- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
604,605,606

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - bugi ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

bugi

bulbul

afgrænset, lokal b, som er ret ufarlig,
hvis ikke, bliver b diffus og alvorlig.
Symptomerne ved b er mavesmerter,
feber, kvalme, lammelse af
tarmbevægelserne og udspiling af underlivet.
Kronisk b kan skyldes tuberkulose.
Behandlingen af b er forebyggende (f. eks. ved
rettidig operation af syge bugorganer);
den indtrådte b behandles med
stimulerende midler og med sulfa og penicillin,
’bugi, søfarende malayfolk hjemmehørende
i S-Celebes, nu spredt over hele
Indonesien.

’Bugislaf, anden form for Bogislaw.
buglehorn [’bu :1a-] (eng. af lat. bucula
lille ko), alm. signaltrompet uden
tonehuller og klapper,
bug’se’rbåd, slæbebåd, mindre damp- ei.

Bugsvømmer.

N. I. Buharin.

Vilhelm Buhl.

motorfartøj, specielt bygget for
bugse-ring af andre skibe,
bug’se’re (holl.), slæbe noget efter sig i
vandet.

bugspyt, sekretet fra bugspytkirtlen
(pan-creas), udtømmes i tolvfingertarmen og
indeholder enzymer, der nedbryder
kulhydrater, fedt og æggehvidestoffer,
bugspytkirtlen (pancreas), et aflangt
15-20 cm 1. organ, der ligger i
underlivs-hulen tværstillet foran 1. lændehvirvel og
bag mavesækken, b består af to slags
kirtelvæv. Den ene, der udgør
hovedmassen, producerer et sekret, der tømmes
ud i tolvfingertarmen, hvor det
medvirker i fordøjelsen. Den anden, der
ligger i øformation og benævnes de
Langer-hans’ske øer, producerer hormonet insulin,
bugstik (laparocentesis), en lille operation,
hvorved man med en kanyle fjerner
vædskeansamlinger i bughulen,
bugsvampe (Gasteromy’cetes), fam. af
svampe med kødede, i reglen ret store
frugtlegemer bestående af hinde- ei.
læderagtige lag, der omslutter et hyfe væv,
hvor sporerne dannes. Frugtlegemet
åbner sig først ved sporernes modning.
Hertil bl. a. stinksvamp, støvbold,
bruskbold, stjernebold.
bugsvømmere (Co’rixa), vandtæger, der
svømmer frit i
vandmassen med bugen
nedad, adskillige arter, alm.
i Danm.
bugsøm, frugtbladenes
sammenvoksede rande.
På b sidder
frøanlæggene.

bugt, 1) geogr., bred
indskæring; mindre b
kaldes vig, større b havbugt; 2) søv.,
a) krumning i et løst liggende tov, b)
midterste og underste del af et råsejl,
bugtaler, person, som er i stand til at
tale næsten uden at bevæge læberne og
derved give sine tilhørere indtryk af, at
lyden kommer fra et andet sted.
bugvattersot (askites), ansamling af
vædske i bughulen.
Buha’ra
fä-j, 1) oaseby i Uzbekistan,
Sovj., SØ f. Aral-søen ved floden [-Zerav-sjan; 50 000 indb. (1939).
Jernbaneknudepunkt i et frugtbart oaseområde,
hvor der dyrkes hvede, majs, bomuld,
frugt m. m. Tekstil- (bl. a. tæppe-)
industri; 2) tidl. selvst. rige om byen B, fra
1207 under tyrker, mongoler og uzbeker,
1756 khanat, 1785 selvst. emirat, 1868
-1917 russ. lydstat. Emiren afsattes 1919 ;
sept. 1920 proklameredes Sovjetrep. B,
feb. 1925 indgik B i sovjetrep.
Uzbekistan, som maj s. å. tilsluttedes Sovj.
buhara-tæpper [-’ka:-] (efter byen
Buhara), fine, håndknyttede tæpper,
oftest tilvirket i Afghanistan og Turkestan.
Mønstrene er næsten altid strenge,
stiliserede ei. geom. motiver i vekslende rød-

brune, gule, blå og hvide toner på rød
bund.

