- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
607,608,609

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - bugi ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

bulbærparalyse

Bull

bul’bæ’rpara’lyse (efter bulbus
(rachiti-cus) den forlængede marv), sygdom, der
angriber den forlængede marv (hjernens
nederste, bageste del) og medfører
taleforstyrrelser, synkebesvær og forsk,
lammelser.

buldog [’buldog] (eng. af bull tyr -f dog

hund), eng. hunderace, opr. anv. til
tyrekampe, en stærk, tungt bevægelig hund.
En spinklere varietet er den fr. b.

bule, lokal blodansamling (hamatom) ml.
hud og knogle, oftest i panden og på
issen.

Bul’ganin, Nikolaj (f. ca. 1895), sovj.
politiker. I en årrække formand for
Moskvas bysovjet; organiserede 1941
Moskvas forsvar, s. å. form. f.
centralfrontens militærråd. Nov. 1944
vice-folkekommissær f. forsvaret og medl. af
forsvarsrådet, 1947-49 min. f. de
væbnede styrker.

bul’ga’rer, 1) et tyrk. folk, der (o. 700)
oprettede det ældste bulg. rige ml. Donau
og Balkan-bjergene og (10. årh.)
bulgar-riget ved Volga; 2) den slav. befolkn. i
Bulgarien, der har taget navn efter den
fåtallige herskerklasse af 1), der hurtigt
sla viseredes.

Bul’ga’rien, bulg. Blgarija [bal’yarija],
ståt (republik) på den nordøstl. del af
Balkanhalvøen; 110 §42 km1, 7 048 000
indb. (1947). Største byer: Sofija
(hovedstad), Plovdiv og Varna. (Kort se Balkan).
-7 Kysten mod Sortehavet har større
bugter ved Varna og Burgaz. Fra lavlandet
ved Donau rejser landet sig jævnt mod de
Ø-V-gående Balkan-bjerge (2375 m). S f.
disse bjerge, der er stejlest mod S, følger
et nyt frugtbart lavland, der afvandes til
Maritsa og dens biflod Tundzja. Den
sydves ti. del af B er opfyldt af
Rodopi-bjer-gene. B har temp. fastlandsWima med
vintertemp.omkr. 0° og en varm sommer
med lidt over 20°. Den største nedbør
falder i forsommeren, og kun i bjergene er
der nok til skove (eg, bøg, gran, fyr). I
lavlandet vokser græssteppe. Af befolkningen
er 87% bulgarer og 10% tyrker. - Mønt:
1 lev = 100 stotinki. Mål og vægt:
Metersystemet. - Erhverv. 4/5 af befolkningen
lever af landbrug, men metoderne er
primitive, og udbyttet pr. ha er ikke over
halvdelen af Danm.s. Af landet er kun 1/3
opdyrket, deraf 1,3 mill. ha med hvede og
0,7 mill. ha med majs. Endv. dyrkes rug,
byg, havre, ris, vin, frugt, grøntsager,
sukkerroer, solsikke (0,2 mill. ha),
soyabønner o. a. olieplanter, bomuld, tobak
m. m. Kvægavlen er en vigtig gren af
landbruget, og bjergenes græsgange
udnyttes. I 1947 fandtes 529 000 heste,
1 711 000 stk. hornkvæg, 7982000 får og
geder, 1028 000 svin (1946) og 6615 000
høns. - Fiskeri, skovbrug, minedrift er
svagt udviklet; der udvindes dog ca. 4
mill. t sten- og brunkul årlig og lidt
jernmalm. - Der findes en beskeden
fødevare-, jern- og tekstilindustri.
Industriproduktionen i 1947 var 58 % større end i
1937. Der eksporteres landbrugsprod.
som tobak, æg, frugt og korn samt uld
og kød. Handelsflåden er ubet. og
jernbanenettet er tyndt. - Forfatn. Efter
forfatn., vedtaget 4. 12. 1947, er B
folkerepublik; lovgiv, nationalforsaml.
(so-branje), valgt på 4 år v. alm. valgret for
18-årige, vælger regeringen. Jorden
tilhører den, der dyrker den; privat
erhverv tilladt; ejendomsret til det man
erhverver ved arbejde ei. opsparing;
lovbegrænsning af grundejendoms størrelse.
Kirken er skilt fra staten, må ikke
misbruges til polit, propaganda. Forbud mod

partidannelse på relig. grundlag. - Har
og flåde. Mm. værnepligt. Første
tjenestetid under fanerne 2 år. Efter fredstraktat
af 1947 er værnets størrelse: Hæren
56 800 mand. Flyvevåbenet 5200 mand
med 90 fly. Flåden 3500 mand og 7250
tons tonnage. - Kirken. 84 % tilhører den
ortodokse kirke; 800 000
muhamedanere, ca. 50 000 katolikker og ligeså
mange jøder.

