- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
616,617,618

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bull ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

burnus

Bute

Dialect (1786) og desuden mange digte
og sange (bl. a. den berømte Auld Lang
Syne og A Red, Red Rose) i antologien
Scots Musical Museum (1787-1803). B
betragtes som Skotlands nationaldigter
og en af verdenslitt.s største lyrikere.
Han skildrer mest sin hjemegn i enkle
landlige situationer og stemninger, og
mange af hans smukkeste sange har rod
i den rige skotske folkevisetradition. B-s
digtning er karakteristisk for den
stigende æstetiske naturinteresse, der når
sit højdepunkt i den romantiske digtn.
omkr. 1800. (Portr.)
’burnus (arab.), hvid, ulden kappe med

hætte, anv. af araberne i Afrika.
Burr [bs:r], Aron (1756-1836), nordamer,
politiker. Officer, sagfører, fremtrædende
præsidentkandidat 1800, ødelagde sin
karriere ved at dræbe sin modstander
Alex. Hamilton i duel 1804.
’Burrau, Carl( 1867-1944), da.
forsikringsmatematiker. Har skrevet en del astron.
afh. og udgivet forsk. mat. tabeller,
burre (’Arctium ei. ’Lappa), slægt af
kurv-blomstfam., hvis kurve
har svøbblade, der er
hagekrummede i
spidsen, kronerne røde. I
Danm. 4 arter, der er
ret alm.
burrerod, roden af
Lappa officinalis, indeholder
bl.a. en æterisk olie, der
udvindes og især tidl.
anv. i hårplejen.
Burrough [’bärou], Sir
Harold Martin (f. 1888),
eng. admiral. Chef for de lette eng.
styrker af Home Fleet, der i efteråret
1941 foretog et vellykket
commando-raid mod Vågsøy i No. 1942 chef for
eskortestyrken under en af de vanskeligste
konvojeringer til Malta. Ledede den allierede
landgang i Algier 1942, viceadmiral og
højstkommanderende i Gibraltar 1943,
fra 1945 sømil, højstkommanderende for
de allierede ekspeditionsstyrker.
Burrough [’bärou], Steven (1525-84), eng.
søfarer; opdagede 1556 Kara Strædet og
Vajgatj.

Burroughs [’baroiz], Edgar Rice (f. 1875),
amer. forfatter, bl. a. til
Tarzan-roma-nerne. Debuterede med Tarzan of the
Apes (1914, da. 1919).
’bursa (mlat: pung), anat., slimsæk.
Bur’sa (urigtigt Brussa), by i Tyrkiet nær
Marmarahavets S-kyst på en frugtbar
slette; 86 000 indb. (1945).
Burschenschaft [’burjanjaft] (ty. af
Bursch dreng, student), betegn, f. ty.
studenterforeninger stiftet efter den ty.
frihedskrig 1813. B-be vægeisen var liberal og
national; forfulgt af de ty. reg., især fra
1819; bærende element i ty.
nationalliberalisme til 1848, hvor B tog del i
rejsningerne. Siden alm.
studentersammenslutninger, bevarede duelskikke
(men-sur), særl. uniformer m. m., hyppigt
antisemitisk; 1933-34 nazistisk
ensrettet.

burschikos [borji’ko’s] (ty. Bursch dreng,
student), uhæmmet, ugenert, flot (på
studentermanér),
bur’sitis (lat. bursa pung + -itis),
betændelse i en slimsæk.
Burslem [’baiztem], del af eng. by Stoke

on Trent. Lervareindustri.
Burt [ba:t], Cyril (f. 1883), eng. psykolog
og pædagog. Værker: The Young
Delin-quent (1925; da. Unge Lovovertrædere
1937), The Subnormai Mind (1934; da.
Sjælelige Forstyrrelser hos Børn og Unge

1943). Hovedværk: The Backward Child
(1939).

Burthogge [’b3:/>åd3], Richard (ca. 1628
-ca. 1700), eng. filosof og læge. Hævdede
at tingene er modifikationer af en
verdenssjæl, men at vi kun opfatter subjektive
tilsyneladelser af dem. Forløber for Locke
og Berkeley.

