- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
637,638,639

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - bygningslov ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Bøggild

bølgeblik

Bøggild [’bøgil], Mogens (f. 1901), da.
billedhugger; medl. af »Den Frie Udst.«

Mogens Bøggild: Bjørn.

Bl. værkerne: Slange, der Æder Kanin
(Kunstindustrimus.), Bjørnebrønden
(Nykøb. F.).

Bøggild [’bøgil], Ove Æalthasar (f. 1872),
da. mineralog, 1912-42 prof. ved Kbh.s
Univ. Har navnlig undersøgt grønl.
mineraler.

Bøggild-’Andersen [bøgil-], Carl Olaf
(f. 1898), da. historiker. 1939 professor
v. Århus Univ. Skr. især om 17. årh.s da.
hist. (disputats om statsomvæltningen
1660, biografi af Hannibal Sehested).

Bøgh, Erik (1822-99), da. forfatter. Efter
urolig ungdom som landsbylærer,
skuespiller og tegner skabte han efter August
Blanches forbillede den første no. og da.
revu henh. 1848 og 1849. I 50erne store
leverancer af sangspil til Casino, bl. a.
Fastelavnsgildet og Califen på Eventyr;
1855-60 artistisk direktør for Casino.
1860-77 red. af »Folkets Avis«, derefter
i ledelsen af »Dagens Nyheder«; mange
af hans viser lever stadig som repr. for
den muntre, fornuftige og lidt ferske kbh.
borgerånd, der også prægede hans nu
glemte feuilletoner. (Portr. sp. 636).

bøghjort (’Dorcus parallele’pipedus), 2-3
cm lang bille, larverne i bøgestød og gl.
bøgetræer.

Bøgholm, Niels (f. 1873), da. linguist.
Prof. i eng. v. Kbh.s Univ. 1919-45.

Bøgild’går’d, statsungdomshjem
vedKel-lerup med plads til 50 drenge i alderen
14-18. Grl. 1830 som et Fellenberg’sk
institut.

Bøgsted, hovedgård 0 f. Hjørring, grl.
ca. 1500 af en bondeby. Hovedbygn.
tildels fra 16. årh., fredet i kl. B.

’Böhme, Jakob (1575-1624), ty. mystiker.
En from skomager, læste på egen hånd
mystisk-teosofiske skr. og oplevede i
henrykkelsestilstande visioner beskr. i B-s
hovedværk: Aurora oder die Morgenröte
im Aufgang (1612). Så verden som Guds
legeme og som en udstråling af 7
»kildeånder«, men himmel og helvede er i os selv.

Böhmen, ty. navn på Cechy, landsdel i
Cechoslov. Historie. B har navn efter de
keltiske bojer, der omkr. Kr. fødsel blev
fordrevet af de germanske markomanner,
der atter 5.-6. årh. afløstes af de slaviske
Secher, hvis fyrster, Premysliderne, reg.
B til 1306. I 9. årh. var B del af det
stor-mähriske rige. Borivoj lod sig døbe 873,
sønnen Våclav 1. måtte 929 anerkende
Tyskl.s overhøjhed. Boleslav 2. erobrede
Mähren og en del af Schlesien. Vratislav
2. blev 1086 anerkendt som konge af
kejser Henrik 4. Kongerne af B deltog i
de ty. kongevalg som kurfyrster og
begunstigede ty. indvandring og kultur.
Ottokar 2. (1253-78) var under
interregnet i Tyskl. ved at grunde et udstrakt
rige ned til N-Ital., men blev bremset af
Habsburgerne. Da Premysliderne uddøde,
blev først Henrik af Kärnten konge
(1307-10), så kejser Henrik 7.s søn Johan
(1310-46), konge, begge svigersønner af
den 1305 afdøde Våclav 2. Johan, den
første af Luxemburgerne (1310-1437),
erhvervede Ober-Lausitz, Cheb og
Schlesien. Under hans søn Karl 4. (1346-78),
der 1347 blev ty. kejser, havde B en
glimrende tid; han oprettede 1348 univ.
i Praha. Karls søn Våclav 4.
(1378-1419) blev 1400 afsat som ty. konge
(Wenzel). Han begunstigede en tid Johan
Hus’ nationalt antity. og antipavelige

