- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
622,623,624

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bull ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

byggegrube

bygningskunst

fremme og samordne tekn., økon. og
anden undersøgelses- og
forskningsvirksomhed, som kan bidrage til forbedring
og billiggørelse af byggeriet, samt udøve
oplysende virksomhed ang.
byggeforskningens resultater.

byggegrube, udgravning, hvori
funderings- og evt. også andre arbejder ved
opførelsen af et byggeværk foregår, b
må ofte afstives mod skred ei. beskyttes
med spunsvæg ei. fangedæmning mod
vand.

byggegrund, det til en bygning hørende
jordområde, såvel det, hvorpå bygningen
står som det ubebyggede. På b hviler i
reglen byggeservitutter, som må tages i
betragtning før køb af b, idet værdien i
høj grad afhænger af disse servitutter
ligesom af vej- og kloakbidragenes
størrelse. - Værdien af b afhænger også af
b-s bæreevne, idet dårlig b kan
nødvendiggøre pilotering, altså fordyre
bygningen. Særdeles god byggegrund er
fastlej-ret, tørt, groft sand og grus.

byggehytte, det skur, hvori
stenhugger-arbejdet til middelalderens storkirker
udførtes, gav navn til visse, rel. prægede
sammenslutninger af teoretisk og
praktisk højt kvalificerede fagfolk (den eng.
betegn, forb: lodge harsåledes givet navn
til frimurernes loger), b var en nødvendig
organisation, fordi disse farende svende
ikke kunne tilslutte sig nogen enkelt bys
lav ei. gilde.

byggelinie, en ved lov ei. servitut fastsat
linie mod gade ei. nabogrund, inden for
hvilken byggeri skal holdes.

byggelov, lovbestemmelser vedr.
bebyggelse. 1) b forstaden Kbh. af 29. 3. 1939,
som afløste bygningslov af 1889 og
bygn.sreglement af 1930, fastsætter
regler for beb>ggelse i Kbh.s komm. a)
Be-bygg.s fordeling dels efter
udnyttelsesgraden (størst i den indre by), dels efter
kvarterer (boliger, industri o. a.), dels i
forh. til gader o. a. bebyggelse, b)
Be-bygg. af den enkelte grund. De
konstruktive bestemmelser er indeholdt i
bygn.s-vedtægten. - 2) Bygningslov for
Frederiksberg Komm. af 11. 4. 1890 er, bortset
fra enkelte punkter, enslydende med
Kbh.s ældre byggelov. - 3) Lov af 30. 12.
1858 og 3. jan. 1890 fastsætter regler for
bebygg. i Danm.s købstader-, omfatter v.
lov af 8. 4. 1924 også Sønderjylland.
Supplerende bestemmelser til b findes i
de lokalt gældende bygn.s-vedtægter.

byggelån, midlertidigt banklån til
dækning af de løbende udgifter under en
bygnings opførelse; tilbagebetales samlet,
når prioritering har fundet sted.

byggemøbler, møbelsæt, der består af
enkle grundelementer, hvis mål er
afpasset således at de kan kombineres på forsk,
måde til det ønskede møbel.

Byggenaevnet, oprettet 1939 t. vejledn.
for handelsmin., overtog senere admin.
af byggemateriale-tildelinger m. v. Hører
fra 1947 under boligmin. under navn af
Boligmin.s Materialkontor.

Byggeriets Oplysningscentral i Kbh.
samler og ordner alle oplysninger om
byggematerialer og byggemetoder og
besvarer gratis ethvert spørgsmål herom.
Oprettet 1940 af Akad. Arkitektforening
i tilslutning til byggeudst.

Byggeri og Boligvæsen, Ministeriet
for, oprettet 1947, fortrinsvis ved
udskillelse af sagområder fra indenrigsmin.
og arbejdsmin. Omfatter departementet
(m. husleje-, materiale-, byplan- og
plan-lægningskontoret) og Statens
Bygnings-direktorat. Under B hører desuden
Boligmin.s Materialkontor samt 4 i 1948
oprettede afd.kontorer (i Århus, Esbjærg,
Ålborg og Fredericia).

