Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Brügge ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brødremenigheden
Buchan
A
Johs. Brøndsted.
P. O. Brøndsted.
levede for rel. inderliggørelse, dog uden
munkeløfter. Deres fællesboliger kaldtes
brødrehuse. I disse kredse hørte Thomas
a Kempis hjemme.
Brødremenigheden, herrnhuterne, et
protestant, kirkesamfund, stiftet 1727 af
grev Zinzendorf, b bestod opr. af
udvandrede bohm. og mähr. brødre
opblandet med forsk, pietistiske elementer.
Som led i en pietistisk vækkelse optrådte
B i de fleste evang. lande (i Danm. 1773,
kolonien Christiansfeld), og B-s indsats
i hedningemiss. blev epokegørende. B
slutter sig til lutherdommen, men har
i kirkeforfatning og liturgi søgt bibelske
forbilleder.
brødskrift (ty. Brotschrift den skrift
hvormed typograferne tjente deres brød),
i bogtryk de skriftstørrelser, som
benyttes til tekst i bøger og blade. (6-12
punkt).
’Brøgger, ^nton Vilhelm (f. 1884), no.
arkæolog. Prof. i Oslo og leder af univ.s
oldsagssamling. Talr. banebrydende
kul-turhist. arbejder.
’Brøgger, Valdemar Christoffer
(1851-1940), no. mineralog og geolog. Vigtige
arb. om Oslofeltets eruptiver, mineraler
og silur.
brøgge’rit (opkaldt efter W. C. Brøgger),
varietet af uranbegmalm, som foruden
uranoksyd indeholder fl. sjældne
grundstoffer og spec. er rig på thorium. Kendt
soiji smukke krystaller i granitpegmatit
i Østfold, No.
brøk (fra nty., står i forb. med: bryde).
At et helt tal b skal divideres op i et helt
u
tal a, skrives som b = — (ei. a/b), hvor a
b
kaldes b-s tæller, b nævneren; b er også
betegn, for det ved divisionen fremkomne
rationale tal. b med positiv tæller og
nævner deles i ægte ei. uægte b, eftersom
tælleren er mindre end ei. større end
nævneren. - Dersom a og 4 er vilkårlige
størrelser, skrives deres forhold ligeledes
a
som — og kaldes b.
b
brøleaber (Alou’atta), sydamer. aber med
lang snohale. Hannernes tungeben
omdannet til en
ben-blære, der betinger
den kraftige brølen.
Lever flokkevis i
træer; bladædere.
Brömse’bro, lille
sv. by, hvor broer
fører over
Brömse-bäck, til 1658
da.-sv. grænse ml.
Blekinge og Småland.
I B indgik Gustav
Vasa og Chr. 3.
1541 (trods stor
indbyrdes mistillid)
nord?
forsvarsfor-bund for 50 år.
-13. 8. 1645 sluttedes i B fred efter
Torstenssonfejden ml. Sv. og Danm.;
Oxenstierna forlangte først Skåne, men
nøjedes med Halland for 30 år, Gotland,
Jämtland-Herjedalen, Øsel, samt
bekræftelse af sv. toldfrihed i Øresund.
B-freden fastslog Sv.s førerstilling i Norden.
brønd, 1) dybt, i alm. cylindrisk, lodret
hulrum i jorden, oftest med udforing af
sten, beton ei. træ. Alm. er drikkevandsb
og nedgangsb på kloakledninger; 2) søv.,
mellemrummet ml. to opbygninger i et
skib.
’Brønda’l, Viggo (1887-1943), da. filolog,
fra 1928 prof. v. Kbh.s Univ. i romansk
sprog og litt. Arbej4er af almensproglig
Sort brøleabe.
og sprogfilos. art, bl. a. Ordklasserne
(1928).
Brøndby’vester, vestl. forstad til Kbh.,
S f. Glostrup; 536 indb. (1945).
Brøndby’øster, vestl. forstad til Kbh.,
ml. Hvidovre og Glostrup; 422 indb.
(1945).
Brønderslev, [’brön’srs-], købstad (fra
1921) 24 km N f. Ålborg; 7448
indb. (1948). Anselig industri.
Fra 19. årh. fremvokset til by
(marked, jernbane). I B 1886
det eneste alvorlige
sammenstød ml. gendarmeri og
befolkningen under forfatningskampen.
brøndkarse (Na’sturtium a’quaticum), en
art af korsblomstfam., med hvide
blomster og lang skulpe; dyrkes især i Tyskl.
og Frankrig for at anv. som salat.