544 637

bevægelse. Hans broder Sigismund
(1419-37) bekæmpede 1420-36 husitterne under
2iika og Prokop, men måtte 1436 give
dem rel.frihed. Efter hans svigersøn
Albrecht af Habsburg (1437-39) fulgte en
öechisk adelsmand Georg fra Podébrad,
først som rigsforstander for Ladislaus
Posthumus, fra 1458-71 som konge.
Under ham og hans efterfølgere (de po.
Jagielloner Vladislav 2. -1516 og Ludvig
-1526) tog den Cech. adel ganske magten
fra kongen. Efter Ludvig 2.s fald gik
magten over til Habsburg. 1618 førte
kat. reaktion til rejsning under protest,
adels ledelse; böhmerne gjorde Frederik
af Pfalz til konge, men blev slået ved Det
Hvide Bjerg 1620. Med Ferdinand 2. af
Habsburgs enevoldsmagt fulgte kat.
ensretning, fortyskning og fordrivelse af
éech. adel og intelligens. I 19. årh.
genopstod £ech. nationalbevidsthed; fra 1848
og særlig efter 1867 kæmpede öecherne
for selvstyre, sympatiserede med de
Allierede efter 1914 og skabte okt.-dec.
1918 den Cechoslov. ståt.
Böhmen og Mähren, Protektoratet,
ty: B. und M., Cech. Cechy i Morava
[’tjæfi i ’morava], de dele af Cechoslov.,
der efter Tyskl.s indlemmelse af
Sudeter-land 1938 og adskillelsen fra Slovakiet
1939 underordnedes Tyskl. som
protektorat indtil 1945; ca. 49 000 km2 med
(1940) 7,4 mill. indb. B havde egen
præsident, egen reg. (der opblandedes
m. tyskere), men stod under ty.
rigsprotektor, 1939-41 v. Neurath,
Hey-drich -1942, Daluege -1943, Frick
-1945. (Heydrich og Daluege formelt kun
»stedfortrædende«). Den vidtforgrenede
modstandsbevægelse søgtes kuet gnm.
masseterror, særlig efter attentat på
Heydrich.

boehmeriatrævler [bø’m-], bot., d. s. s.
kinagræs.

’Böhmerwald [-valt], éech. Gesky Les ei.
Sumava, bjergkæde på grænsen ml.
Bayern og Cechoslov. Består af et
plateau gennemskåret af dybe dale;
opbygget af granit og gnejs; det højeste punkt
er Arber (1458 m). For en væsentlig del
bevokset med skov, nederst bøgeskov,
længere oppe gran og øverst bjergfyr.
De vigtigste erhverv er skovbrug og
industri (glas, trævarer m. v.).
’Böhmes hammer, laboratorieapparat til

komprimering af mørtelprøvelegemer.
Böhmisch-Leipa [’bø:mif ’laipa:], ty.

navn på Ceskå Lipa, Cechoslov.
böhmiske brødre ei. mähriske brødre, en
fløj af hussiterne, som på
reformationstiden sluttede sig til luth. ei. reformerte
synspunkler. Resterne gik siden op i
brødremenigheden,
böhmisk krystal, betegn, for klangfuldt,
kalirigt glas, opr. fremstillet i Böhmen.
Bohm von Bawerk [’ba:v-]( Eugen
(1851-1914), østr. nationaløkon., førende repr.
for den østr. skole inden for
grænsenytteteorien. 1895-1904 tre gange østr.
finans-min., derefter prof. i Wien. Hovedværket
Kapital und Kapitalzins (1884-88)
fremhæver tidsmomentet som afgørende for
rentens begrundelse.
’Böhtlingk, Otto (1815-1904), ty.-russ.
sanskritist. Hovedværk:
Sanskrit-Wörter-buch (1853-75).
Bøig (egl: krumning), navn på no.
sagnvæsen. I Ibsens »Peer Gynt« er Den
Store Bøigen legemliggørelsen af det
svage og fejge i mennesket,
bøje, søv., jern- ei. trætønde, der
forankret hölder sig flydende på havets
overflade. Anv. til sømærker og fortøjning.
(III. se tavle Sømærker),
bøjelighedsprøver, prøver til
undersøgelse af metallers sejghed. Man
bestemmer, hvor skarp en krumning en
prøvestang kan tåle uden at revne på den
strakte side.
’bøj’ert (holl.), mindre fartøj af jagtform,
bøjlenål, lat. ’fibula, en art
sikkerhedsnål ei. broche af
metal, med ei.
uden
fjederkraft. Alm. i
forhist. fund i
Eur. og
Orienten. Den ældste b-type kendes fra sen-

