- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
520,521,522

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - bornholmere ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

bornholmere

Borromini

Geologisk kort over Bornholm.

(brudlinier), mod S med låve klinter ei.
klitter (Dueodde), i øvrigt forkløftede
granitklinter med ovne og skår. B ligger
geologisk i den fennoskandiske
randzone, fra urtiden findes granit med
peg-matit-, diabas- og sandstensgange samt
(0 f. Rønne) kaolin; fra kambrium
Neksø sandsten, grønne skifre og
alunskifer, fra silur alunskifer,
ortoceratit-kalksten og graptolitskifer; fra trias-jura
bl. a. kulførende lag og ildfast ler, fra
kridt grønsand og kalksten
(Arnager-kalk). Overfladen er istidsdannelser, især
moræneler. Terræn: mod N klippeknuden
Hammeren, i midten Højlyngen med
Rytterknægten (162 m), i øvrigt overv.
moræneflade. Ejendommelige er
sprækkedalene, f. eks. Ekkodalen. Største åer:
Læså og Øle Å. Største skov:
Almindingen. Landbrug, fiskeri (sild og laks),
minedrift (granit til brosten og bygningssten,
ildfast ler til klinker, ildfaste sten osv.,
kaolin til tekn. porcelæn, fyldmasse i
papir) og nogen industri. Ret tæt
jernbanenet. Stort turistbesøg. 6 købstæder:
Rønne, Hasle, Allinge-Sandvig, Svaneke,
Neksø og Åkirkeby. Landsbyer mangler
næsten helt. - Historie. B nævnes første
gang under navnet Burgendaland ca.
890. Navnet betyder måske øen med
højborg; også sat i forbindelse med
burgunderne. Udtryk i sproget og i
tonefaldet minder om skånsk. Indtil Danm.
blev samlet, havde B sin egen konge;
kristendommen indførtes fra Skåne.
Kirkerne blev på grund af de vendiske
sørøveres plyndring indrettede som
fæstninger (rundkirker, langkirker med svære
tårne). Fra 12. årh. hørte det meste af
B under ærkebispen i Lund, der i 13.
årh. opførte Hammershus; blev under
kirken trods hyppige kampe. 1525-76
under Lübeck. 1658 afstået til Sverige;
beboerne befriede sig og overdrog B til
Frederik 3., der som belønning gav dem
privilegier m. h. t. beskatning og
militærtjeneste. Ved denne særstilling og det
forhold, at godsejerstand var ukendt,
adskiller B-s hist. i Nyere Tid sig fra
det øvrige Danm.s. I 19. årh. har især
udbedringen af havnene, udskiftningen
af Højlyngen og de store overdrev med
påfølgende opdyrkning været af bet.
Efter den ty. kapitulation afslog den ty.
kommandant på B at kapitulere til
Sovj., der da 7.-8. 5. 1945 rettede
svære luftangreb mod Rønne og Neksø.
9. 5. ankom sovj. tropper til B, der atter
evakueredes fra 16. 3. 1946.
born’holmere ei. mølleri’a’nere, off.
Luthersk Missionsforening til Ev.s Fremme
i Danm., parti i den da. folkekirke; går
tilbage til Trandbergs
frimenighedsdan-nelse på Bornholm 1863. En af
menighedens lægprædikanter, smeden Møller
og hans tilhængere trådte under
roseni-ansk indfl. atter ind i folkekirken. Be-

