- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
634,635,636

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - bygningslov ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

bærefrekvens

bærefrekvens, frekvensen af en
radiosenders bærebølge,
bærelængde ei. bristningslængde, et mål

for papirs ei. tekstils styrke.
’Bæ’rentzen [-ts-], Emilius (1799-1868),

da. portrætmaler og litograf,
bæreplan (populært vinge), et af
hovedelementerne i flyvemaskinen, b
tilvejebringer på gr. af sit karakteristiske
plan-profil den nødv. opdrift, når
flyvemaskinen af sin(e) propel(ler) trækkes frem
gnm. atm. b må af belastningshensyn

være stærkt, af vægthensyn let. Begge
krav opfyldes af den alm.
plankonstruktion bestående af planbjælker og
planribber med beklædning samt af andre
mere spec. konstruktionsformer.
Byggemateriale kan være træ, letmetal, stål ei.
en kombination af de to sidstnævnte
materialer. Som beklædning anv. lærred ei.
tynd letmetalplade. Ved større maskiner
anbringes motorerne i motorgondoler på
b, der tillige i reglen er fundament for
en del af understellet. Pladsen i b-s indre
udnyttes bl. a. til brændstoftankene,
bære sit kors, Mark. 8, 34, udtryk for
som Jesu discipel at gå ind i
lidelsesfæl-lesskabet med ham.
bærestol ei. (fr.) portechaise,
befordringsmiddel for højtstående herrer og damer.
Brugt tidligt i Orienten og Kina. Kom
over Ægypt. til Rom og fremkommer
igen i 14. årh. Den lukkede b brugtes
i Frankr.

bærme, 1) den efter gæring og destillation
tilbageværende rest af mæsken ved
spiritusfabrikation; anv. som foderstof for
kvæg, især fedekvæg, hvorved der af
kornb medgår ca. 12 kg pr. foderenhed,
af kartoffelb op til 20 kg; - 2) i øl- og
vinfabrikation den uklare rest, der bliver
tilbage i fadene efter tapningen,
bær-mispel (Ame’lanchier), løvfældende
nordamer, buske med hvide blomster,
hørende til kernefrugtfam. 25 arter.
Nogle dyrkes i haver.
’Bæ’tiske Cordillere [-’ljæira],
bjergkæde inden for S-Span.s Middelhavskyst,
dannet ved foldning i tertiærtiden. Til
B hører Sierra Nevada,
bæ’ty’l (gr. baitylos, vistnok afledt af
hebr. bet-él), et fra de semit, lande
stammende, af gr. og rom. overtaget udtryk
for hellige sten, hvori en guddom bor.
bæver (’Castor ’fiber), stor gnaver med
svømmehud og flad skællet hale. Lever
i kolonier ved ferskvand, i huler ei.
kuppelformede hytter, bygger dæmninger,

lever afbark og kviste. Udbredt i fl. racer
over den nordl. halvkugles skovegne. I
Eur. nu kun i S-No., ved Elben og i
Rhönedeltaet. Skindet anv. til pelsværk,
tidl. også hårene til hatte. Har spillet
en stor rolle som pelsdyr i Canada,
bævergejl (ty. Geile testikel), ca’storeum,
sekret fra kirtler ved tarmåbningen hos
bæver. Tidl. med. anv.
bæverhaler, aflange, flade tegl-tagsten,

hvis laveste ende er tilspidset,
bæverrotte (Myo’castor ’coypus), opr.
syd-arner. ret stor gnaver, lever ved
ferskvand; føden vandplanter. Leverer
pelsværket Nutria, holdes i farme under
navnet sumpbæver.

Bøgestrømmen

Bæreplan under konstruktion.

bævreasp (’Populus ’tremula), en art af
asp, der har sit navn af,
at bladene sættes i
bevægelse af den svageste
vind p. gr. af den lange,
sammentrykte bladstilk.
Vokser alm. på heder,
i skov og krat.
’Böcher [-k-], Tyge W. (f.
1909), da. botaniker.
Lektor i planteanatomi
v. Kbh. s Univ. 1946.
Pro-gramsekr. i Unifo 1946.
Rejser i 0- og V-Grønl.
Cytologiske og plantegeografiske arbejder.
’Böcklin f-li:n] Arnold (1827 - 1901).
schw.-ty. maler; f. i Basel; længere
ophold i Ital. Hans særprægede,
fabulerende kunst giver ofte udtryk for en
mytisk naturfølelse, idet han befolker

sine landskaber med antikke, mytol.
væsener, der symboliserer naturens
skiftende stemninger. Hovedværker: De
Dødes 0, Triton og Nereide (1875) og
Selvportræt med Døden som Violinspiller
(1872).

bøddel, den person, som eksekverede
livs-og legemsstraffe i ældre tid, bortset fra
halshugning, der udførtes af
skarpretteren.

