925),
da. forfatter. Hans hovedværk, Fra
Fyrrerne (1878-80), viser ham som
mægler ml. senromantik og »moderne
gennembrud«.

Borch’se’nius [bark-], Valborg {\ill-\9A9,)
da. danserinde; 1895 solodanserinde og
til sin afgang 1918 ballettens førende
kunstnerinde. Efter sin afgang lærerinde
ved balletskolen. Medarbejder ved-
gen-indstuderingen af
Bournonville-repertoiret.

Borchs Kollegium ei. Collegium
Medi-’ceum, fribolig i Kbh. for 16 kandidater,
fortrinsvis teologer. Stiftet 1689 af prof.
Ole Borch.

bord, møbel med vandret plade på
stilladser ei. ben; kendes af alle kulturfolk.
I ægypt. grave fandt man elegante
træborde. Den klassiske antik havde
marmorborde. I middelalderen lagdes
træplader på to bukke, sengotikken
yndede opklappelige skabsborde.
Udtræksbordet (hollandsk udtræk) opfandtes i
barok-tiden.

bord, udvendig beklædningsplanke i et skib.

borddans, utilsigtet bevægelse af et bord,
hvorpå en kreds af mennesker hviler
hænderne. Af spiritister opfattet som et
meddelelsesmiddel for afdødes ånder.

borde, søv. b et fartøj, lægge til ved og

gå om bord i det, også: entre, gå om
bord for at tage det med magt.

Bordeaux [bor’do], fr. havneby oven for
Garonnes udmunding i Biscaya-bugten,
254 000 indb. (1946). Vigtig eksporthavn
for vin, bet. fiskerihavn; skibsværfter,
jern-, metal- og tekstilindustri. - Historie.

512

Romersk provinshovedstad; under eng.
konger 1154-1453. 1870-71 sæde f.
for-svarsregering og nationalforsamling.
Re-geringssæde juni 1940 under
sammenbruddet. (111.).
bordeaux [bor’do], røde azofarvestoffer
til uld.

Bordeaux [bor’do], Henri (f. 1870), fr.
romanforfatter; regionalist
(hjemstavns-skildrer) og moralist, forkæmper for
familien.

Bordeaux-vine, vine fra verdens mest
berømte vinmarker omkr. Bordeaux ved
Garonnefloden, hvor de fremragende
røde og hvide B produceres. De vigtigste
distrikter er: Médoc, Graves,
Saint-Émilion og Sauternes,
bordeauxvædske, en opløsning af
kobbersulfat og læsket kalk, der anv. til
sprøjtning af kulturplanter for at
bekæmpe skadelige insekter og svampe,
anv. bl. a. til bekæmpelse af vinskimmel,
æbleskurv og kartoffelskimmel, b brugtes
først i egnen omkr. Bordeaux i 1885.
bor’del’ (fr., egl: ussel hytte), offentligt
utugtshus.

Bordelais [borda’læ], fr. landskab omkr
Bordeaux.

bordelaisesauce [-Iæ:s-] (fr.), en stærkt

krydret, afbagt rødvinssauce,
bordereau [bor’dro] (fr.), fortegn, over

dokumenter ei. værdipapirer.
Bordet [bar’dæ], Jules (f. 1870), belg.
læge, angav 1901
komplementbindings-reaktionen og opdagede 1906
kighostebacillen, begge dele i samarbejde med
O. Gengou. Mange arb. over serologiens
grundproblemer. Nobelpris 1919.
Boröeyri [’boröæire], isl. handelsplads,

inderst i Hünaflöi.
bordfylde et fartøj, fylde et fartøj, til
øverste kant (bord) er i flugt med søens
overflade.

Bordighera [-’gæ-], kursted på den ital.
Riviera 11 km fra den fr. grænse; 7000
indb. (1936).
’Bording [-rd-], stationsby
(Herning-Silkeborg); 651 indb. (1945).
’Bording [-rd-], Anders (1619-77), da.
forfatter. Vistnok Danm.s tidligste
professionelle digter og en af da. litt.s smidigste
verskunstnere. Skrev m. kgl.
understøttelse en versificeret månedsavis Den Da.
Mercurius (1666-77); omfattende
lejligheds* og hyrdedigtn. Moderat barokstil af
en egen frisk ynde.
’Bording [-rd-], Kristen (f. 1876), da.
soc.-dem. husmandspolit., soc.dem.
folketingsmand (Herning) 1920-46, landbrugsmin.
1924-26. 1929-43, fra nov. 1947.
(Portræt sp. 509).
Bor’done, Paris (1500-70), ital. maler,
virksom i Venezia; som kolorist påvirket
af Tizian og Palma Vecchio. Har malet
mytol. billeder og portrætter.
Boröoy [’bo:råi], da. Bordø, en af
Færøerne; 95 km8; 2611 indb. (1945). På B
ligger Klakksvik.
bofdtennis ei. ping-pong, tennislignende
spil, som med bats og en lille
celluloidbold spilles på et bord. I 1929 oprettedes
International Table Tennis Federation,
bordure [-’dy:ra] (fr., egl: kant),
randornament.

bor’du’rste’n (fr. bordure kant), en aflang
huggen granitsten, der i ældre tider
benyttedes samtidigt som fortovsflise og
kantsten.

bordvin, betegn, for lette vine
(alkohol-indh. under 14%), bl. a. Bordeaux-,
Bourgogne-, Mosel- og Rhin vine samt
alle mousserende vine
Bordø, da. navn på Boröoy.

Bordeaux. Kirken Ste. Croix.

513

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0209.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free