- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
592,593,594

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Brügge ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

brændehår

brødre af fælleslivet

brændehår, bot., er eencellede og
indeholder i deres cellesaft i sviende
stoffer, b-s væg består af kisel,
som let kan skære ignm.
menneskehud. De to nældearter i
Danm. har b. (111.)
br sende Jern (lat .ferrum candens),
anv. ofte i den gl. kirurgi,
navnlig til blodstandsning,
brændemærkning, 1) jur.,
ind-brænding af et mærke med et
glødende jern, anv. som straf i
ældre tid, i Danm. ved tyveri
indtil 1840. Tyvsmærket
anbragtes ifl. Danske Lov på panden;
2) vet., b i huden anv. til at.
mærke kårede heste med
stutteri-mærke, endv. heste, muler, kvæg
med ejermærker, egenskabsmærker ei.
lign. Heste kan også mærkes ved b i
hoven og hornkvæg i hornene,
»brændende kærlighed« (’Lychnis
chal-ce’donica), haveplante af nellikefam., har
de røde ei. hvide blomster samlet i en
flad, kvastformet stand. Stammer fra
Rusland.

brændenælde ei. blot nælde; i Danm. to
arter (liden og stor nælde), der begge
brænder.

brændeovn, ovn uden rist og således
udelukkende med tilførsel af sekundær luft.
brænder, tekn., apparat til forbrænding
af flydende, luft- ei. støvformigt
brændsel, der i b blandes m. forbrændingsluft,
som tilledes under tryk. Efter
udstrømningen gnm. b-s mundstykke, hvorved
flydende brændsel forstøves, sker
forbrændingen af blandingen af brændsel og
luft. - b, belysning, har huller ei. spalter,
der giver flammen en passende form. Ved
luftunderskud i b og ufuldstændig
forbrænding fås en lysende flamme. I særl.
b m. fuldstændig forbrænding fås en
svagt lysende, stærkt varmende flamme,
som opheder et stærkt lysende
glødelegeme (glødenet), som indeholder
forbindelser af de sjældne jordarters metaller,
brænderi, alkoholfremstilling ved
gæring.

brænde sine skibe, udtryk for at
afskære sig tilbagetogsmuligheder, optaget
efter Plutarchs beretn. om feltherren
Timarchos, der gik i land i Asien og
af-hrændte sin flåde for at hindre
lejetrop-perne i flugt,
brændeskærm (’Cnidium), slægt af
skærmblomstfam. 15 arter; en art b
(C. venosum) i Danm. på enge, men
sjælden. Har ikke nældeegenskaber,
brændevin, stærk alkoholholdig (alm.
40%) drik. Fremstilles som regel af korn
ei. kartofler og tilsættes forsk,
smagstoffer. Alm. lægemiddel i middelalderen;
som nydelsesmiddel blev b først alm.
omkr. 1700, da man begyndte med
hjemmebrænderier.
brændflade ei. kaustisk flade er
forenings-stedet for parallelle lysstråler, der
tilbagekastes fra et hulspejl. Jo mindre
hulspejlet er i forhold til kuglefladens radius, des
mere skrumper b ind til et punkt,
brændpunktet.

brændglas, samlelinse, der samler
solstrålerne i et punkt, brændpunktet, hvor
der frembringes en betydelig
opvarmning.

brændoffer, i den gl. israelitiske
offer-kult betegn, for et offer, hvortil der ikke
knyttedes offermåltid, idet det ofrede
helt opbrændtes på alteret, b var det
daglige menighedsoffer i Jerusalems tempel,
brændpunkt, 1) fys., det punkt, hvori et
hulspejl ei. en samlelinse forener
lysstråler, der udgår fra et uendelig fjernt punkt
i spejlets ei. linsens akse; 2) mat., en
ellipses (hyperbels) brændpunkter er 2 punkter
med den egenskab, at summen
(differensen) af afstandene fra et vilkårligt punkt
på kurven til de to b er konstant. En
parabels b har den egenskab, at afstanden
fra et vilkårligt punkt på parablen til b
og til en fast ret linie er lige store. En
alm. definition af b gives inden for den
algebraiske geometri,
brændsel, i naturen forekommende ei.
forædlede råstoffer, såsom træ, tørv,

brunkul, stenkul (og briketter heraf) som
ved forbrænding, d. v. s. forening med

brændsel varmeevne (lavere brændværdi) nyttiggjort i kedel virkelig varmeevne
anthracit-nøddekul....... 8 000 kcal/kg 70% 5 600 kcal/kg
nøddekul ............... 6 400 - 70- 4 480 -
singels.................. 6 400 - 70- 4 480 -
knuste koks............. 6 700 - 70 - 4 680 -
hele koks............... 6 700 - 70- 4 680 -
nøddekoks .............. 6 700 - 70- 4 680 -
cinders................. 6 700 - 70- 4 680 -
brænde................. 3 300 - 60- 1 980 -
solarolie................ 10 000 - 80- 8 000 -
gasværksgas............. 3 800 kcal/m8 80- 3 040 kcal/m’