Buharin [-’fa-], Nikolaj I. (1888-1938),
sovj. kommunist. Nationaløkonom,
betydelig teoretiker, partimedl. 1906. Efter
revolut. red. af »Pravda« og leder af
Komintern; 1929 afsat som
højreoppositionel (mod den stærke socialisering),
bøjede sig 1930. 1934 red. af »Izvestija«.
Arresteret 1936 sigtet f. forræderi,
henrettet. (Portræt.)

Buhl [bul’], Frants (1850-1932), da. teolog
og orientalist, prof. i G. T. ved Kbh.s
Univ. 1882-90, i Leipzig 1890-1898, prof.
i semitisk filologi ved Kbh.s Univ. 1898
-1922. B indførte den nyere
bibelforsknings resultater gnm. sine kommentarer
og andre lærebøger (Jesaja, Psalmerne,
Israels Hist.), udgav Gesenius’ hebr. leks.
(12.-16. udg.) og oversatte G. T. (1910).
Skrev desuden en fremstilling af
Mu-hameds Liv (1903, ty. udg. 1930) og
hans forkyndelse efter Koranen (1924).

Buhl [bul’], Vilhelm (f. 1881), da.
soc.-dem. Jurist, skattedirektør i Kbh. 1924
-37. Landstingsm. 1932-39, folketingsm.
efter 1939. Finansmin. 1937-42,
gennemførte skatteforhøjelser efter 1939;
maj-nov. 1942 statsminister, søgte at undgå
krise m. tyskerne ved at vende sig mod
sabotagen. Tvunget bort v. ty. krav
under krisen okt.-nov. 1942. Statsmin.
maj-nov. 1945, afslog efter soc.dem.s
valgnederlag at danne reg. ei. indtræde
i koalitionsreg. Form. f. soc.dem.
rigs-dagsgruppe 1945-47. Forhandlede nov.
1947 m. partierne om mulighed f.
samlingsregering, men forgæves. Fra nov.
1947 min. u. p. (m. koordination af økon.
politik som særl. opgave). (Portræt.)

Buick f’bjuik], amer. automobilfabrik, grl.
1904 af den amer. ing. David D. B,
I 1908 overtaget af General Motors.

Buisson [byi’sä], Ferdinand (1841-1932),
fr. pædagog. Arb. for forståelsen ml.
stormagterne. S. m. L. Quidde Nobels
fredspris 1927.

Buitenzorg [böyta’zDrf] (holl:
Sorgenfri), malaj. Bogor [-’go:r], by på Java i
bjergene S f. Batavia; 65 000 indb.
(1930). Sommerresidens for indb. i
Batavia. Berømt bot. have.

Bu’jider, persisk slægt, der i 10.-11.
årh. havde magten i kalifatet, styrtet
af Seldsjukkerne 1055.

buk, i jagtsproget hannen hos råvildtet.
Også navn for enkelt bekkasin.

buk, 1) i byggeteknikken a) stilladsbuk,
flyttelig understøtning med fire ben; b)
trebenet b, tre lange stk. tømmer, der

Trebenet buk.

foroven er forbundne og bærer en trisse.
Bruges ved byggearbejder, ved
brøndboring o. 1. Sml. rambuk; - 2)
gymnastikredskab m. kort, vandret krop på 4 ben.
Bruges til overspring.

Bukara, anden stavemåde for Buhara.

’Bukarest, ty. navn på Bucureçti i
Rumænien.

