- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
571,572,573

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Brest ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

broche

brolægning

Jesper Brochmand. Hans Broge. L. V. Broglie. Louis Bromfield.

Venstrereg., men endte efter konflikt m.
yderste Højre med at anbefale Oscar 2.
et ministerium Sverdrup,
broche [’broja] (fr.), bryst- ei. halssmykke,
hvis bagside er forsynet med en
spænde-nål. Bruges af kvinder,
brochere [-’Je’ra] (fr. brocher, egl:
gennem-s tikke) (om bøger), hæfte m. tynd tråd
og forsyne m. papiromslag,
brocherede stoffer [bra’Je’-] (fr. brocher,
egl: gennemstikke), vævede stoffer med
figurer, dannet af særlige skudtråde, der
kun bevæger sig frem og tilbage inden for
nævnte figurer; hver figur dannes af een
sammenhængende tråd.
Brochman’d [’brok-], Jesper (1585-1652),
da. teolog og biskop. En af sin tids
lærdeste systemat. teologer, hvis Systema
Universæ Theologiæ og Postille brugtes i
150 år. Han var strengt ortodoks; som
Sjællands biskop fra 1639 ivrig for
reformer i kirke og skole. (Portræt),
brochure [bro’Jyira] (fr.), lille hæftet bog;
flyveskrift.

Brock, da. adelsslægt, kendt siden slutn.

af 13. årh.; uddød med Eske B 1625.
Brock, Eske (1560-1625), da. lensmand
(Droriningborg ved Randers, 1596-1625),
rigsråd. Rig godsejer, hypp. anvendt
diplomat; sidste mand af sin slægt.
Dag-bogsforfatter.
’Brockdorff-’Rantzau [-ts-], Ulrich von
(1869-1928), ty. diplomat. Gesandt i
Kbh. 1912-18; ty. udenrigsmin. 1919,
gik af i protest mod freds vilkårene; fra
1922 gesandt i Moskva.
Brocken [’broksn], da. folkeligt navn
Bloksbjærg, højeste bjerg i Harzen, 1142
m. Efter sagnet mødested for heksene
Skt. Hansnat.
’Brockenhuus [-hu’s], Frands (1518-69),
da. rigsmarsk. Bidrog til krigsudbruddet
1563, kæmpede s. m. Daniel Rantzau,
faldt v. Varberg. Lensmand i Nyborg,
byggede Egeskov.
Brockenhuus-Schack [-’Jak], Frands
(1863-1948), da. diplomat,
overhofmarskal 1911; 1913-24 chef for Kgl. Teater.
Fra 1910 direktør f. Rosenborgsaml.,
form. f. Frederiksborgmuseets bestyrelse.
Brocken-spøgelse, skyggebillede, der
kan iagttages fra en bjergtop i tåge, når
det er klart oven over tågen, og solen
står lavt over horisonten; stiller man sig
da med ryggen mod solen, ser man sin
egen skygge i tågen. Navnet stammer
fra Brocken, hvorfra B ofte ses.
’Brockhaus, F. A., ty. forlag i Leipzig,
grl. 1805 i Amsterdam. Har bl. a. udg.
det verdenskendte konversationsleksikon
af samme navn, 15 udgaver fra 1811 til
1935; sidste udg. i 21 bd.
Brocks Handelsskole, Niels, i Kbh.,
opr. 1888 af Grosserer-Societetets komité,
på grl. af et legat på 10 000 rigsdaler,
stiftet af den kbh.ske storkøbmd. Niels
Brock (1731-1802). B, der siden 1908
drives af Foreningen til Unge
Handelsmænds Uddannelse, med samme ledelse
og lærere og smst. som Købmandsskolen,
optager elever, der har realeksamen til
den 2-årige undervisning og studenter
til en 1-års undervisning. Begge kursus
fører frem til højere handelseksamen.
Brockton [’braktsn], industriby i
Massachusetts, USA, 20 km S f. Boston;
65 OOO indb. (1945).
brod, hos insekter forlængelser i
bagkropspidsen, hvorigennem æggene lægges
(læggebrod) ei. som anv. som
forsvarsmiddel (stikbrod).
Brod [bro:t], Max (f. 1884), østr. forfatter,
ivrig pacifist og zionist, skrev den psyk.

