Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Brügge ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Buchanan
Buddleia
Johs. Buchholtz. Frank Buchman.
Buchanan [bju’känan], George (1506-82),
skotsk forf. og statsmand, skrev på lat.
Lærer for Montaigne. Tilhænger af
Reformationen. Kendt for sin Skotlandshist.
Rerum Scoticarum historia (1582).
Buch Andersen [buk], Erik (1892-1937),
da. fysiker og kemiker. Prof. v. Århus
Univ. 1933-37, hvor han grl. det fys.
laboratorium. Undersøgelser over kunstig
radioaktivitet.
Buchara, anden stavemåde for Buhara.
Buchardt [’bukart], Johanne (1908-48),
da. forfatterinde. Autodidakt. Vakt
betydelig opmærksomhed med romaner
som Født til Gråd (1941), Der Går Ingen
Vej Tilbage (1944).
Bucharin, anden stavemåde for Buharin.
Buchenwald [’bu:l3nvalt], ty.
koncentrationslejr N f. Weimar; ved befrielsen
rummede lejren 81 000 fanger. 1943-maj
1945 døde 22 800 fanger.
Deportationssted for det da. politi 1944.
Buchholtz [’bnkhol(t)s], Johannes
(1882-1940), da. forfatter. Debutromanen
Egholms Gud (1915) og senere romaner som
De Små Pile (1923), Under det Gyldne
Træ med forts. Gudrun og Simon
(1925-27) rummer bizarre figurer, pudsige
situationer, humor og sikker stilkunst.
Skuespillet Skank mig Fjender (1927) har
barskere træk. (Portræt).
Buchman [’bukman], Frank (f. 1878),
amer. protestant, præst, beg. 1921 en
internat, vækkelseskampagne, den
såkaldte Oxford-gruppebe vægelse; 1935—
36 i Danm. (Portræt).
Buchner [’bu -], Eduard(\860-1917),ty.
kemiker. B påviste 1897, at levende gærceller
ikke varnødv. for,at gæring skal finde sted,
men at gæringen skyldes enzymer,
produceret af gærcellerne. Nobelpris 1907.
Buchthai [’but to:l], Fritz (f. 1907), da.
(tyskfødt) nervefysiolog. Leder af Kbh.s
Univ.s Neurofysiol. Institut fra 1946.
Vi-densk. arb. om muskel- og nervefysiol.
Buchwald [’bukvald], .Frantz Andreas
(1874-1923), da. officer og geodæt.
Direktørfor Den Da. Gradmåling 1918-23.
Har skrevet Geom. Bidrag til Geoidens
Bestemmelse (1916, disp.) og Les principes
de la géodésie statique (1922). Har
udarbejdet en ny kortprojektion for Danm.
Buchwald [’bukvald], Niels Fabritius (f.
1898), da. botaniker; prof. i plantepatol.
ved Landbohøjsk. 1944. Arb. om
fysio-gene plantesygdomme og om svampe.
Buck, Pearl [’psrl ’bäk], Sydenstricker (f.
1892), N-amer. romanforfatterinde; fik
1938 Nobelpris i litt. for sine skildringer
fra Kina, hvor hun er opvokset som
datter af en missionær. The Good Earth
(1931; da. 1932), Sons (1932; da. 1933)
A House Divided (1935, da. s. å.) o. m. a.
’buckelplader, skålformede, firkantede
stålplader med flad rand. Bruges som
dæk på jernbroer.
Buckhaven and Methil [bäk’hæivn an
’mæ/>il] (lok. [bs’kkn]), skotsk by på
N-siden af Firth of Fortli; 18 000 indb.
(1931). Fiskeri og kuleksport.
Buckingham [’bäknrøm], George Villiers,
hertug af (1592-1628), eng. minister.
Vandt indflydelse fra 1615 og førte den
egl. regering under Karl 1. Ledede
uheldigt tog til La Rochelle. B-s
hensynsløshed gjorde ham forhadt. Myrdet.
Buckingham Palace [’bäkiijam ’pälis],
slot i London, opført 1703 af den eng.
politiker J. Sheffield, hertug af
Buckingham (1648-1721), solgt til kongen 1761.
Det ofte ombyggede residensslot
beskadigedes under blitzen i 1940. (III.).
Buckinghamshire [’bäkirjamjia], eng.
Pearl S. Buck.
M. Budjonnyj.
grevskab NV f. London, 1940 km1,
314 000 indb. (1939). Hovedstad:
Aylesbury [’æilzbari],
Buckle [bäkl], Henry Thomas (1821-62),
eng. historiker. Udg. History of
Civili-zation in England 1-2 (1857-61), m.
siden skarpt kritiseret forsøg på at
udlede alm. love af den hist. udvikl.;
liberalt grundsyn,
’buckram (efter Buhara),
indbindings-materiale, svært eng. lærred, ofte anv.
til protokoller og biblioteksbind.
’buckskin (eng., egl: hjorteskind), et
klædeagtigt stof til herretøj af
strøggarn evt. med bomuld, kradsuld ei.
ef-fektgarn ofte i kiperbinding,
sildebensmønster.
’buckystråler [-ki-] (efter den ty.
røntgenlæge Gustav Bucky (f. 1880)), ei.
grænsestråler, bløde røntgenstråler, der anv. som
kløestillende middel ved hudlidelser.
Bucuresti [buku’rejtj], ty. Bukarest,
Rumæniens hovedstad; 985 000 indb. (1945).
Vigtigt jernbane-, vej- og
handelscentrum med industri baseret især på landets
egne produkter (mel, konserves,
bryggerier, olieraffinaderier, papir m. m.). Univ.
