- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
610,611,612

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bull ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Bull Bureau international

evne til at omsætte sjælelige oplevelser
og refleksioner i natur- og
fantasibilleder. En inspireret oversigt over No.s
kul-turhist. giver digtcyklen De Hundrede År
(1928). (Portræt sp. 609.)
Bull [bül], Ole Bornemann (1810-80), no.
violinvirtuos. Deb. 1832 i Paris. Besøgte
fra 1843 ofte USA og tilbragte de sidste
10 år af sit liv her. Af hans kompositioner
lever endnu Sæterjentens Søndag.
’bulla (lat.), amuletkapsel m. øsken, i
oldtiden alm. båret af etruskere og romere,
i Rom dog mest af børn.
bulle (lat. bulla, egl: knop, kapsel), opr.
segl vedhængt et dokument, siden selve
dokumentet; anv. mest om pavebreve af
en vis almengyldighed, b benævnes efter
deres begyndelsesord. Bul’larium,
bulle-samling.

bullenskab, betegn, oftest brugt om
betændelse i en finger (panaritium). En
bullen finger bør altid lægebehandles, da
b let kan brede sig til seneskeder, knogler
ei. led og være indledning til en mere
udbredt blodforgiftning,
bulletin [byb’tær)] (fr.), off. meddelelse
(f. eks. om vejret, om patients tilstand),
bullion [’buljan], eng.-amer. betegn, for

upræget guld- ei. sølv-barre.
Bullitt [’bulit], William (f. 1891),
USA-diplomat. Deltog i fredskonferencen
1919, sendtes til Sovj. i forgæves forsøg
på at opnå kontakt; USAs ambassadør i
Sovj. 1933-36, i Frankr. 1936-41; 1941
til Sovj. som Roosevelts særl. udsending.
1944-45 major i 1. fr. armé.
bull-terrier [’bultäriar], hunderace.
Mellemform ml. buldog og terrier. Hvid.
’Bulltofta, Malmös flyveplads,
bulmeurt (Hyos’cyamus ’niger), art af
natskyggefam., en meget
giftig, klæbrighåret plante
med ubehagelig lugt, sto- |
re gullige kroner med
violette årer. Ret alm. på øde
pladser, ved strandbredder.
Bulwer-Lytton [’iulws ’litan], Edward
(1803-73), eng. forfatter. Skrev med
betydelig, men ikke særlig dybtgående
fortællekunst en lang rk. romaner i forsk,
genrer, dels melodram.
forbryderskildringer, f. eks. Falkland (1827, da. 1851)
og Pelham (1828, da. 1851), dels hist.
romaner i Scotts stil, f. eks. The Last
Days of Pompeii (1834), The Last of the
Barons (1843), og endelig realistiske
romaner, f. eks. The Caxtons (1849, da.
1850 o. fl.),
bumerang, se boomerang,
’buna (butadien + natrium), fællesbetegn.
for en række syntetiske gummier
fremstillet af butadien. Polymeriseres
buta-dien ved indvirkning af natrium dannes
b 85 og b 115. Det er muligt at forene
op til fl. tusinde butadien-molekyler til
kædeformede makro-molekyler (b 85 og
b 115 har således molekylvægten ca.
85000 og ca. 115000). Ved
polymerisation af butadien med styrol ei.
akryl-syrenitril dannes henholdsvis b S ei. b SS
og perbunan; b 85 og b 115 anv. nu kun
lidt, mens b S, b SS og perbunan har stor
bet., idet disse bl. a. har større
modstandsdygtighedover for benzin og olie end
natur-kautsjuk. b er således ikke kun et
erstatningsprodukt for naturkautsjuk, men et
råstof, der på trods af sin høje pris kan
konkurrere med naturkautsjuk ved
mange anv. b og b-lign. stoffer blev- allerede
før 2. Verdenskrig fremstillet i store
mængder i USA, Sovj. og Tyskl.
bunch [bän(t)J] (eng., egl: bundt, knippe),

eng. garnmål = 180 000 yards.
Bunche [bäntl], Ralph ,/ohnson (f. 1904),
amer. sociolog og embedsmand. Neger;
universitetslærer fra 1928, prof. 1937.
Fremragende kender af raceproblemer,
især afrikanske. Under 2. Verdenskrig
konsulent for de Allierede i afr. og
fjernøs ti. spørgsmål. 1945-47 ledende
embedsmand i det amer. udenrigsmin.s
afd. for afhængige områder. Dec. 1947
første sekr. for FNs
Palæstina-kommis-sion. Efterfulgte sept. 1948 Folke
Berna-dotte som FNs mægler i
Palæstina-konflikten; trådte april 1949 tilbage efter at
have gennemført våbenstilstand.
Bund deutscher ’Mädel [’bunt ’doytjar-],