Bygge-Socie’te’tet for Danmark, en
privat organisation, oprettet 1937.
Formål: at være samlende organ for
bygge-væsenet til varetagelse af dets interesser
og opgaver (vedr. tekn., økon.,
finansiering m. m.) samt fremføre krav og ønsker
over for det ofT. Udg. tidsskr.
»Bygge-Forum«.

byggets bladpletsyge (Pleospora teres)
viser sig som aflange, brune pletter på
de unge bygplanters første løvblad. På
ældre planter fremkommer aflange, gul-

544 622

lige pletter med brune H-formede
tegninger. b overføres med kernen,
forebygges ved afsvampning,
byggets stribesyge fremkaldes af
sæksporesvampen Pleospora graminæ.
Bygbladene får hvidlige striber og flosser på
langs. Ondartet, overalt i Danm.
forekommende sygdom,
bygherre, den, der foranlediger og
bekoster et byggeri.
Bygholm, tidl. hovedgård V f. Horsens,
grl. formentlig 1313 af Erik Menved,
1670 hovedgård. 1918 købt af Horsens
by. Hovedbygn. opført 1775; fredet i kl.
A; indrettet til »B Park Hotel«.
Avlsgården 1946 bortforpagtet til Statens
Redskabsudvalg.
Bygholm-fundet, offerfund af
kobber-sager: 4 økseblade, 1 dolkblad og 3
spiral-armringe i lerkar fra jættestuetid; gjort
ved B nær Horsens 1925.
Bygholmsvejle, siden 1868 delvis
udtørret vig N f. Løgstør Bredning.
Bygholm Å, da. vandløb, udspringer NØ
f. Vejle, udmunder i Horsens Fjord.
Vandkraftanlæg,
bygkorn (hor’deolum), lille byld
udgående fra betændelse i øjehårenes
talgkirtler.

bygkornsbinding, i vævning en
lærreds-binding, hvor trådene enkelte steder ikke
er bundet om hinanden men ligger fri på
overfladen (flottering); herved fås en ru
vare med god vandsugningsevne f. eks.
til håndklæder. (Bygkornsdrejl
fremstilles af hør og bomuld).
Byglandsfjord [’byglansfjo :r], no. sø i

Setesdal; 36 km2,
bygmel anv. under 2. Verdenskrig til
brødfremstilling; 60-70%
udmalings-grad; da der ikke dannes gluten (som ved
hvedemel) under dejglægningen, har det
kun ringe bageevne, b blev også anvendt
til jævning; det har ca. 10% større
jæv-ningsevne end hvedemel, men en
mørkere farve og ejendommelig, bitter smag.
bygmester, egl. arkitekt, nu mest anv.
om håndværksmester med bygningstekn.
udd., der virker som hovedentreprenør
og selv udfører tegningerne til husene,
bygmesterskole, tekn. dagskole for
bygningshåndværkere; uddannelsen strækker
sig over 4 gange 5 måneder og afsluttes
med eksamen som bygningskonstruktør,
b findes i Kbh., Århus, Odense, Ålborg,
Randers, Horsens, Kolding og Haslev.
-b giver med visse mindstekrav og efter
optagelsesprøve adgang til
Kunstakademiets bygningsskole.
bygning [’by:y-] (af byge behandle med
hedlud), rensning af garn ei. stof af
bomuld ei. hør med alkalisk lud under
opvarmning, oftest i forb. med blegning,
bygningsafgift el.bygningsskat, næst efter
hartkornsskatten den vigtigste da.
statsskat på faste ejend. 1802-1903.
bygningsattest, et dokument, der
godtgør at et byggearbejde er udført i
overensstemmelse med love og vedtægter,
b skal være udstedt, før bygningen må
tages i brug.
Bygningsdirektorat, Statens, oprettet
1943, fra 1947 under boligmin., behandler
bl. a. byplan- og byggelovgivn.,
sane-ringsspørgsm. og statslån til boligbyggeri
samt sager vedr. statens bygninger,
bygningsfredning. If. loven om b af
1918 kan enhver verdslig bygning, som
har kunstnerisk ei. hist. bet.,
underkastes en begrænset fredning; d. v. s. at den
ikke må ændres ei. nedrives uden
tilladelse fra »Det Særlige Bygningssyn«.
bygningshøjde, afstanden fra terræn til
overkant af øverste bjælkelag; den
tilladte b er fastsat i byggeloven,
bygningsingeniør, ingeniør med tekn.
vidensk. uddannelse fra Danmarks
Tekniske Højskole ei. tilsv. udenlandsk
læreanstalt og med speciale inden for
byg-ningsteknikken: husbygning, brobygning,
jernbanebygning, vejbygning,
vandbygning, vandværker,kloakkero.I. Studietid:
4’/2 år. - Betegn, anv. i daglig tale også
om ingeniør i bygningsteknik (med
uddannelse fra teknikum),
bygningsinspektør, embedsmand, der
har til opgave at kontrollere byggelovens
overholdelse og føre tilsyn med alle byg-

