- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
583,584,585

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - brudbjerge ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Brun

bruskigler

stendommen; hovedskikkelse i den no.
liberale teologi.

Brun [brü:n], Johannes (1831-90), no.
skuespiller, en af no. teaters største
karakterkomikere.

Brun [brü:n], Johan Nordal (1745-1816),
no. forfatter. Biskop i Bergen 1804. Udg.
1772 to tragedier i fr.-klassisk stil, det
retoriske Zarine, anset for nærmeste
anledning t. Wessels tragedieparodi » Kierlighed
uden Strømper«, og det aktuel tpolit.
Einer Tambeskielver, hvis no.
patriotisme genfindes i fædrelandssangen For
Norge, Kiempers Fødeland.

Brun, Michael Wallem (1819-91), da.
teaterdirektør. 1851-61 direktør for
Odense Teater. Startede 1883
Dagmar-teatret, hvis direktør han var det første
år. Erindringer (1885) og folkekomedier.

brunalger (Phteo’phyta), gruppe af
flercellede alger med brune kromatoforer.
b har løv, der i størrelse veksler fra små,
næppe synlige tråde til meterlange
bånd-el. bladformede dannelser. Formerer sig
både ukønnet og kønnet ved hj. af
sværmeceller (zoosporer og gameter). En
mængde arter, der næsten alle
forekommer i havet. Af b kan nævnes blæretang,
sukkertang, strengetang, sargasso-tang,
skulpetang og kællingehår.

’Brunanburh, oldengelsk borg i N-Engl.;
ved B sejrede Athelstan 937 over
danskerne i Danelagen.

brune bønner, sorter af havebønne
(Pha’seolus vul’garis) med grove bælge,
hvorfor kun de brune frø anv.;
næringsværdi omtr. som gule ærter, dyrkes kun
lidt i Danm.

Brune’hilde (d. 613), datter af
vestgoterkongen Athanagild, g. m. frankerkongen
Sigebert; da hendes søster Galsvinthe,
g. m. Chilperik 1. af Neustrien, dræbtes
af Fredegunde, anstiftede B en
hævnkrig; efter Sigeberts mord 575 styrede
hun for sin søn og sine sønnesønner.
Fredegundes søn, Chlotar 2., lod hende
slæbe ihjel af en vild hest.

Brunei [bru’nai], brit. protektorat (fra
1888) på NV-Borneo; ca. 5800 km2; ca.
48 000 indb. (1947). Især risdyrkning.

bru’nelle, 1) (Bru’nella vul’garis), art af
læbeblomstfam. med de
violette blomster i et
aflangt hoved. Alm. på
marker og langs veje;
2) zool., d. s. s.
jern-spurv.

Brunelleschi [-[-ne’l:æ-ski],-] {+[-ne’l:æ-
ski],+} Filip.po
(1377-1446), ital. arkitekt, hvis
virksomhed er af
grundlæggende bet. f.
udviklingen af den ital.
ungrenæssance. Gav sig især
af med
kuppelkonstruktioner; berømt er den mægtige, gotisk
spidse domkirkekuppel (1420-36) i
Firenze.

brunering [bry’ne’rif)] (fr. brunir brune),
speciel metalfarvning ved sulfiddannelse.

brunérstål [bry’ne’r-], værktøj til
pudsning af stålgenstande.

bru’net [bry-, bru-] (fr.), med brunt hår;
bru’nette, kvinde med brunt hår.

Brunetiére [bryn’tjæ:r], Ferdinand (1849
-1906), fr. litt.historiker, søgte at
anvende udviklingslæren på genrernes
opståen og udvikling.

Bru’netto La’tini (ca. 1220-ca. 1295),
ital. forf.; gælder for Dantes lærer. Skrev
Il Teseretto (udg. 1883) og på fr. Li livres
dou trésor (udg. 1863; på ital. Il tesoro
1474), en hel middelalderlig encyklopædi.

Brunius [’brü:-], August Georg
(1879-1926), sv. forfatter. Viste stærkt
engelskpræget smag i sin alsidige produktion af
lystspil, litt. kritik og kunst- og
arkitek-turhist. afh.