Bukarest-ringen, guldring med
rune-ordene gutaniowi hailag, indeholdende

ordene goterfolket og helliget, fra 4. årh.
Fundet 1837 ved Pietroasa (Petrossa) i
Vallakiet; opbevares i Bukarest.
’Bukda’hl, Jørgen (f. 1896), da. forfatter,
højskolelærer, har som litt.kritiker
anlagt en kreds af nat. og eur. synspunkter
på nyere nord. åndsliv, bl. a. i Det Skjulte
Norge (1926) og Da. Nat. Kunst (1929).
Serien Mellemkrigstid (1941-45) aktuelle
polit, perspektiver.
Bu’kefala, oldtidsby v. floden Hydaspes
i Punjab, grl. af Alexander d. St., opkaldt
efter hans i slaget dræbte stridshingst.
Bu’kefalos (gr: oksehoved), Alexander

den Stores hest.
bu’ket (fr. bouquet), 1) fin duft ei. aroma
hos vin; 2) bundt af afskårne prydplanter.
Bukh, Niels (f. 1880), da.
gymnastikpædagog. 1920 forstander for Ollerup
Gymnastikhøjskole, til hvis oprettelse
han medvirkede; med sine voldsomt
smidiggørende øvelser, den såk. primitive
gymnastik, har B øvet stor indflydelse
på mandsgymn. B uddanner delingsførere
til de da. gymn.foren., hvorignm. syst.
udbredes, især på landet, hvor det også
dyrkes af kvinder, til trods for at det ikke
kan anses for absolut egnet for dem.
1922-39 succesrige opvisninger i Eur.,
USA og Asien. Angrebet for tyskvenlig
holdning under besættelsen.
Bukhara, anden stavemåde for Buhara.
’Bukhis-tyr, i ægypt. rel. en hellig tyr,

guden Monthus inkarnation,
’bukkar, d. s. s. skovmærke,
bukkeblad (Meny’anthes trifoli’ata), art
af ensianfam., har
3-fingrede blade og
hvide ei. lysrosa
blomster. Alm. i
sumpe i Danm. Anv.
i med.
bukkebro, bro, hvis
faste
understøtninger er udformet som
bukke. Anv. mest
militært.

bukketorn (’Lycium ’barbarum), art af
natskyggefam., er en busk med rødlilla
blomster og aflange, røde bær. Plantes
som hegnsbusk og prydbusk.
bu’ko’lisk (gr. bukölos hyrde), hyrdeagtig.
Ved b poesi forstås idealiserende idyllisk
skildring af enkelt naturliv, navnlig
hyrders og hyrdinders kærlighed. I
verdens-litt. spænder b digtning fra 6. årh. f. Kr.
til 18. årh. og over næsten alle genrer;
antikke hovednavne er Theokritos og
Vergil. I Ital. opstod operaen ca. 1600
som udløber af b drama.
Buko’vina, landskab i de nordøstl.
Kar-pater. 1775-1918 østr., derefter rum.
Det af ukrainere beboede N-B, med
hovedstaden Tjernovtsy, blev 1940
overdraget Sovj. (Ukraine),
’buksbom (lat. buxus buksbom 4- mnty.
bom træ), slægt af b-fam. Buske, hvis
blade er stedsegrønne, tykke og
læderagtige, og hvis blomster er særkønnede
og uanselige. Et par arter er alm.
hæk-og indfatningsplanter. Træet af b fra
S-Eur. anv. til drejerarb. m. m.
buksekalv (du’bletkalv), kalv med
abnormt fyldig muskulatur, navnlig på
bagparti og Iår.
Bulawayo [b(j)u:la’wæiou], by i det vestl.
S-Rhodesia; 52 000 indb. (1946).
Guldminer.

bulb [bålb] (eng. af gr.-lat. bulbus løg),

.røv., vulst langs kanten af en skinne.
’Bulbjaer’g, 47 m h. pynt ml. Vigsø Bugt

Bukkeblad.

og Jammer Bugt. Foran klinten
(bryozokalk) strandpillen Skarreklit (16 m).
bulb-køl [bälb-], søv., pladekøl med bulb

i underkanten,
bulbul, d. s. s. hårfugle.

544

605

546

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0246.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free