- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
556,557,558

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Brasilien ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Breidablik

Brest

Else Brems. Clemens Brentano.

’Breidablik (den vidt skinnende), i nord.
mytol. Balders bolig.

Breidablikk [’bræida-], no. turisthotel i
Valdres, 576 m o. h.

Breiöaf jöröur [’bræiöafjöröør], bugt på
Isl.s V-kyst, ml. Snæfellsnes og
NV-halvøen.

’Breida’hl, Axel (1876-1948), da. forfatter
og journalist. Enorm produktion inden
for den lettere dramatik; bl. a. Ebberød
Bank (s. m. Axel Frische) og sangspillene
Bag de Røde Porte og Christianshavn (s. m.
Aage Steffensen).

Br eiö am er kur jökull [-[’bræiöamærgør-’jö:gødl],-] {+[’bræiöamærgør-
’jö:gødl],+} del af Vatnajökull, NØ f.
öræ-fajökull.

Breiöf jörö [’bræiö-J, Sigurd ur (Eiriksson)
(1798(99?)-1848), isl. digter, udd. som
bødker. B var autodidakt, ustadig og
drikfældig, men med store kunstneriske
anlæg; anses f. Isl.s største rimedigter;
især kendt er Nümarimur, digtet på
Grønl., og Trislransrimur.

Breisach [’braizaf], lille ty. by i Südbaden;
fæstning fra romertiden til 1805; berømt
domkirke. Vinavl m. m.

’Breisgau, landskab i sydvestl. Baden,
Tyskl. Hovedstad: Freiburg. Østrigsk fra
14. årh. til 1801, indlemmet i Baden 1810.

’Breitendich [-k], Frederik Christian (1702
-75), da. musiker. 1741-71 hoforganist
(Christiansborg). 1746 hofviolon. Udg.
1764 Fuldstændig Choral-Bog.

’Breitenfeld [-fælt], landsby i Sachsen
tæt N f. Leipzig, hvor Gustav Adolf 17. 9.
(gl. kalender 7. 9.) 1631 slog Tilly
afgørende. 2. slag ved B, 23. 10. 1642,
vundet af Torstensson.

’Breithorn, navn på fl. bjergtoppe i
Vestalperne.

’Breitscheid [-Jait], Rudolf (1874-1944),
ty. politiker, nationaløkonom; gik 1912
fra De Frisindede over til soc.dem.,
1917-22 tilsluttet Det Uafh. Soc.dem., derpå bl.
ledende soc.dem. rigsdagsmænd. Gik ind
for fuld ty. overholdelse af
Versailles-traktaten. Formand for rigsdagsgruppen
fra 1928. Flygtede 1933 til Praha, fanget
der 1939; død i Buchenwald.

breitschwanz [’braitsvan’s],
pelsværkbe-tegn. for skind af dødfødte ei. straks efter
fødslen slagtede karakul-lam. Udmærker
sig ved fin moiré tegning.

Brejning(e), ældre skrivemåde for
Breg-ning.

Bre jning’går’d, tidl. hovedgård 0 f.
Ringkøbing. Hovedbygn. fra ca. 1580; fredet
i kl. A; siden 1942 efterskole.

Bre’mangerland [-Ian:], no. ø, Fjordane,
ved mundingen af Nordfjord; 153 km2;
1836 indb. (1946).

Bremen (da. [’bre’man], ty. [’bre:-]), 1) ty.
land i USA-zonen (Bremen og
Weser-münde); 325 km2; 500 000 indb. (1946);
2) vestty. by i 1), 70 km fra Wesers
munding; 377 000 indb. (1946). - Før 2.
Verdenskrig Tyskl.s næstvigtigste havn, med
stor import af oversøiske varer og
eksport af industriprodukter; stor
handelsflåde, mægtige skibsbyggerier (nu
sprængte), bet. industri. Vigtigt jernbane- og
luftfartscentrum. Ca. 60 % af B
ødelagdes i 2. Verdenskrig. Historie. B blev
bispeby 787, Ansgars ærkebisperesidens
efter 845, formelt udgangspunkt for
kirkens arb. i Norden til 1104. Ærkebispen
beherskede landet ml. Elben og Weser
til Reformationen; bispedømmet B
sekulariseredes ca. 1550, under Fred. (3.) af
Danm. 1634-43, tilfaldt 1648 Sv., 1719
Hannover. - Byen B gjorde sig fra ca.
1250 gradvis uafh. af ærkebjspen; blev
hansestad, anerkendt som fri rigsstad

1646, hævdede sin uafh. mod Sv.
Opnåede storhandel som importcentrum for
kolonialvarer (tobak), stærkt opsving fra
ca. 1850 (Amerikarute), 1866 under
Nord-ty. Forbund, 1888 tilsluttet det ty.
toldsystem. Allierede luftangreb m.
regel-mæss. mellemrum fra sept. 1942, svære
ødelægg. i slutn. af 1943; nægtede apr.
1945 at kapitulere, derpå systematisk
bombet fra 23. 4., overgav sig 28. 4.