6lO

Ivan Bunin. Jacob Burckhardt.

fork. BDM (ty: ty. pigers forbund),
pige-afd. under Hitler-Jugend. Fra 1936
obligatorisk som øvr. Hi tier-Jugend;
virkede ved siden af polit, ensretning af
kvindel. ungdom for opdragelse til de
nazistiske tanker om kvindens virke,
bunden liste, fortegn, over de varer, til
hvis indførelse der kræves tilladelse
(valutaattest),
bunden næring, erhvervsvirksomhed,
hvis udøvelse er betinget af en særlig
adkomst, f. eks. af næringsbrev,
bunden opsparing, lavt forrentet
tvangs-opsparing til staten for indtægter over
en vis størrelse (12 000 kr. for forsørgere
u. børn) til tilbagebetaling efter 4-5 år.
Opkrævet s. m. skatterne 1943/44-45/46
som inflationsbekæmpende
foranstaltning. Pr. 31/i 1947 indestod 139 mill. kr.
bunden stil, rytmisk formet sprog (mods.

prosa); i musikken også kaldet streng stil.
bundgarn, langt radgarn, som, støttet til
pæle, leder fisken ind i garnfælden (hove-

Ålebundgarn.

det) for enden af raden; anv. t. fangst
af sild, makrel og ål. I 1947 5200 b i
Danm.

Bundgaard, Anders (1864-1937), da.
billedhugger; hovedværk:
Gefionspringvan-det (1908, Langelinie); dekorative
skulpturer til Kbh.s rådhus m. m. (111. se
Gefionspring vandet),
bundmoræne, den under en gletscher ei.

indlandsis dannede moræne,
bundne priser, priser, hvis forandringer
begrænses af priv. virksomheder ei. off.
indgreb.

bundramme, jøv.. den underste del af en

maskine, et spil o. 1.
bundsten, flintsten ei. flækkede
granitsten af uregelmæssig form, der sættes så
tæt som muligt som underste lag i en
vejbelægning,
bundstok, tværskibs afstivningselemen-

ter i skibshunden,
bundtank, vandtætte tanke i et skibs
dobbeltbund til opbevaring af
brændselsolie ei. til vandballast,
bundtiljer (oldn. (tilja bræt, planke), løse
flager ei. ristværk i bunden af en båd.
bungalow [’borçgabu] (eng. af bengali
bänglä bengal-), egl. letbygget 1-etages
hus i troperne; i Danm. populær betegn,
for hus i 1 etage med fladt ei. lavt tag.
’Bunin, Ivan (f. 1870), russ. prosaist og
lyriker, Nobelpris 1933; behandlede i sin
gennembrudsbog, Landsbyen (1910), det
russ. bondetema ud fra nye kritiske
synspunkter. Emigrerede efter revolutionen
til Paris, hvor han udsendte fl.
novelle-saml. (Portr.)
bunke (De’schampsia), slægt af græsfam.
med blomster i top. Knyttet til morbund
er bølget b (D.flexuosa) med topgrenene
bølgede; 2 andre arter, der ligesom denne
har store tuer, vokser i moser og sumpe.
’Bunke, Erich, ty. nationalsocialist. Jurist,
toldembedsmand; 1936 i Gestapo. I
Danm. var B i besættelsens sidste år
som kriminalrat chef f. undersøgelsesafd.
under Hoffmann, fra sept. 1944 på Kbh.s
Politigård. B undslap efter
kapitulationen.

’bunker (eng.), 1) søv., kulrum i et damp-

6n

skib; 2) sport, på en golfbane forhindring
i form af sandgrav; 3) mil., kamphus (af
jernbeton) med maskingeværer (og let
skyts); dækningsrum mod flyverbomber.

