Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Brügge ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brügge
brændegopler
Brügge [’brygs], ty. navn på Brugge
(belg. by).
’Brüggemann, Hans (ca. 1500),
billedskærer; rigt udskåret altertavle i Slesvig
domkirke, udført til Bordesholm
klosterkirke (1514—21), først flyttet til Slesvig
1666. På nat.-mus. gruppen St. Jørgen
og Dragen.
bryggerhest, stor svær trækhest (ikke
nogen spec. race).
Bryggerhøjskole, Den
Skandinaviske, i Kbh. (indviet 1925) drives af de
tre skand. bryggeriforeninger. Den
uddanner elever fra hele Skandinavien til
brygmestre.
bryggeri, fabrik, der fremstiller øl (dog
taler man også om eddike-b). b omfatter
malteri (fremstilling af malt af byg),
bryghus, hvor malten ekstraheres med
varmt vand til urt, gærkældere, i hvilke
urten forgæres til øl under udvikling af
kulsyre (som det normalt ikke kan svare
sig at udvinde), samt en
aftapningsan-stalt. Urten fremstilles af knust malt og
vand under langsom temperaturstigning
(mæskning)’, der kan tilsættes andre
råstoffer, brudris, majsgrits osv., den såk.
råfrugt. V. hj. af den i malten værende
diastase forsukres stivelsen til opløselige
sukkerstoffer (maltose) og dekstriner. I
reglen lader man temp. stige trinvis til
ca. 75° C, hvor al enzymvirksomhed
afbrydes. Ved dekoktionsmetoden udtager
man efterhånden tre del-mæske, der
koges separat og tilbageføres til
hoved-mæsken, mens man ved
infusionsmeto-den tilsætter kogende vand ei. opvarmer
direkte (men ikke til kogning). Urten
skilles nu fra skalbestanddele osv. ved
filtrering i et sikar ei. i filterpresser,
hvorefter den klare, søde urt koges et par
timer med humle, hvorved den
steriliseres og antager en bitter smag. Efter
filtrering nedsvales urten fra ca. 100° til
ca. 50° på åbne svalebakker og dernæst
ned til gærkældertemp. ved indirekte
køling med brønd- ei. isvand. - I
gærkælderen foregår hovedgæringen i store
åbne beholdere af skifer, beton ei. metal
efter tilsætning af en ren gærkultur; da
der udvikles varme, afkøles med et
rørsystem gennemstrømmet af kølevand.
Man skelner ml. undergær (pilsner- og
lagerøl), der arbejder ved 5-10° og
fortrinsvis lægger sig på bunden, og overgær
(15-25°), der ved den voldsomme
kulsyreudvikling rives op til overfladen
(hvidtøl). Efter hovedgæringen, der ved
undergær varer 9-12 døgn, men ved
overgær kun eet døgn, overføres øllet til
lagerkældrene, hvor der finder en langsom
eftergæring sted. Ved bayersk øl varer
lagringen ca. 3-6 måneder ved ca. 0-1° C,
ved de lettere ølsorter som hvidt- og
skibsøl kun et par uger ved en noget
højere temp.; der finder herunder en
klaring af øllet sted. Til lagring benyttedes
tidl. altid egetræsfade, indvendigt
beklædt med en særlig beg, nu ofte tanks
af aluminium, emailleret stål ei. rustfrit
stål. Da kun en del af den samlede
ølproduktion forhandles som fadøl, resten
som flaskeøl, er der til b knyttet en
af-tapningsanstalt, hvortil øllet efter
filtrering føres gnm. kobberledninger ved
luft-el. kulsyretryk. Her findes apparatur til
autom. flaskerensning og ølaftapning
samt påsætning af kapsel, crown cork.
En pasteurisering (opvarmning til
50-60°) gør øllet ubegrænset holdbart. (Hertil
tavle).
bryggers (sammentrækning af
bryggerhus), bygn. ei. rum indrettet til
ølbrygning, nu snarest økonomirum i landligt
byggeri.