493

kendelsesmæssigt skiller b sig ikke fra
kirken, de betoner menneskets
grund-fordærvelse og Kristi fuldbragte værk.
Bornholmerskolen, betegn, for en kreds
af malere, der arbejder på Bornholm:
Oluf Høst, Niels Lergaard, Olaf Rude m. fl.
born’holmeru’r, pendulur i høj,
skab-formet kasse; den bornholmske
urfabri-kation er næsten helt ophørt,
born’hol’msk cement fremstilles af
bornholmsk ortoceratitkalk ved brænding til
under sintringstemp. Sådan cement
betegnes romancement og størkner meget
hurtigt. Farven er brunlig,
born’hol’msk diamant, bjergkrystaller
fra kalkkonkretioner i øvre
graptolitskifer på Bornholm,
born’hol’mske klinker, sten brændt af
kalkfrit, halvildfast ler fra Bornholm til
fuldstændig sammensintring. Bruges
hovedsageligt til gulv- og fortovsbelægning.
born’hol’mske kul, sorte, ret kompakte,
men letsmuldrende brunkul fra lias. Har
tidl. været brudt i minegange. Under 2.
Verdenskrig blev brudt ca. 30 000 t i et
stort åbent brud S f. Hasle,
born’hol’msk kera’mik. De på
Bornholm forekommende lias-lerarter
egner sig godt til
keramik, især til
stentøj, ildfaste
genstande, også til
porcelæn (det
bornholmske kaolin
giver derimod p. gr.
af dets jernindhold
porcelænet et
gråligt skær). Omkr.
1790 begyndte
englænderen Daven-port fabrikationen
på Bornholm, men
holdt op efter nogle år. Fabrikken
fortsattes af tyskeren Spiess indtil 1856
og fabrikerede bl. a. een gang brændt
stentøj malet med overglasurfarver (1840).
Terrakotta og stentøj fremstilles nu af
L. Hjorth, terrakotta og majolika af A/S
Michael Andersen & Søn, fajance og
majolika af Brdr. Holmgren, klinker af
Hasle Kl.- og Chamottestensfabrik.
born’hol’msk marmor, ortoceratitkalk

fra Bornholm, anv. som bygningssten,
born’hol’msk syge (myositis epidemica),
epidemisk sygdom af ukendt oprindelse,
som viser sig ved kortvarig, høj feber,
stærke smerter i musklerne, særlig i
kroppens muskler, undertiden i forb. med
lungehindebetændelse ei.
hjertesækbetæn-delse. Først iagttaget på Bornholm 1930.
Born’hol’ms Tidende, da. dagblad
(Venstre), grl. 1866. Oplag 1948: 7000.
Born’höved, landsby i Holsten (16 km
N f. Segeberg), hvor Valdemar Sejr 22.

7. 1227 blev slået af de nordtyske fyrster.
’Bornu, indtil 1900 uafh. sultanat i Sudan

SV f. Tchad-søen, nu væs. prov. under
Nigeria.

’Bornö, Stora og Lilla, to sv. øer i
Gull-marsfjorden; hydrografisk-biologisk
station.

’Boro-’Budur, ei. Boro-Boedoer, ruin af
en buddhistisk helligdom på Java fra

8. årh. e. Kr., består af 9 terrasser oven
over hverandre, rigt prydet med
skulptur (motiver fra Buddha-legenden: 1504
relieffer, 441 Buddha-statuer).

Del af relief på en af terrasserne
i Boro-Budur.

521

Borodin [bärä’din], Aleksandr (1834-87),
russ. komponist og kemiker. Kendt for
sine symfonier (nr. 2 i h) og operaen
Fyrst Igor (St. Petersborg 1890), efter
hans død fuldendt af Rimskij Korsakov
og Glazunov.

Borodin [bärä’din], Mihail (egl.
Gruzen-berg) (f. 1884), sovj. politiker og
journalist. Bolsjevik 1903, i udi. før 1918,
udvist fra Engl. efter fængselsdom 1922.
1923-27 rådgiver for Kuo-min-tang,
knyttet til Sun Yat-sen. 1931 i Span. for
at støtte kommunist, arb., siden i
Moskva.