bødeforelæg, et af politiet i sager, der
ikke vil medføre højere straf end en bøde
på ikke over 60 kr. fremsat forslag til
lovovertræderen om at undgå retslig
for-følgn. ved erlæggelse af den af politiet
angivne bøde.
bødestraf, i da. ret 1) dagsbøder, 2)
andre pengebøder. Bøder tilfalder i reglen
statskassen. Hvis de ikke betales, kan
de inddrives v. udpantning. Indgår bøden
ikke, skal hver dagsbod afsones med 1
dags hæfte ei. fængsel, andre bøder med
et bestemt beløb om dagen, der afhænger
af bødens størrelse,
bødker (mnty. bodik kar), håndværker,

der fremstiller tønder, fade o. 1.
Bødtcher [’bøtkar], Ludvig (1793-1874),
da. digter. Ophold i Rom 1824-35
bestemmende for hans udsøgte lyrik, der
afspejler en passiv skønhedsdyrkers sikre
sansning og livsvise resignation. Berømte
i hans Digte, Ældre og Nyere (1856) er
Mødet med Bacchus og Piazza Barberina.
Hovedandel i oprettelsen af
Thorvaldsens Museum. (Portræt),
bøffellæder, al slags tyndt udspaltet
læder af bøffel- ei. oksehud; spec. anv.
til møbelbetræk. Ved ekstra lang
kalkning fås svampet polerlæder (til metal),
bøfler (’Bubalus), okser med sparsom
behåring, ved grunden trekantede horn,
sumpdyr. Den indiske b (Bubalus
bu-balis) er som tamform indført til
Ægypten og Sydøsteur. I Afr. et par arter, den
større Bubalus caffer og den mindre
Bubalus nanus. (III.)
bøg (’Fagus), slægt af skålfrugtfam., træer
med spredte blade. Hanblomsterne i
hovedformede rakler, 2 hunblomster i
hver skål. 7 arter; i Danm. (og i det hele
taget i Eur.) kun 1, alm. b (F.silvatica),

Indisk bøffel.

Ludvig Bødtcher. Erik Bøgh.

hvis frugt (bog) er en skarpt trekantet
nød, indesluttet i den blødpiggede skål.
Bladene elliptiske, næsten helrandede,
fjerstrengede, om foråret håret i randen.
Stammen høj og slank, barken lysegrå
og glat. Kronen meget tæt, hvad der
skyldes dværggrenene, b blomstrer
sammen med løvspringet, som er de første
8 dage i maj. b når en højde af 30 m
(enkelte 40 m) med en tykkelse af 2 m,
og en alder på omkr. 400 år. b
indvandrede i jernalderen til Danm. og
fortrængte efterhånden
næsten egen, som ikke
trives under de
skyg-gegivende og
skygge-tålende b. I haver
dyrkes hæ n geb og bio db
I da. skovbrug er b
det mest udbredte
løvtræ; 1931 104 000
ha, d. v. s. 30% af
det bevoksede areal (Jylland 17, Øerne
54). b kræver for god vækst dybgrundet,
næringsrig jord, helst mild skørler med
rigelig kalk, og er fintmærkende m. h. t.
jordfugtighed. Gamle bøgebevoksninger
forynges jævnlig ved selvsåning efter
afrivning af nedfaldne blade og
jordbearbejdning med harve, evt. plov; den
almindeligste kulturmåde er plantning af
2 år gl. planter på en afstand af ca. 20 x
125 cm efter jordbearbejdning.
Udhugning (tynding) føres ofte første gang i ca.
15 års alder og gentages i beg. med få,
senere lidt fl. års mellemrum. Omdriften
er oftest 110-150 år. - Veddet benyttes
til smørdritler (1938 ca. 100 000 m3
råtræ), sveller og gulvbrædder (70 000 m3),
møbler, redskaber m. m. (40 000 m3),
træsko (20 000 m3), finér (20 000 m3), diverse
gavntræ (50 000 m3) samt brænde
(600 000 m3).
bøgeloppe (Or’chestes ’fagi), lille, sort,
springende snudebille, gnaver huller i
bøgeblade. Larverne minerer i disse.
Bøgelund-Jensen, Thor (f. 1890), da.
tegner og dekorationsmaler. Udgik fra
kunstakademiet 1912. Studierejser i
udlandet 1910-14. Arrangør af talr.
udstillinger f. eks. trafik- og turistudst. i Kbh.
1938, samt af specialafd. på verdensudst.
i Bruxelles (1935) og i Paris (1937).
bøgenonne (Dasy’chira pudi’bunda),
sommerfugl, hvis hårede
larve med rød
hårpensel undertiden
optræder i uhyre
masser på bøg, som
den helt kan afløve,
bøgeperioden, yngste vegetationsperiode
i Danm.s alluvium. Bøgen fortrængte i
b efterhånden egen. b omfatter tiden fra
jernalderen til nutiden,
bøgespinder, d. s. s. bøgenonne.
Bøgestrømmen, farvandet ml. Sjælland
og Nyord.

A. Böcklin: Forårshymne.

544

636 546



Blade af
bævreasp.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0256.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free