- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
532,533,534

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - bornholmere ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

bovist

Brahe

Bovspryd.

Aug. Bournonville. Karin Boye.

bo’vist (Bo’vista], slægt af støvbolde; et
par arter alm. på overdrev og fælleder,
bovlamhed ei. bovhalthed, en form for
halthed hos heste, hvor boven antages at
være sygdommens sæde, uden at man med
sikkerhed kan påvise dens årsag,
’bowle [’bauta], [’bob] (eng. bowl skål),

1) skål til punch; 2) punch,
bowler [’bou-] (eng. af bowl kugle), 1)
kasteren i cricket; 2) sort, stiv, rundpuldet
herrehat. Også anv. af ryttersker,
bowling [’boule??], 1) gl. eng. kuglespil;
spilles om vinteren på isen (populært i
Sv«); 2) kastning i cricket,
bovo- (lat. bos genitiv bovis okse), okse-,
ko-.

Bovrupkartoteket, fortegn, over medl.
af det da. nationalsocialistiske parti,
fundet efter ty. kapitulation 1945 i Fritz
Clausens hovedkvarter i Bovrup i
Sundeved.

bovspryd (bov {søv.) + holl. spriet, egl:
stang), svær bom, der
ligger ud over et skibs
forstævn. På b
fastgøres forsejlene,
bovstopper,søv.,
kædekniber for ankerkæden
tæt agten for klydset.
Bremser og fastholder
kæden under ankring.
box (eng: kasse, æske),
i bankvæsenet et rum,
som udlejes til opbevaring af værdisager,
boxcalf [’båkskä:f] (eng.), kalveskind med

glat narv (overflade),
’boxka’mera, primitivt fot.apparat til

rullefilm.
boy [boi’], tekstil, d. s. s. baj.
boy [båi] (eng: dreng), indfødt tjener

(Østen, Afrika).
Boye, Birgitte (1742-1824), da.
forfatterinde, især af salmer til »Guldb«rgs
Salmebog« (1778).
Boye, Caspar Johannes (1791-1853), da.
præst og digter. Fra en glemt tragedie
stammer fædrelandssangen Der er et
land -; bl. hans salmer er Dybt hælder
året og Naturen holder pinsefest.
Boye, Johannes (1756-1830), da.
skolemand og filos. forfatter. Tilhænger af
lykkemoralen og modst. af Kant.
Foregreb visse punkter af darwinismen.
Hovedværk: Statens Ven (1792-1814).
Boye [’båja], Karin (1900-41), sv.
forfatterinde. Akad. udd.; debut, med
digt-saml. Moln (1922); skrev romaner Astarte
(1931, da. s. å.), Kris (1934), Kallocain
(1940, da. 1946) og lyrik För trädets
skull (1935), De sju dödssynderna (udg.
posthumt af Hj. Gullberg 1942), hvis
brudte, ofte gribende tone forklares af
B-s personlige delthed ml. viljen til
livsbekræftelse og anlægsbestemt
virkelig-hedsangst. Tog sig selv af dage. (Portræt).
Boye, Vilhelm Chr. (1837-96), da.
arkæolog. Hovedværk: Fund af Egekister fra
Bronzealderen (1896).
Boyer [bwa’je], Charles (f. 1899), fr.-amer.
filmskuespiller. Optrådte fra 1920 på fr.
scener og i enkelte fr. film. 1934 til
Hollywood. Fr. film bl. a. »La Bataille« (1934);
amer. film bl. a. »Tovarich« (1937),
»Marie Walewska« (1937), »Gaslys«
(1943).

boykot [’boi-], systemat. afspærring af en
person ei. et foretagende i soc. og økon.
hens. Ordet stammer fra den kamp, som
Den Irske Landliga omkr. 1880 førte mod
den forhadte godsforvalter, kapt.
Boy-cott. b anv. bl. a. under arbejdskampe

(blokade, sorte lister).

Boyles lov [boils] ei. Mariottes lov: for en

afgrænset luftmængde er produktet af
tryk og rumfang konstant, når temp.
holdes konstant. Opdaget 1662 af den
irske fys. og kem. Robert Boyle
(1627-91), genopd. 1676 af den fr. fys. Edme
Mariotte (1620-84).
Boylesve [bwa’læ:v], René (egl.
Tardi-vaux) {1867-1926), fr. romanforfatter,
har med kunst skildret livet i fr. provins.
Boyne [båin], irsk An Bhöinn, flod i
0-Eire, udmunder N f. Dublin. 1690 sejrede
her Vilhelm 3. af Engl. over Jakob 2.
boy scout [’båiskaut] (eng.), (drenge-)
spejder.