Brühl [bry :1], Heinrich (1700-63), minister
i Sachsen 1746-63. Slet finansleder,
rokoko-bygherre (bekendt var den 400
m 1. B-s Terrasse i Dresden); indviklede
Sachsen i Syvårskrigen mod Preussen,
slået.
bryllup, egl. brudeløb. Den ældste form
for b er brudekøbet, hvorved faderen for
en vis betaling overlod sin datter til
brudgommen. Denne handelsaftale,
trolovelsen, blev efterfulgt af en rel.
ceremoni. Den kristne kirke adskilte
trolovelsen fra b, der blev betragtet som et
sakramente, en indvielse (heraf ordet
vielse), der måtte foretages af kirken,
brylluppet i Kana, et i Joh. Ev. 2.
omtalt bryllup, hvor Jesus forvandlede vand
til vin.
brynesten, hvæssesten til værktøjer,
leer o. 1.
’Brynhil’d, nord. sagnheltinde, tilknyttet
Volsung-ætten som Sigurd Fafnersbanes
elskede og den, der i jalousi forvolder
hans død.
’Brynildsen [-nils-], John (1852-1926),
no. leksikograf. Forf. af ordbøger til og
fra eng. og ty.
’Brüning, Heinrich (f. 1885), ty. politiker
(Katolske Centrum). Rigskansler
1930-32, kæmpede uden held mod krisen,
upopulær ved nedskæringspolitik og
skatteforhøjelser, styrtet af kredsen
omkr. Hindenburg juni 1932. Efter 1933
i USA.
brynje (vistnok kelt. bruinne bryst),
rustning til værn for overkroppen af små,
sammenføjede metalringe ei. -plader.
Briinn, ty. navn på Brno i Cechoslov.
Brünnich [’brøn’ek], Morten Thrane
(1737-1827), da. zoolog og mineralog.
Grundlægger af Zool. Mus. i Kbh.
’brünnracen (efter fund i Brünn),
palæ-olitisk menneskerace, nær beslægtet med
aurignacracen.
bryo- (gr. bryon mos), mos-,
bryolo’gi’ (bryo- + -logi), læren om mosser.
Bryophyllum [-’fyl-] (bryo- + gr. fyllon
blad), en slægt af tykbladfam., der er
ejendommelig ved, at den på randen af
bladene danner knopper, der falder af
og bliver til nye planter,
bryo’zo’er [-s-] (bryo- + gr. zöon levende
væsen), d. s. s. mosdyr.
bryo’zo’kalk [-s-], kalksten opbygget af
bryozoer; alm. i Danm.; danien.
Brüssel [’bryssl], ty. navn på Bruxelles
(belg. hovedstad),
brysselerkniplinger (efter Brüssel) er
kniplede ei. syede kniplinger fra ca. 1720,
og applikationskniplinger fra 19. årh. I
de kniplede er først mønstret, dernæst
bunden kniplet,
brysselertæpper (efter Brüssel),
gulvtæpper med en overside (flor) bestående
af små, tætsiddende, uopskårne
garnslynger (florknopper), helst af kamgarn,
b kan fremstilles i ret rigtfarvede
mønstre. Grove b benævnes bouclétæpper,
b med opskårne florknopper
wiltontæpper.
bryst (thorax), den del af legemet, der
indeslutter lunger og hjerte; (se også bryster).
brystbenet (sternum), flad, sværdformet
knogle, der sammen med de forreste
ender af de 7 øverste ribbensbruske
danner brystkassens forvæg.
brystbillede, billedlig fremstilling af
menneskeskikkelsen, spec. portræt, med
afskæring ved brystet,
brystbor (støttes mod brystet under
brugen), boresving, værktøj til at dreje
et bor med.
brystbyld (abscessus mammæ) kan opstå
som resultat af en brystbetændelse, især
ved diegivning. Forebygges i nogen grad
. ved stor renlighed samt ved grundig
tømning af brystet. Behandles med
røntgenstråler, diatermi ei. indsnit,
brystdråber, aromatiske safter mod
hoste; husmidler.
bryster (mammato halvkugleformede
forhøjninger, der hos den voksne kvinde
findes på brystets forflade strækkende
sig fra 3. til 6. ei. 7. ribben. På det mest
fremspringende parti findes brystvorten
Omgivet af et bruntfarvet hudparti. På
brystvorten udmunder 10-20 mælke-
gange. b består af fedtvæv og en ringe
mængde kirtelvæv, der udvikles stærkt
under svangerskab og diegivning.