Brunius [’brü:-], Carl Georg (1792-1869),
banebrydende sv. kunstarkæolog; prof. i
græsk v. Lunds univ. Skånes konsthist.
för medeltiden (1850), Gotlands konsthist.
1-3 (1864-66).

Brunius [’brü:-], Pauline (f. 1881), sv.
skuespillerinde og teaterchef. Udd. ved
balletten. Spillede på skiftende sv. scener
et rigt primadonnarepertoire; adsk.
gæstespil i udlandet, 1931 i Kbh. 1926-32

Brunelle.

Pauline Brunius. Giordano Bruno.

G. Ekmans meddirektør for Oscars
teatern, 1938-47 chef for Kgl. dramatiska
teatern, som hun ledede med sikker hånd.
Erindringer: Osminkat (1931) og Brev
från öst och väst (1934). (Portræt),
brun’ jernsten, 2Fet03,3H20,brunt amorft
mineral (rust), der opstår ved forvitring
af jernholdige mineraler. Hertil hører
sømalm, myremalm, minette og brun
okker. Anv. som jernmalm og malerfarve,
brun jord, leret, jernholdig jordbund (NV-

Eur., øs ti. USA),
brun jura, mellemste del af jura, hertil

Lorraines jernmalm.
Brunkeberg [’brürçkabærj], højdedrag på
Norrmalm i Sthlm., hvor Sten Sture den
ældre 1471 slog Chr. 1.
brunkopi (diazotypi), lystryksmetode til

overføring af tegninger af fot. på tøj.
brunkul, brune ei. sorte kul med 60-75%
kulstof, ofte med delvis bevaret organisk
struktur. Findes især i tertiær og er et
vigtigt brændstof især i Tyskl. og
N-Amer. I Jylland findes miocæne b ret
udbredt; de har navnlig haft betydn. under
de to Verdenskrige. Siden 2.
Verdenskrigs beg. i alt brudt 12 mill. t. Brydes
også på Færøerne og Grønl. Brændværdi
ca. 5900 — 6700 kcal.
brunkulstjære, en brun, ildelugtende
tjære udvundet ved skånsom destillation
af brunkul, indeholder 10-20% paraffin,
forsk, olier, fenoler, bitumen, svovl m. m.
Ved destillation af b vindes bl. a. blød
og hård paraffin,
brunkvæg, stor kraftig schw. race af
høj-landskvæg.

’3

583

Brunkvæg.

brunnakke, d. s. s. spidsand.

’Brunnbäck færgested, ved Dalälven,
Dalarna, skueplads for Gustav Vasas
første større sejr over danskerne, 1521.

’Brunnen, kursted i Schw., ved
Vier-waldstättersee; 1900 indb.

’Brunner, Emil (f. 1889), schw. teolog,
tilhænger af den dialektiske teol., men
tillige grebet af oxford-bevægeisen. I
Die Mystik und das Wort (1924) angreb
han Schleiermacher romantiske,
følelsesbetonede teol. Bl. hans talr. store skrifter
er Das Gebot und die Ordnungen (1932),
Der Mensch im Widerspruch (1937),
Der Mittler (1928) og Offenbarung und
Vernunft (1941).

’Brunner, Heinrich (1840-1915), østr.-ty.
retslærd. Den største ty. retshistoriker i
19. årh. Hovedværk: Die deutsche
Rechts-geschichte 1-2 (1887-92, uafsluttet).

’Bruno, navn på mange ty. gejstl.; bl. a.
1) Bruno, ærkebiskop af Köln (925-65),
broder til Otto d. Store og hans vigtigste
medarbejder; 2) Bruno af Köln (ca.
1030-1101), stifter af karteuserordenen
(1084).