Vildtvoksende i grøfter og ved bække i Danm.
brøndkuranstalt, helbredelses-ei.
rekrea-tionssted, hvor man som led i
patienternes kur anv. forsk, former for varme og
kolde vandbade, nu i stor udstrækning
tillige lysbade og elektr.
strålebehandling. Ældste b i Danm. Silkeborg Bad.
brøndsel (’Bidens), slægt af
kurvblomst-fam., astersgruppen, b har gule
blomster, flade frugter med 2-5 børster med
modhager, der tjener til frugtens
spredning. I Danm. 3 arter.
Brøndsted [’bröns-], Henning Andreas
(f. 1897), da. embedsmand. 1922-45 i
Undervisningsmin., kontorchef smst. 1945,
1940-45 teatersekretær, 1947 chef v. Det
Kgl. Teater.
Brøndsted, //olger Faldemar (f. 1893),
da. zoolog og pædagog. Syst. arbejder
vedr. havsvampe, senere
vedr.eksperimentel cytologi og regeneration. 1941 rektor
ved Birkerød Statsskole, 1948 prof. i
alm. zoologi ved Kbh.s Univ.
Brøndsted, Johannes (f. 1890), da.
arkæolog, 1941 prof. v. univ. i Kbh. Nord. og
Fremmed Ornamentik i Vikingetiden
(1920, disp.). Hovedværk: Danmarks
Oldtid 1-3 (1938-40). (Portræt).
Brøndsted, A"arl Gustav (1851-1946), da.
forfatter og skolemand. Hans noble,
reaktionære personlighed fremtræder
smukkest i novellesaml. Fra det Fjerne (1911);
hans tendensbøger ofte underholdende.
Brøndsted, Peter Oluf (1780-1842), da.
klassisk filolog og arkæolog. Rejse til
Grækenl. og Lilleasien 1806-13. Prof.
1813; da. agent ved pavehoffet 1818-32.
Hovedværk: Voyages et recherches dans
la Gréce 1-2 (1825-1830). B anses for en
af den klass. arkæol.s pionerer. (Portr.)
brøndsten, krumme sten til opmuring
af brønde.
brøndtråd (Cre’nothrix po’lyspora), en
trådbakterie, der forekommer i
jernholdigt vand, bl. a. i brønde og ledninger,
hvor den kan forårsage tilstopninger.
’Brøndum [-nd-] Henning Emil
(1916-47), da. terrorist og massemorder.
Vik-tualiehandler; spionerede for Tyskl. i
Danm. 1939. 1941 i ty. krigstjeneste i
Kroatien, 1943 medl. af
Schalburgkorp-set, apr. 1944 medl. af Petergruppen.
Efter højesteretsdom henrettet9. 5. 1947.
Brøndum-Nielsen, Johannes (f. 1881),
da. sprogforsker, prof. i nord. sprog ved
Kbh.s Univ. fra 1926. Sproglig
Forfatter-bestemmelse (1914), Dialekter og
Dialektforskning (1927) og værket
Gammeldansk Grammatik 1-3 (1929-35). Har især
beskæftiget sig med da. lydhist.
Brøndums Hotel i Skagen, i sin tid
samlingssted for kunstnerkredsen på Skagen;
af Degn Brøndum testam. til og 1932
overgået i Skagens Museums eje.
Rummer bl. a. gallerisal med en portrætfrise
af Skagens kunstnere.
Brøndum-snaps, en da. akvavit; opr.
fremstillet af Brøndums brænderi i Kbh.
(Snaregade) (grl. 1830, 1893 overtaget af
De Da. Spritfabr.).
’Brønlun’d, Jørgen (1877-1907), grønl.
kateket, deltager i Litterære
Grønlands-eksp. og Danmark-eksp., på hvilken
han med Mylius-Erichsen og
Høeg-Hagen foretog en stor slæderejse til
Independence Fjord og som den sidste af
slædeholdet omkom efter at have sikret
eksp.s resultater i et depot på Lambert
Land.
Brønlunds Fjord, Jørgen, lille
side-fjord i nordsiden af Independence Fjord,
Peary Land, NØ-Grønland.
Brønnøysund [brönöi’sün:], no. ladested,
Nordland; 1400 indb. (1946).
Brøn’s, da. stationsby (Ribe-Tønder); 435
indb. (1945). Jan. 1849 rejste
dansksindede bønder sig mod
slesvigholstenerne, men splittedes nær B 22. 1. (3
dræbte, 5 hårdt sårede).
