- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
562,563,564

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Brest ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Brienzersee

brint

thier de B, hertug af Athen, tyran i
Firenze 1342-43, connetable af Frankrig,
faldt i slaget ved Poitiers 1356.
Brienzersee [bri’æntssr’ze:], sø i Berner
Oberland, Schw., 29 km2; 261 m dyb.
Står i forb. med Thunersee.
Brierley Hill [’braiali’hil], eng. by V f.
Birmingham; 47 000 indb. (1939).
Jern-og glasindustri. Kul- og jernminer.
Brieux [bri’ø], Eugéne (1858-1932), fr.
dram. forfatter; hans skuespil er
problemstykker; bedst er Blanchette (1892)
og La robe rouge (1900).
brig (af brigantine), tomastet fuldrigger.

(111. se tavle Sejlskibstyper).
Brig [bri:k], fr. Brigue, schw. by; 3300
indb. (1941). Udgangspunkt for postruten
over Simplon.
’Briga, fr. Brigue-Maritime, kommune v.
fr.-ital. Alpegrænse, afstået af Ital. til
Frankr. 1947.
bri’gade (fr. af ital. briga strid), hærens
største fodfolksenhed og tilsvarende
rytter- ei. artilleriled. Hos ingeniørerne:
lille arbejdshold,
brigadier [-’dje], fr. gradsnavn for
generalmajor.

bri’gan’ter, 1) keltisk stamme omkr. York,
besejret af Agricola; 2) fr. brigands (af
ital. briga strid, optøjer), anarkiske
bander under krige og borgerkrige, første
gang om Paris’ lejetropper 1358 under
Hundredårskrigen,
brigan’tine (ital. brigantino, egl:
sørøverskib), sejlskib med to master med råsejl.
(111. se tavle Sejlskibstyper).
Briggs [brigz], Henry (1556-1630), eng.
matematiker, er kendt som den første,
der udregnede tabeller over logaritmer
med grundtallet 10.
Brighouse [’brighaus], by i N-Engl., S f.
Bradford; 30 000 indb. (1939).
Tekstilindustri (bomuld, silke).
Bright [brait], John (1811-89), eng.
statsmand, bomuldsfabrikant. Kvæker,
pacifist. S. m. Cobden fører f.
frihandelsbevægelsen. Nær Gladstone til 1886, da
Home-Rule spørgsmålet skilte dem.
Brighton [braitn], eng. havneby og
badested ved Kanalen, S f. London; 155 000
indb. (1947). Moderne, smukt bygget by.
Bright’ske syge [brait-], forældet betegn,
for nyrebetændelse. Første gang
beskrevet af d. eng. læge Richard Bright
(1789-1858).

brigsejl, gaffelsejl, mesan på en brig.

(111. se tavle Sejlskibstyper),
bri’haspati (sanskrit: bønnens herre), i
ind. vedisk rel. personifikation af
kultkraften, præsternes guddom,
brik, netpose, forsynet med madding, til

krebsefangst,
briketter (fr. briquette lille
mursten), ensformede stykker
brændsel af en vis størrelse
samlet af finere materiale, f.
eks. koks, brunkul, tørv, der
tørres, om nødv. tilsættes et
bindemiddel f. eks. beg, og
presses kraftigt i mekan., evt.
hydrauliske b-presser. Også
malme blandet med
reduk-tionsmiddel kan briketteres,
før den metallurgiske proces
udføres.

brikvaev, en primitiv væv til fremstilling

af bånd o. lign.
Bril [bril], Paul (1554-1626), holl. maler.
Har i Ital. malet landskaber under
påvirkning af Elsheimer.
brile ei. brejle, ketcher af jern tråd til

østersfangst o. a.
’Brilioth, Börje (f. 1884), sv. journalist,
1921 leder af sv.-amer. nyhedsbureau i
New York, grl. 1927 sv.-internat.
nyhedsbureau i Sthlm., 1938 red. af
»Stock-holms-Tidningen«.
’Brilioth, Yngve (f. 1891), sv. teolog,
kirkehist.; bet. arbejder over sv.
middelalder og 19. årh.s anglikanerne.
Fremtrædende økumenisk personlighed; prof.
i Lund 1928, biskop
i Växjö 1938.
brillant [-l’jan’t] (fr.,
egl: funklende),
ædelsten, især diamant,
slebet i bestemt form,
der fremhæver farvespillet.

544

Brik.

brillantglas, stærkt lysbrydende glas til

lysekroner osv.
brillan’tine [briljan-] (fr.), 1) et fintrådet
alpaka; 2) hårplejemiddel indeholdende
ricinus- ei. olivenolie o. 1., evt. glycerin,
alkohol og parfume,
brillantsøger, søger på fot.-apparat;
består af to samlelinser med et spejl m. 45°
hældning imellem, b anv. på primitive
fot.-apparater.
Brillat-Savarin [bri’jasava’ræ],
Anthel-me (1755-1826), fr. gastronomisk forf.
Jm Physiologie dugoüt (1825, da. Smagens
Fysiologi 1947).
brille, tekn., 1) redskab til understøttelse
af lange arbejdsstykker v. drejning og
slibning; 2) del af pakdåse.
brilleand (Oi’demia perspicil’lata),
nordamer. sortand. Hvide tegninger på
hovedet.

brillefugle (.Zostero’pidae), små, ofte
grønlige fugle; hvid ring om øjet. Lever
af blomsterhonning. Gl. verdens trop.
egne.