luftens ilt afgiver en tilstrækkelig stor
varmemængde til, at det kan betale sig
at anvende dem til opvarmningsformål
ei. mek. og elektr. energiproduktion.
Også jordoliedestillater, naturgas, kulgas
(destillationsgas), generatorgas m. m.
betegnes b (ei. brændstof). Ved
vurderingen af et stofs værdi som b må flg. tages i
betragtning: 1) forekomstens hyppighed
og tilgængelighed og dermed prisen, 2)
letantændeligheden og brændbarheden,
3) forbrændingsprodukterne må ikke
angribe fyrstedet, 4) brændværdien. Denne
måles i det antal kalorier
(varmeenheder), der udvikles ved forbrænding af 1
kg af b. - De vigtigste brændselsstoffer
findes i ovenstående tabel med angivelse
af brændværdien m. m.
brændstofviser, instrument, anbragt på
instrumentbrættet i en flyvemaskines
førerkabine, viser den i tankene
tilstedeværende benzinmængde.
Brändström-Ulich [’brænd- -’u:lix],
Elsa (1888-1948), sv. Røde
Kors-sygeplejerske. Virkede 1914-20 i krigsfangelejre
i Rusl. og Sibirien, oprettede efter krigen
delvis for egne midler krigsfangekursteder
i Tyskl. Forlod Tyskl. 1933 og bosatte sig
i USA. Under 2. Verdenskrig arb. for
hjælp til krigshærgede lande,
brændvidde, brændpunktets afstand fra
linsen ei. hulspejlet. For en tynd linse
bestemmes b af formlen



hvor n er brydningsforhold^ og r, og r2
radierne til linsens kugleflader. For et
hulspejl er b lig med den halve radius til
kuglefladen.
Bræstrup, tidl. stavemåde for Bredstrup.
’Bræstrup, Cosmus (1789-1870), da.
politiembedsmand. 1833-63 politidirektør i
Kbh., 1864 til sin død overpræsident i
Kbh. 1865 justits- og kultusmin. i
ministeriet Bluhme,
brætspil, spil, hvor rekvisitterne består
af et spillebræt og brikker, f. eks. halma,
dam og skåk. Til nogle b kræves endv.
raflebæger og terninger, f. eks. ludo.
’Brøchner
k-J, Hans (1820-75), da.
filosof. Fremhævede i sin Problemet om
Tro og Viden (1868) mods. ml. [-åbenba-ringstroen og vidensk., udformede en
idealistisk verdensanskuelse, skrev
Filosofiens Hist. 1-2 (1873-74), den første da.
fremstilling af filos. hist.
Brøchner-Mortensen [’brøknar], Knud
(f. 1906), da. læge. 1949 prof. i intern med.
v. Kbh.s Univ. og overlæge v. Rigshosp.
brød, vigtigt næringsmiddel, dækker ca.
’/, af voksnes kaloriebehov. Fremstilles

i Danm. af rug- ei. hvedemel, under 2.
Verdenskrig benyttedes dog tilsætning af
bygmel; i andre lande strækkes
undertiden med kartoffel- ei. majsmel osv.
Af afvejede mængder mel, vand, fedtstof,
hævemidler (gær ei. surdejg),
smagsstoffer osv. fremstilles en viskos masse,
dejg. Dejgen kommes i et æltekar hvor
den æltes, herved bindes vandet af
melets proteinstoffer. Efter æltning stilles
dejgen til hævning. I hvedemel findes
proteinstoffet gluten, der ved æltningen
danner en elastisk masse, som muliggør
stærk hævning af dejgen. Under
hævningen omdanner gærens enzymer sukkeret
i dejgen til kuldioksyd, alkohol og forsk,
aromastoffer. Til rugb og sigteb anv.
oftest surdejg, der foruden gær indeholder
mælkesyrebakterier, der danner
mælke-og eddikesyre. Disse giver b en frisk og
syrlig smag og forhindrer rugmelets
enzymer i at forsukre stivelsen (hvorved b
ville blive klægt). Når dejgen er hævet
»slås den op«, d. v. s. deles og formes
efter b-typen. Den stilles derefter til
»rask-ning«, efterhævning i et raskerum, hvor
luftfugtigheden holdes på 90-95%, for
at der ikke skal danne sig en tør skorpe.
Endelig »skues« dejgstykkerne, d. v. s.
indsættes i bageovnen. Efter bagningen
hensættes b til afkøling i særlige rum.
Selv om b indpakkes ei. opbevares i dåse
kan det ikke undgås, at det bliver
»gammelt«, d. v. s. at skorpen bliver sejg og
krummen tør og hård; lynfryses b
derimod ved -4-25° og opbevares ved -h20°,
kan det holde sig friskt i månedsvis,
brødbille (A’nobium pa’niceum), borebille,

der borer gange i brød.
brødfrugttræ (Arto’carpus) er en slægt
af morbærfam. med
særkønnede
blomster, af h vilke de
meget små
hunblomster sidder på en stor
kugleformet
blomsterstandakse, som
efter
afblomstringen vokser stærkt
og kan veje op til
12 kg. Indholdet af
denne er før
modenheden hvidt og
melet. Spises ristet
og syltet, b, der er
meget nyttigt, dyrkes i troperne. 2-3
træers frugter er nok for et menneskes
ernæring et helt år. Også stammen,
basten og mælkesaften anv.
brødre af fælleslivet, et forgrenet, fra
Nederl. stammende senmiddelalderligt
rel. lægmandssamfund (fra 1384) som

Blad og frugt af
brødfrugttræ.

Brødtyper i Danmark.

mel melets
ud-malingsgrad hæve-middel til
slåning særlige
tilsætninger
groft rugbrød .... rug % 90-95 surdejg vand
halvsigtet rugbrød - ca. 85 - -
sigtebrød........ - ca. 70 - -
maltet rugbrød. .. - ca. 90 gær - maltekstrakt
grahamsbrød..... hvede 85-95 gær vand
hindhedebrød .... _ 100 - -
franskbrød....... _ 60-70 _ mælk
maltet franskbrød. 60-70 7 vand maltekstrakt

544

593

546

[-Brændehår.-]

{+Brænde-
hår.+}

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0242.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free