Burton [ba:tn], Sir Richard Francis (1821
-90), eng. opdagelsesrejsende, besøgte
1853 Mekka. Kendt for sin oversættelse
af 1001 Nat: The Thousand Nights and
a Night 1-16 (1885-88).

Burton upon Trent [’ba:tn apan ’trænt],
eng. by NNØ f. Birmingham. 49 000 indb.
(1947). Store bryggerier (Bass, Allsopp
m. fl.).

Burwain [’bu:rwæin], afd. af Burmeister
& Wain. Fremstillier hurtiggående
dieselmotorer som lastvogns- og bådmotorer og
har oprettet samlefabrik for Studebaker
biler. Tillige repr. for forsk. eur.
bilfabrikker (Standard (eng.), Skoda (dech.)
m. fl.). B-s produkter forhandles af A/S
Nordisk Dieselauto.

Bury [’bæri], eng. by N f. Manchester;
57 000 indb. (1947). Uldindustri (fra 13.
årh.); bomuldsindustri; kulgruber.

bus (fork. for automobilomnifti«), en til
offentl. personbefordring indrettet bil
med plads til mere end 7 pers.

Busch [buj], Adolf (f. 1891), ty. violinist
og komponist, broder til Fritz B. Grl.
1919 sin egen kvartet. Schw. statsborger.

Busch [buj], Eduard (f. 1899), da.
neuro-kirurg, første overlæge ved Rigshosp.s
neurokir. afd. 1939. Prof. v. Kbh.s Univ.
1948. Vidensk. arb. om hjernekirurgi.

Busch [bul], Fritz (f. 1890), ty. dirigent,
broder til Adolf B. Ledede 1922-33
operaen i Dresden. Efter nazismens
magtovertagelse virksom i udlandet. Har gnm.
sit arbejde med Statsradiofoniens
symfoniorkester haft stor bet. for
musiklivet i Danm. Argentinsk statsborger.

Busch [buj], Moritz (1821-29), ty.
forfatter, opr. radikal, senere Bismarcks
talsmand. I Schleswig-holsteinische Briefe
(1856) vendte B sig skarpt mod Danm.

Busch [buj], Wilhelm (1832-1908), ty.
tegner og maler. Knyttet til »Fliegende
Blätter« i München som humoristisk
tegner. Hans fornøjeligste fig. er de to
uartige drenge Max og Moritz. Hans
tegninger, ledsaget af egne vers, udkom i
fl. saml. Har desuden malet genrebilleder.

Busch-Jensen [buj-], Niels (f. 1886), da.
jurist. Overretssagfører, fra 1920
sekretær f. Det Da. Sagførersamfund. Under
besættelsen i modstandsgruppen
»Ringen*« ledelse, justitsmin. apr.-nov. 1945,
gennemførte straffelovs tillægget ang.
forræderi og landsskadelig virksomhed.
Folketingsmand (soc.dem.) fra 1945, atter
justitsmin. fra nov. 1947. (Portr.)

Busck [busk], Arnold (f. 1871), da.
forlagsboghandler, fra 1903 eneindehaver af
boghandelen A. B, som han grl. 1896
s. m. J. L. Wisbech. Fra 1922 indehaver
af Nyt Nordisk Forlag.

’Busene-fundet, offerbrønd fra
bronzealderen, indeholdende kvindesmykker og
husdyrknogler, fremdraget 1903 ved
Busene på SØ-Møn.

bushel [bujl] (fork. bu.), kornmål i Engl.
(imperial b) og USA (Winchester b) =
henh. 36,37 og 35,24 1.

Bushidö [bujido] (jap: ridderens vej),
moderne betegn, for den æreskodeks, som
var normgivende for jap. adelsmænd i
Jap.s feudaltid; fordrede troskab,
dødsforagt og fintmærkende æresfølelse.

Bushire [-’Ii:r], pers. Büshehr [bu:’Jåhr],
havne-by i Iran ved Den Iranske Bugt;
ca. 20 000 indb. Olieeksport.

business [’biznis] (eng.), forretning;
bestilling.

Bu’siris, ægypt. oldtidsbyer 1) i østl.
Nil-delta, hjemsted for Osirisdyrkelsen; 2)
nær Memfis, det nuv. Abusir med
kongegrave fra 5. dyn.s tid (pyramider).

busk, en plante, der har fl. omtr. lige tykke,
træagtige skud, der udgår fra
jordoverfladen.