brillepingviner (Sphe1 niscus), ret store
pingviner, ofte med mørk tegning om

øjnene. En art (S. demersus), der ofte
holdes i zool. haver, findes på S-Afrikas
V-kyst, en anden på Galåpagosøerne.
briller (navn efter den klare ædelsten
beryl). I det normale øje danner fjerne
genstande et omvendt og formindsket billede
på nethinden (emmetropi). Af nære
genstande dannes der ikke noget skarpt
billede, når øjet er i hvile. Linsens
krumning kan imidlertid forøges
(akkomoda-tion), så der dannes et skarpt billede også
af nære genstande (fig. l).Med årene går
akkomodationsevnen efterhånden tabt;
og omkring 45 års alderen begynder der
at vise sig vanskeligheder ved
nærar-bejde. Med en passende samlelinse foran
øjet (+ glas) kan vedk. atter opnå godt
syn i nærh. - Hos den nærsynede (myope)
er øjet for langt i retning forfra bagtil
(fig. 2). Foran øjet må anbringes en
spredelinse af passende styrke (-r glas).
Hos den langsynede (hypermetrope) er
øjet for kort forfra bagtil (fig. 3). Ved
hj. af akkommodationen kan den
hypermetrope skaffe sig et klart syn, men for
nære genstande slår akkommodationen

Fig. 1

Fig. 2

ikke altid til. Passende samlelinser kan
hjælpe den hypermetrope til at se skarpt.
Er de brydende flader i øjet ulige stærkt
virkende i forsk, retninger (meridianer),
kaldes det astigmatisme (bygningsfejl).
Sådanne fejl kan afbødes med brilleglas
slebne i cylinderform. - For at undgå
optiske fejl i randen af brilleglasset gøres
dette ofte buet (gennembøjede ei.
peri-skopiske glas). Brilleglassenes styrke
angives i dioptrier. Brilleglas anbringes i stel
som b, lorgnetter, pincenez eller
monokel. - Prismatiske brilleglas finder anv.
ved forsk, former af skelen ei. dobbeltsyn.
brillere [bril’je’-] (fr. briller stråle), glimre,
tiltrække sig opmærksomheden ved
blændende optræden,
brilleslange (’Naja tri’pudians), ca. 1,5
m 1. giftslange med brillelign. figur på

Fig. 3.

563

den udvidelige nakkehud; farlig for
mennesker; Ostindien. Beslægtet art er den
ægyptiske b (Naja haje).
’Brimir, i nord. rel. et symbolsk sværd,

anv. i kulten.
Brinch [breVk], Ove (f. 1897), da. læge og
tandlæge, dr. med. Righoldig
videnskabelig produktion.
■Brindisi [-zi] (lat. Brun’disium), ital.
by i Apulien ved Adriaterhavet; 42 000
indb. (1936). Havneby,
brine [brain] (eng: saltvand), den
saltopløsning, der cirkulerer i køleanlæg.
Bruges også om den saltopløsning (ofte
kal-ciumkloridopløsning), hvori nedfrysning
finder sted.
bri’neilhårdhed kaldes metallers
hårdhed bestemt efter en prøve indført af den
sv. metallurg J.A. Brinell (1849-1925).
I standardiserede prøveapparater trykkes
en kugle af stål ei. andet hårdt materiale
med et bestemt tryk i et bestemt
tidsrum mod en plan overflade af
prøvelegemet, og diameteren af den indtrykte
fordybning måles.
Bring, Ragnar (f. 1895), sv. teolog, en af
hovedskikkelserne i den sv.
Lutherforskning og syst. teologi. Siden 1933 prof. i
Lund.

bringe, forreste del af hestens bryst,
bringesele, alm. sele, bestående af en
meget bred dobbelt læderrem med tilrundede
kanter (bringestykket), som af andre
remme holdes i passende stilling på
hestens bringe; herfra overføres trækket
igennem skaglerne til svingelen ei.
trækkrogene.

Brinon [bri’nä], Fernand de (1888-1947),
fr. polit.; journalist, i 1930erne ivrig for
fr.-ty. forståelse; aug. 1940 Vichy-reg.s
repr. hos ty. militærkommando i Paris.
Fulgte 1944 Vichy-politikerne til Tyskl.,
hvor B stod i spidsen for regeringsudvalg,
der opfordrede til at nægte de Gaulles
reg. lydighed. Henrettet f. forræderi,
brin’t (ordet dannet af H. C. Ørsted i
tilknytning til at brænde), hydro’ge’n (lat.
hydrogenium, eng. hydrogen, ty.
Wasser-stoff, sv. väte, no. vannstof), grundstof,
farveløs luftart uden lugt og smag, kem.
tegn H, atomnr. 1, atomvægt 1,008,
vf. ca. ’/is af atm., kp. -f- 252°, smp.
H-257°, valens 1. b forekommer meget
udbredt i kem. forb., især i vand, der er
b-s oksyd, i fri tilstand, i hvert fald på
Jorden, kun i yderst ringe mængde.
Dannes ved sønderdeling af vand, syrer ei.
baser med metaller, fremstilles ved
elektrolyse af natriumklorid,
kaliumhydrok-syd ei. svovlsyre, ved katalytisk
»konvertering« af vandgas (CO + H2) ei.
kulbrinter med vanddamp, ved nedkøling
og fraktionering af koksovnsgas, el. ved
termisk spaltning af kulbrinter (acetylen,

546

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0228.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free