546

mykensk tid (1400-1200 f. Kr.) i
Græ-kenl. og Ital. Brugtes i Danm. allerede
i bronzealderen, men flk dog først i
jernalderen spiralfjeder,
bøjning, gramm., d. s. s. fleksion,
bøjning af en konstruktionsdel, f. eks. en

bjælke ei. plade, er resultatet af en
påvirkning vinkelret på bære-retningen,
bøjning, lysets, lysstrålers afvigelse fra
den retlinede udbredelse, som kan
iagttages, når lys rammer små skærme ei.
passerer snævre åbninger, b er først
iagttaget omkr. 1650 af d. ital. fys. Grimaldi
(1618-63) og forklaret 1818 af Fresnel
som en følge af lysets bølgenatur. P. gr.
af b vil der i skyggen bag ved små
skærme kunne iagttages lys, der er bøjet om
hjørner, og som danner afvekslende

mørke og lyse striber dannet ved
interferens. Afgørende for b er forholdet ml.
lysets bølgelængde og størrelsen af de
skærme ei. åbninger, hvor b finder
sted-Jo mindre skærme ei. åbninger, desto
mere fremtrædende bliver b. b sætter en
grænse for optiske instrumenters
opløsningsevne. For en kikkert vil
objektivindfatningen virke som bøjningsåbning,
så at billedet af et punkt, f. eks. en
stjerne, vil blive en lille plet omgivet af
mørke og lyse ringe. Derved sættes en
grænse for, hvor tæt to punkter må være
ved hinanden for at kunne skelnes i
kikkerten. Kikkertens opløsningsevne er
proportional med objektivdiametren. b
udnyttes i gitteret til måling af lysets
bølgelængde.

Bøkf jorden [’bø:k-], sydl. arm af Varan
-gerfjord, N-Norge.

bølgebevægelse er en bevægelsesform,
hvorved der overføres energi fra et sted
til et andet gnm. et stof, uden at stoffets
smådele derved udfører andet end små
udsving omkr. deres ■ normale stilling.
Ved bølger på en vandoverflade udfører
de enkelte vanddele cirkelbevægelser i
lodret plan med samme omløbsretning og
hastighed, men de forskellige vanddele
er ikke samtidig i samme fase, d. v. s. på
samme punkt af deres bane. På de ste-

der, hvor vanddelene er i det højeste
punkt af cirkelbanen, har man en
bølgetop, medens de steder, hvor vanddelene
er i det laveste punkt, danner bølgedalen.
Medens der ved bølger på en
vandoverflade udføres tværsvingninger, kendes
også b, hvor stofdelene udfører
længdesvingninger frem og tilbage i bølgernes
udbredelsesretning, nemlig lydbølger i
luft, i vædsker og i faste stoffer. Fælles
for alle b er, at de kan danne interferens,
og at de kan bøje om hjørner. Bølgers
udbredelsesforhold forklares ved Huygens’
princip, efter hvilket ethvert punkt i en
bølge virker som udgangspunkt for nye
bølger, hvorved også bølgers bøjning om
hjørner kan forklares,
bølgeblik, blik, der ved valsning ei.
presning er gjort bølget, hvorved stivhed og
bæreevne øges.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0257.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free