Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Brügge ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
budeie
bughindebetændelse
budeie [bü’dæis], no. malkepige.
Budéjovice [’budjæjovitsæ], ty. Budweis,
syd-éech. industriby ved Vltava, 38 000
indb. (1945). Grafitlejer,
budget [by’Jæt] (fr., opr: pengepose),
talmæssigt overslag over forventede
indtægter og udgifter i et best. fremtidigt
tidsrum, sædv. et år.
Btiöir [’bu:9er], handelsplads i Ø-Island,
ved Fåskrüösfjöröur; 600 indb. (1946).
Bu’d jonnyj [-naj], Semjon M. (f. 1883),
sovj. marskal (1935), kæmpede mod de
hvide hære efter revolut. 1917. 1937-40
kommand. over Moskva mil.distrikt.
Gennemførte 1941 som øverstkommand.
f. den russ. SV-hær tilbagetoget gnm.
Ukraine. Varetog siden dannelsen af
reservetropper bag fronten. Medl. af
partiets centralkomité siden 1939,
vice-forsvarsmin. siden 1940. (Portræt sp. 599).
Bu’drum, tyrk. by, det gl. Halikarnassos.
budstikke (stikke = tynd stok), træ- ei.
jerngenstand, anv. i No. og Sv. som
off. meddelelsesmiddel, idet den ledsaget
af en mundtlig ei. skriftlig besked af en
bærer blev overbragt fra hus til hus.
Budstikken, navn på fl. da. og no. blade,
bl. a. et 1859-79 udg. da. tidsskr. af
grundtvigsk-nat. præg, redigeret af Fr.
Boisen.
Budtz [buts], Hans Egede (f. 1889), da.
skuespiller og instruktør. Udgik 1910 fra
Det Kgl. Teaters elevskole, 1913-18 v.
Det Kgl. Teater, 1929-33 og fra 1937 v.
Folketeatret.
Budtz-Jørgensen [buts-], Einar Rudolf
(1876-1945), da. tandlæge, prof.,
direktør for tandlægeskolen 1928-1945.
Budtz- Jørgensen [buts-], Jørgen(f. 1907),
da. litterat. Udstrakt virksomhed som
oversætter og forlagskonsulent. Siden
1943 litt. red. ved »Nationaltidende«.
Budtz Müller [buts-], Bertel (1890-1946),
da. forf. Stifter af og 1923-28 leder af
»Arbejdernes Teater«. Har udg.
novelle-saml. Thyboer 1-3 (1922-23-42) og en
rk. skuespil.
Budweis f’butvais], ty. navn på byen
Budéjovice, Cechoslov.
bue, 1) arkit., af tegl ei. hugne sten opført
overdækning af muråbning ei. rum
(hvælving). Kendt allerede i de ældste tider i
Øverst fra venstre: rundbue, spidsbue,
fladbue og kurvehankbue. Nederst:
trekløverbue, æselryg- ei. kølbue, styltebue
og hesteskobue.
Ægypten og Mesopotamien, b-teknikken
tillader overdækning af langt større spænd
end den simple stenbjælke magter, fordi
tyngdekraften i buen fremkalder
trykkræfter, som stenmaterialet tåler mange
gange bedre end bøjningspå virkning, b
har et stort antal forsk, faconer (se III.);
2) mat., et stykke af en kurve; 3) mus.,
instrument, hvormed strengene på et
strygeinstrument bringes til at klinge. Består
af en træstok, hvorpå der er fastspændt
hestehår. 4) b og pil, primitivt jagt- og
krigsvåben, bestående af en spændkraftig
(træ-)stang, let krummet af en i enderne
fastgjort streng, hvorfra pilene kan
afsendes. Afbildet på palæolitiske
hulemalerier. Nu anv. som sportsredskab.
buebro, en brotype, der bærer som følge
af sin buede form, hvorved den kun ei.
væsentligst får trykkræfter og kan
udføres af træksvage materialer som
natursten og beton. En særlig form af b er
den jordfyldte bue, hvor der fra buens
sider er ført sidevægge op til brobanen,
som bæres af jordfyld i det derved
dannede hulrum. (111. sp. 602.)