’Bremer, Fredrika (1801-65), sv.
forfatterinde. Indfører med de realistiske
hver-dagsskildr. Presidentens döttrar (1834),
Granname (1837), Hemmet (1839) den
borgerlige familieroman i Sv. En
studierejse til Arner., beskrevet i Hemmen i den
Nya verlden 1-3 (1853-54), vakte B-s
interesse for soc. spørgsmål, spec.
kvindesagen, som hun forsvarede i den
omstridte tendensroman Hertha (1856).
Forf.-skabet overs, til da. (Portræt sp. 554).

Bremerhaven [-’hatfan], til 1939 ty. by,
nu indlemmet i Wesermünde. Under 2.
Verdenskrig stærkt ødelagt.

’Bre’merhol’m (opkaldt efter bremiske
skippere), 1) tidl. holm NØ f.
Slotsholmen, Kbh. 116. årh. landfast m. Kbh., da
»Dybet«, nuv. Dybensgade, udfyldtes.
Flådestation fra 16. årh. med
ankersmedje, reberbane m. m.; grove
forbrydere dømtes til at arbejde i jern på B
indtil 1741. Efter anlæg af Nyholm 1685
kaldtes B efth. for Gammelholm. 2) fra
1932 gade, der fra Østergade peger ned
mod opr. B.

’bre’mersandste’n (efter
udskibningsstedet, Bremen) kaldes i Danm. en gullig
sandsten fra Westfalens
wealden-aflejrin-ger. Anv. som bygningssten.

’Bre’mersvol’d, hovedgård S f. Maribo.
Fra 1726 i slægten Råben (-Levetzau)s
eje. Bygning fra 1872.

brems, kort træskaft med tovløkke til at
lægge om hestens overlæbe. Ved drejning
af skaftet vrides overlæben, og hesten
står stille. Anv. ved dyrlægebehandl. og
undertiden når hesten beslås.

Brem’s, Anders (f. 1877), da.
koncertsanger (tenor), opr. klarinettist.

Brems, Else (f. 1908), da. operasangerinde
(mezzosopran). Udd. af sin fader, Anders
B, og Mme Cahier. 1931 til Det Kgl.
Teater. Gæsteoptræden bl. a. i Wien,
Budapest, Praha, Warszawa, Sthlm. og
Chicago. Kammersangerinde 1946. (Portr.)

bremse, tekn., indretning til at nedsætte
ei. standse bevægelsen af en maskindel
ved gnidning, hvorved den kinetiske
energi omsættes i varme ei. anden
energiform. Virkningen tiltager med trykket,
b inddeles efter arbejdsformen i mek.,
hydraul. og elektr. b; mekan. b har
b-klodser ei. -bakker ei. et b-bånd,
der spændes mod den bevægede del
(hjulkrans, b-tromle) v. hj. af
vægtstænger, skruebevægelse, luft- ei.
vædske-tryk. Hydrauliske b, f. eks. v.
motorkøretøjer, virker v. at b-bakkerne bevæges
v. hj. af en cylinder m. hydr. tryk.
Væd-skeb virker gnm. vædskefriktion v.
væd-skens bevægelse gnm. snævre kanaler.
Elektr. bremsning af en maskine, der
drives af en elektromotor, kan udføres
v. at man lader maskinen drive motoren
som dynamo og omsætter den udviklede
elektricitet til varme i en modstand. - Ved
jernbaner skelnes ml. enkeltvirkende b,
ved hvilke hvert køretøjs b betjenes for
sig og alm. uafhængigt af de andre b i
toget, og gennemgående b, ved hvilke
samtlige b i et tog betjenes fra eet sted
og samtidig. Ved biler anv. som fod-b
altid mek. ei. hydrauliske firehjuls-b,
hvorved vognen kan standses hurtigt.
Mekanismen er anbragt på indersiden
af hjulene. Tohjuls-b, der kun ’virker på
baghjulene, anv. nu kun som hånd-b.

bremsebyld, d. s. s. verne.

bremseprocent, jernbanetekn., den
procent af togvægten, der skal være
afbremset. b er afhængig af strækn.s faldforhold,
togets hastighed og bremsens
virkehastig-hed.

bremser (Oe’stridae), fluefam., plumpe,
hårede, larverne snylter hos pattedyr.
De voksne b, der ikke kan stikke, ses
kun sjældent, frembringer en kraftig
summen, der skræmmer kvæget. Lar-

verne lever i mave og tarm (heste-b), i
næse og svælg (fåre-b) ei. under huden
(okse-b).

bremsestråling, den del af
røntgenstrålingen, som har kontinuert spektrum, og
som dannes ved elektronernes pludselige
bremsning på røntgenrørets anode.

