- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
544,545,546

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Brahe ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Brandstrup

brasiliansk litteratur

Frithiof Brandt. H. C. Branner.

moderskolen og overaccouchør ved
Rigs-hosp.

Brandstrup, Ludvig (1861-1935), da.
billedhugger; portrætbuster og
monumenter, rytterstatue af Chr. 9. (1899,
Esbjærg), statue af Zoega (1909, Dantes
PI., Kbh.), Ole Rømer (1918, v. Polyt.
Læreanstalt, Kbh.).

Brandstrup, Ludvig (f. 1892), da.
revyskuespiller; begyndte i Studenterrevyen.
1916 på Det Kgl. Teaters elevskole, men
fandt først helt sin vittige, intellektuelle
form, da han efter eng. forbillede i 1925
skabte Co-optimistrevyerne. Medforf. til
adsk. revyer. - Har virket ved skiftende
scener, i perioder som dir. Enkelte
filmroller.

brandsvampe (Ustilagi’ nåles),
svampeorden, hvis arter er snyltere i forsk,
urteagtige planter, dog særlig græs- og
halvgræsfam. Navnet kommer af, at
b-s sporedannelse tit giver værtplanten
udseende af at være brændt. Skadelige
slægter er bl. a. støvbrand (Ustilago) og
stinkbrand (Til’letia).

brandsyn. If. brandpolitiloven for landet
skal sognets faste skorstensfejere hvert
efterår ved et b over samtl. bygninger
påse, at skorstene, ildsteder m. m. er i
orden. (1 købstæderne brandvisitationer).

brandsæk, ildpåsættende middel til
udkastning fra flyvemaskine, består af en
lærredssæk fyldt med paraffineret træ-

uld samt en lille krudtladning, der ved
anslag mod jorden tændes ad elektrisk
vej. Brænder ’/» time med 1 m høje
flammer.

’Bran’dsø’, da. ø i Lille-Bælt; 2 km2; 43
indb. (1945).

brandsår, sår efter 3 grads forbrænding.

Bran’dt, Carl ./oakim (1817-89), da. præst
og litt.historiker, 1872 Grundtvigs
eftermand ved Vartov. Talrige udg. af ældre
da. forf. S. m. L. N. Helveg red.
antologien Den Da. Salmedigtning (1846-47).

Bran’dt, Enevold (1738-72), da. hofmand.
Knyttet til Struensee, havde til opgave
efter 1770 at vogte den sindssyge
Christian 7., som B engang gav en omgang
prygl. Efter Struensees fald anklaget for
at have lagt hånd på kongen. Henrettet
s. m. Struensee 28. 4. 1772 på Nørre
Fælled.

Bran’dt, Frithiof (f. 1892), da. filosof.
Prof. v. Kbh.s Univ. 1922; har bl. a.
skrevet Den Mek. Naturopfattelse hos
Thomas Hobbes (1922, disp.), Den Unge
Søren Kierkegaard (1929), Psykologi 1-2
(1934-40); endv. æstetiske arb. (Portræt).

Bran’dt, Kristian (1859-1932), no.
fødselslæge. Prof. ved Oslo univ. 1906.
Fortrinlig lærebogsforf.

Bran’dt, Tagea (1847-82), da.
kvindesagsforkæmper. Hendes mand, fabr. Vilh. B,
stiftede 1905 Tagea B-s Rejselegat,
hvoraf årl. uddeles portioner på 10 000
kr. til da. kvindl. videnskabsdyrkere,
forfatterinder og kunstnerinder; vedk.

544

Hj. Branting. W. von Brauchitsch.

skal have ydet en bet. indsats på sit
område.

brandtelegraf, brandvæsenernes interne

meldeanlæg.
brajidvagt, 1) brandmandskab, der
udsættes som sikkerhedsvagt i teatre m. v.;

2) en lille brandstation,
brandvedtægt, lf. brandlovene skal der

for hver kommune udarbejdes en b, der
fastsætter bestemmelser om vedk.
brandvæsens organisation, materiel m. v.
brandvisitationer. I købstæderne
foretager brandvæsenet regelm. b for at påse,
hvorvidt brand anordningerne er
overholdt. I Kbh. foretages lign. b, når
anledning dertil findes (på landet
brandsyn).

Brandværns-Komité, Dansk, stiftet
30. 1. 1920 af repr. for myndigheder og
sagkundskab, for industri, landbrug,
forsikringsvirksomhed og andre erhverv,
har til formål gnm. oplysningsarbejde,
vejledning, regelm. inspektion af
virksomheder, udarb. af betænkninger til
myndigheder m. m. at virke for
gennemførelse af foranstaltninger til
forebyggelse af ildsvåder og til begrænsning af
skaderne ved disse,
brandvæsen, institution, der har til
opgave at slukke brande, at redde
brandlidende personer, samt i h. t. brandlovene
og de i medfør af disse givne best. at
træffe de fornødne brandforebyggende
foranstaltninger, b organiseres som 1)
pligt-b, hvor tjenesten er pålagt som
et borgerligt ombud. Findes navnlig i
landkommunerne; 2) fastansat
honorarlønnet b findes i de fleste købstæder.

