- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
514,515,516

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - bopyrer ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

boreal

borgerskab

bore’a’l (gr. boréas nordenvind), nordlig,
boreale ei. arktotertiære region,

plantegeogr. (floristisk) område
omfattende de polare, tempererede og
subtropiske (m. undt. af S-Kina) dele af den
nordl. halvkugle, d. v. s. de områder,
hvor bestemte (såk. palæotropiske)
flora-elementer er dominerende,
bore’a’ltid, klimabetegnelse for
fastlands-tiden i Danm. Klimaet tørt, efterhånden
varmt.

borebiller (A’nobium), små, valseformede
biller, hovedet indsænket i forbrystet.
Borer i møbler og tørt tømmer; en enkelt
art i gl. brød, en anden i gl. bøger,
frembringer små runde huller, fra hvilke der
drysser boremel. Kaldes også dødningeur
p. gr. af banken, når de to køn kalder
på hinanden,
borekasse, opspændingsværktøj v.
serie-og massefabrikation. Emnet, der skal
bores, anbringes i en b m. hærdede
stål-bøsninger, som styrer boreværktøjerne.
Bo’relli, Giovanni Alfonso (1608-79), ital.
astronom og læge, prof. i Pisa,
grundlægger af den jatrofysiske skole. Berømt
værk om dyrenes bevægelser, forklaret
efter statikkens love. Fremsatte 1665 som
den første formodningen om kometernes
parabelbe vægeiser,
boremaskine, værktøjsmaskine til
boring. Transportable håndb drives m.
håndsving og koniske tandhjul ei. en
indbygget elektro- ei. trykluftmotor.
Faststående b er bænk-, søjle- ei. radialb

Hurtig-boremaskine.

m. en spindel, der bærer værktøjet, og
et tilspændingsrør, hvormed spindlen
føres frem mod arbejdsstykket. Til boring
i sten anv. stødb, der drives af trykluft
ei. elektricitet, og roterende, hydrauliske b.
boremuslinger (Pho’ladidae),
havmuslinger, der borer i kalksten, ler o. 1. v. hj.
af torne på den forreste del af de gabende
skaller. Fl. arter i Danm.; selvlysende,
boremølle, karusseldrejebænk,
drejebænk m. lodr. spindel.
Borende X, Det, kaldte aviser og politi
inden hans afsløring en kbh.
frugthandler, Framlev (d. 1933), der i 1909-31
foretog dristige indbrud i posthuse,

Borgen Cochem nær Koblenz.

514

Anna Borg. F. J. Borgbjerg.

sparekasser og offentlige kontorer v. hj.
af fortrinl. tyveværktøj. Blev pågrebet
1931 og idømtes 8 års tugthus,
boreolier ei. skæreolier, mineralolier
blandet med sæbe (oliesyre-ammoniaksæbe),
som med vand danner en holdbar
emulsion. b anv. som smøre- og kølemiddel
ved boring og drejning i metal,
borepatron, opspændingsværktøj for bor
med 2 ei. fl. bakker, der spændes sammen
om borets hals.
boresvampe (K/’oa), havsvampe, der
borer i kalkskaller, frembringer
cirkelrunde huller.
borg,opr. ethvert befæstet område ei. sted,
senere mere spec. en konges, lensmands
ei. ridders befæstede bolig. Vikingetidens
store befæstede lejre (Trelleborg,
Agers-borg) kaldtes b, middelalderens b var
oftest mindre. Der skelnes ml. høj-b,
på naturlig ei. kunstig højning ei. fjeld, og
vand-b, i morads ei. sø. Middelalder-b
bestod hyppigst af et svært tårn, til
tider indrettet til beboelse (donjon),
omgivet af en ringmur, hegnende bolig og
økonomibygn. Et større, lettere befæstet
område, for-b, kan ligge omkr. ei.
stødende til den egl. b. (111.).
Borg, Anna (f. 1902), da. skuespillerinde
f. i Reykjavik. Deb. på Det Kgl. Teater
1927, hvor hun var ansat til 1933,
1934-36 v. Dagmarteatret, fra 1938 igen
v. Det Kgl. Teater (Aphrodite i Abells
»Dage på en Sky«, Gudrun i »Kjartan
og Gudrun«), Filmdebut 1945. G. m.
Poul Reumert 1932. (Portræt).
Borgarfjöröur [’borgarfjöröør], isl.fjord,

inderst i Faxaflöi.
Borgarnes [’borgarnæ:s], isl.
handelsplads, ved Borgarfjöröur;
konservesfabrik. 700 indb. (1946).
’Borgarsysla, området omkr. Sarpsborg

0 f. Oslofjord, nu Østfold fylke.
’Borgarting, gl. no. lagting i Sarpsborg,

et af No.s 4 gl. lagting, ophævet 1797.
Borgbjerg, Frederik Hedegaard Jeppesen
(1866-1936), da. politiker. Dyrlægesøn,
studerede en tid teologi, fra 1890 knyttet
til »Social-Demokraten«, folketingsmand
fra 1898 (Kbh.s 5. kreds). Fremtrædende
partiordfører og folketaler, bidrog 1908
til Albertis fald, 1911 red. f.
»Social-Demokraten«. Trods skarp form
tilhænger af moderat taktik, bekæmpede den
revolutionære opposition mod
partiledelsen, bidrog til grundloven 1915. 1924-26
socialmin., 1929-35 undervisningsmin.
(Portræt).