Busk, Jens (1845-1908), da.
venstrepolitiker. Gårdmand, folketingsm. 1876-1906
(Ribe), knyttet til Hørup. Udpræget
bonderepræsentant, m. realistisk slag-

færdighed, kritiseret af Højre som bondsk.
Blev katolik. (Portræt.)
Buskerud [’büskarü], no. fylke, strækker
sig fra Oslofjorden mod NV på begge
sider af Numedal og Hallingdal; 14 863
km2; 149 000 indb. (1946). Mange store
søer: Krøderen, Sperillen og Tyrifjord.
Skovbrug, stor industri og en del
agerbrug. Købstæder: Drammen (hovedby),
Hønefoss og Kongsberg,
bu’sket (fr. bosquet trægruppe), del af
haveanlæg med prydbuske og evt.
enkelte træer,
buskgællede (Lopho’branchii), nålefisk og
søheste, der tidl. p. gr. af de
buskformede gæller betragtedes som en særlig
underorden af benfisk.
buskhoved (Che’rolophus gale’rita),
slimfisk m. buskformede vedhæng ml. øjnene.
Nu og da i Danm.
buskmus, d. s. s. birkemus.
buskmænd (af holl. boschman kratmand),
afr. folk tilhørende khoisanracen i
Ka-lahari og nordl. Brit. SV-Afr.
Middelhøjde 1,52 m, gulbrun, rynket hud,
krushår i totter, kvinder ofte med steatopygi.
Jægere og samlere; mændene driver jagt
med bue og giftpil, snarer og faldgruber;
kvinderne opgraver rødder med
gravestok og samler larver og insekter. Dragt
består af forklæde og slag af skind, bolig
er et vindskjul af grene. Tidl. udbredt
i S-Afr. indtil Tanganyika-territoriet;
dette fremgår bl. a. af forhist. b-malerier
på klippevægge i huler og oftest
forestillende krig og jagt; tilsvarende
forekommer b-relieffer, dyrebilleder
indhugget med stenredskaber på
klippeflader.

busksteppe, de tørreste egne i stepper.

Busksteppe i New Mexico, USA.

Busoni [-’zo-], Ferruccio Benvenuto
(1866-1924), ital. komponist og pianist. Virkede
ved konservatoriet i Helsinki, Boston,
Zürich og Berlin,
busse’ronne (fr. bourgeron lærredsbluse),
overklædning, oftest et stort
ærmeforklæde.

buste [’bysta] (fr. af lat. bustum gravsted
(urnens låg var i Etrurien ofte formet
som et hoved)), i billedhuggerkunsten en
portrætfremstilling, der i alm. omfatter
hoved og bryst. Hermen i gr. kunst var
en forløber for b. b fik sin egl.
udformning i det antikke Rom.
Bu’stelli, Francesco Antonio (1723-63),
ital.-ty. porcelænsplastiker, i
Nymphen-burg 1754-63.
’Busto Ar’sizio [-tsio], ital. bydistrikt i
Lombardiet 34 km NV f. Milano; 43 000
indb. (1936). Tekstilindustri,
bustro’fedon (gr: som okserne vender,
udtryk fra pløjning), i epigrafikken
betegn. for indskrifter, hvis linier læses
skiftevis venstre-højre og højre-venstre.
Bustrup, hovedgård V f. Skive, nu i

statens eje.
butadi’e’n, CH2:CH-CH:CH2, umættet
kulbrinte, som fremstilles af acetylen,
jordoliegas ei. ætylalkohol, b og derivater
deraf har bet. ved fremst, af kunstig
gummi (buna).
bu’ta’n (gr.-lat. butyrum smør), CiHi0,
kulbrinte, luftart, fås som biprodukt ved
jordolieoparbejdning, kulhydrering og
synt. benzinfremst.; anv. som flaskegas.
Bute [bjut:], grevskab i SV-Skotl.; 565

km2; 19 000 indb. (1947).
Bute [bju :t], John Stuart, Earl of
(1713-92), eng. statsmand. Georg 3.s skotske

N. Busch-Jensen.

Robert Burns.

544

617

546

Burre.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0250.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free