Brendekilde [’bränakila], Hans Andersen
(1857-1942), da. maler; landskaber og
motiver fra almuelivet fra det socialt
prægede til idyllen.

Bren-gun [’brængän], eng. gastryksgevær.
Kaliber 7,7 mm, vægt 10,1 kg, største
visérafstand 2000 yards, projektilvægt

11,2 & (Bren fork. af Brno (éech.) +
E/ifield (eng.)), byer med store
våbenfabrikker + eng. gun gevær).

’Brenner, ital. ’Brennero, 1370 m h. pas
ml. østr. Tirol og Ital.; laveste
Alpeovergang; passeres af jernbanen og
hovedvejen Innsbruck-Verona. Fra 1919 Ital.s
nordgrænse. Ofte mødested ml. Hitler
og Mussolini.

Brenner, Arvid, pseud. f. Helge Heerberger
(f. 1907), forfatter, f. i Berlin af ty. far
og sv. mor. Fra 1933 bosat i Sv. Særlig
skildret emigrantskæbner: Så går vi mot
paradis (1944), Rum förensam dam (1941,
da. 1943), Vintervägen (1945, da. Ud af
Vinteren 1946).

Brenner-banen, elektr. østr.-ital.
Alpebane, bygget 1864-67, forbinder
Innsbruck via Brennerpasset med Bolzano.
B er 130 km 1.; dens største stign. er
25 %„, mindste kurveradius 285 m. B har
22 tunneler, den længste 850 m 1.

’Brenno, Carlo Enrico (ca. 1680-1740).
ital. billedhugger og stukkatør; arbejdede
bl. a. i Danm. på Klausholm, Hørsholm,
Kbh.s Slot, Christiansborg og
Fredensborg og udførte 1727 gravmælet over Fr.
Gjedde i St. Hans Kirke i Odense.

’Brenta, 160 km 1. nordital. flod fra
Alperne tæt 0 t. Trento til Adriaterhavet
S f. Venezias lagune.

Bren’tano, Clemens (1778-1842), ty.
forfatter; romantiker med splittet og uroligt
sind; som digter snart folkelig-naiv, snart
satirisk og vittig; Ponce de Léon (lystspil,
1801). Rheinmärchen (1846) vidner om
B-s rige fantasi. Udgav s. m. A. v. Arnim
folkevisesaml. Des Knaben Wunderhorn
(1805-08). (Portræt).

Bren’tano, Franz (1838-1907), østr.
filosof. Særlig bekendt for sin lære om, at
det psykiske alene består i »akter« ei.
»intentioner« i skolastisk forstand, og at
disse falder i 3 hovedgrupper: Forestillen,
dømmen og følen, kærlighed ei. had.

Bren’tano, Lujo (1844-1931), ty.
nationaløkonom af den yngre hist. skole; har
især skrevet om arbejderspørgsm.

Brentford [’bræntfad], Lord William (tidl.
Joynson-Hicks) (1865-1932), brit.
politiker. Fra 1908 underhusmedl. (kons.),
sundhedsmin. 1923-24, indenrigsmin.
1924-29. Øvede som sådan moralsk
censur mod den nye skønlitt.

Brentford and Chiswick [’bræntfad an
’tjizik], eng. by 15 km V f. London;
61 000 indb. (1939). Industri, gartnerier.

brenzkate’ki’n [brænts-],
ortodioksyben-zol, destillationsprodukt af
katekin-gar-vestof, kemikalie hyppigt anv. i fot.
fremkaldere; d. s. s. pyrokatekin.

Brenøerne fsv. Brännöar), ml. Halland
og No. Her aftalte Hardeknud og Magnus
den Gode 1036, at den længstlevende
skulle arve den andens rige.

’Brenaa’, Hans (f. 1910), da. danser, udd.
ved Den Kg’l. Ballet. 1948 solodanser.

Brescia [’bræla], ital. by i Lombardiet,
80 km 0 f. Milano; 147 000 indb, (1947).
Domkirke (La Rotunda) fra 11. årh.
Våben- og maskinindustri.

’Breslau, ty. navn på Wroclaw i Polen.

Brest, Fr.s vigtigste krigshavn, i V-

544

557

546

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0226.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free