Borgbjærg-fundet består af guldskåle
fra y. bronzealder fremkommet ved
grus-gravning i Borgbjærg ved Boeslunde i
SV-Sjæll. på en oldtidshelligdom.
Borgeby [’bårja-], sv. gods, V-Skåne;

middelald. stenhus,
borgeleje, egl. liggen på borg;
indkvartering af kongens folk hos lensmænd, i
klostre ei. købstæder,
borgen, gl. ord for kaution.
Borgen [’borgan], Johan (f. 1892), no.
forfatter og journalist. Skrev
avis-causerier under pseud. Mumle Gåsegg.
Arresteret af Gestapo 1941; udg. som emigrant

1 Sv. en roman om den no.
modstandsbevægelse Ingen sommer (1944, da. 1946).
Presseattaché i Kbh. i 1945.

borger (ty. Burger), siden middelalderens
udgang betegn, for de næringsdrivende
mandl. indbyggere i en by. Retten til
at drive næring var betinget af en særl.
optagelse i bysamfundet (erhvervelse af
borgerskab). Nu også om statsb.
borgerbrev, populær betegn, for
næringsbrev.

515

Borgerdyd, Selskabet for, da.
patriotisk forening, stiftet 1785, døde hen efter
få år. Opr. 1787-88 de to
Borgerdydskoler i Kbh., der lagde vægt på
realfagene og levende sprog. Statsgymnasier
siden 1918.
Borgerhout [’boryarhout], østl. forstad
til Antwerpen, Belg. 51 000 indb. (1948).
Diamantsliberier, tobaksfabrikker,
borgerkrig, våbenkamp i stort omfang
ml. to ei. fl. partier inden for samme ståt.
b er ikke krig i folkeretlig forstand;
parterne er derfor ikke bundet til at
følge krigsreglerne og udenforstående
stater har ikke rettigheder og forpligtelser
som neutrale, medmindre de har
anerkendt oprørspartiet som »krigsførende
part«. En sådan anerkendelse er et
overvejende polit, spørgsmål,
borgerlig anv. f. eks. mods. militær
(straffelov), offentlig (ret), kirkelig
(ægteskab), socialistisk (parti), adelig,
borgerlig død. I ældre retsordener (dog
ikke i da. ret) var der til de groveste
frihedsstraffe knyttet den virkn., at den
dømte betragtedes som død; hans
formue tilfaldt hans arvinger, hans
ægtefælle kunne indgå nyt ægteskab,
borgerlig næring, opr. handel og
håndværk drevet i købstæderne i kraft af et
borgerskab; nu ofte d.s.s. bunden næring,
borgerlig ret, 1) d. s. s. privatret, d. v. s.
indbegrebet af de retsregler der ikke
hører til offentlig ret; 2) især civilret,
mods. strafferet,
borgerlige rettigheder, borgernes
rettigheder over for staten; betegner en
indskrænkning i statsmagtens
myndighed over borgerne. Indtil 1939 kunne
en straffedom for en i den offentl. mening
vanærende handling foruden frihedsstraf
fastsætte fortabelse af visse b; jfr.
almen tillid og vanærende
handling-borgerlige sørgespil, en litt. genre med
udspring i middelalderens
eksempelmoraliteter, fremtræder efter fl. forberedelser
rendyrket i den londonske guldsmed
Lillos »The Merchant of London« (1731)
og (lødigere) i Lessings »Miss Sara
Sampson« (1755), med lykkelig udgang
i Diderots »Le fils naturel« (1757), hvortil
knyttet en teoretisk afh. om »den
alvorlige genre«. Digtartens fortynding ses
især hos tyskerne Iffland og Kotzebue
(ca. 1800). I Danm. dyrkes genren bl. a.
af Rahbek og Enevold Falsen. Foruden
megen sentimentalitet rummer den en
bevidst realisme, derved en af
forudsætningerne for moderne problemdrama;
desuden som opposition mod den
klassiske tragedies krav om heltenes høje
sociale stade et symptom i
samfundsudviklingen,
borgerligt våben, alm. betegn, foret
ikke-adeligt slægtsvåben. Der kræves i Danm.
ingen tilladelse til at antage et b.
borgerligt ægteskab, ægteskab indgået
for den verdslige øvrighed (borgmesteren,
sognefogden),
borgerrepræsentationen, kommunalt
råd i Kbh. på 55 medl., valgt på 4 år
af stadens skatteydere over 25 år. b,
som har den besluttende myndighed, styrer
s. m. magistraten de kommunale
anliggender; den vælger borgmestre og
rådmænd og besætter visse overordnede
kommunale embeder. Hovedreglerne om b-s
organisation findes nu i lov af 1938.
borgerskab, (i ældre tid) adkomst til at
drive næring i en by.

Palazzo Borghese.

516

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0210.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free