- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
553,554,555

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Brasilien ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

bravering

Brehm

bra’ve’ring (fr. braver trodse),
enkeltrytters hug og stød uden for rækhold
mod modstander, der tager tilsvarende
parader.

brave vestenvinde, gl. betegn, for
NV-passaten på den sydl. halvkugle, der
mange steder nærmer sig til at være rene
vestenvinde,
’bravo (ital: tapper), fortræffeligt (som
bifaldstilråb); bra’vissimo, det samme
i forstærket form.
bravour [bra’vu:r] (fr.), egl. tapperhed, i
mus.: overlegen elegance, b-arie, arie,
der stiller store tekniske krav.
Bray [bræi], irsk: Bri, irsk badested SØ

f. Dublin; 11 000 indb. (1943).
Brazza [’brat:sa], ital. navn på den jugosl.
ø BraC.

Brazzaville [bra(d)za’vil], hovedstad i
Fr. Ækvatorialafrika; en lille by ved
Stanley Pool. Grl. 1880 af den fr.
kolonisator P. S. de Brazza (1852-1905).
break [bræik] (eng., egl: bryd),
boksekommando, som kræver, at begge
bokserne går baglæns ud af hinandens
rækkevidde.
Breasted [’bræstid], James Henry
(1865-1935), arner, ægyptolog; prof. ved
Chicagos univ.; har ledet talr. udgravn. i
Orienten.

breccie [’bräksia] (ital: skærver), bjergart
bestående af sammenkittede
skarpkantede bjergartsfragmenter.
breche [’bräja] (fr: brud, åbning), 1)
stormhul i by-fæstningsmur ei. vold,
brudt med stormbuk, skyts ei. miner;
2) handelsnavn for breccier af marmor
og kalksten.
Brecht [-xt], Bert{olt) (f. 1898), ty.
forfatter. Skrev revolutionære dramaer,
Dreigroschenoper (1928, frit efter John
Gay, da. Laser og Pjalter, 1930), samt
kække, antiborgerlige ballader. En tid
emigrant i Danm. (Svendborger Gedichte,
1939). B er en mester i det polit, drama;
Furcht und Elend des 3. Reiches
(1933-38, 24 scener fra dagliglivet).
Brecknockshire [’bræknåkjia], grevskab
i Wales; 1899 km2; 53 000 indb. (1939).
Bred’, da. stationsby på V-Fyn
(Middelfart-Tommerup); 763 indb. (1945).
Breda [bre:’da], industriby i prov. N
Brabant, SV-Holl. Maskin-, kunstsilke-,
tobaks-, tændstik- og læderindustri.
84 000 indb. (1946). Hovedfæstn. i
holl.-sp. krige, kapitulerede 1625 til sp. hær
under Spinola, generobr. 1637 af holl.
’Breda, Carl Fredric von (1759-1818), sv.
maler; meget søgt som portrætmaler,
elev af Reynolds.
’Breda’hl, Christian Hviid (1784-1860),
da. forfatter. Proprietærsøn; inspireret
af social uret til Dramatiske Scener . ..
Frit oversatte af det Kyhlamske (1819),
fortsat med 5 bd. indtil 1833, et sproglig
tungt anklageskrift mod Den Hellige
Alliances eur. samfund.
’Breda’l, Ivar Frederik< 1800-64), da.
komponist. 1817 i Det Kgl. Kapel. Skrev bl.

a. operaer Bruden fra Lammermoor (1832)
og syngespillet Guerillabanden (1834).