’Bruno, Giordano [d33r’dano] (1548-1600),
ital. filosof. Førte, efter at være flygtet fra
et kloster, et omflakkende liv, indtil han
blev brændt som kætter i Rom. Hævdede
i sit hovedv.: Om Årsagen, Princippet og

584

Enheden (1584) verdens uendelighed og
stedsbestemmelsens relativitet samt den
geocentriske opfattelses uholdbarhed.
Gud og verden er et, sjælens stræben går
ud på at finde enheden i
mangfoldigheden, det bestående i det foranderlige. I
sin filos., en blanding af digteriske syner
og teoretiske spekulationer, indvarsler
B den med Renæssancen frembrydende
nye verdensanskuelse. (Portræt).
Bruno af Querfurt [’kve:r-], (d. 1009),

Preussens apostel,
brunrod (Scrophu’laria), slægt af
maskebloms tfam. Urter ei. halvbuske med
blomster i kvaste. I Danm. er 3 arter (alm. b,
vår-b og vand-b) vildtvoksende,
brunrust, betegn, for visse arter
rustsvampe af slægten Puccinia, hvis
sommer-og vintersporestadier findes på korn og
andre græsarter.
Brunschvicg [brö’svik], Léon
(1869-1944), fr. jødisk filosof. Har i forsk,
værker fremhævet tankens skabende rolle i
kulturhist. og videnskab.
’Brun’sman’d, Johan (1637-1707), da.
præst, af hvis værker Et forfærdeligt
Huus-Kaars (1674) (om en
djævlebesæt-telse i Køge) er blevet optrykt helt til
1870.

brunspat, brun, jern- og manganholdig
dolomit.

brunst (sammenfald af ty. Brunst brand
og ty. Brunft hjortens brøl i parringstiden),
parringslyst hos dyr, især hjorte; også
anv. i jagtsprog om selve parringen,
fa-tiden for hjorte vildtet: kronhjorte
sept.-okt., dådyr nov., rådyr juli-aug.
brunsten, pyrolusit, mangandioksyd.
’Brun’svig, da. navn for Braunschweig.
’brun’sviger-mumme, mørkt,
aromatisk, stærkt øl, der tidl. fremstilledes i
Brunsvig (Braunschweig), og enkelte
andre nordty. byer.
Bruny [’bru:ni], 385 km2 stor 0, SØ f.

Tasmanien. Kullejer.
’Bru’sendorff, Ove (f. 1908), da. forfatter.
1937 medstifter af Filmmuseet, hvis leder
han siden har været. Ypperlig overs, af
Lee Masters’ »Spoon River Antologien«;
endv. Erotikkens Historie (1938)og Filmen
(1939-41).

brushane (Phi’lomachus ’pugnax),
vadefugl, hvis han i
yngletiden får en
stor fjerkrave af
stærkt varierende
farver, hannerne
samles på
bestemte pladser, hvor de
opfører danse ei.
»kampe«.
Trækfugl, alm.
ynglefugl i Danmark.
Bru’silov [-bf],
Aleksej
(1853-1926), russ.
general, førte 1914

8. armé i Galicien; forsøgte 1916
under enorme tab forgæves offensiv mod
Ung.; atter 1917 forgæves offensiv, afsat
aug. s. å.

brusk (cartilago), blåhvid ei. gullig, elastisk
substans, der især forekommer hos
hvirveldyrene. Form for bindevæv. Den
hya-line b udgør beklædningen af
knogleenderne i de fleste ægte led, medens den
fibrøse b findes i enkelte ægte led, f.
eks. kæbeleddet. Den elastiske b findes
i det ydre øre og strubelåget,
bruskbold (Sclero’derma au’rantium), art
af bugsvampe, med det knoldformede,
indtil 8 cm store frugtlegeme halvvejs
nedsænket i jorden; inden for det
korkagtige, smudsiggule hylster findes’den
skifergrå sporemasse. Især i skove.
Kaldes også »falsk trøffel«. (111. se tavle
Svampe).

bruskfisk, forældet betegn, for rundmunde

og tværmunde,
’bruskganoider [-no’i:-] anv. tidl. som
betegn, for den fiskegruppe, hvortil
størene hører,
bruskhat (Ma’rasmius), bladhat med sejgt
bruskagtigt frugtlegeme. Hvidt
sporestøv. 10 arter i Danm. (111. se tavle
Svampe).

bruskigler (Glossi’phonia), små, brede
snabeligler. Ret alm. i ferskvand.

585

Brushane.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0237.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free