Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Brasilien ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brasilien
bravade
1909). En særlig inspirationskilde har
»o sertäo« været (den indre, lidet
civiliserede del af landet). Den berømteste
behandler af dette emne er Euclydes da
Cunha. Bl. de nyeste forf. er romanforf.
som Jorge Amado (f. 1912), Amando
Fontes og Clarice Lispector og lyrikere
som Murilo Mendes (f. 1902) og Odorico
Tavares.
Bra’si’lien (off.: Estados Unidos do Brasil
[i’jtaduj ü’niduj du bra’zil]),
forbundsrepublik i S-Amer.; 8 511 000 km2; 48,4
mill. indb. (1948). Hovedstad: Rio de
Janeiro. B udgør henved halvdelen af
S-Amer.s areal og befolkn. og omfatter hele
det portugisisk-talende Amer. B grænser
til alle andre sydamer. republikker undt.
Ecuador og Chile og desuden mod de tre
Guayana-kolonier. Kysten er mod NØ
mangrove- og klitkyst uden gode havne,
vigtigste indgangsport er
Amazonmun-dingen; mod SØ findes sandstens- og
koralrev; ved vendekredsen findes den
glimrende naturhavn Baia de Guanabara med
Rio de Janeiro; S herfor er kysten lav og
sandet med strandsøer. - Terræn: B
falder i 3 naturlige dele: Brasiliansk
Guayana, Amazonsletterne og B-s Højland.
Førstnævnte er et ret lavt plateau.
Amazonsletterne er over 3 mill. km2 med den
største bredde mod V (68° v. lgd. 1300 km),
hvor de går over i Llanos mod N og Gran
Chaco mod S, smallest mod 0 (54° v. lgd.
250 km), begrænset af Guayanas og B-s
Højland. Jorden består af flodsedimenter
over tertiære havaflejringer. B-s Højland
er et gammelt land med arkæiske og
al-gonkiske jordlag nederoderet til
peneplan, hævet ved brud i tertiærtiden og
furet af floddale. Højden er størst nær
kysten, og landet afvandes indad til
Tocan-tins, Amazonas, Paranå og Uruguay.
Højest er Serra da Mantiqueira (3000 m) N
f. Rio de Janeiro, N herfor strækker sig
Serra do Espinhaço og mod S Serra do
Mar, der fortsættes i SerraGeral. - Klima:
N for vendekredsen er klimaet tropisk, S
herfor subtropisk.
koldeste varmeste
md. md.
nedbør
Manaus..... 25,5° 27,0° 212,7 cm
Rio de Janeiro 19,7° 25,6° 110,9 cm
Porto Alegre 13,5° 25,0° 79,9 cm
På Amazonsletterne (Manaus) er der ingen
årstider, nedbøren er stor og falder i
tordenbyger hver eftermiddag; vegetationen
er regnskov (selvas). Af nytteplanter kan
nævnes kautsjuk, paranød, kakao, coca,
balsa o. a. I Guayanas og Brasiliens
højlande er der tørtid om vinteren; det indre
er her savanne (campos). SØ-skråningen
er dækket af regnskov. I den subtropiske
del (Porto Alegre) er der helårsregn. -
Befolkningen er sammensat af indianere (3
mill.), negre (6 mill.) og hvide (26 mill.)
og blandinger af disse (mulatter 8,7 mill.).
Det off. sprog er portugisisk. De vigtigste
indianersprog er tupi og guarani.
Slaveriet ophævedes først 1888, og manglen på
landarbejdere medførte derpå en stor
indvandring af sydeuropæere, især italienere
og portugisere. - Mønt: 1 cruzeiro (til 1.
11. 1942: milreis) = 100 centavos. - Mål
og vægt: Metersystemet og det gl. portug.
system. - Erhverv. Agerbrug er vigtigst
(69% af befolkn. bor på landet), skønt
kun 8 % af B-s areal er under kultur. - B
er verdens vigtigste kaffeproducent
(730 000 t = 43,7% af verdensprod. i
1943); kaffen avles især i Säo Paulo,
desuden i Minas Gerais, Rio de Janeiro og
Espirito Santo. Santos og Rio de Janeiro
er de vigtigste eksporthavne. Kakao
(116 000 t i 1944) dyrkes næsten
udelukkende i Baias kystegne. - B er
selvforsynende med korn, undt. med hvede.
Majs (5,5 tnill. t 1941) dyrkes især mod
SØ; hvede (248 000 t 1943) i Rio Grande
do Sul; ris (1,9 mill. t 1941) i Säo Paulo
og Rio Grande do Sul. - Bomuldsavlen
(590 000 t 1944) er stærkt stigende og
afløser kaffen i Säo Paulo. B er verdens
største producent af ricinusolie. -
Kvægavlen drives især i subtropisk græssteppe
og campos (1945: 42 mill. stk. hornkvæg,
10,5 mill. får, 25 mill. svin). Eksport af
oksekød og huder. - Skovbruget leverer
maté og Paranå pine fra Serra do Mar og
Serra Geral, dernæst kautsjuk,
paranødder, balsatræ o. a. fra selvas. -
Minedriften er bet., og forrådene enorme: B har
verdens største jernlejer, alene i Minas
Gerais 14 milliarder t fineste
hæmatit-malm. Brydning (1947: 455 000 t råjern
og 382000 t stål) foretages i stor stil ved
Itabira i Rio Doce bassinet.