Bozen [’bo:tson], ty. navn på Bolzano.
Br, kem. tegn for brom.
Brabançonne [-ba’son] (efter Brabant),
Belg.s nationalsang, komp. af sangeren
François van Campenhout (1779-1848)
til et digt af skuespilleren Jenneval
(1801-30) og første gang sunget ved den belg.
revolution i 1830.
Brabant (da. [bra’ban’t], flamsk [-[’bra:-bant],-] {+[’bra:-
bant],+} fr. [bra’bä]), 1) nederl. landskab,
nu delt i provinserne Brabant og
Antwerpen i Belg., samt Noord-Brabant i
Holl. Stod 1404-77 under Burgund, 1477
-1794 under Habsburgerne, der dog 1648
afstod N-B til Holl. Hertugdømmet B
var indtil ca. 1600 bl. ledende vesteur.
handels- og industriområder; 2) belg. prov.
omkr. hovedstaden Bruxelles; 3283 km2,
1 793 000 indb. (1948). Belg.s tættest
befolkede prov. (546 pr. km2);
overvejende flamsk,
bra’ban’ter-alen (efter Brabant), belg.
mål, benyttes endnu ved salg af
kniplinger, = 0,695 m.
bra’ban’terhest (efter Brabant), stor,
svær, energisk trækhesterace,
hjemmehørende i Belgien (d. s. s. belgiere),
bra’ban’tske kniplinger (fra Brabant)
ligner brysseler-k., uden at opnå disses
finhed.

Brabrand [’bra :bran’], da. stationsby V
f. Århus, ved B Sø (2 km2); 2499 indb.
(1945). Industri.
’Brabrand-fundet, bopladsfund med æ.
stenalders jægerkultur, men fra y.
stenalder, gjort ved Brabrand Sø nær Århus.
Her fandtes bl. a. en boomerang.
Brac [bra:tj], ital. Brazza, største ø ved
Jugoslaviens kyst; 395 km2, ca. 30 000
indb.

’Bracco, Roberto (1862-1943), ital.
dramatiker. Tragedier, komedier og ca. 200
noveller. Stærkt påvirket af skandinav,
litt.

brachi- [-ki] (gr. brachiön arm), arm-,
brachial’gi’ [-ki-] (brachi- + -algi],
smerter i armen, ikke nogen afgrænset
sygdom. Kan bl. a. skyldes muskel- ei.
nervelidelse.

brachi’a’lindeks [-ki-] (nylat. brachialis
arm-), arm-indeks, overarmslængden i
procent af underarmslængden,
brachio’poder [-ki-] (brachi■
(Brachio’poda), hvirvelløse
havdyr med toklappet skal;
omkr. munden lange,
spiralsnoede, fimreklædte arme.
Trods ligheden intet
slægtskab med muslinger, b har
eksisteret næsten uændret
siden de ældste jordperioder;
nu artsfattig.
brachy- [-ky] (gr. brachys kort), kort-,
brachykefa’li’ [-ky-] (brachy- + -kefali),
kortskallethed; længde-breddeindeks er
over 80. b rachyke’fa’ler, kortskaller.
Bracken [’bräkn], Brendan (f. 1901), eng.
finansmand og polit. Red. af tidsskr.
»The Banker«, dir. f. »The Economist«.
1929 underhusmedl. (kons.), juli 1941 —
maj 1945 informationsmin., maj-juli
1945 marinemin.
Br ad f ord [’brädfod], by i N-Engl„ V f.
Leeds, 289 000 indb. (1947). Et
hovedsæde for uldindustri. I omegnen rige
kul- og jernminer. Kanalforb. til Mersey
og Humber.
Bradford-on-Avon [’brädfadå’næivn],
eng. by ved Avon, SØ f. Bristol, 5000
indb. (1939). St. Lawrence Kirken (opf.
ca. 700) er den eneste fuldstændigt
bevarede angelsaksiske bygning i Engl.
Bradley l’brädli] Francis Herbert (1846—

1924), eng. filosof. Udviklede dialektisk

-pod)

en »kritisk idealisme«, if. hvilken kun
den totale virkelighed er modsigelsesfri,
medens alle fænomener blot er
selvmodsigende udsnit deraf. Hovedværk
\Appear-ance and Reality (1893).
Bradley [’brädli], Henry (1845-1923), eng.

filolog. Red. af Oxford-ordbogen.
Bradley [’brädli], James (1692-1762),
eng. astronom, opdager af aberrationen
og nutationen, anstillede med
murkvadrant og passageinstrument talr. meget
nøjagtige positionsbestemmelser af
fiksstjerner.