Borodi’no [bärä-], landsby V f. Moskva,
slag 7. 9. 1812, hvor Napoleon (135 000
mand) besejrede Kutuzov (125 000).

boro’natrocalcit [-kal’sit], CaNaBtOç,
6HtO, mineral, der forekommer på
højsletterne i Peru og anv. til
borfremstilling.

borough [’bäre], eng. by med kommunalt
selvstyre.

Borre, landsby på Ø-Møn; ca. 200 indb.
Købstad i middelald., tilbagegang efter
ca. 1500.

’Borreby’, hovedgård S f. Skælskør, fra
1783 i slægten Castenschiolds eje.
Hoved-bygn. opført 1556 af kansler Johan Friis,
et eenlænget hus af røde mursten med
tre stokværk, det øverste udkragende
med skoldehuller og skydeskår; fredet i
kl. A.

Borre-fundet, skibsfund i gravhøj ved
Borre, Vestfold, No., gjort i 1852. I et
17 m 1. skib fandtes en høvdings
gravudstyr fra ca. 900, bl. a. beslag med rig
ornamentik i borrestil.

Borregaard, Eduard (f. 1902), da. maler;
figur-, landskabs- og blomsterbill. i en
virtuos, impressionistisk stil.

’Borremose-fundet, fund, gjort 1946 v.
Års i Himmerland, af velbevaret, nøgent
lig af en lille mandsperson; dateres til
nærmeste årh. e. Kr. Af ligets tilstand
kan sluttes, at manden er blevet hængt
og lemlæstet (rækkefølgen uvis). B kan
muligvis sættes i forb. med Tacitus’
omtale af de gl. nordboeres rettergang og
ofring til guderne af fejge og
krigsudue-lige, men fundet tillader ingen endelig
slutn. i denne retning. Et lignende fund
gjordes juli 1948 sammesteds.

’Borremose-fæstningen, tilflugtsborg
på en 0 i Borremose ved Års i
Himmerland, befæstet med vold og grav, fra
ældre jernalder. Senere, i 1. årh. f. Kr.,
er der på holmen opført en landsby omkr.
en bygade, der fortsætter over mosen til
det faste land.

’borresti’l, no. vikingetidsstilart fra ca.
900 e. Kr., hvis elementer er dyre- ei.
mandshoveder med båndslyngninger og
dyrelemmer i kraftigt relief.

Borre Sø, da. sø, SØ f. Silkeborg; 2 km2;
en af Himmelbjærgsøerne.

’Borri, Francesco Giuseppe (1627-95), ital.
alkymist. Blev indkaldt til Danm. af
Frederik 3. 1667, men forlod landet
umiddelbart efter kongens død 1670,
uden at have kunnet fremvise resultater
af større bet.

’Borris Landbrugsskole i Vestjyll. 0 f.
Skern, grl. i 1907 af Søren Holm. B har
landbrugsskole om vinteren og
husholdningsskole om sommeren, ligesom der
gnm. årene er afholdt mange korte
kursus. Til skolen hører et landbrug på
45 ha, der drives meget alsidigt, samt
et stort moderne hønseri - avlscenter
under Statens Fjerkræudvalg.

Borro’me’iske Øer, ital. 1 hole Borro’mee
[-’mæe], fire småøer i Lago Maggiore,
N-Ital. I 17. årh. af grev Borromeo
omdannet fra nøgne klipper til haver. På
’Isola ’Bella Borromeos berømte slot fra
1690.

Borromeo [-’mæo], Carlo (1538-84),
ærkebiskop i Milano og kardinal; helgen 1610.
Hjalp modreformationen.

Borro’meo-en’cyklikaen udsendtes 1910
af Pius 10. til minde om Carlo Borromeo,
som angreb på den kat. modernisme.

Borro’mini, Francesco (1599-1667), ital.
barok-arkitekt, elev af Maderna;
udførte fl. af samtiden meget beundrede og
efterlignede værker: San Carlino (1640
-67), den lunefulde Campanile v. San

495

Bornholmsk
stentøjskrukke.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0212.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free