Kulforekomsterne er små (prod. 1947: 1,9 mill. t) og
brændværdien ringe (25% aske). Åf
mangan findes meget store lejer i Baia, Minas
Gerais og Mato Grosso (prod. 1944:
238 000 t). Af bauxit er der store lejer. I
Baia og Cearå er der vigtige
magniumle-ier, desuden har B forekomster af nikkel,
krom, wolframmalm og af de nye
industrielle metaller: tantal, beryllium,
zirko-nium og lithium. Guld og diamanter
findes især i Minas Gerais. - Industrien er i
stærk udvikling, men lider under
manglen på kul og arbejdskraft. Vigtigste
industrier er bomuldsvæverier,
kødfryse-rier, sukker- og tobaksfabrikker.
Plantagedrift, kvægavl og minedrift leverer
udførslen: kaffe, bomuld, kakao, tobak,
bananer, oranger, huder og kød,
jernmalm, manganmalm. Indførslen består
af industrivarer, hvede, klipfisk, kul og
olie. Handelen er især rettet mod USA og
Storbritannien. - Forfatn. B er
forbunds-rep.; efter forfatn. af 1946 vælges
præsidenten v. direkte folkevalg på 5 år, han
er samtidig regeringschef. Lovgivende
magt hos Senat (2 medl. fra hver ståt) og
Deputeretkammer, valgt direkte,
stemmeret for alle læsekyndige mænd og kvinder.
Partier under udenrigske magters indflyd.
kan forbydes (anv. mod kommunisterne
1947). Ståt og kirke er adskilt; bl.
ikke-indiansk befolkn. er katolicismen
overvejende, men den uensartede
indvandrer-befolkn. har mange forsk, bekendelser.
Hist. Opdaget af Span. 1500, men s. å.
taget i besiddelse af Portugal (Cabral),
siden port. koloni; under kolonikrigene
opretholdt Holl. længe magt i dele af B
indtil 1654. Kystlandet udnyttedes til
plantagedrift, og guldet fra Minas Gerais
gav fra 1690erne store rigdomme t. Port.
og Engl. Efter fr. erobring af Port.
flygtede kong Johan 6. til B, der 1815 blev
særligt kongerige; B ville løsrives fra
Port. og tog derfor Johans søn Pedro til
kejser 1822; Port. godkendte adskillelsen.
1831 abdicerede Pedro til fordel f. sin
søn Pedro 2., der styrede fredeligt og fik
slaveriet ophævet, men styrtedes ved
militærkup 1889. B blev
forbundsrepublik, men udviklingen blev yderst urolig.
B deltog i begge Verdenskrige på USAs
side, men understregede i det panamer.
samarbejde sin selvstændigheds vilje over
for USA. 1930-45 var Getulio Vargas
ledende, det meste af tiden m.
diktatorisk magt. (Kort se sp. 547-49).
brasi’li’n er det farvegivende stof i
rød-træekstrakt; er selv farveløst, men iltes
til det røde farvestof brasilein; anv.
nu kun i ringe grad i bomuldstryk
sammen med krom-, jern-, tin- og
lerjordbejdser.
Brasillac [brazi’jak], Robert (1901-45),
fr. romanforfatter: Les septcouleurs (1939;
da. Som en Regnbue 1939) og kritiker:
Corneille (1938). Efter befrielsen anklaget
for samarbejde med fjenden og skudt.
Bra’si’lstrømmen,havstrøm mod S langs
Brasiliens Ø-kyst.
bra’si’ltobak, sydamer. tobak i meget
forsk, kvaliteter, forarb. i Eur. til cigarer.
Brask, Hans (1464-1538), sv. biskop.
1517 medunderskriver på beslutn. om
at afsætte Gustav Trolle, men anbragte
under sit segl en seddel med ordene
»hertil er jeg nødt og tvunget«; undgik
herved døden under det sthlm.ske
blodbad. Bekæmpede lutherdommen, bl. a.
ved at anlægge et trykkeri for kat. litt.
Landflygtig efter Reformationen 1527.
Braçov [bra’Jov] (ty. Kronstadt), by i
Rumænien NNV f. Bucureçti ved
nordfoden af De Transsilvanske Alper; 85 000
indb. (1945). Jernbanecentrum med
handel og alsidig industri.
’Brassica (lat.), bot., kål.
brassie [’bra:si] (eng. af brass messing,
fordi b er messingbeslået), golfkølle m.
træhoved. Anv. til lange slag fra
fairway.
brasso’li’n, en celluloselak.
