Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - bygningslov ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bygningslov
Byrnes
stiske træk er de halvcirkulære buer og
hvælvinger, men stilen får iøvr. nationale
og lokale særformer (baptisterierne i Pisa
og Firenze, domkirkerne i Pisa, Avignon,
Orange, Speyer, Worms, Roskilde,
Viborg, Ribe, Lund, Stavanger). I gotisk
stil, der finder sit første klare udtryk i
klosterkirken St. Denis, Isle-de-France,
bevaredes i hovedtrækkene den
romanske kirkes plan og opstalt uændret,
medens proportioner og facader ændredes
afgørende; spidsbuen erstattede
rundbuen, indførtes i hvælvingssystemet
(rib-behvælv), hvorved højden kunne
forøges; trykket fordeltes i vertikale led
(stræbepiller, -buer), hvorved væggene
kunne aflastes og derefter tåle at
gennembrydes af store vinduer (domkirkerne i
Noyon, Notre Dame i Paris, Chartres,
Amiens, Reims; Bruxelles, Antwerpen,
Canterbury, York, Exeter; Strasbourg,
Köln, Skt. Knud i Odense, Uppsala). I
15. og 16. årh. udformedes i Ital.
(Bru-nelleschi, Alberti) renæssancestilen, der
mods. gotikken betonede de vandrette
led, og som i ornamentikken optog talr.
klass. detailler; i kirkebyggeriet foretrak
man centralplanen (Peterskirken);
verdsligt byggeri dominerede (Palazzo Pitti,
P. Medici). Udviklingen mod klass.
enkelhed videreføres af Bramante og
kulminerede hos Renæssancens
arkit.-teore-tikere (Vitruvius, Vignola, Palladio), der
formulerede strenge krav om klass.
søjle-udformning og proportionering; en
modgående retn., repr. af Michelangelo og
Bernini, tilstræbte storladenhed og
malerisk helhedsvirkn. og indledte dermed
barokstilen. Fra Ital. breder
renæssancestilen sig i 16. årh. over Eur. og
udsættes for nat. omformninger, bliver i Engl.
til Elisabeth-stil, som i 17. årh. afløses
af J. Jones’ og Wrens klass. renæssance
(Palladian style), i Frankr. til barok og
rokoko, hvilke stiltyper genfindes i
Tyskl. (Zwinger, Sanssouci i Potsdam)
og i Danm. (Charlottenborg,
Amalienborg), hvor dog især holl. renæssance har
virket som forbillede. Med nyklassicismen
i slutn. af 18. og beg. af 19. årh. gribes
påny tilbage til antikke forbilleder, rom.
og senere især gr. byggesæt; denne retn.
er samtidig den sidste med eur.
udbredelse. Fra midten af 19. årh. gør nat.
bestræbelser sig overalt gældende og gl.
stilarter kopieres i flæng. Først med ty.
jugendstil fra omkr. 1900 indledes en
stræben efter moderne funktionsbestemt
b, som kulminerer i le Corbusiers arb.
fra 1920erne, der, under forsøget på at
skabe arkit., der udnytter nutidens tekn.
muligheder og svarer til
industrisamfundets behov, helt bryder med b-s
tradition.
bygningslov, se byggelov.
bygningsmyndighed. Boligmin. (m. h. t.
bygnings-brandforhold på landet
ju-stitsmin.) er øverste myndighed for alle
gældende byggelove. Den udøvende
myndighed har i Kbh. magistraten, på
Frederiksberg kommunalbestyrelsen, i
købstæderne bygningskommissionen, på
landet kommunalbestyrelsen, for så vidt der
ikke findes en bygningskommission.
bygningsstatik omfatter statik, samt
elasticitets- og styrkelære. b betegner også
læren om den praktiske udformning,
beregning og udførelse af bærende
konstruktioner (bygninger, broer o. lign.).
Bygningssyn, Det Særlige, er oprettet
if. lov om bygningsfredning af 12. 3. 1912
og varetager spørgsmål vedr. fredede
bygninger. Lederen for Nationalmuseets 2.
afd. er selvskrevent medlem.
bygningstømmer, træ i store
dimensioner beregnet til byggebrug. Som regel
nåletræ, oftest fyr. ’
bygningsvedtægt for Kbh.s komm. af
18. 12. 1939 indeholder de til suppl. af
byggeloven nødv. forskr. og
konstruktive bestemmelser. - De fleste købstæder
har b, der ændrer og suppl. de i byggelov
af 1858 efterh. forældede bestemmelser.