’Breda’l, Niels Krog (1732-78), da.-no.
forfatter og teaterdirektør, »det da.
syngespils fader«; librettoen Gram og
Signe (1756) m. fl. Syngespilteksten
Tronfølgen i Sidon (1771).
Bredballe’stran’d, østl. forstad til Vejle;

789 indb. (1945).
’bredbi’l, bred økse til glathugning af
lodrette flader,
bredde ei. polhojde, 1) geogr., et steds
afstand fra ækvator målt i grader på
stedets meridian. Længde og b udgør et
steds geogr. koordinater; 2) astron., et
himmellegemes b i l’orh. til ekliptika er
vinklen ml. ekliptikas plan og retningen
til himmellegemet,
breddegrad, en grad af en meridian, ca.
111 km.

breddeindeks, antrop., d. s. s. længde-

breddeindeks,
breddekreds, cirkel på jordkuglen
parallelt med ækvator,
breddevariation. Astron. iagttagelser
har vist, at et steds geogr. bredde er
underkastet små ændringer med tiden:

b. b er i hovedsagen en sum af to
forandringer med perioder på omtrent 14

Marie Bregendahl. Fredrika Bremer.

måneder og 1 år. Den maksimale b er
mindre end 1 sek.
Brede, 1) da. stationsby 13 km N f. Kbh.
(Nærumbanen) ved Mølleåen.
Klædefabrik; 2) da. landsby ved Bredebro;
312 indb. (1945).
Brede’bro’, da. stationsby (Tønder-Ribe);
518 indb. (1945); sammenbygget m.
Brede (tils; 830 indb.).
Brede Fjord, Julianehåbdistriktets
dybeste fjord, N f. Julianehåb. Talr.
nordboruiner.

Brede A, 22 km 1. å i vestl. Sønderjylland,
bredflab, d. s. s. havtaske,
bredfok, sør., meget stort råsejl på den
forreste mast. Det føres kun når vinden
er agterlig.
bredkirke(lighed), et kirk. syn, som
tager afstand fra vækkelse og sekterisme
såvel som fra en højkirk. vurdering af
embede og sakramenter; giver sig
udtryk i en omfattende folkekirkelighed,
ofte socialt betonet,
bredning, sted, hvor et smalt vand
udvider sig, især om udvidelserne i
Limfjorden.

brednæb (Eury’laemidae), gruppe af
primitive spurvefugle. Gl. verdens trop.
egne.

brednæser, betegn, for de amer. aber.
bredpander (Hes’peridae), plumpe,
primitivt byggede dagsommerfugle.
Bredsdorff [’bräs-], Axel (1883-1947), da.
maler; portrætter og figurbill. Motiver fra
Johs. V. Jensen, bl. a. Drengs Første Mode
med Moa (1915).
Bredsdorff, /acob Hornemann
(1790-1841), da. natur- og sprogforsker. Har i
mindre skrifter foregrebet senere tiders
fonet. og sproghist. metoder.
Bredsdorff, Morten (f. 1901), da. pædagog,
1937-47 seminarieforstander i Tønder,
derefter i Haderslev.
Bredsdorff, Thomas ßirkedal
(1868-1922), da. højskolemand og litt.hist.
Åbnede 1907 Roskilde Højskole;
indførte diskussioner og biblioteksarbejde
som led i undervisningen,
bredside, 1) skibsside fra stævn til stævn;
2) en salve med alle den ene skibssides
kanoner.

bredspor, spor, hvis sporvidde er større
end 1,435 m, det såk. normalspor, f. eks.
1,524 m (Fini., Sovj.), 1,600 m (Fri.),
1,672 m (Portugal, Span.).
’Bredsted, ty. Bredstedt, købstad i
Sydslesvig, ml. Tønder og Husum; 5300 indb.
(1946; 1939: 3100).
Bredstrup [’bräs-], da. stationsby
(Hor-sens-Silkeborg); 1445 indb. (1945).
Tingsted, amtssygehus m. m. Industri,
bredsåning, den ældste form for
såning, foregik opr. altid ved udstrøning
med hånd og nedfældning af kornet med
sæddækker,
bredtæger, d. s. s. stinktæger.
’bredvadpor’fy’r, kødrød porfyr med
små feldspatstrøkorn, fra Dalarna.
Træffes som ledeblok i Danm.
Bregaglia, Val [valbre’galja], ty. Ber’gell,
Alpe-dal i Graubünden, Schw.;
Engadin-dalenes fortsættelse mod S.
’Bre’genda’hl, Marie (1867-1940), da.
forf., gårdmandsdatter fra Skiveegnen;
intellektuel selvudd. samtidig med husligt
arb.; ægteskab med Jeppe Aakjær
(1893-1900). Hendrik i Bakken (1904) og En
Dødsnat (1912) er den vægtige optakt til
et stort forf.skab, hvis bedrift er Billeder
af Sodalsfolkenes Liv 1-7 (1914-23). Med
Holger Hauge og hans Hustru (1935) går
hun uden for hjemstavnens grund, men
vender tilbage hertil i Birgitte Borg (1941).