’Brassø’, da. sø, S f. Silkeborg; 1 km2; en
af Himmelbjærgsøerne.
Bratianu [bratianu], rumænsk
politiker-slægt, ledere for Liberale Parti. Jon B
(1864-1927), rum. førstemin. 1909-11,
1914-18, 1918-19, 1922-26, 1927, førte
Rum. ind i 1. Verdenskrig på de
Allieredes side, opnåede udvidelser på
Ungarns og Sovj.s bekostn.
’Bratislava, ty. Pressburg, by i
Cecho-slov. (Slovakiets hovedstad) på venstre
bred af Donau, nær grænsen til Ungarn;
173 000 indb. (1947). Univ. Vigtig
industriby, trafikknudepunkt. Hovedby i
habsburgske del af Ung. i 16.-17. årh.
(rigsdagsmøder). I B måtte Østr. 1805
slutte fred m. Napoleon efter Austerlitz.
I nyere tid midtpunkt f. slovakkisk
na-tionalbev.; fra 1918 Slovakiets hovedstad.
’Bratli, Carl (f. 1871), da. forfatter og
translatør i sp. - 1933 lektor i sp. v.
Kbh.s Univ., stor litt. produktion.
Sp.-Da. Ordbog 1-2. (1947-48, forts).
’Bratlie, /ens Xristian Meinich
(1856-1939), no. politiker. Officer,
stortingsmand 1900-12 (Højre), modstander af
Georg Stang, bidrog til hærlov 1909;
styrtede som Højres leder Konow 1512
og dannede reg., men faldt efter
valgnederlag 1913.
Bratsbergbanen f’bratsbär-], 94 km 1.
no. jernbane fra Porsgrunn til Tinnoset
ved Tinnsjø.
bra’tsch [-J], ty., alm. betegn, for viola
(strygeinstrument).
’Bratskov’, tidl. hovedgård V f.
Nørresundby, før 1558 i over 300 år ejet af
slægten Rotfeld. Trefløjet hovedbygn. fra
ca. 1500 og ca. 1730, fredet i kl. B.
Bratt, Ivan (f. 1878), sv. læge, spec. i
interne sygdomme. Ophavsmand til det
i Sv. gældende system f. begrænsn. af
spiritussalget, Göteborgssystemet.
’Brattahliö, Erik d. Rødes gård i
Østerbygden; ruin m. kirke inderst i
Tunug-dliarfik-fjord, Julianehåb distrikt,
Syd-grønl.
Brattingsborg, hovedgård på Samsø.
Opr. Søllemarksgården, af Griffenfeld
omdøbt til B. Fra 1676 i Sophie Amalie
Moths og hendes efterkommere greverne
Danneskiold-Samsøes eje. Hovedbygning
fra 1870.
’Brattlandsdalen [-Ians-], storslået no.
dal i Rogaland.
’Brauchitsch [-fitj], Walter von
(1881-1948), ty. general. Øverstkommanderende
feb. 1938 - dec. 1941, afløst af Hitler. I
allieret fangenskab 1945. (Portr. sp. 545).
Braun, Eva (f. 1910), ty. fotograf, Hitlers
elskerinde. Ægtede Hitler 29. 4. 1945,
sandsynligvis omkommet ved selvmord
dagen efter.
Braun, Karl Ferdinand (1850-1918), ty.
fysiker. Har konstrueret et
katodestrålerør (B-s rør), der senere er kommet til
at danne basis for katodestråleoscillograf
og fjernsyn. Fik 1909 Nobelprisen sammen
med Marconi.
Braun, Otto (f. 1872), ty. socialdemokrat.
Preuss, ministerchef 1920-32, styrtet ved
kup af v. Papen, 1933 flygtet til Schweiz.
’Braunau am ’Inn, by i Øvreøstrig v.
d. ty. grænse; 7600 indb. (1946). Hitlers
fødeby.
brau’nit, MnäO,, sort mineral, som findes
sammen med andre manganmalme.
Braunschweig [’braunfvaik], 1) tidl. ty.
land (til 1946) bestående af 3 hoveddele
og 6 små enklaver; 3672 km2; 599 000
indb. (1939). - Historie. B var fra
middelalderen welfisk, blev fra 18. årh. afh.
af Preussen. 1884 uddøde hertugslægten,
men p. gr. af konflikten m. Preussen
kunne de hannoveranske Welfere først
arve B 1913. Republik 1918.
Overvejende til eng. zone 1945, indlemmet i
Niedersachsen; - 2) ty. by i
Niedersach-sen; 181 000 indb. (1946). Meget alsidig
industri. Ved bombardementer 1944
ødelagdes ca. 50% af B (hele bycentret med
talr. middelalderhuse). - 1753-1946
hovedstad i B 1).
bra’vade (fr., egl: det at spille tapper),
pralende udtalelse; skryderi.
544 550
546
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