546

geforetagender inden for et bestemt
område. De fleste af statens bygninger
sorterer under 6 kgl. b, dog har f. eks. hær,
marine og statsbaner eget bygningsvæsen,
bygningskommission, kommunal
bygningsmyndighed, som skal godkende
tegninger til et byggearbejde samt det
færdige arbejde, inden dette tages i brug.
bygningskonduktør, den tekniker, der
under arkitektens og/el. ingeniørens
overopsyn har den daglige kontrol med
arbejdet på en byggeplads. Også
håndværksmestre benytter konduktører,
bygningskonstruktioner, de bærende
og afstivende elementer i en bygning, der
må beregnes og konstrueres af dertil
særligt uddannede teknikere
(bygningsingeniører),
bygningskunst ei. arkitektur, kunsten at
udføre tegninger til og lede opførelsen af
bygningsværker, b adskiller sig
afgørende fra de frie kunster derved, at det
færdige værk ikke blot skal opfylde
æstetiske, men også funktionelle krav, endv.
ved sin flersidige afhængighed af ydre
vilkår: arten af tilgængelige
byggematerialer, den til enhver tid erhvervede viden
om tekn. og konstruktive muligheder,
byggeterræn, finansiering m. m. Historie.
Oldtidskulturerne i Orienten er de ældste,
hvis b er kendt i hovedtræk. I Ægypt.
anv. sten som byggemateriale fra ca.
3000 f. Kr., og b-s udvikling kan nøje
følges indtil Nye Riges fald ca. 900 f. Kr.
(se: ægypt. kunst); hovedværkerne er
kongegrave (pyramider, mastabaer) og
templer (Theben, Karnak, Luxor). -
Ringere er kendskabet til b i de samtidige
mesopotamiske riger (Sumer, Babylonien,
Assyrien), hvor mindre
modstandsdygtige materialer, stampet ler og soltørrede
mursten, var de foretrukne byggeemner;
udgravn. i 19. årh. har afdækket
ruinstæder (Ur, Larsa, Uruk, Nippur, Akkad,
Ninive) med templer, paladser og
gravpyramider. - De ældste bevarede rester
af eur. b er ruiner af paladser og borge
fra ægæisk kultur (kong Minos’ palads i
Knossos, borge i Mykene og Tiryns) i
2. årtus. f. Kr. Ægypt. indflydelse spores
i denne iøvr. meget selvstændige b,
forbilledet for den senere gr. Med gr. b
indføres former og proportioner som har
været normgivende for fl. perioder af
senere eur. b. Begyndende som
kombination af tømmer og stenværk udvikledes
b i Grækenl.s storhedstid til en
kunstnerisk gennemarbejdet stenarkit., hvor
bygningen dannede en æstetisk helhed og de
enkelte leds form gav prægnant udtryk
for deres funktion. Hovedopgaven for gr.
b er templet, tænkt som gudens bolig;
planen er derfor udformet over
mands-salen i fyrsteborgen, opstalten varierer i
de tre kronol. og geogr. adskilte
hovedtyper: dorisk, ionisk og korintisk stil. I
de sidste årh. før romernes erobring af
Grækenl. dominerede verdsligt byggeri
(rådhuse, gymnasier, teatre); nye
byg-ningstyper opstod og ny teknik (bl. a.
kilestensbuer, tøndehvælvinger) bragtes
i anv. Den gr. tradition danner s. m. den
etruskiske (udformning af privathuset)
grundlaget for den rom. b, hvis bedst
kendte arkit.-typer er rigmandsvillaer
(atriumhus med indre søjlegård;
Pompeji) og monumentalbygn. (Colosseum,
Pantheon, Engelsborg, Caracallas
termer). Med rom. b som væsentligste
for-udsætn. (privathuset og torvebasilikaen)
skabtes i oldkristelig tid den op i
middelalderen dominerende kirketype:
basilikaen med 3 ei. 5 langskibe, midtskibet
afsluttet med en kuppeldækket apsis og
adskilt fra sideskibene med søjlerækker
ei. arkader (S. Paolo i Rom); den anden
hovedtype, byzantisk og senere
overvejende i russ. ortodoks kirkearkit., er
centralkirken med kuppelhvælving
(Sofia-kirken). - Under Karl d. St. (omkr.
800) føres kendskabet til rom.
murteknik og byggeformer til N- og Ml.-Eur.
og udformes her til romansk stil,
fortrinsvis praktiseret i kirkebyggeri;
forbilledet, den oldkristelige basilika, udvidedes
med et tværskib ml. midtskib og apsis
og ofte (især i Tyskl.), med to svære tårne
på V-facaden; konstante og karakteri-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0252.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free