Historie. B opstod, da de tyrkiske
bulgarer 679 indvandrede til den tidl.
rom. provins Øst-Møsien, hvor de
hurtigt assimileredes med den i 6.-7. årh.
indvandrede slaviske befolkn., hvis sprog
de antog. B gik 864 over til
kristendommen, deres største fyrste Simeon
(893-927) tog titlen tsar. Basilios 2. erobrede
B 990-1018, men fra 1186 blev B atter
uafh. I årene efter 1361 erobrede
tyrkerne B. Det tyrk. herredømme var længe
fredeligt; bulg. folk forblev kristent,
undt. godsejerne. B led som
gennem-marchland under krigene ml. Østr. og
Rusl. I 19. årh. opstod
selvstændighedsbevægelse, 1876 blev opstand brutalt
undertrykt af Tyrk. 1878 blev B ml.
Donau og Balkankæden tyrk. vasalstat
under kristen fyrste. 1885 tilknyttedes
Østrumelien, 1886 slog B Serbien, men
fyrst Alexander af Battenberg (1879-86)
måtte s. å. abdicere p. gr. af russ.
uvilje. Ferdinand af Coburg (1887-1918)
opnåede magternes anerkendelse af B,
erklærede sig 1908 uafh. af Tyrkiet (tog
titelen tsar). B bar hovedbyrden under 1.
Balkankrig 1912-13; planer om
Stor-bulg. strandede under 2. Balkankrig,
hvor B måtte afstå sydl. Dobrudzja til
Rumænien og opgive Makedonien, men
fik adgang til Ægæerhavet. 1915 gik B
ind i 1. Verdenskrig på ty. side, brød
sammen okt. 1918. Ferdinand abdicerede,
efterf. af sønnen Boris 3. (1918-43). I
Neuilly-freden nov. 1919 opgav B
Dobrudzja, lukkedes ude fra Ægæerhavet
og afstod mod V mindre områder t.
Jugoslavien. B-s revanchehåb førte 1934 dets
4 naboer til at danne Balkanententen; B
knyttede sig til Ital. og Tyskl. og
opnåede under Bogdan Filovs ledelse fra
1940 udvidelser: Dobrudzja fra
Rumænien 1940, Makedonien fra Jugoslavien
1941, besatte nordl. Grækenland; fra
marts 1941 stod ty. tropper i B. B gik
ikke i krig mod Sovj., men deltog i
tre-magtspagten og antikominternpagten;
sept. 1944 søgte B at trække sig ud af
forb. m. Tyskl., optog efter sovj.
krigserklæring kommunister ireg.; under
Ki-mon Georgievs ledelse indledtes venskab
m. Sovj. og udrensning af ty.-venlige.
Efter folkeafstemn. sept. 1946 blev B
republik; den umyndige tsar Simeon 2., søn
af Boris 3., forlod B; valg gav
kommunisterne 277 mandater af sobranjens 465,
men samarbejdet ml. partierne i
»fædre-landsfronten« (kommunister, Agrarer,
Socialister, Georgievs antity.
»Zveno«-.parti) fortsatte m. kommunisten Georgi
Dimitrovsom reg.chef. Ved fred 10.2.1947
genoprettedes gl.grænse til
Jugosl.ogGræ-kenl., og bulg. krav om adg. t.
Ægæerhavet afvistes, men B beholdt sydl.
Dobrudzja. Efter bondepolit. Petkovs
henrettelse okt. 1947 rettedes skarpe angreb
mod bulg. reg. fra eng.-amer. side. 1948
samledes alle polit, partier i
fædrelands-fronten. S. å. nationaliseredes industrien,
bul’ga’rriget ved Volga, et rige af tyrk.
bulgarer, som bestod fra 10. årh. til det
1237 blev ødelagt af mongolerne,
bul’ga’rsk litteratur. Middelalderlitt.
består væsentlig af homilier,
helgenlegender, apokryfe skrifter, kirkelig
orienterede annaler. I romaner ei. romanagtige
fortællinger om den vise Akyrios ei. om
Barlaam og Josafat bryder det verdslige
skønlitt. moment ignm. Tyrkernes
invasion i slutn. af 14. årh. standser helt
denne litt. udvikling. Først i slutn. af 18.
årh. indtræder en spagfærdig kulturel
vækkelse. Paisios af Chilandars
slavisk-bulg. hist. (1762) og især Venelins på russ.
udg. bøger om bulgarerne (1820-38)
danner grundlaget for en selvstændiggørelse
i Bulg. De mest markante førere i denne
retning var Petko Slavejkov (1827-95),