roman Tycho Brahes Weg zu Gott (1916),
desuden digte og dramaer. Reddede og
udgav vennen Franz Kafkas værker,
brodder, hesteskosøm m. skarp kant i
st. f. alm. sømhoved. Anv. v. isslag for
at hindre hesten i at skride,
brode’ri’ (fr. af germ., samme rod som
brod spids), udsmykning m. nål og tråd
af et forhåndenværende stof.
broderkys, i oldkirken tegn på kristent
broderskab. Som fredskys er b et led i
liturgien.

broderlod, jur., den arvelod, som i ældre
ret tilkom en søn, og som var dobbelt
så stor som en søsterlod.
Broder Ru’s, da. fortælling i knittelvers
med antikatolsk tendens (ældste tryk
1555), bearbejdet efter et kat. ty. forlæg.
Brodersen, Paul (f. 1892), da. teolog og
rel.-fil. forfatter, især med tilknytning til
eng. og arner. teol. Stiftsprovst i Kbh.
1934; tilhænger af oxfordbevægelsen.
Brodersen, Aage (f. 1883), da. forfatter.
Arbejderromanen Frandsen (1923) og
Havekolonien Danevang (1931) m. fl.
broderskaber, religiøse, dannedes i
middelalderen af lægmænd, som uden at
aflægge munkeløfter levede et halvt
klosterligt liv.
’Brofoss, Erik (f. 1908), no. politiker.
Jurist, deltog efter 1940 i
modstands-bevæg., 1941 til Sv., 1942 til Engl.,
ledede eksilreg.s finansanligg. Nov.
1945-dec. 1947 finansmin., derpå handelsmin.
under Gerhardsen.
brog [brå’y], 1) forstøtningsseler under
både, der hænger udsvinget i da vidderne;
2) forstøtning af kanoner,
broge, skind- ei. tøjstykker, der i
oldtidens Gallien og den nord. middelalder
snøredes om benene med remme.
Broge [’brå:ys], Hans (1822-1908), da.
forretningsmand, godsejer. Oparbejdede fra
1847 en bet. smør-, korn- og
foderstoffor-retn. i Århus. Arb. for bedre
smørproduktion (udstillinger) og direkte smøreksp. t.
Engl. (uden om Hamburg); stor
indflydelse over Århus’ kommunalpolitik og
erhvervsudvikl. (jernbaneanlæg, havn,
dampskibslinier). (Portræt),
brogetbladethed (panachering), lokalt
optrædende hvidlige, gule ei. gulgrønne
misfarvninger af bladene p. gr. af
manglende grønkorn i bladcellerne; i de fleste
tilf. skyldes det arvelige egenskaber,
sjældnere virussygdomme. Brogetbladede
planter anv. hyppigt som prydplanter,
broget kobbermalm, Cus FeSs, regulært
mineral, brunligt, metalglinsende med
brogede anløbsfarver. Vigtig
kobber-malm, oftest sammen med kobberkis.
broget sandsten, nedre trias, overv.

ørkendannelser,
broget sommer, stueplanten Coleus
(læbe-blomstfam.). Navnet skyldes de
stærkt-farvede, brogede blade, og at det er
planter, der især fremkommer i
sommertiden.

Broglie [bro:j], de, fr. adelsslægt. 1) Achille,
hertug af B (1785-1870), konserv.
minister under Ludvig Filip, ledede
monarkistiske Højre 1849-51, søgte at hindre
Ludvig Napoléons kup. 2) Albert, hertug
af B (1821-1901), foreg.s søn,
monarkistisk leder efter 1872, styrtede Thiers,
men kunne ikke holde monarkisterne
sammen, led nederlag 1875-77.
Old-tidshistoriker.
Broglie [bo:jj, Louis Victor de (f.1892),
fr. fysiker. Fremsatte teorien om stoffets
bølgenatur (materiebølger, de
Broglie-bølger), ifølge hvilken enhver partikel
tilskrives en bølgelængde lig med Plancks

konstant divideret med partiklens
be-vægelsesmængde. Nobelpris 1929. (Portr.)