Bunker Hill [’bärjkar ’hil], en 33 m h.
bakkekam i Bostons omegn i USA, hvor
1775 et af den nordamer, frihedskrigs
første slag udkæmpedes.

bunkeåre ei. bunkåre, svær åre til
sejlskib; ros af fl. mand.

’Bunnef jord [’bün:3-] den inderste vig af
Oslofjorden.

Bunsen f’bunzan], Christian Ä"arl /osias
(1791- 1860), preuss, gesandt i London
1841-54; modarbejdede Danm. ud fra
slesvigholst, synspunkt.

Bunsen, Robert Wilhelm (1811-99), ty.
kemiker, grl. s. m. G. Kirchhoff
spektralanalysen baseret på grundstoffernes
karakteristiske spektre og opdagede ved
denne to nye grundstoffer rubidium og
cæsium. Han undersøgte endv. de org.
arsenforb. og udviklede s. m. den eng.
kemiker H. E. Rocoe (1833-1915)
fotokemien.

’Bun’sen-brænder (konstr. af R. W.
Bunsen), gasbrænder, ved hvilken 30-50%
af luften til forbrændingen forlods
indsuges i gasstrømmen, hvorved
forbrændingen bliver koncentreret og flammen
•varmere (ca. 1600° C).

buntmager (mnty. bunt pelsværk),
håndværker, der fremstiller pelsvarer.

Bunyan [’bänjan], John (1628-88), eng. rel.
forfatter; sluttede sig til baptisterne som
lægprædikant og sad derfor 12 år
fængslet. B-s hovedværk er den store allegori
The Pilgrim’s Progress (1678; da. En
Pilgrims Vandring 1915), et typisk
stykke protestant, individualisme.

Buonaparte [bwana’parte],
ital.-korsikansk adelsslægt. Napoleon B antog den
mere franskklingende form Bonaparte.

Buonta’lenti [bwon-], Bernardo
(1536-1603), ital. arkitekt, maler, billedhugger,
fæstningsingeniør, i Firenze: paladser,
tilbygning til Palazzo Vecchio (1588).

Buphthalmum [buf’tal-], (gr. büs okse +
ofthalmös øje), bot., d. s. s. tusindstråle.

bu’ra’n (russ.), i Rusl. og Sibirien betegn,
for stærke vinde ledsaget af snefog, b er
meget frygtede.

Bu’rano-kniplinger (fra øen Burano v.
Venezia), en nyere efterligning af points
de Venise og Alençon-kniplinger.

Burbank [’bsrbäTjk], Luther (1849-1926),
amer. planteforædler. B var en af de
første gartnere, der drev rationel
planteforædling; mange af de nye sorter fik
stor betydning.

’Burckhardt, Jacob (1818-97), schw.
kultur- og kunsthistoriker. I sine
monografiske ungdomsværker præget af
romantikkens hist. opfattelse. Hans manddoms
hovedværker, alle kulturhist. tværsnit,
er DieZeit Konstantins des Grossen (1853),
det berømte Die Kultur der Renaissance
in Italien (1860), hvori skildres
tilblivelsen af den moderne individualistiske
bevidsthed, og Griechische Kulturgeschichte
1-4 (1898-1902). En kritik af det 19.
årh.s fremskridtstro og magtpolitik
udformede B i Weltgeschichtliche
Betrach-tungen (1905). (Portr.)

Burdach [’bu:rdaf], Konrad (1859-1936),
ty. germanist. B gav med omfattende
humanistisk lærdom væsentlige bidrag til
ty. sprog-, litt.- og åndshist.; dyrkede
især Renæssancen: Vom Mittelalter zur
Reformation (1893 ff.).

bureau [by’ro] (fr. bure vadmel, deraf
vad-mel- ei. klædebetrukkent bord,
skrivebord), kontor.

Bureau des Longitudes [by’ro de
lä3i’tyd], et 1795 i Paris oprettet bureau
til fremme af astron., særlig dens anv. i
navigation og mat. geogr. Udg. bl. a.
årlig almanakken Connaissance des
Temps.

Bureau international des poids et
mesures [by’ro ætærnasjo’nal de ’pwa
e ma’zy:r] (fr.), det internat, bureau for
vægt og mål i Paris, grl. 1875; B
opbevarer for de til meterkonventionen
tilsluttede lande de fælles internat,
prototyper og foretager sammenligninger ml.
disse og de enkelte staters prototyper for
meter og kilogram.

612

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0248.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free