Francis Bull. Olaf Bull.

som overs. russ. digtere og samlede bulg.
folkeviser, videre Savva Rakovski
(1821-68), som kaldte folket til oprør imod
tyrkerne, og Ljuben Karavelov (1837-79),
som gav de første prøver på en litt. bulg.
prosa, samt endelig Hristo Botev
(1848-76), som med sine 20 digte står som den
uforlignelige mester i poesien. Den b
stod både før og efter befrielsen i
realismens tegn. Ivan Vazov (1850-1921),
både lyriker og prosaist, vandt eur.
berømmelse med sin roman Under Åget
(1889). Hans samtidige
(Vlajkov-Vese-lin, Aleko Konstantinov, Stojan
Mihaj-lovski og Kirill Hristov) er alle optaget af
at skildre den bulg. virkelighed,
undertiden med hvas ironi. Moderne b
koncentrerer sig omkr. lyrikeren Pen tjo
Slavejkov (1866-1912). Ved siden af ham står
Petko Todorov (1879-1916), prosaist og
dramatiker og Petko Javorov
(1877-1914), en højtbegavet lyriker. Moderne b
holder øjnene åbne for vesteur. kultur,
men er stærkt behersket af russ.
sympatier.

bul’ga’rsk sprog, sydslav. sprog, som har
fjernet sig stærkt fra det oldbulg.
sprogtrin i tekster fra 9.-10. årh. (oldkirkeslav.),
mangler deklination, komparation og
infinitiv, har bevaret præsens, imperfektum
og aorist samt fl. sammensatte former,
har en efterhængt art. Akcenten er fri.

Bul’ghar, anden navneform for Bolgary
ved Volga.

bulhuse (bul træstamme), gl. hustype helt
af træ, gerne eg, karakteristiske ved at
mellemrummene ml. vægstolperne er ud-

fyldt med vandret liggende,
sammen-notede planker, kendes allerede fra vor
ældste middelalder, mens de sidste rejstes
på Koldingegnen omkr. 1800.
bulkhead [’bälkhæd] (eng.), søv., skod.
bulk-ladning [bälk-] (eng. bulk skibslast),
søv., ladning, der er anbragt løst i skibets
lastrum, f. eks. kul, korn o. 1.
Bull [bül], Edvard (1881-1932), no.
historiker. Udg. banebrydende værker om no.
middelalderhist. og Kristianias Historie
1-2 (1922-27). Venstreorienteret
socialist, udenrigsmin. 1928.
Bull [bül], Francis (f. 1887), no.
litt.histo-riker. Prof. 1925. Spec. interesseret i no.
litt. fra unionstiden med Danm.
Hovedværker: Ludvig Holberg som historiker
(1913), Fra Holberg til Nordal Brun (1916)
og litt. efter 1500 i B og Paasches III. No.
Litt.hist. 1-5 (1923-37). Blev 1941
arresteret af Gestapo; var interneret på Grini
indtil freden. Fra fangetiden skriver sig
13 taler på Grini (1945) og 1. bd. af B-s
erindringer Tradisjoner og minner (1945).
Bull [bül], Jacob Breda (1853-1930), no.
forfatter. Kraftig modstander af
samtidens radikale ånder (Ibsen, Jæger o. fl.);
skrev talr. skuespil, digte og romaner.
Litt. værdi har kun hans folkelivsskildr.
fra Østerdalen, bl. a. Fra Skog og Fjeld
(1894), Fonnaasfolket (1902), Knut Veum
(1910).

Bull [bül], Olaf (1883-1933), no. forfatter.
Har udg. fl. digtsaml. bl. a. Digte (1909),
Stjernene (1924), Metope (1927); stærk

544

608

546

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0247.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free