Bradley [’brädli], Omar Nelson (f. 1893),
USA-general. Kommanderede
USA-styr-kerne i Tunis 1943, kommanderede USA-s
invasionsstyrker juni 1944, fra aug. s. å.
ledende f. 12. armégruppe under
Eisen-hower, gennemførte det afg. indbrud i
ty. linie ved Avranches juli 1944.
Generalstabschef for hæren nov. 1947.
(Portræt sp. 535).
Bradshaw [’brädjå:], i Engl. alm. anv.
betegn, for den af George B (1801-53) i
1839 startede og siden 1841 månedlig
udkommende rejseliste Bradshaw’s Monthly
Railway Guide.
bradsot (ældre da. brad pludselig + sot
sygdom) ei. bråsot er en akut, ofte
dødeligt forløbende fåresygdom, der
forekommer i lst., Skotl., N-Tyskl., på No.s
V-kyst og på Færøerne, b forårsages af
en stor, anaerob bacil, der kan bevirke
en voldsom betændelse i løbeslimhinden,
bradspil (holl.), søv., ankerspil med
vandret aksel for håndkraft. Bevæges ved
spilbomme ei. håndspager.
brady- (gr. bradys langsom), langsom-,
tung-.

bradyfre’ni’ (brady- +- -freni), langsom
tankegang.

brady kar’di’ (brady- + -kardi), langsom

hjerteaktion,
bradykine’si’ (brady- + gr. kinésis
bevægelse), langsomme bevægelser,
bradyla’li’ (brady- + -lali), langsom tale.
bradypep’si’ (brady- + gr. pepsis
fordøjelse), langsom, vanskelig fordøjelse.
Braga [’bragä], portug. by i prov. Entre
Minho-e-Douro, 45 km NNØ f. Porto;
30 000 indb. (1940). Landhandelsby med
domkirke og ærkebispesæde.
Braga [’bragä], Theöfilo (1843-1924),
portug. positivistisk litt.forsker.
Provisorisk præsident under revolutionen 1910.
Bragaglia [-’galja], Anton Giulio (f. 1890),
ital. teatermand. Foregangsmand for den
futuristiske bevægelse. Grl. 1922 Teatro
degli Indipendenti (De Uafhængiges
Teater).

Bragança [brä’yænsä], portug. by i prov.
Trås-os-Montes, i landets nordøstl.
hjørne; 7000 indb. (1940). Herfra
stammer slægten B.
Bragança [brä’yænsä],portug. fyrsteslægt,
sidelinie af det før 1580 regerende portug.
kongehus; tog magten fra 1640 i kamp
mod Spanien, reg. i Portugal til 1910,
Brasilien til 1890.
Brage, i nord. rel. skjaldekunstens gud

bl. aserne, Odins søn.
Brage Boddason m. tilnavnet den gamle,
ældste no. skjald. Levede ifl. tvivlsomme
kilder i 9. årh. Tillægges skjolddigtet
Ragnarsdrdpa.
bragebæger, den ypperstes (oldn. bragr)
(d. v. s. Thors) bæger; skål, der tømmes,
idet man giver løfte om stordåd.
Bragg [bräg], 1) William Henry
(1862-1942), 2) William Lawrence (f. 1890), eng.
fysikere, fader og søn. Har sammen grl.
røntgen-spektroskopi ved røntgenstrålers
refleksion fra krystaller. Modtog sammen
Nobelprisen i fysik 1915.
bragning (ældre da. brage bryde itu), tekstil,

d. s. s. brydning.
Brahe [bra:o], da. adelsslægt, kendt fra
slutn. al 14. årh. Ejede store godser i
Skåne og på Øerne, fremtrædende
rigs-rådsmedl. i 16.-17. årh. Sv. adelsslægt B
nedstammer fra da. adelsdame af
B-slæg-ten (15. årh.).
Brahe [’brajha], Ebba (1596-1674), sv.
adelsdame. Gustav Adolfs
ungdomselskede; da ægteskab m. G. A. var
udelukket, ægtede B Jacob de la Gardie 1618.
Brahe, Karen (1657—1736), da. adelsdame
og bogsamler. Hendes endnu eksisterende

493 532

495

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0216.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free