Bueckeleer [’bø:kale:r] (Bueckelaer),
Joachim (1535-74), nederl. maler, virkede
i Antwerpen. Elev af Pieter Aertsen.
Bibelske motiver. Den Hellige Anna med
Familie (1567, kunstmus.. Kbh.).
buefrise, dekorativ buerække, f. eks.
under en gesims,
buegang, overdækket gang med
bueåbninger ud til det fri (jfr. arkade),
buegange (canales semicirculares), anat.,
de 3 halvcirkulære knoglekanaler, hver
24 mm 1., der findes i den
pyramideformede del af tindingebenet. De udgør en
del af det indre øre.
buegangssansen, drejningssansen, er
knyttet til buegangene i det indre øre
og opfatter hastigheds- ei.
retnings-ændringer af hovedets bevægelser,
bue-gene ’rator, en af Valdemar Poulsen
i 1903 opfundet radiosender for lange
bølger. Består af en elektr. lysbue
brændende i brintatm. og påvirket af et
magnetfelt,
buelampe, elektr. lampe, hvor lyset
fremkommer ved en lysbue ml. to kulstænger
(bueudladning),
bueminut, enhed ved vinkelmåling, */«o
af 1°.
buemål for en vinkel er længden af den
bue, som vinklens ben udskærer på en
cirkel med radius 1 og centrum i vinklens
toppunkt. Enheden kaldes radian (rad.)
og er b for en vinkel på ca. 57,3°.
Buenaven’tura [bwæna/3æn-], Colombias
eneste havneby på Stillehavskysten; ca.
30 000 indb. Udfører kaffe fra Cali.
Buenos Aires [’bwænos ’airæs] (sp: god
luft), hovedstad i Argentina, på sydsiden
af Rio de la Plata; 3 000 400 indb. (1947).
Buenos Aires. Parlamentet.
B er den største by S f. ækvator og har
ca. */j af Argentinas import og hen ved
halvdelen af eksporten. Store møllerier,
slagterier, fryserier og garverier.
Havneforholdene er ikke gode. - Mange
skyskrabere. Ved Havnen ligger Plaza de
Mayo med regeringsbygningen og
nationalmonumentet, herfra udgår Avenida
de Mayo. Den største færdselsåre er den
140 m brede Avenida Nueve de Julio.
N f. B ligger den smukke Parque Tres de
Febrero. - Grl. 1535; 1776 hovedstad i
sp. vicekonged. B, efter 1810 Argent.s
hovedstad (selvstændig 1853-60).
buesekund, enhed ved vinkelmåling, ’/«o
af et bueminut, altså ’/»»oo af 1°.
bueskydning, målskydning med bue og
pil, i konkurrence en lang runde (72 pile
på 90 m-s afstand, 48 på 70 m og 24 på
50 m) og en kort runde (30 pile på hver
af afstandene 50, 35 og 25 m).
Bueskytteforbund, Dansk, Kbh., grl.
1941, omfatter 1948: 32 foreninger med
549 aktive og 156 passive medl.
buespektrum, liniespektrum af lys fra
neutrale atomer, frembringes bl. a. i
bueudladinger.
buestilling, skabelon til midlertidig
understøtning ved opmuring af murbuer
(stik).
Naturstensbuebro.
bueudladning, elektrisk udladning gnm.
luft ml. elektroder af kul ei. metal, hvor
strømmen gnm. luften transporteres af
ioner af luftmolekyler ei. metalatomer,
frembragt ved ionisering med elektroner,
der udsendes fra de glødende
elektrode-spidser, samt ved stødionisering, b anv.
som lysgiver i buelampen og som
spek-troskopisk lyskilde.
Buffalo [’bäflo:], industriby i staten New
York, USA; 576 000 indb. (1940). Ved
Erie-kanalens udløb i Erie-søens østl.
ende. Vigtigt jernbaneknudepunkt og
stor skibsfart på søerne. Skibsbygning.