(grl. 1864). Moderne bycentrum
(hovedgade: Caier Victoriei); gammeldags
forstæder. - Fra 1659 Vallakiets hovedstad;
Rum.s hovedstad 1861. Erobret af russ.
25. 8. 1944.
Budafok [’budofok], sydl. forstad til
Budapest; 24 000 indb. (1941). Her
Ungarns største statsvinkælder.
Budapest [’budopæjt], Ungarns hoved-
Parlamentsbygningen.
stad ved Donau, på V-siden Buda og
på Ø-siden Pest, forbundet ved fl. broer.
1,1 mill. indb. (1947); med forstæder
1 725 000 indb. Berømt for sin skønne
beliggenhed. Centrum f. den ung. industri,
stor levnedsmiddelindustri, fabrikation
af tekstiler, lædervarer og maskiner.
Vigtig flodhavn. - Historie. Rom.
militærlejr og koloni på venstre Donaubred,
voksede i middelalderen frem som
dob-beltbyen B-P (forenet 1873). Buda blev
fra 13.-14. årh. ung. hovedstad; under
tyrkerne ca. 1526-1686, ødelagt ved
habsburgsk erobring 1686. 1 18. årh. blev
Pest førende, hovedstad f. ung.
kongerige 1867, stærkt industrialiseret. Efter
svære luftangreb 1944 evakueret; 23. 11.
"M
Bronzestatuette
af Buddha,
fra Cambodja.
Buckingham Palace.
s. å. angrebet af Sovj., indesluttet 26.
12.; efter ødelæggende kampe indtaget af
sovj. styrker 13. 2. 1945.
Budde [’buda], Leopold (1836-1902), da.
forfatter og skolemand. Forstander for
opdragelsesans tal terne Hols teinsminde( 1879
-97) og den af ham grl. Himmelbjærggård.
3 bd. Småhistorier fra 70erneog
Julefortællinger (1890 og 1902).
Budde, Vilhelm C. (1844-93), da. læge og
hygiejniker. Testamenterede sin formue
til oprettelse af et hyg. laboratorium;
først oprettet 1931 som »Univ.s Hyg.
Institut og Dr. med. Vilh. Buddes og
Hustrus Hyg. Laboratorium« i Kbh.
Buddenbrooks [’bud3nbro:ks], roman af
Thomas Mann (1901, da. Huset
Budden-brook, 1903).
’Buddha (sanskrit: den vakte, d. v. s. [-sandhedserkende-ren),-]
{+sandhedserkende-
ren),+} egl. Gotama
Siddhattha af
Sa-kya-slægten (f. i
Kapilavatthu i nuv.
Nepal omkr. 550,
død omkr. 480 f.
Kr.). Efter
barndom og ungdom
som fyrstesøn
nåede B gnm.
asketisk verdensforsa-gelse til en original
rel. erkendelse, som
han udformede i en
enestående fint
gennemtænkt rel. og et
fast opbygget
menighedssamfund.
Senere tider gjorde
ham selv som
guddommelig person til
udgangspunkt for denne rel., buddhismen,
og der udformedes en række af B-er,
navnlig i den nordl. buddhisme, efter
inspiration af ind. meditationsvæsen foruden
indflydelse fra Vishnu- og çivadyrkelse.
bud’dhisme (sanskrit buddha den vakte),
en verdensrel. udbredt over store dele
af Østasien med udgangspunkt i
forkyndelsen fra den ind. rel.-stifter Buddha.
Den opr. b er en lære om det enkelte
menneskes frelse fra karma og samsära,
dens kærne er jegbevidsthedens
tilintetgørelse gnm. en analyserende erkendelse
af tilværelsens struktur som et
sammenspil af elementer, en årsagskæde. Frelsen
er at bryde kæden i dens svageste led,
nemlig begæret, hvilket nås ved gnm. sin
livsførelse og indre selvransagning at
frigøre sig for tilknytninger til det
naturlige liv med dets krav. Målet er nirvana,
udslukning i bet. af jegets udslettelse,
oplevet psykisk som et indre rent
blikstille, mystik uden oplevelsesindhold.
-Efter stifterens død blev han selv
midtpunkt i b, og troen på ham som
guddommeligt væsen det første, b-s
menighed består af lægfolk og munke; omkr.
100 e. Kr. kom en splittelse i to
hovedgrene, den nordl. b, mahäyäna, og den
sydl. b, hinayäna, hvis midtpunkt er
Ceylon. Herfra stammer b-s hellige kanon,
Tipi{aka, affattet på päli, den vigtigste
kilde til studiet af b.
bud’dhist-missionen er et fællesnord.
missionsforetagende, stiftet 1926 af den
no. præst K. Reichelt, der har virket
mange år i buddhistiske klostre i Kina.
’bud’dike (i ældre da: lille rund trææske
med låg), bot., kapsel, som åbner sig ved
et låg. Eks.: rød arve, bulmeurt.
Buddinge [’buö-], nordvestl. forstad til
Kbh. (Gladsakse sognekomm.).
Bymæssig bebygg. overv. efter 1920.
buddingpulver, blanding af stivelse,
sukker og krydrende essenser,
buddisering (efter den da.
ing.Carl Bu’de (1871-1944),
konservering af
levnedsmidler, f. eks. mælk med
brintoverilte.
Budd’leia (efter eng.
botaniker A. Buddle (d.1715)) er
nær i slægt med ensianfam.
Træer ei. buske med violette
blomster i tætte hængende
stande; Amer., Asien, S-Afr.
Prydplanter. Buddleia.
544
599
546
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