’Brohol’m, hovedgård N f. Svendborg. Fra
1730 i slægten Sehesteds eje (1750-1930
stamhus), 1947 ved dom inddraget til
fordel for staten i landsforræderisag mod
Jørgen Sehested. Bygn. fra 1642, fredet
i kl. B.

Broholm, Hans Christian (f. 1893), da.
arkæolog, inspektør ved Nationalmus.
Udg. Danm. Bronzealder 1-4 (1943-48).

’broholmer, da. hunderace, gullig,
korthåret mastifftype.

brohoved, stilling ei. værk, som skal sikre
forsvareren færdsel ad en bro ei. lign.
og hindre fjenden i at nå den. Under 2.
Verdenskrig brugtes b også som betegn,
for et erobret kystområde, fra hvilket
fremtrængen ind i landet forberedes.

brok {hernia), abnorm udposning af
bughinden gnm. et svagt parti af bugvæggen
(b-ringen ei. b-porten). I udposningen
(b-sækken) kan dele af bugorganer
(tarmslynge) glide ud. b føles som en knude
under huden. Hyppigst hos mænd er
lyskeb (hernia ingvinalis) gnm.
lyskekanalen, hos kvinder lårb (hernia
crura-lis) gnm. kanalen for lårkarrene. Hos
børn forekommer oftest navleb (hernia
ventralis). b skyldes medfødt disposition
ei. forøgelse af trykket i bughulen (f. eks.
ved kron. hoste, forstoppelse). Kan b
føres tilbage, er det mobilt (reponibelt),
i modsat fald immobilt (irreponibelt).
Indeklemmes et b i b-ringen, opstår en
indeklemt b, incarceration, der kræver
omgående operation. Ved indeklemt b
kommer der smerter, b bliver hårdt og
ømt og tarmpassagen hindres; af h. t.
faren for indeklemt b foretrækkes
operation af b oftest frem for bandagebehandl.

bro’kade (ital. broccato brocheret stof),
svære silkestoffer med ivævede guld-, ei.

sølvfigurer ei. med fremtrædende,
farvede mønstre,
bro’ka’t (ty :brokade), betegn, for en række

bronzefarver,
broka’telle, brokade-lignende møbelstof,
hvor figurerne fremtræder mere plastisk,
brokbind (lat. bracherium), bandage til at
holde brok inde. Består af en pelotte
(polstret knap) og en fjedrende gjord med
remme og spænder. Bør kun anv., hvor
operation er for risikabel (høj alder,
hjertefejl), b må aldrig bruges i tilf.,
hvor brokket ikke kan føres fuldstændigt
tilbage (indeklemt brok).
Broken Hill [’broukn ’hil], bly- og
sølvmineby i New South Wales, Austr.; 27 000
indb. (1947). Eksport over Port Pirie.
broker [’brouka] (eng.), d. s. s. mægler,
brokfugle (Chara’driinae), gruppe af små
vadefugle, kort, lige næb, kort hale, uden
bagtå og med stærkt reduceret hud ml.
tæerne. Hertil præstekrave,
pomerans-fugl og hjejle. Hjejlen betegnes
undertiden b.

’broksnider (ældre nyda. snide skære),
ældre betegn, for en omrejsende,
empirisk udd. brokoperatør.
’Broksø’, hovedgård N f. Næstved. Bygn.
fra 1915.

brolægning, vejbelægning udført af større
ei. mindre blokke af sten (ei. træ). I ældre
tider anvendte man rullesten, men
efterhånden er man gået over til at bruge
særligt tildannede sten af nogenlunde ens
størrelse, der sættes i et sandfundament
ei. på et fundament af skærver ei. beton.
Fugerne udstøbes som oftest med cement-

544 571

546

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0231.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free