3) erhvervs-b findes i Kbh., Fr.berg,
Gentofte samt i forb. med honorarlønnet
b i en række købstæder; 4)
entreprise-b, opretholdes af priv. firmaer, som
Falcks-og Zone-redningskorpset; 5) fri villigt b
findes kun i Sønderjylland. I Kbh. ledes
såvel slukningstjenesten som b-s
administration af en brandchef, med en stab
af vicebrandchefer og brandinspektører.
I købstæderne ledes b af en
brandkommission, slukningstjenesten forestås af
en, ofte honorarlønnet, brandinspektør.
På landet administreres b af
politimesteren, slukningstjenesten ledes i hvert
landsogn af en ulønnet brandfoged. Foruden
den lokale slukningshjælp i
landkommunerne må der dog træffes aftale med et
fremmed b om fremmøde med stor
slukningshjælp. (Hertil tav ).

brandy [’brändi], eng. navn for
brændevin, navnlig for cognac,
brandårsager (statistik). Af de i alt 5881
da. bygningsbrandskader i 1946-47
skyldtes 44 ildspåsættelse; 261 uforsigtighed
med tændstikker, heraf 203 børns leg
med t.; 194 tobaksrygning, 92 lamper,
lygter o. 1.; 2776 opvarmning, kogning
og tørring; 49 kraftmaskiner; 25
varmløbning af lejer; 70 brandfarlige vædsker;
264 elektr. lys og installationer; 191
elektr. strygejern; 71 andre elektr.
apparater; 989 lynnedslag; 117
selvantændelse; 82 eksplosioner og 656 andre
årsager. De udbetalte erstatningsbeløb var
ca. 27 mill. kr.
Brangwyn [’bräiwin], Frank (1867-1935),
eng. maler og grafiker. Udkast til
glasmalerier, billedtæpper, vægmalerier.
Raderinger, bl. a. London Bridge.
’Brann er, «ans Christian (f. 1903), da.
forfatter. De psyk. lødige romaner Legetøj
(1936), Barnet Leger ved Stranden (1937)
og Drømmen om en Kvinde (1941)
overgås kunstnerisk af fortællingssaml. Om
Lidt Er Vi Borte (1939) og To Minutters

545

Stilhed (1944). I sin interesse for »stille
eksistenser« fortsætter han Herman Bang.
(Portræt).

Branners Forlag A/S, Povl, da. forlag
i Kbh., grl. 1932 af P. B. (f. 1883), der
efter faderen havde overtaget V. Pios
forlag, som 1928 sammensluttedes med
Jespersens forlag. 1945 åbnede B.s
boghus med sortiment og antikvariat.

’Bran’sager, TViels Feter (1873-1915), da.
journalist, medstifter af Radikale
Venstre 1905, red. af »Venstres Folkeblad«
(Ringsted) fra 1902. Valgt i Køgekredsen
1908; husmandspolit. Trak sig tilbage
1910 (tuberkulose).

Brant, Sebastian (1457-1521), ty. forf.
Das Narrenschiff (1494) er en
moraliserende samfundssatire i form af en
narre-revy.

Bran’th, Harald Blicher (1844-1915),
forpagter, senere ejer af hovedgården Sdr.
Elkær ved Sulsted (N-Jyll.). Opdrætter
af den i mange år meget kendte
Elkær-stamme af jysk malkekvæg.

’branting, d. s. s. klyde.

’Branting, Agnes (1862-1930), sv.
tekstilkunstnerinde; udgav 1928 Medeltida
vävnader och broderier i Sv.

Branting, Karl Hjalmar (1860-1925), sv.
socialdemokrat. Studerede matematik,
astronomi; fra 1884 ledende i soc.dem.
presse, fra 1896 medl. af 2. Kammer,
leder for soc.dem. gruppe. Bidrog til
fredelig løsning af unionsstriden m. No.
1905; moderat reformpolitiker i samarb.
m. liberale. Under 1. Verdenskrig
modstander af reg.s tyskvenlighed før 1917;
1917-20 min. under Edén; regeringschef
1920, 1921-23, 1924-25. Nobels
fredspris 1921. (Portræt).

Brantöme [brä’to :m], Pierre de
Bour-deilles, abbed af (ca. 1535-1614), fr. forf.,
livlig skildrer af sin samtid i værker som
Mémoires (1665-66), Vies des dames
illustres (1666). Vies des dames galantes
(1666).

Bran’zell [-s-], Karin (f. 1891), sv.
operasangerinde (alt). 1918-23 i Berlin og
1924^44 ved Metropolitan operaen i N. Y.

Braque [brak], Georges (f. 1882), fr. maler.
Har malet landskaber og figurbilleder i
kubistisk manér. Repr. på kunstmus.
(111. se tavle kubisme).

bra’s (holl. af fr. bras arm), søv., tov til
ræers manøvrering, navn efter hver
enkelt rå (brambras, mærsbras osv.);
brase, dreje ræerne vandret.

Brasch [-1], Sven (f. 1886), da. tegner;
medarb. v. »Blæksprutten«; plakater og
bogill.

’bra’sen (A’bramis ’brama), høj,
sammentrykt karpefisk med lang gatfinne. Alm.
i søer, genstand for fiskeri.

Brasen.

bra’senføde (IsoéUaceee), slægt af
kar-sporeplanter. I Danm. 2 arter, i søer og
damme. Det antoges tidl., at b havde
bet. som fiskeføde,
’bra’senskalle, bastard ml. brasen og
skalle.

’Brasidas (gr. Bra’sidas) (d. 422 f. Kr.),
spartansk feltherre, ledede i Den
Peloponnesiske Krig toget til Thrakien 424,"
faldt ved Amfipolis.
brasili’a’nske nødder, d. s. s.
paranødder.

brasiliansk litteratur. Brasiliens litt.
var en gren af Portugals litt., indtil den
omkr. løsrivelsesperioden (1822) vandt
større selvstændighed. En banebryder
var romantikeren, romanforf. Martiniano
de Alencar (1829-77). Til romantikken
hørte også lyrikere som Gonçalves Dias
(1823-64) og de Castro Alves (1847-71).
Realismens største navn var roman- og
novelleforf. Machado de Assis (1839-

546

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0220.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free