’Brøn’shøj’, nordl. bydel i Kbh. Opr.
landsogn, 1901 indlemmet i Kbh., overv.
villakvarterer og nyere etagehuse.
’Brønsted, /ohannes Nicolaus
(1879-1947), da. kemiker, prof. ved Kbh.s Univ.
1909. B-s arbejder falder inden for den
fys. kemi, hvor han beskæftigede sig med
en lang række teor. emner. Fremsatte
1923 en syre-base teori, efter hvilken
syrer og baser defineres som stoffer, der
er i stand til henh. at fraspalte og optage
brintioner.
’Brø’rup, da. stationsby
(Bramminge-Lunderskov), 36 km 0 f. Esbjærg; 1650
indb. (1945). Amtssygehus.
Brørupmoser, moseaflejringer fra 2.
interglacialtid ml. Kolding og Esbjærg.
bråde, forhug, en i nord. krige tit brugt
vejspærring i skovegne.
Braae [brå’j, Karen (f. 1882), da. fag- og
skolekøkkenlærerinde, form. for Statens
Husholdningsråd fra dets oprettelse
1935, medl. af Priskontrolrådet m. m.
Bråskov’går’d, da. statsungdomshjem
(grl. 1908) S f. Horsens, for drenge under
forsorg ml. 16 og 21 år. De oplæres i
landbrug, gartneri ei. håndværk.
’Bråvallaslaget, sagnhist. slag på
Brå-vellir (nu ukendt navn på slette i
öster-götland) ml. d. da. Harald Hildetand og
d. sv. kong Hring; Haralds nederlag og
fald skildredes i no. kvad,
Bråvalla-k vade t, der er lagt i munden på Starkad.
’Bråviken, 45 km 1. sv. fjord, ml.
öster-götland og Södermanland.
BSA, fork. for Birmingham Small Arms Co.
B. Sc., fork. for Bachelor of Science.
BSSR, russ. off. fork. f. Belo’russkaja
Sotsiali’stitjeskaja So’vjetskaja
Res’pu-blika (Hviderusl.).
B.T., kbh. formiddagsblad, grl. 1916 af
»Berl. Tid.«. Oplag 1948: 58 000.
bu., fork. f. bushel.
bu- (gr. büs okse), okse-.
Bu’bastis, ægypt. ruinby i Nildeltaet,
hovedstad 900-600 f. Kr.
’Buber, Martin (f. 1878), jød.
religions-filos., udg. det zionist, tidsskr. »Der
Jude« 1916-24. Prof. v. univ. i
Jerusalem. I særdeleshed bekendt for sine
studier over chasidismen, en id. 18. årh. fra
Ø-Eur. udgået stærkt følelsesbetonet
opfattelse af jødedommen med rod i
mysticismen.
bu’bo’n (gr. bubön lyske),
betændelsesag-tig svulst af lymfeknude i lyskeregionen,
oftest endende med perforation og
udtømmelse af materie. Årsagen er oftest
betændelser på kønsdelene, f. eks. ulcus
molle og lymfogranuloma ingvinale.
Bucara’manga, by i rigt kaffe- og
to-baksdistrikt i NØ-Colombia; 71 000 indb.
(1947).
buccaneer [bäka’nia] (eng.), vestind.
sørøver i 17. og 18. årh.
’buccina [-ki-J, gl.romersk blæseinstrument
af dyrehorn ei. metal. Forløber for basun.
Bucen’taur (gr. büs okse + kentaur), ital.
Bucintoro [-tjin’ta-], dogen af Venezias
galej, hvorfra han hvert år på Kristi
himmelfartsdag kastede en ring i
Adriaterhavet som symbol på statens
formæling med havet.
Bucer [’bu:tsar], Martin (1491-1551), ty.
reformator, gennemførte Reformationen
i Strasbourg og mæglede ml. Luther og
Zwingli. Virkede sidst i Engl.
Buch [bu:f], Christian Leopold von
(1774-1852), ty. geolog, foretog talr. geol. rejser
i Eur. og indså, at ikke alle geol.
dannelser var aflejrede i vand. Vulkaner og
bjergkæder mente han var dannet ved
hævning p. gr. af optrængende magma.
Buchan [’bäfan], John (1875-1940),
skotsk forfatter. Generalguvernør i Canada
1935-40. Hist. studier i History of the
Great War (1922) o. a. samt talr.
under-holdningsromaner.
544
596
546
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