Eksport af korn, kul, kvæg, malm.
Buffalo Bill [’bäflo: ’bil], pseud. for Wil
liam Frederick Cody.
buffalo-græs [’bäflo:-] (’Buchloé
dacty-’loides), det vigtigste fodergræs på de
nordamer, prærier,
buffer-stat (eng. buffer stødpude), d. s.
s. stødpudestat,
buffet [by’fe, by’fe’] (fr.), skab til
dækketøj og service; disk i restaurant;
anretning; buffist [by-], person der
udleverer varer ved en b.
’buffo (ital.), komisk.
Buffon [by’fy], Georges Louis Leclerc de
(1707-88), fr. naturforsker. Hovedforf.
til det store værk Histoire naturelle,
ge’ne’rale et particuliére, 44 bd.
(1749-1804), hvori han samlede alt, hvad man
dengang vidste om jorden og planeternes
fys. forhold, i en levende fremstilling.
Buffs, the [Ö3 "bäfs] (eng. buff
bøffellæder; rødgul), eng. fodfolksregiment, for
hvilket Christian 10. var og Frederik 9.
er æresoberst. Navnet efter den farve,
soldaternes uniformsopslag tidl. havde,
bufota’li’n, stof med digitalisvirkning på
hjertet, findes i hudsekretet fra alm.
tudser (Bufo vulgaris).
Bug [buk], 1) 835 km 1. flod i SV-Ukraine til
Sortehavet ved Nikolajev; 2) 730 km 1.
polsk biflod til Wisla neden for
Warszawa.
’Bugenhagen [-ha:gan], Johannes (1485
-1558), ty. reformator. Præst i
Wittenberg og Luthers praktisk-kirk.
medarbejder. I Danm. medvirkede han 1537 ved
kirkeordinansen og indviede de første
evang. bisper.
Bugge [’büg:a], Alexander (1870-1929),
no. historiker, prof. i Kristiania 1903-12.
Skrev især om vikingetiden.
Bugge [bügu>], Elseus Sophus (1833-1907),
no. sprogforsker; har været virksom inden
for næsten alle grene af indoeur. filologi.
Har haft afgørende bet. for den nord.
runologi: Norges Indskrifter med de
ældre Runer 1-3 (1891-1924). Udg.
Eddadigtene (1867). Endv. Norrøne Skr.
af Sagnhist. Indhold (1864-73), Studier
over de nord. Gude- og Heltesagns
Oprindelse 1-2 (1881-96). Brs
synspunkter gik ud på, at det mytol. nord.
stof for største delen var omformninger
af middelalderligt-klass. ei. klass.
hedenske sagn.
Bugge, Niels, til Hald (d. 1359), jysk
stormand, deltog i oprøret mod
Valdemar Atterdag 1351 og fortsatte siden
oppositionen, myrdet i Middelfart,
hvorefter tre huse smst. måtte betale en
afgift, Buggespenge, lige til 1874.
Bugge, Thomas (1740-1815), da.
astronom, prof. i mat. og astron., en tid leder
af Danm.s opmåling,
bughinde (peritoneum), en tynd,
gennemsigtig, glat hinde, der beklæder
under-livshulens organer og vægge. Nogle
organer, f. eks. mavesækken, er fuldstændig
beklædt med b, andre, f. eks. nyrerne,
kun delvis. Hvor beklædningen er
fuldstændig, er organerne indesluttet i større
ei. mindre folder af b, som man kalder
krøs, hvori findes de blodkar, lymfekar
og nerver, der forsyner de af krøset
omsluttede organer. Krøsene er
ophæng-ningsstruktur for organerne og tillader
disse en vis bevægelighed, b-s glatte
overflade bevirker, at organerne bevæges
let i forhold til hinanden,
bughindebetændelse (peritonitis),
betændelse i bughinden, kan bl. a. skyldes
betændelse i de bughindebeklædte
organer ei. læsioner af bughinden. Hvis
bughinden klæber sammen, dannes en
6oi
602
603
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