bygningsvidenskab omfatter erfaringer,
love, regler d. v. s. al praktisk og
teoretisk viden om bygningsvæsen, såvel
hus-bygning, som bro-, jernbane-, vej-,
vandbygning m. m. - b griber ind i og
14 625
benytter sig af mange andre fag, såsom
matematik, fysik, kemi, teknologi,
statik, form- og farvelære, akustik,
belysning, kunsthistorie o. m. a.
bygs kaimel (bygklid ei. svinemel) er affald
fra byggrynsfremstillingen. b anv. mest
som svinefoder,
bygsukker, en amorf, glasklar masse, der
fås ved smeltning af alm. rørsukker ved
ca. 160°. Med tiden gendannes den
krystallinske form. Ved ca. 200° fås karamel,
b anv. til bolsjer m. m.
■Bühler, Karl (i. 1879), østr.-amer.
psykolog. Udgået fra Würzburg-skolen har B
især dyrket tænke- og sprog- samt
børne-psyk., gift med psykologen Charlotte B,
der ligeledes især dyrker børne- og
ung-domspsyk. Kleinkindertest
(udviklings-prøver, 1944).
byhorn, metal- ei. oksehorn, hvormed
oldermanden kaldte bønderne til bystævne
ei. varslede ildebrand,
bylag, d. s. s. ejerlag (ejerlav),
byld, d. s. s. absces.
Bylderup-’Bov’ [byb-], da. stationsby
(Tinglev-Tønder); 520 indb. (1945).
byldesyge (stafylomykose),
bakteriesygdom hos vildt, især harer; infektion gnm.
rifter og sår, viser sig ved bylder under
huden og i indre organer,
by’liner (russ.), folkelige episke
heltesange.
’Bülow (ty. [-lo:] da. [-bu], Bernhard (1815
-79), holstensk diplomat. Da.
embedsmand 1839, bidrog til udarbejdelsen af
det åbne brev 1846, da. gesandt ved
forbundsdagen i Frankfurt 1851-62, tog
afsked i uvilje mod Ejderpolitikken;
1873-79 preuss, udenrigsmin.
’Bülow [-lo:], Bernhard von (1849-1929),
ty. politiker. Søn af foregående. Medl. af
ty. reg. 1897, rigskansler 1900-09. Smidig
udenrigspolitik, havde svært v. at hindre
Vilh. 2. i at forløbe sig, led nederlag i
Marokko-konflikten 1905-06, faldt på
forkastet finansreform. Udg.
Denkwürdig-keiten 1-4 (1930-31), meget subjektive
memoirer m. bitre angreb på Vilh. 2.
(Portræt.)
’Bülow [-bu], Frantz (1769-1844), da.
general. Fra 1791 adjudant hos kronprins
Frederik, hvis nære rådgiver B var lige til
kongens død 1839. Trofast, men ikke
særlig fremragende hjælper for Fred. 6.,
under krigen 1807-14 ildeset af
embedsmænd og befolkn. som ledende i det
lidet heldige kabinetsstyre.
Bülow, Frederik (1791-1858), da. general.
Brigadechef og generalmajor 1848,
udmærkede sig ved Bov, Slesvig, Dybbøl,
afløste 1849 Krogh som overgeneral,
ledede de operationer, der 6. 7. førte til
sejren ved Fredericia. Fratrådte s. å.
overkommandoen p. gr. af sygdom.
Bülow, Frits (f. 1872), da. jurist,
forsvarede 1909-10 I. C. Christensen og Sig.
Berg v. rigsretten, justitsmin. i min.
■ Berntsen 1910-13. Fremtrædende
højesteretssagfører.
’Bülow [-lo:], Hans von (1830-94), ty.
pianist og dirigent i Tyskl., Ital. og Amer.
1880-85 hof kapelmes ter i Meiningen.
Ægtede 1857 Franz Liszts datter Cosima,
der 1869 forlod ham og ægtede Richard
Wagner.
’Bülow [-bu], Johan (1751-1828), da.
hofmand, godsejer. Fra 1773 knyttet til
kronprins Frederik 6., hvis opdragelse B
havde heldig virkning på. Bidrog
afgørende til regeringsskiftet 1784;
hofmarskal. Modarbejdede reformpolitikerne,
1793 i unåde; støttede gavmildt kunst
og videnskab.
Bülow, Johan (1885-1945), da.
embedsmand. Jurist, departementschef
(social-min. 1925-26, sundhedsmin. 1926-28),
overpræsident i Kbh. 1928-45.