Stor epiker uden tendens, dybt samlevet
med opr. almuesind. (Portræt).

’Bre’gentved, hovedgård NØ f. Næstved.
Tilhørte 1730-40 Povl Løvenørn, 1746
af Frederik 5. skænket A. G. Moltke,
hvis slægt siden har ejet den (grevskab

Alteret i Bregentved slotskapel.

1750-1922). Slotskapel fra 1735,
indrettet af L. Thura, fredet i kl. A; øvrige
bygn. stærkt ombyggede 1886-91.
Betydelige kunstsamlinger. (Portræt).
’Bregenz [’bre:gænts], by ved Bodensee,
Østr., hovedstad i Vorarlberg; 18 000
indb. (1946). Tekstilindustri m. v.
’Bregenzer ’Wald [-’valt], bjergparti i

Allgäuer Alperne, Vorarlberg, Østrig,
bregner (Fili’cinæ), en klasse af
karsporeplanter, der har et tydeligt skifte ml. en
ukønnet og kønnet generation; selve
fa-planten er den ukønnede; den kan være
en urt ei. et palmelign. træ, hvis blade
på undersiden er forsynet med
sporehushobe, som består af en samling af spore-

Engelsød. T. v. bregneplanten, midten
sporehus og blad med sporehushobe, t. h.
for kim og for kim med ny bregneplante.

huse; i hvert af disse er mange sporer.
Nogle enkelte b danner kun
sporehushobe på blade af en særegen form
(strudsvinge, kam-b). Efter at sporerne er
udkastet, spirer de og danner den kønnede
generation, som oftest er et ca. 1 cm stort,
tyndt, hjerteformet blad (forkim). På
dette dannes kønsorganer, og efter
befrugtning fremkommer selve b-planten.
Omkr. 4000 arter, flest i varmere egne.
I Danm. 25, mange er sjældne. Af da.
slægter kan nævnes engelsød, mangeløv,
radeløv, fjer-b, ørne-b, månerude og
slangetunge. I tidl. jordperioder (kul- og
juratiden) var b langt rigere udviklet.
I haver, stuer, varmhus og vinterhaver
dyrkes en mængde arter,
bregnerod, jordstængel af alm. mangeløv,

hvis ekstrakt anv. mod bændelorm,
bregneskjoldlus (Hemichion’aspis
aspi-1disira), trop. skjoldlus, alm. i væksthuse,
bregnetræ (Gre’villea) hører til en
ved-plantefam. (Proteaceae) på den sydl.
halvkugle. En art med stedsegrønne,
2-3 gange fjersnitdelte blade er en
dekorativ stueplante, som dog sjælden træffes
i blomst. Austr.
Bregning [’brai-], da. stationsby SØ f.
Vejle; 527 indb. (1945). Kellerske
Åndssvageanstalt.
Bregninge Kirkebakke [’brai-], højeste
punkt på Tåsinge (73 m). Storslået
udsigt.

Brehm [bre:m], Alfred Edmund
(1829-84), ty. zoolog. Forf. af berømt i II. værk
om Dyrenes Liv (Tierleben; 1. udg.
1864-69), i mange udgaver på fl. sprog.
Brehm [bre:m], Bruno (f. 1892), østr.
forfatter. Skrev en romantrilogi fra moderne
østr. hist., bl. a. Apis und Este (1931-33).
Senere udpræget nazi-propagandist.

544 553

546

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0225.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free