brystfinner, hos fiskene de forreste
parrede lemmer,
brystgang (ductus thoracicus), den store
lymfekanal, der samler lymfen fra
størstedelen af legemet, b ligger bagtil i
brysthulen tæt ind imod hvirvelsøjlen
og munder ved halsens rod ind i den
venstre nøglebens vene.
brysthinde, d. s. s. lungehinde,
brysthøjde, i skovbrug 1,3 m over jorden
ved måling af stående træer,
brystkræft (cancer mammæ). Næst efter
kræft i livmoderen er b den hyppigste
form for kræft hos kvinder, hyppigst i
alderen 45-50 år. b viser sig. ved dannelse
af en knude i brystet, undertiden med
indtrækning af brystvorten. Sygdommen
kan, hvis den ikke behandles hurtigt,
sprede sig til andre organer, såsom
kirtlerne i armhulen, til rygrad og lever. I
de fleste tilf. medfører b ikke egl. smerter
før senere i sygdommen. Da muligheden
for blivende helbredelse er stor, når
operation foretages på et tidligt stadium af
sygdommen, bør opdagelse af en knude
i brystet straks bevirke, at vedk. bliver
undersøgt af læge.
brystning, lav mur, der tjener som
rækværk ved altaner o. lign. Vindues-b
betegner muren ml. gulv og
vinduesun-derkant.
brystværk, er i orglet den til 2. ei. 3.
manual hørende pibegruppe, der er
svagere intoneret end hovedværket,
brystværn, værn af jord ei. mur for folk
ei. skyts, hvorfra forsvareren vel dækket
kan give god ild.
Brüx [bryks], ty. navn på byen Most,
Cechoslov.
Brzesc nad Bugiem [’b3æsjtsj nad
’bugjæm], po. navn for Brest i Sovj.
bræ (no.), d. s. s. gletscher,
brædder, tildannede træstykker med
længderetning i fiberretningen, højst
5 cm tykkelse og mere end 7,5 cm bredde,
bræddevæg, en form for let skillerum
sammensømmet af 2 lag brædder, på
begge sider dækket med puds på rørvæv.
Imellem de to bræddelag kan anbringes
isolerende lag.
Brædstrup, tidl. stavemåde for
Bred-strup.
brækjern, værktøj til opbrydning af
kasser ei. stenbro, løftning af byrder m. m.
brækmiddel, middel til at fremkalde
op-kastn., anv. tidl. meget, nu kun ved
forgiftninger og ved afvænningskure,
bræknød, bot., d. s. s. Strychnos.
brækrod er roden af Uragoga ipecacuanha,
en halvbusk, der dyrkes i Forindien, b
indeholder stivelse og alkaloider. Anv. i
med. Store doser af b fremkalder
brækning.
brækvinsten, kaliumantimonyltartrat, et
dobbeltsalt af kalium og
antimonylradi-kalet SbO- med vinsyre. Med. anv. bl. a.
som brækmiddel, men anv. især i
farverierne, i forb. med garvesyre, som bejdse,
brændalder betegner hos Snorri
Sturla-son det tidsrum, der ligger forud for
vikingetiden, den germ. jernalder, hvor
ligbrænding var fremherskende, i
modsætning til vikingetidens høj-alder,
brænde, den del af hugsten, der er
uanvendelig til gavntræ og kun brugelig
som brændsel. Det rå b aflægges sædv.
i rummetre (å 1 m3 ydre rummål) ei.
bunker på bestemte mål, undertiden i læs
(grene). De almindeligste arter af b,
stablet i rummetre, er: klov, vragb, fagot,
industrib ei. centralb, generatorb,
kak-kelovnsb. De bunkelagte effekter
benævnes som regel kvas og rafter ei. stænger,
brændefyring kræver p. gr. af den
kraftige forgasning en rigelig tilførsel af
sekundær luft, da der i modsat fald dannes
glanssod og løbesod,
brændegopler, til storgoplerne hørende
vandmænd." b har langs sin rand lange
tråde, besat med blærer, der indeholder
en sviende vædske, hvormed byttet
lammes. På menneskets hud fremkalder
berøring en sviende fornemmelse. I da.
farvande er den røde b (Cyanea capillata)
med meget lange tråde meget alm.
SS®!!
tåÉiM
544
590
546
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
