- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
580,581,582

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - brudbjerge ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

brudbjerge

Brun

b-flader med muslet, splintret, kornet,
takket osv. b.
brudbjerge, bjerge opstået ved
forskydninger langs brudlinier (horste),
brudeand (Aix ’sponsa), lille, meget
broget N-amer. and.
brude jomfruerne, navnet på Jesu
lignelse Matth. 25.
brudekrans, gl. tegn på brudens
jomfruelighed. Den kat. kirke indførte
brudekronen, der endnu findes bl. a. i No., Sv.
og Sønderjyll. Nu anv. alm. myrtekrans,
brudelys (’Butomus umbel’latus), art af
skebladfam. med
rosenrøde blomster i en skærm
på et højt skaft. Alm.
ved å- og søbredder i
Danm.
brudeløb, samme ord som
bryllup, betegner
brudens symbolske flugt og
tilfangetagelse af
brudgommen,
brudenat.
Tabuforestillinger hos fl. primitive
folk kræver kyskhed i b. Samme krav
stillede den kat. middelalderkirke, hvor
b kaldtes »Tobiasnat«,
brudepige, tidl. brudens medhjælperske;

nu alm. brudens ledsager i kirken,
brudering, symbol på den ægteskabelige
forening; anv. tidligst i Orienten, blev
derfra optaget af den kat. kirke, der lader
brudgommen give ringen til bruden. I
den gr. kirke anv. to b, som ægtefællerne
giver hinanden. I Norden findes begge
former.

brudeslør, opr. en østerl.
bryllupsklæd-ning. Brudedragt m. b, hvid kjole og
myrtekrans er en yngre, vesteur. skik.
brudeslør (Gyp’sophila panicu’lata), art
af nellikefam. med talrige små, hvide
blomster; Middelhavsområdet;
prydplante i haver,
brudesvend, brudgommens ugifte bryl-

lupsledsager.
’Brudevælte Mose i Nordsjæll., en
offer-mose i bronzealderen, hvori vort største
lurfund, tre par, er gjort,
brudforlængelse, den forlængelse, et
legeme får ved at blive trukket over. b
opgives i % af målelængden og er et mål
for materialets sejghed.
brudfugtighed, den fugtighed, natursten

besidder ved brydningen,
brudgomskobbel ei. brudekobbel,
skovnavn fra den tid, da lovgivn. søgte at
fremme skovbruget enten ved at yde et
pengebeløb i brudegave for hvert træ,
der var plantet og bragt i vækst (forordn.
1710) ei. ved at gøre tilladelse til
ægteskab betinget af, at brudgommen havde
plantet et vist antal træer
(Hertugdømmerne, forordn. 1737).
brudspænding, den største kraft pr.
oprindelig arealenhed af tværsnittet, et
forsøgsmateriale har været påvirket af, før
brudgrænsen nås og brud indtræder;
brudstyrke, den modstand, et
mate-’ riale yder mod b.

brudsten, store sten dannet ved
sprængning af fast klippe med fremstilling af
skærver for øje.
brudurt ei. bridurt (Herni’aria 1glabra), en
nedliggende, grenet urt af nellikefam.,
der er alm. på tørre marker.
Brueghel [’brø:f3l] ei. Breughel, familie
af flamske malere. 1) Pieter d. æ. (ca.
1525-69). Elev af Pieter Coeck v. Aelst
(1502-50) og påvirket af Hieronymus
Bosch. Virksom i Antwerpen og
Bruxelles. Kortere ophold i Ital. Har skildret
almuens liv, hvorfor han kaldtes
»Bonde-B«. I fl. billeder findes storslåede
landskabsskildringer. Har iøvrigt behandlet
fig. fra gl. ordsprog, rel. motiver m. m.,
ofte med udtryk for spot og altid med en
vis humor og patos. Hans billeder er ret
sjældne. Hovedværker: De Blinde,
Kristus Uddriver Kræmmerne af Templet og
Fastens Strid med Fastelavn (begge på
kunstmus., Kbh.). 2) Pieter d. y. (ca.
1564-ca. 1638), søn af 1., kopierede
faderens billeder. 3) Jan (1568-1625), søn af
1., kaldet »Fløjls-B« p. gr. af sine
elegante fløjlsklæder. Har malet
landskaber med fig.
brug, anv. i da. for no. og sv. bruk =
industriel virksomhed, værk, fabrik,
’brugde (Ceto’rhinus ’maximus),
kæmpemæssig, mer end 10 m lang haj med
ganske små tænder, lever af
planktonorganismer; nogle få gange fundet i da. farvande,
brugeligt pant, en panthavers ret til, hvis
skyldneren misligholder sine
forpligtelser, at kræve sig indsat i besiddelsen af
den pantsatte ejendom, således at han
oppebærer indtægterne af denne og
afskriver dem på sit tilgodehavende.
Brugge [’brøya], fr. Bruges [bry:3],
hovedstad i belg. prov. West-Vlaanderen, nær
Nordsøen; 53 000 indb. (1948), med forst.

Brugge. Kanalparti.

90 000 indb. Jernbane- og
kanalknudepunkt. Fabrikation af kniplinger o. a.
tekstilvarer. B har middelalderpræg med
berømte gl. bygninger: domkirke,
klæde-handlernes hus, museum med mange
kunstskatte. B var i middelalderen
havneby med Eur.s største uldhandel;
havnen sandede til fra 15. årh. og
Antwerpen overtog B-s rolle.