’Bülow [-lo:], Oskar (1837-1907), ty.
retslærd. En af de betydeligste
repræsentanter for den såk. friretlige skole,
bymark, 1) den del af landsbyens jord,
som var undergivet jordfællesskabet, 2)
den til en købstad hørende jord, som ikke
benyttedes til bebyggelse.
Bymuseum, Københavns, samling af
minder om Kbh.s historie, grl. 1901,
åbnet for offentligheden 1926 (ledelse Chr.
A. Jensen) i rådhusets tagetage.
626
Bernh. v. Bülow. R. E. Byrd.
bynke (Arte’misia), slægt af
kurvblomst-fam. Urter ei. halvbuske
forsynet med grålig ei. hvidlig
beklædning, tit stærk
aromatisk duft. De små kurve i en
top. 200 arter, i Danm. er 5
vildtvoksende, nemlig grå-,
mark- og stellers bynke, samt
malurt og strand-malurt,
bynkefugl (Sa’xicola ru’betra),
brunlig drosselfugl med mørke
hvidkantede kinder; på jorden
ei. i låve buske, trækfugl, alm.
i Danm.
byplan angiver rammerne for
en bys ei. bydels udvikling,
b udarbejdes under hensyn til
geogr. forhold og
erhvervsmuligheder (havneby, mineby,
universitetsby osv). Mod. b-lægning søger at
fordele forretningskvarterer,
fabrikskvar-terer, boligkvarterer og grønne områder
således, at f. eks. generne ved
fabriksanlæg ikke føles for stærkt i
boligkvarteret, men også således at trafikforholdene
ikke bliver for vanskelige. Det anses
derfor for ønskeligt, at større byer får fl.
industri- og forretningscentrer med
boligkvarterer og parkarealer i passende
nærhed. If. lov af 1938 skal der i Danm.
udarbejdes en b for enhver samlet
bebyggelse på mere end 1000 indb.
Byplanlaboratorium, Dansk, Kbh.,
selskab til byplanlægningens fremme,
grl. 1921, har offentl. studiesaml. og
besvarer spørgsmål vederlagsfrit.
’Bürckel, Joseph (1895-1944), ty.
nationalsocialist. Gauleiter i Pfalz, ledede
nazistisk afstemningspropaganda i Saar
1935, i Østrig 1938; fra 1940 leder af
for-tyskningspolit. i Lorraine,
byrd (hører til verbet bære), fødsel, slægt.
Byrd [bard], Richard Evelyn (f. 1888),
USA-flyver og polarforsker.
Gennemførte de første flyvninger over nordpolen
(9. 5. 1926) og sydpolen (29. 11. 1929),
fløj 29.-30. 6. 1927 over Atlanterhavet,
ledede 1928-30, 1933-35, 1939-41
og 46-47 store antarktiske ekspeditioner,
deltog 1939-45 i USA.s luftvåben i
Stillehavet. (Portræt.)
Byrd [ba:d], William (1543-1623), eng.
komponist. Hans værker omfatter messer,
motetter og andre kirkelige vokalværker,
madrigaler, kammermusik for strygere
og ca. 120 stk. for virginal.
’Byrding, Holger (f. 1891), da.
operasanger (bas-baryton), deb. 1916 på Det
Kgl. Teater. Kgl. kammersanger 1934.
byret, 1) (ældre) den ret, der gælder i en
by, 2) d. s. s. Københavns byret.
’Bürger, Gottfried August (1747-94), ty.
forfatter. Forvandlede med digtet Lenore
(1773) den folkelige ballade til en
virkelig kunstballade.
’Bürgerbräukeller [-broy-], restaurant i
München, 8. 11. 1923 besat af Hitlers
stormtropper, udgangspunkt for Hitlers
forgæves kupforsøg. Siden centrum for
nat.soc. mindefester; 8. 11. 1939 blev
Hitler i B udsat for uopklaret attentat.
Bürgerliches Gesetzbuch (fork. BGB),
den ty. borgerlige lovbog af 18. 8. 1896.
Trådte i kraft 1. 1. 1900.
Byrnes [bsrnz], James Francis (f. 1879),
USA-polit., sagfører; 1911-25 i
Repræsentanternes Hus, 1931—41 senator (S.
Carolina), bl. Demokraternes ledende i
Sydstaterne, kritisk indstillet mod New
Deal. Højesteretsdommer 1941-42; chef
f. administration af økonomisk
stabilisering 1942—43, f. mobilisering af
krigsproduktionen 1943-45. Nøje knyttet til
627
[-Gråbynke.-]
{+Grå-
bynke.+}
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