Brugmann [’bruk-], Karl (1849-1919), ty.
sprogforsker. En af grundlæggerne af
den »junggrammatiske« skole. Grundriss

Pieter Brueghel d. æ.: Kristus Uddriver Kræmmerne af Templet. (Kunstmus.).

Brudelys.

der vergleichenden Grammatik der
indo-germanischen Sprachen (1886-92).
Brugsforening, Hovedstadens (fork.
H. B.), stiftet 1916. Danm.s største
brugsforen., 1948 m. 52 455 medl. og 169
udsalg i Storkbh. samt fedevarefabrik og
bagerier. Omsætningen var 1947-48:
43 907 000 kr., antal beskæftigede 898.
brugsforeninger ei. forbrugsforeninger,
kooperative detailforretninger, dannet
som sammenslutn. af forbrugere efter
andelsbevægelsens principper, herunder
kontant salg og fordeling af udbyttet bl.
medl. efter disses køb, hvorved
størstedelen af den sædv. handelsavance
tilfalder medl. Den første egl. b stiftedes 1844
i Rochdale; i Danm. grl. den første b
1866 i Tisted på initiativ af pastor H. C.
Sonne (1817-80), og der fandtes 1947:
1967 b med en saml. detailomsætn. på
ca. 375 mill. kr.
brugsforeningsbeskatning, ofte
betegn. f. al beskatn. af kooperativ
virksomhed som sådan. Mens salg m. v. uden for
medl. kreds i forvejen blev beskattet
gnm. selskabsskatten, indførtes i Danm.
1940 en særl. beskatn. af den del af
indkomsten for brugsforeninger,
produktions- og salgsforeninger, som ikke
udbetales som dividende. Dertil kom
1943/44-46/47 en merindkomstskat. b er (1948)
endnu ikke endeligt udformet. Den
indbragte 1946/47 1,5 mill. kr.
brugshævd, adgangen til ved hævd at

erhverve en brugsret ei. en servitut,
brugskunst, d. s. s. kunsthåndværk og

kunstindustri,
brugsmusik, betegn, for den musik, som
er komp. med særlig anvendelse for øje,
f. eks. til kirkebrug, til pædag. formål o. 1.
brugsret, retten til - med ei. uden
vederlag - at bruge en ting.
brugstyveri adskiller sig fra alm. tyveri
ved, at gerningsmanden ikke har varig
tilegnelse til hensigt, b straffes, hvis der
tilføjes tingens ejer tab ei. væsentlig
ulempe. Straffen er i alm. bøde ei. hæfte,
men kan stige t. fængsel i 2 år.
brugsværdi, en genstands ei. ydelses
evne til at tilfredsstilleet behov. Kun
goder med b kan have en pris, men også
såkaldte frie goder (f. eks. luft ei.
regnvand) kan have b.
Bruhns, Nicolaus (1665-97), slesvigsk
musiker. Virkede efter traditionen en tid i
Kbh. 1689 organist i Husum. Af hans
værker kendes orgelmusik og kantater,
brumaire [bry’mæ:r] (fr: tågemåned),
den fr. revolutionskalenders 2. måned,
slutn. okt.-nov.-18. b år VII (9. 11. 1799)
tog Napoleon Bonaparte magten ved
statskup.

brummer, elektr. lydgiver (»klokke«) med

brummende lyd.
’Brum’mer, Carl (f. 1864), da.
arkitekt. Simonsens Palæ, Østerbrogade 28,
Kbh. (1916), Statens Gymnastikinstitut
(1922), bispegården i Haderslev (1924),
villaer; endv. tegn. af skibsinteriører,
monumenter og møbler,
brummersyge (nymfomani), et hos køer
optrædende symptomkompleks. Det mest
iøjnefaldende er, at køerne stadigt
brummer ei. brøler. Der er hyppigst forhøjet
kønsdrift. Dyrene er ofte sterile, og
mælkeydelsen nedsat,
brummestemmer, stemmer som synges
uden tekst og med lukket mund. Alm. i
mandskor.

brun siges en hest at være, når man, hale
og ben er sorte, men kropsfarven i øvrigt
rød (den brune ei. brunrøde kropsfarve
hos husdyrene betegnes alm. som rød!)
Brun, Eske (f. 1904), da. embedsmand.
Jurist; i Grønlands styrelse 1934-39, kst.
landsfoged i Nordgrønl. 1932-33 og
1935-36, i Sydgrønl. 1934-35, landsfog. f.
Nordgrønl. 1939, leder af den grønl. admin.. i
krigsperioden, vicedir. forGrønl.s styrelse
1947, direktør 1.1. 1949.
Brun, Friederike (1765-1835), da.-ty.
forfatterinde, g. m. den velhavende da.
handelsmand Constantin B (1746-1836).
Holdt litt. salon i sit hjem i Kbh. og på
Sophienholm v. Frederiksdal.
Brun [brü:n], 7ohan Lyder (f. 1870), no.
teolog; 1897-1940 prof. i N. T. i Oslo;
skarpsindig forsker og kender af urkri-

582

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0236.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free